Se på kortet
C94G+38 Jokniai, Litauen
Introduktion
Litauen har en lang og interessant historie, der strækker sig fra tidlig tid til nutiden, og regionens udvikling er tæt knyttet til Østersøregionen og Østeuropa. De tidligste bosættelser kan spores flere tusind år tilbage, hvor baltiske stammer slog sig ned i området og udviklede et sprog og en kultur, som stadig danner grundlag for den litauiske identitet. Disse tidlige samfund levede af landbrug, handel og håndværk og havde forbindelser til både Centraleuropa og Skandinavien. Naturdyrkelse og hedenske traditioner spillede en vigtig rolle i det tidlige litauiske samfund, og mange gamle skikke har overlevet i folketro og højtider.
I middelalderen voksede Litauen frem som en betydelig regional magt. I 1200- og 1300-tallene blev Storhertugdømmet Litauen et af Europas største riger, og det strakte sig fra Østersøen til Sortehavet. Litauen forblev længe hedensk og var dermed et af de sidste områder i Europa, der blev kristnet, hvilket først skete officielt i 1387. Riget var kendt for sin religiøse tolerance og sit multietniske samfund, hvor ikke mindst litauere, polakker, ruthenere og jøder levede side om side. Denne periode var afgørende for opbygningen af en stærk litauisk stat og identitet.
I 1500-tallet indgik Litauen en tæt union med Polen, som i 1569 blev formaliseret i Den Polsk-Litauiske Union. Denne statsdannelse varede i flere århundreder og havde stor indflydelse på Litauens kultur, politik og adel. I slutningen af 1700-tallet blev unionen opløst, og Litauen blev delt mellem stormagterne, hvor området især blev underlagt Rusland. I 1800-tallet voksede en litauisk national bevægelse frem, der kæmpede for sprog, kultur og politisk selvbestemmelse. Efter Første Verdenskrig opnåede Litauen selvstændighed i 1918, men landet blev senere besat af Tyskland under Anden Verdenskrig og indgik i Sovjetunionen frem til 1990 som en af unionens republikker.
Vilnius er Litauens hovedstad og en af de ældste byer i regionen med en rig og interessant historie. Byens gamle bydel er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og er kendt for sin blanding af bygninger fra den gotiske periode og fra renæssancen og barokken. Vilnius har historisk været et kulturelt og religiøst centrum, hvor forskellige folkeslag og trosretninger levede side om side, og det ses i byens mange kirker, som repræsenterer tidernes arkitektur. I dag er byen et politisk og kulturelt midtpunkt og kendt for sine universiteter, museer og et levende byliv, der kombinerer historiske omgivelser med moderne kultur.
Ud over Vilnius spiller andre byer også en vigtig rolle i Litauen. Kaunas, som tidligere har fungeret som midlertidig hovedstad, er landets næststørste by og et vigtigt center for uddannelse og industri. Byen har en stærk national betydning og var et centrum for litauisk modstand og kultur i mellemkrigstiden. Klaipėda, der ligger ved Østersøkysten, er Litauens vigtigste havneby og har en historie præget af både tysk og litauisk indflydelse. Andre byer som Šiauliai, Panevėžys og Utena giver sammen med de større byer et billede af de regionale forskelle og historiske lag, der præger landet.
Litauen er kendt for sin varierede natur og sine historiske seværdigheder. Landet byder på tætte skove, søer og floder samt en kystlinje langs Østersøen. Den Kuriske Landtange, som deles med Rusland, er et UNESCO-verdensarvsområde og berømt for sine sandklitter og unikke landskab, som altid er en oplevelse værd. Litauen rummer også mange slotte og historiske monumenter som fx Trakai Slot, der ligger smukt omgivet af søer og er et af landets mest ikoniske vartegn. Natur og historie er tæt forbundet i den litauiske kultur og identitet, og det kan man blandt andet opleve ved den særegne Korshøj i den nordlige del af landet.
Litauen har fostret mange kendte personer og været centrum for afgørende historiske begivenheder. Genoprettelsen af uafhængigheden i 1990 gjorde Litauen til den første sovjetrepublik, der brød ud af Sovjetunionen, hvilket fik stor international betydning. Blandt kendte litauere er kunstneren og komponisten Mikalojus Konstantinas Čiurlionis, som er kendt for sin unikke kombination af musik og billedkunst, samt politikeren Vytautas Landsbergis, der spillede en central rolle i uafhængighedsbevægelsen. Sammen afspejler disse personer og begivenheder Litauens stærke nationale identitet og lange kamp for selvstændighed.
Læs mere om Litauens byer og oplevelser
Køb en pdf-rejseguide til
Helligdage & fridage
- 1. januar: Nytårsdag
- 16. februar: Nationaldag (Litauen 1918)
- 11. marts: Nationaldag (Litauen 1990)
- Dato varierer: Påskedag
- 1. maj: 1. maj-festligheder
- 6. juli: Nationaldag (kong Mindaugas)
- 15. august: Mariæ Himmelfartsdag
- 1. november: Allehelgensdag
- 24. december: Juleaftensdag
- 25. december: Juledag
- 26. december: 2. Juledag

