Se på kortet

Skagway City Hall, Spring Street, Skagway, Alaska, USA

Læs om byen

Skagway er en af Alaskas ældste byer, og den er også enestående for byerne i det sydøstlige Alaska ved, at man kan køre hertil. Via hovedvejen gennem canadiske British Columbia og Yukon kan man køre til de øvrige 48 stater i det kontinentale USA - og via Whitehorse er Skagway forbundet med både Anchorage og Fairbanks i Alaska.

Byen Skagway ligger i en floddal mellem Alaskas bjerge. Den har godt 1.000 indbyggere, og det er et tal, der stiger markant i sommersæsonen, hvor flere en 1.000.000 turister kommer til byen. Krydstogtskibe kommer med de fleste besøgende, og turismen er en væsentlig del af byens økonomi.

Skagways fortid som stor mineby kan man se og opleve på flere måder. Man kan køre en tur med den charmerende White Pass and Yukon -jernbane, som forbinder havnen i Skagway med byen Whitehorse. Banen blev anlagt fra 1898 i forbindelse med guldfeberen i Klondike.

I dag er Skagway en hyggelig by, der ligger i særdeles smukke omgivelser. Der er nem adgang til byens gader og seværdigheder fra krydstogtskibenes anløb, og en tur ad hovedstrøget Broadway Avenue er et must. Her samler byens aktiviteter sig, og vil man se eller prøve den gamle jernbane, er det også fra byens centrum.

Andre seværdigheder

    Skagway Museum

    • Skagway Museum: På dette museum kan man stifte bekendtskab med Skagways interessant historie og store betydning for transporten til Yukon og de indre dele af Alaska. Der er forskellige temaer og effekter i udstillingen, som giver et godt indtryk af historien.
      Museet ligger i bygningen McCabe College, der blev opført 1899 som skole af metodistkirke. Skolen var kun i drift til 1901, hvor bygningen blev solgt til den føderale regering. Siden da har den huset et domhus og fængsel, før det blev indrettet som museum i 1961.
    • Red Onion Saloon: I guldgravertiden i Klondike var Skagway transitsted med megen aktivitet. De mange guldgravere og deres guldfund fik Skagway til nærmest at eksplodere i størrelse, og medførte en masse handel og service.
      De mange guldfund og guldgravernes penge fik også bordeller til at blomstre, og et besøg i Red Onion Saloon er som en tur til bordellernes 1890ere. Saloonen ligger på hovedgaden Broadway, hvor man nemt kan forestille sig datidens byliv.

    Klondike Gold Rush Museum, Skagway

    • Historic White Pass Yukon Route Depot: Efter anlægget af jernbanen mellem Skagway og Whitehorse var der naturligvis en station i Skagway, som lå ved havnen, hvor folk rejste til og fra byen. I dag kører banen udenom centrum, men sådan har det ikke altid været.
      Togene kørte oprindeligt ad Broadway Avenue på vejen til og fra stationen og den gamle jernbanestation, der i dag er indrettet som besøgscenter for Klondike Gold Rush Historical National Park. Man kan derved nemt komme ind for at se den gamle stationsbygning.

    Jeff. smith's Parlor, Skagway

    • Jeff. Smith's Parlor: Dette beskedne hus blev opført som Jefferson Randolph "Soapy" Smiths saloon og kontor i marts 1898, og mens det gav Soapy Smith indtægter, fungerede saloonen nærmest også som byens uformelle rådhus. Soapy Smith var det tidlige Skagways mest berømte og berygtede indbygger.
      Smith fik sit sæbede tilnavn ved at svindle med præmier i forbindelse med salg af sæbe tidligt i sin karriere. I Skagway fik han bl.a. byens US Marshal på lønningslisten, og han åbnede en falsk telegraf og lænsede guldgravere for penge på forskellig vis, før han blev skudt i en duel på byens havn den 8. juli 1898.
    • Alaska 360: Alaska 360 er et sted, hvor man kan komme tæt på dele af Skagways spændende historie med guldgravere og hundeslæder, men også opleve dele af det moderne Alaska med et bryggeri og restaurant.
      Man kan se guldgravermaskiner af typen, der har været brugt til at grave guld med mange steder i Alaska, og man kan også selv prøve kræfter med at vaske guld og derved gå i fodsporet på mange af tidens guldgravere. Man kan også nyde en demonstration af opdræt og brug af slædehunde.

