Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Riga er den største by i Letland og i tre de baltiske lande, og et besøg her er som at komme til en større europæisk metropol med alt, hvad der dertil hører af seværdigheder, kirker, kultur, events, cafeer, gastronomi og indkøbsmuligheder.

Den gamle bydel er med brosten i gaderne, kirker i teglstensgotik, fine museer og velbevarede bygningsværker fra de sidste mange århundreder et særdeles stemningsfuldt kvarter. Her ligger smukke bygninger på stribe efter hinanden, og det er et dejligt sted blot at gå på opdagelse i de smalle gader og stræder fra plads til plads.

Rundt om Rigas gamle del ligger det historiske voldområde som et grønt bælte, som supplerer spadsereture langs floden Daugava i rekreation. Voldområdet blev udbygget fra 1800-tallet, og langs de grønne parker ligger mange statelige opførelser fra årtierne omkring år 1900.

Uden for de gamle voldområder breder Riga sig i flere moderne kvarterer, og det er også her, man finder nogle gader med Europas højeste koncentration af smukke huse i jugendstilen fra årene omkring 1900-tallets start. Flere gader står som udstillingshuse i stilarter, der kun få steder har sat sit præg på byudbygningen som i Riga.

Andre seværdigheder

    Krudttårnet, Riga

    • Krudttårnet/Pulvertornis: Pulvertornis er det eneste bevarede af de 27 fæstningstårne, der var indbygget i Rigas forsvarsmure rundt om middelalderbykernen. Tæt på tårnet kan man se en bevaret del af de store mure.
    • Store Gilde/Lielā Ģilde: Lielā Ģilde var oprindeligt byens købmandslavs bygning. Huset blev opført i 1354 og helt ombygget i 1854-1857. Nu står bygningen i engelsk tudorstil med smukt interiør og er hjemsted for landets symfoniorkester.

    Riga Slot

    • Riga Slot/Rīgas pils: Rīga Slot er et stort bygningsværk, der blev opført i 1330-1353 af Den Livlandske Orden. Ordenen benyttede slottet som residens, og i dag er det indrettet som både museum og kontor for Letlands præsident.
    • Letlands Nationalopera/Latvijas Nacionālā opera: Siden 1760 har der været regelmæssige balletopførelser i Rigas teatre. Med tiden blev ønsket om en egentlig opera- og balletbygning større, og den nuværende bygning åbnede i 1863.

    Kattehus, Riga

    • Kattehus/Kaķu māja: Kaķu māja er en stor bygning, der er kronet af to sorte katte på hver sit tårn på huset. Kattene har gjort huset til en af Rigas mest kendte, og kattene blev efter sigende sat op af en købmand, der var blevet ekskluderet fra købmandslavet.
    • Frihedsboulevarden/Brīvības bulvāris: Frihedsboulevarden er en af Rigas hovedgader. Det var gaden, der historisk var vejen til russiske Pskov. I dag ligger der en del af Rigas nyere seværdigheder langs den lange boulevard.

    Videnskabsakademiet, Riga

    • Videnskabsakademiet/Zinātņu Akadēmija: Det lettiske videnskabsakademi er indrettet i en af Rigas mest markante bygninger. Bygningen fra 1957 er tydeligt inspireret af de såkaldte syv søstre i Moskva, der alle blev opført i tidens stalingotik.
    • Citadellet/Citadele: Omkring Rigas gamle bydel ligger et bælte af parker med slyngede søer i. Det er resterne af byens tidligere forsvarsring med bastioner og voldgrave. Mod nord i anlægget lå byens citadel, der også er nybygget, men med nogle bevarede militærbygninger.
    • Sankt Peter & Paul Kirke/Svētā Pētera un Pāvila baznīca: Dette er en smuk kirke, der står i gadebilledet i hovedsageligt barok arkitekturstil. Kirken blev opført 1778-1786 som den tredje kirke på dette sted.

    Central Market, Riga

    • Centralmarkedet/Centrāltirgus: Centralmarkedet er navnet på et af Europas største markeder, og her kan man ud over markedsstemningen se Rigas kolossale markedshaller, der blev bygget som zeppelinerhangarer før 1. Verdenskrig.
    • Riga Motormuseum/Rīgas motormuzejs: Dette bilmuseum er ganske interessant, grundet både den bombastiske museumsbygning, der er udformet som en stor kølergrill, og den fine samling biler, der er at se. Her er biler fra den sovjetiske tid; bl.a. Stalins limousine.
    • Flere seværdigheder og mere infoKøb pdf-bogen om Riga her.

