Site logo
Se på kortet
  • Minnesota State Capitol, Rev Dr Martin Luther King Junior Boulevard., Saint Paul, Minnesota, USA

Læs om byen

Saint Paul er en storby, der har været statens Minnesotas hovedstad siden 1849, hvor den lovgivende forsamling for det nyetablerede Minnesota Territory besluttede at etablerede hovedstaden tæt på en Dakota Sioux-bosættelse i området langs floden Mississippi. Det blev dog besluttet at flytte hovedstaden til Saint Peter i 1857, men da Joe Rolette forsvandt med dokumenterne med det vedtagne lovforslag, blev beslutningen ikke ført ud i livet, og Saint Paul fastholdt sin status.

Saint Pauls skyline er i dag defineret af de moderne højhuse, der for alvor blev bygget i byen fra 1970erne. Der er flere seværdigheder i byen, hvor man fx kan gå en tur fra Rice Park og Landmark Plaza. Her kan man se Landmark Center, som blev åbnet i stilen Richardsonian romanesque i 1902 som posthus, domhus og toldbygning for Minnesota. Tæt herpå ligger Mississippi og Science Museum of Minnesota som et af byens mange museer. Andre tæller bl.a. Goldstein Museum of Design, Minnesota Museum of American Art og Minnesota History Center, der ligger i en arkitektonisk spændende bygning fra 1992.

Cathedral of Saint Paul er en romersk-katolsk katedral i ærkebispesædet Saint Paul-Minneapolis. Den er en af de mest kendte domkirker i USA med dens arkitektur og dens smukke beliggenhed på Cathedral Hill med udsigt til downtown Saint Paul. Det var Emmanuel Louis Masqueray, der tegnede katedralen i beaux-arts, og den stod færdig i 1915. Ved katedralen kan man gå ad gaden Summit Avenue, der er kendt som USA’s længste gade med victorianske bygninger. På en spadseretur her kan man se mange fine eksempler på huse i fx Queen Anne-stil og flere nærmest slotsagtige bygninger som James J. Hill House og Frank B. Kellogg House.

Som amerikansk statshovedstad har Saint Paul også en State Capitol. Den ligger umiddelbart nordvest for downtown. Minnesota State Capitol blev tegnet af arkitekten Cass Gilbert og færdiggjort i 1905. Der er mange smukke detaljer i udsmykningen af Capitol som fx i rotunden og i bygningens kuppel. Man kan også se skulpturgruppen The Progress of the State over den sydlige hovedindgang. Man kan med fordel også besøge byens rådhus, Saint Paul City Hall and Ramsey County Courthouse, der er en smuk og stilren art deco-skyskraber fra 1932. I rådhuset kan man se Carl Milles’ 11 meter høje skulptur Vision of Peace.

Man kan også besøge Como Park Zoo and Conservatory, der ligger omkring søen Como Lake. Bystyret erhvervede området i 1873 for at anlægge en offentlig park, og i dag ligger der blandt andet en zoologisk have, en forlystelsespark, en golfbane og et konservatorium i parken. Af bygninger kan man se Zoological Building fra 1936, der blev bygget i samtidens art deco, og det store Marjorie McNeely Conservatory-drivhus. Som en del af byens parker er der gratis adgang til Como Park Zoo and Conservatory.

Ture fra byen

    Minneapolis, Minnesota

    Minneapolis

    Minneapolis er den største by i den amerikanske state Minnesota, og den kendes sammen med nabobyen som storbyområdet Minneapolis-Saint Paul. I 1819 etablerede US Army Fort Snelling i området, og fra midten af 1800-tallet kom bosættere fra ikke mindst Skandinavien og Tyskland hertil, og Minnesota Territorial Legislature godkendte etableringen af Minneapolis i 1856.

    I 1867 blev Minneapolis formelt en by, og fem år senere blev byen Saint Anthony på den østlige side af Mississippi slået sammen med Minneapolis. Byens vækst skete ikke mindst grundet store møller, der udnyttede St Anthony-vandfaldene til energiproduktion, og som betjente landbruget og kornproducenterne i det vestlige Minnesota og North Dakota.

    Læs mere om Minneapolis

     

    Fargo, North Dakota, United States, USA

    Fargo

    Fargo i North Dakota er en by med en interessant historie og fantastiske seværdigheder. Fargo blev grundlagt i 1871 og begyndte som en lille bosættelse, hvor Northern Pacific Railroad krydsede Red River. Det blev opkaldt efter William G. Fargo, der var direktør i Northern Pacific Railroad og medstifter af Wells Fargo Express Company. Herefter voksede byen hurtigt fra en barsk grænseby til et travlt knudepunkt for handel og industri.