Historisk overblik

    Shԍagéi
    Skagways navn kommer fra Alaskas oprindelige befolkning, der kaldte stedet for Shԍagéi, der refererer til de stærke nordenvinde, der blæser her. Ordet har også betydning af en smuk kvinde, der ifølge mytologien lavede sig om til sten i bugten ved Skgaway, og som i dag er årsagen til de stærke vinde gennem dalene mellem bjergene.

    Den tidlige europæiske historie
    Der skete markante ændringer i det nordvestlige nordamerika i 1860-1870erne. USA købte Alaska af Rusland i 1867, og i 1871 tilsluttede British Columbia sig Canada. Med den nye situation ønskede Canada grænsen mellem USA og Canada fastlagt, men det mente USA ikke kunne svare sig strategisk og økonomisk.

    I 1887 blev der sendt en ekspedition mod bjergene i forbindelse med opmåling af grænsen. Det forhenværende flodskipper, William Moore deltog i ekspeditionen, og han foretog den første udforskning over det bjergpas, der nu hedder White Pass.

    Moore vurderede i øvrigt, at der måtte være guld at finde i Klondike-området, fordi bjergene her lignede steder med guldfund i Californien, Mexico og British Columbia. Samme år som ekspeditionen gjorde William Moore og hans søn, Bernard Moore, krav på et jordstykke på 650.000 m2 ved udmundingen af Skagway River. Årsagen var, at William Moore så stedet som den naturlige passage til eventuelle guldfund over bjergene.

    Moore og Moore byggede en bjælkehytte, en savmølle og en kajplads i forventningen om, at mange guldjægere ville komme forbi med årene, og at Moore-familien derved lå strategisk godt for at kunne tjene penge på trafikken.

    Guldfeber i Klondike
    Der blev fundet guld i Klondike i Canadiske Yukon i 1896, og det fik en kolossal betydning for Skagway. Den 29. juli 1897 lagde damperen Queen til ved Moores kajplads med den første gruppe mennesker, der ville søge lykken i jagten på guld. Der kom flere skibe og tusindvis af guldjægere efter Quuens anløb.

    Moore mistede land til mange af lykkeridderne, der både stjal og videresolgte jord fra Moores område, men befolkningstallet eksploderede også på ganske kort tid. Det menes, at der kom omkring 30.000 mennesker til området pga. guldfundene i Klondike.

    Mange opgav den lange rejse mod guldfundene og blev i stedet ved flodmundingen for at tjene penge på varer og services til minearbejderne. I løbet af få uger var der bygget butikker, saloons, kontorer og meget andet langs de hastigt anlagte, mudrede gader i Skagway.

    I foråret 1898 boede der omkring 8.000 indbyggere i Skagway, og hver uge passerede omkring 1.000 minearbejdere byen. I sommeren samme år boede der op mod 10.000 i Skagway, som derved på under et år var blevet Alaskas største by.

    Kaos og orden
    Med de mange nye lykkeriddere i byen, begyndte nogle beboere i Skagway at arrangere transporter til guldfundene, og det skete til ågerpriser, som sikkert meget andet også blev handlet til i byen. En gruppe borgere klagede sin nød til byrådet, der dog selv for manges vedkommende rykkede nordpå for at tjene penge på guldet.

    Skagways skæbne faldt i stedet i hænderne på skruppelløse mænd som fx Jefferson Randolph "Soapy" Smith. Smith styrede Skagway med nærmest alle midler taget i anvendelse. Han ydede hjælp til nogen, men samtidig organiserede han svindel mod dem, der kom gennem byen. Der var åbenlys prostitution i gaderne sammen med gambling og alkohol.

    Soapy Smith tjente gode penge. Han drev en avis i byen og organiserede en privat milits. Han havde åbnet saloonen Jeff. Smith's Parlor i marts 1898, og selvom byen havde et rådhus, var det reelt fra saloonen, at Soapy Smith styrede byen. Han tilbød også alle at sende telegrafbeskeder for 5 dollar for hver besked. Det lød fint, men kunderne vidste ikke, at telegrafen først kom til Skagway i 1901. Soapy Smith blev skudt den 8. juli 1898 af Jesse Murphy i en berømt duel i Juneau.

    Efter den nærmest lovløse tid under Soapy Smith kom der mere orden på styringen af Skagway, og der blev også stillet flere krav til guldjægerne. Canada krævede, at rejsende mod guldområderne omkring Dawson City hver skulle modbringe cirka 900 kilo af diverse forråd m.v., så man kunne undgå, at folk døde af sult gennem den kolde vinter.

