Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Šiauliai er en af Litauens største byer og ligger i den nordlige del af landet. Byen menes grundlagt i 1236 som en forsvarspost mod uro i regionen, og det var først fra begyndelsen af 1400-tallet, at Šiauliai begyndte at udvikle sig som en by med landbrug, en kirke og andre strukturer, der dannede et civilt samfund. I 1500-tallet opnåede byen stadsret og blev hovedby i området.

Der gik dog ikke lang tid, før Šiauliai blev præget af nye uroligheder og flere pestepidemier, og der gik til 1700-tallet, hvor byen praktisk talt måttet etableres på ny. Antoni Tyzenhaus stod for en byplan, der var inspireret af klassicismen. Han besluttede at genopbygge Šiauliai med et rektangulært gadenet og med opførelse af stenbygninger, og byplanen kan fortsat ses.

Šiauliai blev dog stort set brændt ned under 1. Verdenskrig, og i slutningen af 1920erne stod byens centrum genopbygget. I sidste blev der bygget videre i Šiauliai ud fra typisk sovjetisk byplanlægning, og derved er byen i dag et sted, hvor man kan opleve seværdigheder og bymiljøer fra flere forskellige perioder. I centrum kan man bl.a. se Šiauliais katedral, Sankt Jørgens Kirke og byens tårnprydede rådhus.

Den mest berømte seværdighed i og omkring Šiauliai er dog Korshøjen, der ligger få kilometer nordøst for byen. Korshøjen er et katolsk pilgrimssted, hvor litauere de seneste århundreder har opsat flere hundrede tusind kors og krucifikser som et tegn på ønsket om fred, men symbolsk har Korshøjen gennem tiden også været et symbol på den fredelige litauiske kamp for uafhængighed.

Topseværdigheder

    Šiauliai Katedral
    Šiaulių katedra

    Šiaulių katedra er et af de mest vigtigste kirker i Nordlitauen. Den hedder Sankt Peter og Paul Katedral og blev opført mellem 1617 og 1634 under ledelse af den polsk-litauiske arkitekt Tomasz Jesinski. Kirken blev bygget på initiativ af den lokale adelsmand Mikalojus Daukša og erstattede en tidligere trækirke fra middelalderen. Den blev opført i sengotisk stil med enkelte renæssanceelementer med et 70 meter højt tårn, der historisk fungerede både som klokketårn og som udsigtspunkt for byens befolkning.

    Interiøret i katedralen er treskibet med en markant adskillelse mellem midter- og sideskibe gennem høje søjlerækker. Hovedalteret stammer fra midten af 1700-tallet og blev udført i barok med forgyldte udsmykninger og figurer af apostlene Peter og Paulus, som kirken er viet til. Der findes desuden flere sidealtre, som repræsenterer forskellige perioder i kirkens udvikling, herunder elementer fra både renæssancen og den tidlige klassicisme. Under restaureringer i 1950erne blev vægmalerierne og stukdekorationerne delvist genskabt efter omfattende ødelæggelser under Anden Verdenskrig.

    Katedralen har spillet en væsentlig rolle i Šiauliais religiøse og politiske historie. Den overlevede både byens brande i 19. århundrede og ødelæggelserne under Første og Anden Verdenskrig, hvor store dele af Šiauliai blev jævnet med jorden. Efter krigen blev kirken brugt som domkirke for det nyoprettede Šiauliai stift og har siden været centrum for katolsk liv i regionen. Den seneste restaurering blev afsluttet i begyndelsen af 2000erne, hvor både tag og tårn blev forstærket, og bygningen blev genåbnet som både gudstjenestested og historisk monument.

     

    Šiauliai Aušros Museum
    Šiaulių Aušros muziejus

    Šiaulių Aušros muziejus blev grundlagt i 1923 som et lokalt historisk museum og er i dag et af de ældste og største regionale museer i Litauen. Institutionen blev oprettet på initiativ af lokale lærere og kulturpersonligheder med formålet at bevare og dokumentere det nordlige Litauens kulturarv. Museet voksede hurtigt i omfang og blev i mellemkrigstiden en vigtig samlingsinstitution for etnografiske genstande, arkæologiske fund og dokumenter fra den litauiske nationalbevægelse. Under den sovjetiske periode blev museet omorganiseret, men fortsatte sin virksomhed med udvidede samlinger inden for naturhistorie og industrihistorie, som afspejler regionens økonomiske udvikling.