Historisk overblik

    Forhistorien
    Før selve Rigas grundlæggelse var floden Daugava en hyppigt benyttet handelsrute, som fx vikingerne anvendte på deres ture mod Byzantium.

    Den naturligt forekommende placering af en flodhavn 15 kilometer op ad Daugava fra Riga Bugt resulterede i den første bosættelse af stammen liverne i 100-tallet. Det var fiskeri og landbrug, som dominerede, indtil handelen voksede med blandt andet vikingernes øgede aktivitet.

    Byens grundlægges
    Bosættelsen voksede også med tyske handelsfolks komme. De etablerede en handelsstation med deraf følgende opblomstring i området. Med tyskerne kom også munken Meinhard af Segeberg, der søgte at kristne de hedenske liver. Meinhard etablerede et kloster i 1190, og det var en del af bydannelsen på den tid.

    I 1199 blev Albert udnævnt til biskop i Riga, og han ankom til byen året efter med 23 skibe og omkring 500 korsfarere, der skulle sikre kristningen, der ikke havde vundet det ønskede indpas i 1100-tallet.

    I 1201 grundlagde Albert byen Riga, og året efter den kirkelige krigerorden, Sværdbrødreordenen, der var åben for adelen og købmandsstandens folk med formål at kristne områdets hedenske folk. Fem år senere begyndte biskoppen af etablerede forsvarsværker omkring Riga, og ved at indføre en deling af land mellem kirken, der bestemte i Riga, og Sværdbrødreordenens medlemmer, blev den militære tilstedeværelse styrket frem for normalsituationen med, at lejede ordensriddere drog hjem efter endt tjeneste.

    Ud over militær styrke sikrede biskop Albert også Rigas handelsposition. Gennem paveligt dekret skulle tyske købmænds handel i Baltikum gå gennem Riga, hvis økonomi derved blomstrede yderligere.

    I 1211 blev den første mønt præget i Riga, og samme år blev grundstenen til byens domkirke lagt. I 1221 opnåede Riga købmandsstand et vist selvstyre over byen, men der gik til 1225, før borgerne ikke skulle svare skat til kirken samt fik ret til selv at vælge byens styre. Byen var således en realitet med egen forfatning.

    Fra Danmark til Den Livlandske Orden
    I 1221 havde biskop Albert søgt militær hjælp hos den danske kong Valdemar med at beskytte kirkens land mod livlandsk genrejsning fra før kirkens komme. Danmark fik herredømmet over områderne i det nuværende Estland og Letland; de landede blandt andet i Livland og etablerede et fort i det, der blev til Tallinn. I løbet af et år var truslen mindsket, og Albert kunne igen regere fra Riga.

    I biskop Alberts sidste år inden hans død i 1229 erobrede han nyt land til Riga, hvis magtposition styrkedes. I 1237 blev Alberts sværdbrødreorden opløst og erstattet af Den Livlandske Orden, der var en gren af Den Tyske Orden. Udviklingen gik stærkt, og byen blev ærkebispesæde i 1254.

    Den stadigt stigende handel medførte medlemskab af det økonomiske og politiske samarbejde i Hanseforbundet fra 1282. Riga var allerede her et væsentligt kommercielt centrum i hele regionen, og store dele af transithandelen mellem Rusland og Vesteuropa gik også gennem Riga.

    Hanseforbundet blev gennem århundrederne svækket, og det destabiliserede den etablerede orden og politiske stabilitet i Riga.

    Gennem mange år var byen stærkt præget af kirken og den bestemmende Livlandske Orden, men med reformationen i 1522 bortfaldt kirkens indflydelse, og i 1561 blev den Livlandske Orden opløst.

    Riga opnåede en kort uafhængighed som fristad i Det Tysk-Romerske Rige i årene 1561-1581, hvorefter byen kom ind under den polsk-litauiske stat. Polen forsøgte i tiden at genindføre katolicismen som religion i det protestantiske land.