    I slutningen af ​​1800-tallet havde Fargo etableret sig som et centrum i regionen, der tiltrak bosættere med løftet om frugtbart landbrugsland i Red River Valley. Fargos tidlige vækst var ikke uden udfordringer. Den unge by blev ramt af en ødelæggende brand i 1893, der fejede gennem byen og ødelagde en stor del af centrum.

    Læs mere om Fargo

     

    Sioux Falls, South Dakota

    Sioux Falls

    Sioux Falls er den største by i den amerikanske stat South Dakota. Byens historie startede i 1856, hvor to grupper fra hhv. Dakota Land Company og Western Town Company gjorde krav på landområder omkring de store vandfald i Big Sioux River. Grupperne arbejdede sammen og etablerede sig, og den første vinter blev 17 mænd på stedet. De 17 blev til flere, men bosættelsen blev forladt i forbindelse med Sioux-opstanden i 1862. I maj 1865 blev Fort Dakota etableret i det, der i dag er Sioux Falls’ downtown.

    Mange tidligere indbyggere vendte tilbage sammen med mange nybyggere, og Sioux Falls voksede og blev formelt en by i 1883. Samme årti kom jernbanen til byen, og befolkningstallet blev hurtigt firdoblet til over 10.000. Væksten fortsatte i 1900-tallet med etableringen af bl.a. industrier, landbrugsproduktion og en militærbase i første halvdel af århundredet og handel og service de seneste årtier.

    Læs mere om Sioux Falls

     

    Des Moines, Iowa

    Des Moines

    Des Moines er den største by og hovedstaden i den amerikanske stat Iowa. Byen ligger, hvor floden Raccoon River udmunder i Des Moines River, og det var her, kaptajn James Allen etablerede et fort i 1843. Allen ønskede at navngive stedet Fort Raccoon, men det daværende U.S. War Department foretrak Fort Des Moines. I 1846 blev fortet forladt grundet en mindsket trussel fra indianske stammer, og samme år slog nybyggere sig ned i og omkring fortet, og i 1851 blev Fort Des Moines formelt en by, der fra 1857 blot hed Des Moines.

    Samme år blev byen hovedstad i Iowa i stedet for Iowa City. Des Moines voksede til 22.000 indbyggere i 1880, og i sidste halvdel af 1800-tallet gav kulmineindustrien stor vækst i byen. I starten af 1900-tallet blev Des Moines udbygget med store byggerier i beaux-arts som en del af et City Beautiful-projekt, og i 1930erne blev der igangsat byggerier som en del af Roosevelts New Deal.

    Læs mere om Des Moines

     

    Cedar Rapids, Iowa, USA

    Cedar Rapids

    Cedar Rapids i staten Iowa er en by i hjertet af Midtvesten. Området var oprindeligt beboet af Fox- og Sac-stammerne, før europæiske bosættere ankom i begyndelsen af ​​1800-tallet. Den første permanente bosætter var Osgood Shepherd, og han byggede en bjælkehytte i 1838, hvilket markerede begyndelsen på det, der skulle blive til Cedar Rapids. Stedet blev officielt en by i 1849 og voksede hurtigt som et center for handel og industri, især med ankomsten af ​​jernbanerne i slutningen af ​​det 19. århundrede.

    Cedar Rapids havde også en strategisk placering langs Cedar River, som gav rigelig vandkraft og gjorde dens tidlige udvikling mulig. Byen blev et knudepunkt for landbrug, produktion og transport, og økonomien blev diversificeret gennem årene med betydelige bidrag fra korn- og husdyrmarkederne samt produktion af korn, emballeret kød og elektronisk udstyr. I dag er Cedar Rapids kendt som et centralt økonomisk center i det østlige Iowa.

    Læs mere om Cedar Rapids

     

    Madison, Wisconsin, USA

    Madison

    Madison er hovedstad i staten Wisconsin, og den er en pulserende by med en interessant historie og flere interessante seværdigheder. Byen blev grundlagt i 1836 og opkaldt efter James Madison, USA's fjerde præsident. Den blev strategisk valgt på grund af sin beliggenhed på en landtange mellem søerne Lake Mendota og Lake Monona. Gennem årene er Madison vokset fra en lille by til en travl storby med en central rolle i Wisconsins politiske liv. Byens rige historie er tydelig i dens velbevarede bygninger og vartegn, du kan udforske i dag.

    Den mest ikoniske bygning i Madison er vartegn Wisconsin State Capitol. Den stod færdigt i 1917 og står som en majestætisk monumental silhuet i Madisons skyline med en kuppel, der var inspireret af U.S. Capitol. Det er også den højeste bygning i Madison. Capitols indre er prydet med smukke vægmalerier, marmor fra hele verden og en fantastisk rotunde. Som besøgende kan du tage på guidede ture for at lære om bygningens historie og arkitektur, og du kan nyde panoramaudsigten over byen fra observationsdækket.

    Læs mere om Madison

Tilmeld dig vores nyhedsbrev