    Museet råder i dag over flere end 100.000 genstande fordelt på flere afdelinger i Šiauliai. Hovedbygningen rummer faste udstillinger om arkæologi, etnografi og byens historie, mens særlige afdelinger beskæftiger sig med emner som Første Verdenskrigs frontlinjer, jernbanehistorie og industriens rolle i det 19. og 20. århundrede. En af museets mest kendte enheder er Chaim Frenkel Villa, der ligger i en restaureret jugendstilbygning fra 1908. Villaen blev opført af den jødiske industrimand Chaim Frenkel, der drev et stort garveri i Šiauliai, og det huser i dag kunst- og kulturhistoriske udstillinger. Desuden driver museet Fotografijos muziejus, som dokumenterer Litauens fotografiske traditioner gennem 150 år.

    Aušros-museet spiller i dag en central rolle i byens kulturliv og fungerer både som forskningsinstitution og formidlingscenter. Det arrangerer udstillinger, foredrag og uddannelsesprojekter, der dækker temaer fra forhistoriske bosættelser til moderne byudvikling. Museet har desuden etableret et digitalt arkiv og samarbejder med internationale museer om bevaring og formidling af kulturarv. I 2012 blev museets hovedbygning restaureret, og udstillingerne blev moderniseret med interaktive elementer og audiovisuelle præsentationer.

     

    Chaim Frenkel Villa

    Chaim Frenkel Villa blev opført i 1908 som privatresidens for den jødiske industrimand og fabriksejer Chaim Frenkel, der var en af de mest fremtrædende erhvervsfolk i Šiauliai i begyndelsen af 1900-tallet. Frenkel ejede en af de største læderfabrikker i det Russiske Kejserrige, og virksomheden beskæftigede på sit højeste flere hundrede arbejdere. Villaen blev tegnet af en ukendt arkitekt, men bygningen er et tydeligt eksempel på jugendstilen, der var udbredt i Litauen i tiden før Første Verdenskrig. Den ligger langs gaden Vilniaus gatvė og blev placeret tæt ved fabriksområdet. Villaen blev nationaliseret efter Anden Verdenskrig og anvendt til forskellige institutionelle formål, før den i 1990erne blev restaureret og indlemmet i Šiaulių Aušros muziejus som museumsbygning.

    Bygningen er karakteriseret ved sin facade, høje mansardtag og dekorative elementer i stuk og smedejern. Interiøret består af flere store sale med originale parketgulve, dørpaneler og stukdekorationer, der blev rekonstrueret ud fra historiske fotografier under restaureringen. Særligt bemærkelsesværdig er den store vestibule, hvor vægpanelerne og trappen blev udført i mørkt egetræ. Villaen har også bevaret dele af det oprindelige haveanlæg, som blev anlagt i tidens engelske stil med gangstier, blomsterbede og pavilloner. Under museets drift er rummene blevet indrettet med perioderigtige møbler, kunstværker og genstande fra Frenkels tid, hvilket giver et indblik i byens industrielle elite i det tidlige 1900-tal.

    I dag fungerer Chaim Frenkel Villa som en af hovedafdelingerne under Aušros-museet og rummer udstillinger om både industrihistorie, byliv og jødisk kultur i Litauen. Her vises genstande fra Frenkels fabrik, dokumenter fra det jødiske samfund i Šiauliai samt skiftende kunstudstillinger. Museet formidler samtidig historien om det multietniske miljø, der prægede byen før Holocaust, hvor en stor del af Šiauliais befolkning var jøder. Uden for villaen arrangeres årlige kulturelle begivenheder, herunder koncerter og litteraturaftener.

     

    Fotografimuseet
    Fotografijos muziejus

    Fotografijos muziejus i Šiauliai er det eneste specialmuseum i Litauen, der udelukkende beskæftiger sig med fotografiets historie, teknik og kunstneriske udvikling. Det blev grundlagt i 1973 som en afdeling under byens Aušros-museum og har siden udviklet sig til en national institution med fokus på bevaring og forskning inden for fotografi. Museet blev oprindeligt etableret for at indsamle og bevare værker af litauiske fotografer fra 1800-tallet og frem, og det har i dag en samling på over 200.000 billeder, negativer og fotografisk udstyr. Det dækker både dokumentariske og kunstneriske genrer og rummer værker af nogle af landets mest kendte fotografer som fx herunder Antanas Sutkus, Vitas Luckus og Aleksandras Macijauskas.