    Svensketiden og 1600-tallet
    Under den polsk-svenske krig i 1600-1629 kapitulerede Riga til svenskerne i 1621. Sverige fik en by, der var præget af mange års krig. Riga var udsat for økonomisk tilbagegang, sult og sygdomme, og 1600-tallet blev et århundrede præget af stagnation.

    Svenskernes herredømme var til glæde for den protestantiske befolkning, der delte tro med Sverige. Politisk fik Riga selvstyre af den svenske kong Gustav II, og byen blev i 1628 erklæret for det svenske riges anden hovedstad efter Stockholm. Gennem den svenske tid var Riga det største by i Sverige og dets kontrollerede områder.

    Rigas tid som svensk varede til den Store Nordiske Krig i 1700-1721, hvor russerne kæmpede mod svenskerne om adgangen til Østersøen. I 1710 indtog russerne Riga, og det russiske herredømme blev stadfæstet med Nystadtraktaten i 1721.

    Russiske Riga
    Da russiske tropper under zar Peter den Store indtog Riga i 1710, var det ikke kun Rigas fremtid, der blev ændret. Ved fredstraktaten i Nystad overgik hele Sveriges lettiske område til Rusland.

    Det var således i 1700-tallet, konturerne til det nuværende Letland formede sig. I 1721 blev regionen Vidzeme en del af Rusland, i 1772 Latgale og i 1795 Kurland, hvorefter hele det lettiske område var samlet i zarens rige.

    I 1700-tallet gik det igen godt for byen. Rigas tidligere så store handel udviklede sig på ny, og også kulturelt var der en opblomstring; blandt andet åbnede byens første offentlige teater i 1782.

    I 1800-tallet var der stor økonomisk vækst i Riga, der efter Sankt Petersborg havde Ruslands største havn, og byen var blandt andet centrum for landets europæiske handel med tømmer.

    Jernbanens anlæggelse fik også stor betydning for den strategisk godt beliggende by. I 1857 blev Rigas forsvarsanlæg sløjfet, og en udvikling af nye bydele omkring centrum skete hurtigt.

    På trods af århundreders svensk og russisk magt i Riga var flere end 42 % af byens borgere tyskere i 1860erne, og det officielle administrationssprog var som i biskop Alberts dage fortsat tysk. Først i 1891 blev russisk det officielle sprog i hele det baltiske område.

    1900-tallets første frihed
    I årtierne indtil 1. Verdenskrig blev der bygget meget i Riga, heriblandt de mange bygninger i jugendstil, der i sin koncentration er enestående i verden.

    Industriproduktionen var også markant i Riga, der var et russisk kraftcenter. I 1890erne var det kun Sankt Petersborg og Moskva, der havde flere industriarbejdere end Riga.

    I byen stod de russiske socialdemokrater meget stærkt, og Riga spillede en rolle under oprøret i 1905, der var vendt mod både den tyske og den russiske adel.

    Den russiske revolution rullede i 1917, og den 3. september samme år var Riga blevet besat af Tyskland. Med Brest-Litovsk-traktaten i marts 1918 blev Riga og Baltikum tysk område, men med det senere tyske nederlag blev traktaten ophævet.

    I efterdønningerne af verdenskrigen og den russiske revolution var en mulighed for et frit og selvstændigt Letland, og det blev udråbt den 18. november 1918. Riga var nu blevet lettisk hovedstad igen for første gang siden 1581.

    Sovjetunionens æra
    Efter to årtiers frihed blev Letland i 1940 en del af Sovjetunionen, og Riga blev nu hovedstad i Den Lettiske Sovjetrepublik. I 1941 blev Riga igen besat af Tyskland. Det var en okkupering, der varede til 1944.

    Gennem Rigas sovjetiske tid var der en betydelig tilstrømning af indbyggere fra hele unionen, primært fra Rusland. Byen manifesterede sig som Baltikums største by. Her var en god produktion og derved opblomstring af økonomien. Befolkningstallet rundede en million, og dermed blev der, som sovjetisk lov foreskrev, tegnet en metro til byen, der dog ikke nåede at blive anlagt, før Sovjetunionen var historie.

    Hovedstad på ny
    I 1988 blev de første lettiske bevægelser mod landets selvstændighed en realitet, og i 1991 kunne Letland fra Riga deklarere den uafhængige republik Letland med Riga som hovedstad. Siden uafhængigheden er Letland blevet en del af den Europæiske Union, og Riga er blevet gennemgribende restaureret.

