Montreal rejseguide

Mont-Royal Park
Parc du Mont-Royal

Mont-Royal er et lille bjerg, der ligger nærmest midt i Montréal. Det har en højde på 233 meter, og fra toppen kan man nyde en fremragende udsigt. Det gælder ikke mindst fra stedet Chalet du parc du Mont-Royal, hvor man kan se til byens centrum og St. Lawrence-floden som et uforglemmeligt panorama.

Bjerget består af tre toppe, hvoraf Grosse Montagne eller Colline Mont-Royal er 233 meter høj, og dertil kommer l’Outremont på 211 meter og Petite Montagne eller Sommet Westmount på 201 meter. Det var opdageren Jacques Cartier, der gav bjerget sit navn, der menes at have givet byen Montréal sit navn i 1535.

På bjerget kan man gå nogle dejlige ture i Parc du Mont-Royal, der er et af Montréals store grønne oaser. Det var Frederick Law Olmsted, der designede parken, som blev indviet i 1876. Man kan se forskellige anlæg, skulpturer og en varieret flora og fauna i parken.

McCord Stewart Museum
Musée McCord Stewart

Musée McCord Stewart er et interessant museum for canadisk historie og kultur. Det er et museum, der tog sit udgangspunkt i det samling, som David Ross McCord etablerede fra 1878, og på det tidspunkt havde McCords allerede en betydelig samling fra deres tid i Canada. David Ross McCord planlagde med årene at grundlægge et nationalhistorisk museum i Montréal, og planen blev realiseret i 1921.

På museet kan man se udstillinger inden for forskellige temaer og kulturer. Man kan fx se en samling af utallige genstande, der skildrer levemåder, kunst, kulturer og traditioner i de oprindelige kulturer i blandt andet Québec. Man kan også se landets fornemste samling tekstiler og klædningsdragter, der blev skabt af Montréals største designere med flere. Der er også øvrige samlinger inden for kunsthåndværk, dokumentarkunst med videre.

Bonsecours Marked
Marché Bonsecours

Marché Bonsecours er en imponerende markedsbygning, der blev opført 1844-1847 som Montréals landbrugsmarked. Den store bygning er i dag et smukt sted med butikker, restauranter og sale til forskellige arrangementer.

Markedet fik sit navn fra den nærliggende kirke Chapelle Notre-Dame-de-Bon-Secours, og det blev designet af britiske William Footner, der var arkitektonisk inspireret af Customs House i irske Dublin. Stilen var nyklassicistisk med en stor kuppel som centralt element.

Marché Bonsecours åbnede som handelsbygning, men der var også andre aktiviteter. I 1849 mødtes den lovgivende forsamling i provinsen Canada i bygningen, der også husede Montréals rådhus i årene 1852-1878. Der blev også holdt udstillinger og banketter her.

Montréal Tårn & Olympiske Park
Tour de Montréal & Parc Olympique

Tour de Montréal & Parc Olympique er dele af de store anlæg, hvor de olympiske sommerlege blev holdt i Montréal i 1976. Med i anlægget var byggeriet af et af byens nuværende vartegn, Tour de Montréal, som var det olympiske anlægs karakteristiske tårn.

Tour de Montréal blev tegnet af den franske arkitekt Roger Taillibert, og det blev bygget med en hældning på 45 grader. Højden på 165 gjorde tårnet til verdens højeste hældende tårn, og hældningen overgår betydeligt den på fx Det Skæve Tårn i Pisa.

Tårnet er pylon for kablerne, der forbinder det med taget på det olympiske stadion, Stade Olympique, og i tårnet er der et observationsdæk med en udstilling om både det olympiske anlæg og om Montréals olympiske lege og højdepunkter herfra.

Parc Olympique er den olympiske park, som Tour de Montréal og Stade Olympique er dele af. Det store stadion var midtpunktet for legene i 1976, og efterfølgende er det blevet anvendt til blandt andet koncerter og som hjemmebane for fx Montréals fodboldhold og baseballhold.

Ved siden af Tour de Montréal ligger Biodôme de Montréal, der byder på en tur gennem forskellige økosystemer fra de amerikanske kontinenter. Under de olympiske lege var bygningen arena for cykelsport og for judokonkurrencer.

Habitat 67

Habitat 67 er et interessant boligkompleks, der blev skabt i Montréal til verdensudstillingen, som blev holdt i byen i 1967. Det var den canadisk-israelske arkitekt Moshe Safdie, der designede projektet som en del af sit afgangsprojekt fra McGill University.

Habitat 67 består af 354 identiske betonforme på hver 11,7x5x3 meter, som blev arrangeret i forskellige sammensætninger i tre slags pyramider på op til tolv boligetager i højden. Ved åbningen var resultatet 156 lejligheder i forskellige størrelser og indretning.

Alle lejlighederne havde adgang til terrasser eller tagterrasserne, og det var da også en del af formålet at integrere frisk luft og små haver med den urbane liv i et lejlighedsbyggeri.

Habitat 67 blev bygget på området Cité-du-Havre, der blev skabt ved jordopfyldninger grundet ønsket om at beskytte Montréals havn mod blandt andet is. I dag kan man nyde det enestående byggeri fra forskellige vinkler, som giver varierede indtryk.

Jacques-Cartier Bro
Pont Jacques-Cartier

Pont Jacques-Cartier er en bro, der krydser St. Lawrence-floden nord for Montréals centrum. Broen hed oprindeligt Pont du Havre, men den blev omdøbt til det nuværende navn i 1934 i forbindelse med 400-årets for Jacques Cartiers første sejlads op ad netop St. Lawrence-floden.