    Museet ligger i en 1800-talsbygning på gaden Vilniaus gatvė. Udstillingsarealet er fordelt på flere etager med både faste og skiftende udstillinger. En del af museet er viet til fotografiets tekniske udvikling og viser kameraer, optiske apparater, mørkekammerudstyr og forskellige fremstillingsmetoder fra daguerreotypiens tid til den digitale æra. Et andet område fokuserer på den litauiske fotografiske tradition, som blev internationalt anerkendt i 1960erne for sin humanistiske stil og eksperimenterende tilgang til sort-hvid-fotografi. Desuden har museet en tagterrasse, hvor besøgende kan bruge et stort camera obscura til at se byens omgivelser som levende billeder, hvilket gør stedet til en populær attraktion.

     

    Šiauliai Jernbanemuseum
    Šiaulių geležinkelio muziejus

    Šiaulių geležinkelio muziejus eller Šiauliai Jernbanemuseum blev etableret som en afdeling under Aušros-museet i 1982 og har siden fungeret som et specialiseret museum for Litauens jernbanehistorie. Šiauliai har gennem hele det 20. århundrede været et vigtigt trafikknudepunkt, og jernbanen har haft afgørende betydning for byens økonomiske og industrielle udvikling. Den første jernbaneforbindelse blev åbnet i 1871 som led i opførelsen af den russiske kejserlige jernbane mellem Riga og Königsberg, hvilket gjorde Šiauliai til et strategisk centrum i regionens transportnet. Museet blev oprettet i den historiske stationsbygning fra 1871 og dokumenterer den tekniske, økonomiske og sociale udvikling, som jernbanen medførte.

    Samlingerne omfatter en række originale genstande fra jernbanens tidlige historie som fx uniformer, billetter, redskaber, lokomotivdele og modeller af stationsbygninger. Der findes desuden arkivmateriale om jernbanens drift i mellemkrigstiden og om de ødelæggelser, som fulgte under begge verdenskrige. En stor del af udstillingen beskæftiger sig med jernbanens rolle under den sovjetiske periode, hvor transportsektoren blev udbygget og kontrolleret centralt, og hvor Šiauliai blev et af de vigtigste rangerområder i hele Litauen. Der er bevaret flere instrumenter og kontrolsystemer, som viser udviklingen fra mekaniske signalanlæg til elektriske styresystemer.

    Udenfor museumsbygningen er der opstillet en række jernbanevogne og mindre lokomotiver. Museet samarbejder desuden med jernbaneoperatøren Lietuvos Geležinkeliai for at formidle teknisk viden og historisk forståelse af jernbanens betydning for samfundsudviklingen. Der afholdes jævnligt temadage, hvor besøgende kan opleve togmateriel i drift, og udstillingen suppleres løbende med ny dokumentation.

     

    Šiauliai Dramateater
    Šiaulių dramos teatras

    Šiaulių dramos teatras er en teaterinstitution, der blev grundlagt i 1931 som et kommunalt teater med støtte fra lokale kulturpersonligheder og byens myndigheder. Teatret opstod i en periode, hvor Šiauliai udviklede sig som et regionalt kulturcentrum, og det spillede en vigtig rolle i udbredelsen af litauisk sprog og dramatik. Den oprindelige teaterbygning blev ødelagt under Anden Verdenskrig, hvorefter forestillinger i en årrække blev opført i midlertidige lokaler. Den nuværende bygning i centrum af byen blev genopført i 1950erne i en nøgtern sovjetisk stil med en stor sal og tilhørende faciliteter.

    Teatret har gennem årene haft en central rolle i udviklingen af litauisk scenekunst uden for hovedstaden Vilnius. I sovjettiden blev det et vigtigt forum for kulturel identitet og brugt til både klassiske dramaer og moderne stykker. I 1960erne og 1970erne blev repertoiret udvidet med internationale værker af forfattere som Tjekhov, Brecht og Shakespeare, samtidig med at der blev sat fokus på litauiske dramatikere som Kazys Saja og Juozas Grušas. Efter Litauens selvstændighed i 1991 blev teatrets struktur moderniseret, og man indførte en mere åben organisationsform, der tillod samarbejde med internationale teatergrupper og festivaler.

    I dag fungerer Šiaulių dramos teatras som et moderne kulturhus med både fast ensemble og gæsteproduktioner. Bygningen er blevet gennemgribende renoveret med nyt lys- og lydudstyr samt en mindre eksperimentalscene til samtidsdramatik. Hvert år afholdes her Šiaulių Teatrų Festivalis, hvor teatre fra hele Baltikum deltager.