Topseværdigheder

    Tre Brødre, Riga

    • De Tre Brødre/Trīs brāļi: Navnet Trīs brāļi dækker over tre smukke nabohuse, der er de ældste bevarede boliger i Riga. Husene er fra 1400-1600-tallene og står som særdeles fine eksempler på middelalderarkitektur.
    • Riga Domkirke/Rīgas Doms: Domkirken i Riga blev grundlagt i 1211, og den er Letlands største kirke. Alteret er det ældste, der er bevaret fra den romanske kirke, mens de efterfølgende stilarter også ses. Kirketårnet blev bygget i barok i 1776.

    Sorthovedernes Hus, Riga

    • Sorthovedernes Hus/Melngalvju nams: Den smukke og prægtige bygning, Melngalvju nams, blev oprindeligt opført i 1344 af Rigas købmandslav. Huset blev ødelagt under 2. Verdenskrig, men genopbygget til Rigas 800-års jubilæum i 2001.
    • Rådhuspladsen/Rātslaukums: Rigas rådhusplads er byens gamle centrum for handel og det civile liv gennem århundreder. På pladsen kan man se byens Rolandstatue, Rigas smukke rådhus og nogle fine gavlbygninger.

    Alberta iela, Riga

    • Jugendstilens Riga/Jūgendstils Rīgas: Jugendstilen er et af Rigas kendetegn, og i den lettiske hovedstad er der flere opførelser i denne arkitektur end i andre storbyer i Europa. De er en fryd for øjet og kan fx ses i gaden Alberta ielā.
    • Sankt Peter Kirke/Svētā Pētera baznīca: Sankt Peter Kirke er en af de store, gamle kirkebyggerier i den lettiske hovedstad, og med dens høje, slanke tårn er kirken er karakteristisk del af Rigas skyline, og herfra er der en fin udsigt over byen.

    Den Russiske Kirke, Riga

    • Kristi Fødselskatedral/Kristus Piedzimšanas pareizticīgo katedrālē: Dette er Rigas imponerende russisk-ortodokse katedral. Den blev opført i årene 1876-1884 i en typisk byzantinsk stil med fem forgyldte kupler.
    • Frihedsmonumentet/Brīvības piemineklis: Dette monument blev designet af den lettiske kunstner Kārlis Zāle og rejst i 1935. Statuen er et symbol på landets frihed, og soldater står vagt ved monumentet.
    • Flere seværdigheder og mere infoKøb pdf-bogen om Riga her.

Ture fra byen

    Jurmala, Letland

    • Jūrmala: Langs Rigabugten vest for hovedstaden ligger Jurmala, der er en 33 kilometer lang sandstrand med en perlerække af hyggelige, sammenvoksede byer langs kysten. Her er der masser af spændende aktiviteter og hyggelige gader.
    • Jelgavā: Jelgava er en af Letlands spændende provinsbyer, og den har været hovedstad i hertugdømmet Kurland. Jelgava er kendt for Bartolomeo Rastrellis store barokslot fra 1700-tallet og Academia Petrina.

    Rundale Palace, Latvia

    • Rundale Slot/Rundāles Pils: Rundāles Pils er en af perlerne blandt Baltikums slotte. Det blev tegnet af Bartolomeo Rastrelli og er et elegant barokslot med en imponerende slotspark. Slottet blev opført i 1700-tallet og er i dag museum.
    • Bauska: Byen Bauska går tilbage til 1200-tallet, og det er en by, hvor man kan se bygningsværker fra store dele af den følgende tid. Der er fx flere gamle træhuse fra 1700-tallet, og i gaderne kan man se flere interessante kirker. Ruinerne af Bauska Borg er også seværdige.

    Korshøjen, Litauen

    • Korshøjen/Kryziu Kalnas: Kryziu Kalnas er en af Europas mest besynderlige og samtidigt imponerende seværdigheder. På området med de to bakker er der siden 1300-tallet blevet opstillet utallige kors, der kan ses i dag.
    • Sigulda: Byen Sigulda ligger ved indgangen til nationalparken Gaujas Nacionālā Parka. Derved ligger Sigulda tæt op ad smuk natur og mange muligheder for aktiviteter som fx vandreture og en bobslædebane.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
[INSERT_ELEMENTOR id="31542"]
Shopping
Med børn
Gode links