    Nye transportmidler
    De første veje til Klondike var delt i to. Mange brugte vejen fra Skagway over White Pass, men tlingit-stammens gamle passage fra Dyea over Chilkoot-passet blev også benyttet. Skibene blev større, og de fleste kunne kun lægge til i Skagway, hvorfor White Pass blev den foretrukne rute.

    De mange kilo gjorde transporten over bjergene meget sværere, så der blev bygget alternativer til vandring med oppakning og dyr. I 1898 blev der bygget en cirka 20 kilometer lang svævebane fra Skagway mod White Pass for at lette turen - naturligvis mod behørig betaling. Der blev også anlagt en svævebane ad Chilkoot-vejen over bjergene.

    I maj 1898 begyndte The White Pass and Yukon Route-jernbaneselskab at anlægge spor i Skagway og over White Pass til British Columbia og Yukon. Med både en større havn og en jernbane vandt Skagway-White Pass over Dyea som den foretrukne transportvej mod Klondike. Jernbanen stod færdig i 1900, men allerede der var guldfeberen klinget af.

    Starten af 1900-tallet
    I 1899 stoppede strømmen af folk til områderne ved Klondike, og det medførte en brat nedgang i Skagways økonomi. Samme år blev der investeret i byen, hvor Alaskas første college blev bygget. Som jernbanen åbnede denne skole i år 1900, der også var året, hvor Skagway formelt blev en by - i øvrigt som den første i Alaska. På det tidspunkt var det 3.117 indbyggere tilbage i byen.

    Skagway havde været en boomtown i den korte tid, hvor guldfeberen rasede i Klondike. Byens nedtur var lige så hastig som opturen, og mange byggerier var truet af forfald og ødelæggelse. Der var dog nogle indbyggere som fx Martin Itjen, der ønskede at sikre bevarelsen af Skagways historie.

    De holdt byens kirkegård ved lige, købte Soapy Smiths saloon og flyttede mange effekter til det, der blev Skagways første museum. Ijten var foregangsmanden for bevarelse af historien, og han startede også turistkørsel i bus for turister. Itjen kaldte Ford-bussen for Skagways sporvogn. En af de besøgende i Skagway i denne tid var præsident Warren G. Harding, der var i Skagway i 1923.

    Nedtur med fortsat aktivitet
    Skagways økonomiske afmatning efter den afsluttede guldfeber var markant, og byen kunne meget vel have endt som en spøgelsesby, hvis det ikke havde været for byens havn, jernbane og strategisk gode beliggenhed for transport til Yukon.

    Der var fortsat mange canadiske naturressourcer og store miner i Canada, og jernbanen til og fra Skagway skabte arbejdspladser og grundlag for byen, der dog var blevet meget mindre end i guldfeberdagene. I mange år var jernbanen eneste vej over White Pass, men det ændrede sig i 1979, hvor en hovedvej stod færdig. Vejen overtog jernbanens rolle, og banen lukkede i 1982.

    Turisternes Skagway
    I de sidste årtier af 1900-tallet kom der stadig fleste turister til Alaska og Skagway, der med sin havn og historie var interessant for krydstogtskibe. Der blev udviklet mange nye turistaktiviteter og ture, som skulle underholde gæster i byen og også tjene til Skagways vinterøkonomi, når turisterne ikke kom.

    I 1988 genåbnede jernbanen White Pass and Yukon Route med turistkørsel til White Pass og videre til Canada med turister, der således kunne få en oplevelse af Canada og ikke mindst guldfebervejen mod Yukon.

    Krydstogtskibenes antal og størrelse er steget eksplosivt de seneste årtier, og Skagway er derfor en travl turistby i sommersæsonen. Hovedgaden Broadway Avenue står flot, og mange butikker, caféer og museer byder turister velkommen til byen, der i dag har omkring 1.000 indbyggere.