     

    Kattemuseet
    Katinų muziejus

    Katinų muziejus er et museum, der som det eneste i Baltikum udelukkende er dedikeret til katten som kulturhistorisk og zoologisk fænomen. Museet blev grundlagt i 1990 på initiativ af den lokale zoolog og katteentusiast Vanda Kavaliauskienė, som begyndte at indsamle genstande relateret til katte fra hele verden. Samlingen voksede hurtigt, og museet blev officielt en del af Aušros-museet i byen. Det er placeret i en bygning nær byens zoologiske park og fungerer som både udstillingssted og oplysningscenter.

    Museets samling består af flere tusind genstande, herunder porcelænsfigurer, malerier, legetøj, litteratur, frimærker, mønter og plakater, alle med kattens motiv som fælles tema. Derudover findes der en biologisk sektion med information om kattens anatomi, adfærd og rolle i økosystemet, samt udstillinger om kattens plads i folklore og mytologi. Museet rummer også bidrag fra besøgende, der har doneret genstande fra rejser og private samlinger. En af de mest bemærkelsesværdige dele af udstillingen er en sektion, der dokumenterer kattens fremstilling i sovjetisk og post-sovjetisk populærkultur med illustrationer, filmplakater og reklamer.

     

    Talkša

    Talkša er en sø, der ligger i den nordøstlige del af Šiauliai, og som udgør et centralt rekreativt område i byen. Søen har et areal på omkring 56 hektarer og er en naturlig ferskvandssø, som siden middelalderen har spillet en rolle for byens udvikling. Den nævnes første gang i skriftlige kilder fra det 15. århundrede, hvor den fungerede som fiskeressource og som vandforsyning for de tidlige bosættelser omkring det nuværende bycentrum. I løbet af 1800-tallet blev søen gradvist omgivet af industrielle anlæg, herunder garverier og møller, men den forblev et vigtigt rekreativt område for befolkningen. Under sovjettiden blev bredden reguleret, og der blev anlagt stier og bademuligheder som led i et større byplanlægningsprojekt.

    I dag udgør Talkša-søen en del af et større bypark-kompleks, som omfatter promenader, grønne områder og skulpturparker. Det mest markante kunstværk ved søen er skulpturen Gulliver og de små mænd/Guliveris ir nykštukai, som blev udført i 1986 af billedhuggeren Henrikas Orakauskas. Den monumentale figur står delvist i vandet og er blevet et uofficielt symbol for Šiauliai. Området omkring søen rummer desuden flere mindesmærker og moderne kunstinstallationer, som er blevet opført efter Litauens uafhængighed i 1991. Kommunen har siden 2000erne arbejdet med at forbedre områdets tilgængelighed og har anlagt cykelstier, udsigtsplatforme og nye stier, der forbinder søen med byens historiske centrum.

Ture fra byen

    Korshøjen, Litauen

    Korshøjen
    Kryziu Kalnas

    Kryžių Kalnas er en af Europas mest særprægede og historisk ladede seværdigheder. Stedet ligger omkring 12 kilometer nord for den litauiske by Šiauliai. Stedet består af to lave bakker, hvor besøgende siden middelalderen har rejst kors som symbol på tro, håb og national identitet. De tidligste kors på stedet menes at være blevet rejst i 1300-tallet, hvilket var kort efter de første kristne missioner i området. Traditionen blev gradvist udbredt, og i løbet af 1800-tallet udviklede stedet sig til et vigtigt symbol på den katolske tro i Litauen, især under perioder med fremmed herredømme, hvor religiøs og national frihed var undertrykt.

    Antallet af kors voksede markant i det 19. og 20. århundrede. Det skete særligt efter de litauiske opstande mod det russiske kejserrige i 1831 og 1863. Mange kors blev dengang sat op til minde om faldne og forsvundne litauere, og stedet fik dermed også en politisk betydning som symbol på modstand styret. Under den sovjetiske tid i det 20. århundrede blev Kryžių Kalnas gentagne gange ryddet af myndighederne, som anså det for et udtryk for nationalistisk og religiøs modstand. Trods dette genopførte befolkningen korsene hver gang. Det skete ofte om natten, og genrejsningerne skabte derved et usædvanligt udtryk for civil og åndelig trods.