Den store bro er næsten 3.500 meter lang, og den er en af de mest benyttede broer i Canada. Anlægget af broen blev besluttet i 1924, og den blev designet af ingeniøren Philip Louis Pratley. Grundstenen blev lagt i 1925, og Pont Jacques-Cartier blev indviet i 1930. I dag står broen som et af Montréal kendte byggerier fra sin tid.

Lachine Kanal
Canal de Lachine

Canal de Lachine er en kanal, der ligger som en vandvej i det sydøstlige hjørne af øen Île de Montréal. Kanalen er cirka 14,5 kilometer lang og forbinder Montréals gamle havn med søen Lac Saint-Louis. Den blev anlagt som en vandvej, hvor skibe kunne undgå de turbulente vande i Rapides de Lachine syd for Montréal.

Anlægsarbejdet på kanalen startede i 1821, og der blev blandt andet etableret syv sluser undervejs à 30x6 meter. Kanalen åbnede i 1825, og kanalen var stærkt medvirkende til, at Montréal voksede som havneby, og industrier skød op langs langs havnen. I 1840erne blev kanalen gravet dybere, så tungere skibe og derved mere tonnage kunne benytte Montréal.

Canal de Lachine mistede sin betydning med åbningen af St. Lawrence Seaway i 1959. Kanalen lukkede for trafik i 1970, men benyttes dog af mindre både. I dag kan man nyde nogle gåture langs kanalens maritime og rekreative miljøer og se de fine gamle anlæg langs vandet og blandt andet i den centrale del af byens havn.

Den Kinesiske Bydel
Quartier Chinois

Quartier Chinois eller Chinatown er et stemningsfuldt kvarter i Montréal, hvor man kan besøge en del asiatiske butikker og restauranter og opleve kinesisk kultur og begivenheder. Bydelen ligger blandt andet langs gaderne Rue De La Gauchetière og Boulevard Saint-Laurent.

I Boulevard Saint-Laurent kan man se en såkaldt paifang, der er en traditionel kinesisk portbygning. Den kinesiske historie i byen startede med de første kineseres ankomst i 1877. Fra 1902 blev kvarteret kaldt Quartier Chinois.

Montréal Museum for Skønne Kunster
Musée des Beaux-Arts de Montréal

Musée des Beaux-Arts de Montréal er et kunstmuseum i Montréal, der er et af Canadas største museer af sin slags. Museet blev grundlagt i 1860 af byens anglikanske biskop som en kunstforening, og det er derved det ældste kunstmuseum i Canada. I starten havde foreningen ingen museumbygning, og udstillinger blev derfor arrangeret på forskellige steder i byen.

I 1949 fik kunstforeningen sit nuværende museumsnavn, og gennem årene har institutionen etableret nogle fornemme og interessante samlinger. Det er en stor udvikling siden den første donation fra John W. Tempest i 1892 af 60 malerier og en fond til indkøb af flere værker. I dag kan man se brede samlinger udstillet, hvor både canadiske og internationale kunstnere er repræsenterede.

Pointe-à-Callière Museum
Musée Pointe-à-Callière

Musée Pointe-à-Callière er et museum for arkæologi og historie i Montréal. Det blev grundlagt i 1992 som en del af fejringen af byens grundlæggelse 350 år tidligere. Museet er opkaldt efter Louis-Hector de Callière, der var guvernør i Montréal og Nouvelle France. Museet ligger i øvrigt ved det sted, hvor franske bosættere gik i land i 1642.

Museets samlinger består blandt andet af genstande fra den oprindelige befolkning Montréal-regionen, der illustrerer, hvordan forskellige kulturer sameksisterede og interagerede. Samlingen viser også de franske og britiske imperiers påvirkning af historien fra koloniseringen af dette område gennem årene.

Montréal Gamle Havn
Vieux-Port de Montréal

Vieux-Port de Montréal er Montréals gamle havneområde langs St. Lawrence-floden. Området ligger også som en historisk del af storbyen, idet der allerede foregik handel på området fra 1611. Havnen udviklede sig sammen med byen, og i dag er det et moderne aktivitetsområde, man kan besøge.

Der er flere spændende ting at opleve ved havnen. Man kan se tårnet Tour de l'Horloge, der blev bygget 1919-1922 som et klokketårn og et mindesmærke for sømænd. Ved tårnet ligger stranden Plage de l'Horloge, der blev åbnet som en bystrand i 2012. Man kan også skøjte i sæsonen, tage med pariserhjul og besøge videnskabsmuseet Centre des sciences de Montréal.

Vor Frue Bon-Secours Kapel
Chapelle Notre-Dame-de-Bon-Secours

Notre-Dame-de-Bon-Secours Chapel er en lille kirke, der er en af de ældste i Montréal. Kirken blev opført i 1771 på ruinerne af et tidligere kapel. Det var nonnen Marguerite Bourgeoys, som var kolonien Ville-Maries første underviser, der etablerede sognet Notre-Dame. I 1655 overbeviste hun kolonien om at bygge det første kapel.

Kapellet brændte i 1754, og resultatet blev, at man opførte den nuværende kirke. Over indgangsdøren kan man se en skulptur af Jomfru Maria, som Marguerite Bourgeoys bragte hertil fra Frankrig i 1673. Skulpturen blev reddet fra kapellets brand og stammer derfor fra den tidligste kirke.

Hvis man gerne vil vide mere om kvarterets historie og om Marguerite Bourgeoys, kan kan besøge stedet museum, Musée Marguerite-Bourgeoys, der skildrer nonnens liv og de ting, hun udrettede i Montréals tidlige kolonitid.