Topseværdigheder

    Broadway, Skagway

    • Broadway Avenue: Broadway er Skagways hovedgade. Det er her, man finder butikker og spisesteder, og så er gaden også en interessant syn med Skagways arkitektur og bevarede bygninger fra byens tidlige historie. I dag ser Boradway cirka ud, som den gjorde omkring 1910.
      Med bjergkæden Coast Mountains som bagtæppe kan man gå ad Broadway fra 1st Avenue til 8th Avenue og nyde en perlerække af huse fra det tidligere Skagway. Det er her, man finder den største koncentration af opførelser fra 1897-1898, og blandt dem er Golden North Hotel fra 1898 og Arctic Brotherhood Hall med drøvtømmerfacaden fra 1899-1900.
    • Klondike Gold Rush Historical National Park: Dette er et område, der er kendt fra Klondike-guldfeberen, der rasede 1897-1898. I Skagway ligger parkens besøgcenter, og man kan se en række restaurerede huse fra Klondike-tiden. De øvrige dele af parken kan man også se, men de ligger ikke i Skagway.
      Besøgscentret i Skagway er indrettet i den originale White Pass & Yukon Route-stationsbygning fra 1898, og her kan man lære mere om datidens Skagway og om hele guldfeberen og rejserne mod Klondike. De gik ofte gennem Skagway eller nabobyen Dyea og derfra ad White Pass- og Chilkoot-ruterne mod nord.

    Moore's Cabin, Skagway

    • Moore's Cabin: Denne beskedne bjælkehytte står smukt bevaret. Hytten blev opført i 1887 som Skagways første bygning, og man kan således ikke komme længere tilbage i byens historie end et besøg ved den gamle hytte. Hytten ligger på Moore Homestead, som William Moore og hans søn Bernard etablerede fra deres ankomst i 1887.
      Moore etablerede sig på 160 acres og byggede bl.a. en kaj og en savmølle i forventningen om en kommende guldfeber gennem denne dal. Bernard og hans nye kone, Minne Elizabeth, byggede huset ved siden af den gamle hytte i 1904. I dag er Moore's Cabin en del af Klondike Gold Rush Historical National Park.
    • Gold Rush Cemetery: Gold Rush Cemetery er Skagways ældste kirkegård. Den blev anlagt i guldfeberårene, og her ligger mange berømtheder fra de dage begravet; fx Jefferson Randolph "Soapy" Smith og Martin Itjen, der bevarede meget af Skagways tidlige historie.
      Kirkegården ligger et stykke nordøst for Skagways centrum, og det er en fin tur at gå, idet man kommer gennem hele Skagway fra guldgravertiden til nyere boligområder undervejs. Man kan med fordel også se vandfaldene Lower Reid Falls, der ligger umiddelbart ved siden af Gold Rush Cemetery.

Ture fra byen

    White Pass Railroad

    • White Pass and Yukon Route: Dette er en stemningsfuld jernbanetur med udsigt til bjerge, kløfter, vandfald, gletsjere og meget andet i smuk natur fra amerikanske Skagway over White Pass Summit til Canada. I dag drives jernbanen som en turistjernbane, men som meget andet i Skagway blev den anlagt i guldgravertiden.
      Banen blev bygget fra 1898, hvor guldgravernes vej til Klondike gik ad flere farlige ruter, og med antallet af guldgravere og materiel kunne det betale sig at anlægge White Pass and Yukon Route mellem Skagway og Whitehorse. Banen skulle være fortsat til Fort Selkirk, men da toget nåede Whitehorse, var guldfeberen i Klondike stilnet af. Ruten lukkede i 1982, men den blev genoplivet i 1988 som turistjernbane.

    White Pass, Skagway

    • White Pass Summit: White Pass Summit ligger på grænsen mellem USA og Canada, og her er der smuk natur og en chance for et billede af et Welcome to Alaska-skilt. Turen til White Summit er relativt kort fra Skagway og en god mulighed for også at besøge Canada.
      White Pass-ruten var en af dem, som blev anvendt af guldgravere, der søgte mod Dawson City og Klondike efter guldfund i området i 1897. Der var flere veje til Klondike, men særligt efter åbningen af jernbanen fra Skagway til Whitehorse i år 1900 var White Pass den foretrukne rute.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    • Fairway Market, 4th & State Street
    • Indkøbsgader: Broadway Avenue

Med børn

    • Sightseeing i veteranbus: Skagway Street Car Tour, 270 2nd Avenue, skagwaystreetcar.com
    • Veteranjernbane: White Pass and Yukon Route, 231 2nd Avenue, wpyr.com
    • Hundeslæde: Sled Dog and Musher's Camp, Dyea Road
    • Vandretur og måske dyreliv: Yakutania Point
    • Zipline: Grizzly Falls Zipline, Dyea Road

Gode links