    I dag findes der anslået over 100.000 kors i forskellige størrelser på Kryžių Kalnas. De spænder fra små træ- og metalfigurer til store udskårne trækors med indgraveringer og kunstneriske udsmykninger. Mange af korsene bærer navne, bønner eller dedikationer til afdøde, mens andre er opstillet som udtryk for personlig tro, taknemmelighed eller håb. Mellem korsene hænger rosenkranse, ikoner og små figurer, og området fremstår som et tæt og næsten uoverskueligt virvar af religiøse symboler.

    Efter Litauens uafhængighed i 1991 blev Kryžių Kalnas officielt anerkendt som et nationalt mindesmærke, og stedet besøges årligt af titusinder af pilgrimme og turister fra hele verden. I 1993 besøgte pave Johannes Paul II stedet og holdt en messe ved foden af højen, hvilket styrkede dens status som helligt sted i den katolske verden. Der blev efterfølgende opført et lille franciskanerkloster i nærheden, som i dag fungerer som center for pilgrimsbesøg og vedligeholdelse af området.

    Korshøjen er i dag et sjældent eksempel på et religiøst og kulturelt monument, der er opstået helt uden officiel planlægning, og som vedligeholdes af folkelig vilje. Stedet har gennem århundreder fungeret som både gravminde, protest og håbstegn, og det står som et fysisk vidnesbyrd om den litauiske befolknings tro og vedholdenhed. Samtidig illustrerer Kryžių Kalnas, hvordan religion og national identitet kan smelte sammen i et enkelt symbolsk landskab, hvor hvert kors bærer sin egen personlige og historiske fortælling.

     

    Klaipėda, Litauen

    Klaipėda

    Klaipėda er den tredjestørste by i Litauen og samtidig landets vigtigste havneby. Byen ligger ved Østersøkysten på det sted, hvor Den Kuriske Bugt udmunder i havet. Klaipėda er en gammel by, hvis historie går tilbage til Den Tyske Ordens anlæg af borgen Memelsburg i midten af 1200-tallet. Deraf kom navnet Memel, som Klaipėda hed indtil 1923.

    Mange århundreder med tysk styre udviklede Klaipėda med bl.a. omfattende fæstningsværker, som man stadig kan se bevarede dele af; bl.a. Neringa Fort der blev anlagt i 1800-tallet, og som i dag huser byens spændende søfartsmuseum og akvarium. Fortet ligger på nordspidsen af Den Kuriske Landtange, og det populære sted byder også på et delfinarium.

    Læs mere om Klaipėda

     

    Riga City

    Riga

    Riga er den største by i Letland og i tre de baltiske lande, og et besøg her er som at komme til en større europæisk metropol med alt, hvad der dertil hører af seværdigheder, kirker, kultur, events, cafeer, gastronomi og indkøbsmuligheder.

    Den gamle bydel er med brosten i gaderne, kirker i teglstensgotik, fine museer og velbevarede bygningsværker fra de sidste mange århundreder et særdeles stemningsfuldt kvarter. Her ligger smukke bygninger på stribe efter hinanden, og det er et dejligt sted blot at gå på opdagelse i de smalle gader og stræder fra plads til plads.

    Rundt om Rigas gamle del ligger det historiske voldområde som et grønt bælte, som supplerer spadsereture langs floden Daugava i rekreation. Voldområdet blev udbygget fra 1800-tallet, og langs de grønne parker ligger mange statelige opførelser fra årtierne omkring år 1900.

    Læs mere om Riga

     

    Kaunas kirke

    Kaunas

    Kaunas’ gamle bydel er domineret af huse opført i gotik og renæssance. Med centrum omkring den fine rådhusplads i den gamle by strækker hyggelige gader sig, hvor man finder kirker, klostre, museer og Kaunas Borg. På selve rådhuspladsen ligger byens elegante rådhus.

    Mod øst fra rådhuset ligger de nyere dele af byen, der byder på både moderne boulevarder og smukke bygningsværker fra de seneste århundreder. Garnisons Kirke står som midtpunkt for denne del af byen, der har strøggaden Laisvės alėja som midterakse og forbindelse mellem kirken og den gamle by.

    Den måske mest karakteristiske bygning i Kaunas er Kristi Genopstandelseskirke, der i funktionalisme troner også Kaunas’ centrum på en af bakkerne, som man kan komme op på til fods eller ad en af byens kabelbaner, der er en sjov og anderledes transportform.

    Læs mere om Kaunas

Tilmeld dig vores nyhedsbrev