Site logo
Se på kortet
  • Hôtel de ville de Montréal, Notre-Dame Street East, Montreal, Montreal, QC, Canada

Læs om byen

Montréal er Canadas næststørste by, og den er en af den fransktalende verdens største byer. Montréal er også berømt for design og en arkitektur, der strækker sig langt tilbage i byens historie. Man kan således se bevarede byggerier tilbage til 1600-tallet.

Den gamle bydel byder på mange oplevelser og smukke seværdigheder. Basilikaen Notre-Dame og det store Bonsecours-marked er to af de bygningsværker, man helt sikkert skal se, og man kan også tage en spadseretur ad Rue Saint Jacques for at se 1800-tallets hovedsæder for Canadas store banker.

Af nyere bygninger står fx katolske Oratoire Saint-Joseph du Mont-Royal, universitetets primære campus i art deco og det særegne Habitat 67, der blev opført som en model for et nytænkt boligkompleks til verdensudstillingen i byen i 1967.

Der er også rige muligheder for rekreation i byen. Bakken Mont Royal ved byens centrum når en højde på 233 meter på den højeste af bakkens tre toppe. Man kan også sejle på St Lawrence River og nyde en tur på øerne Île Sainte-Hélène og Île Notre-Dame.

Topseværdigheder

    Basilique Notre-Dame

    • Vor Frue Basilika/Basilique Notre-Dame: Montréals Notre-Dame er en imponerende katedral, der blev opført i nygotisk stil i årene 1824-1829. Bygningsværket er berømt for sit meget smukke indre med de fantastiske træ- og malerarbejder samt mange forgyldninger.
    • Botanisk Have/Jardin Botanique: Montréals smukke botaniske have er anset som en af verdens førende af sin slags. I de omkring 30 haveanlæg og 10 væksthuse i den botaniske have kan man opleve flere end 22.000 planter.

    Rådhuset Hòtel de Ville

    • Rådhuset/Hôtel de Ville: Montréals rådhus står som en af byens karakteristiske gamle bygninger. Rådhuset blev opført af arkitekten Alexander Cowper Hutchison 1872-1878, og det er et af de bedste eksempler på Napoleon III-stil i Canada.
    • Saint-Sulpice Seminarium/Vieux Séminaire Saint-Sulpice: Dette er Montréals ældste bygning. Det gamle seminarium blev opført 1684-1687 i en stil, der repræsenterede det officielle Ny Frankrig. Bygningens ur er fra 1701 og derved Nordamerikas ældste af sin art.

Andre seværdigheder

    Parc du Mont-Royal

    • Mont-Royal Park/Parc du Mont-Royal: Bjerget Mont-Royal ligger nærmest midt i Montréal, og med sine 234 meter til toppen er her en smuk udsigt, ikke mindst fra stedet Chalet, hvor man kan se til byens centrum og St. Lawrence-floden som et uforglemmeligt panoramakig.
    • McCord Museum for Canadas Historie/Musée McCord d’histoire Canadienne: Dette historiske museum er et af de mest interessant i Canada. Her er utallige udstillinger og effekter fra både Quebec og resten af Canada. Man kan bl.a. se landets fornemste samling tekstiler og klædningsdragter.

    Marché Bonsecours

    • Bonsecours Marked/Marché Bonsecours: Den imponerende Bonsecours-markedsbygning blev opført 1844-1847 som byens landbrugsmarked. Den store bygning er i dag et smukt sted med butikker, restauranter og sale til forskellige arrangementer.
    • Montréal Tårn & Olympiske Park/Tour de Montréal & Parc Olympique: Montréals olympiske park blev opført til afholdelsen af de Olympiske Lege i 1976. Med i byggeriet var et af byens nuværende vartegn, kompleksets karakteristiske tårn, som blev tegnet af den franske arkitekt Roger Taillibert.

    Habitat 67

    • Habitat 67: Området Cité-du-Havre blev skabt ved jordopfyldninger grundet ønsket om at beskytte Montréals havn mod bl.a. is. Det blev efterfølgende bebygget med bl.a. det enestående byggeri, Habitat 67, til verdensudstillingen i 1967.

Ture fra byen

    Québec skyline

    • Québec: Byen Québec er hovedstad i provinsen Québec, og den nås nemt fra Montréal. Québec byder bl.a. på en gammel bykerne med bevarede befæstninger og det berømte jernbanehotel, Château Frontenac, på toppen af byen.
    • Les Laurentides: Laurentides-området nord for Montréal er kendt for sin smukke og bjergrige natur, som er et besøg værd både sommer og vinter. Om sommeren indbyder bjergene til vandreture, hvor man kommer helt ud i vildnisset.

    Parliament Hill

    • Ottawa: På grænsen mellem provinserne Ontario og Québec ligger byen Ottawa, der er Canadas hovedstad. I Ottawa kan man bl.a. se de canadiske regeringsbygninger, National War Memorial, Château Laurier og Rideau-kanalen blandt mange seværdigheder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
[INSERT_ELEMENTOR id="31542"]
Shopping
Med børn
Gode links
Historisk overblik

    Gennem flere tusinde år har der været bosættelser i Montréal-området. Indianerstammerne Algonquin, Huron og Iroquois var repræsenteret her. 

    De første europæere, der kom til Canada, var skandinaviske vikinger – og den første, der menes at være kommet til det nuværende Montréal, er Jacques Cartier. Han ankom til indianerlandsbyen Hochelega i 1535. Det første besøg resulterede dog ikke i en permanent beboelse fra fransk side.

    I begyndelsen af 1600-tallet besluttede Samuel de Champlain at etablere en handelsstation ved Port Royal på Montréal-øen. Handelen var fortrinsvist med områdets mange pelse.

    Få år efter, i 1639, blev den første egentlige europæiske bebyggelse grundlagt. Jérôme le Royer slog sig ned, og i 1642 fulgte missionærerne Paul Chomedey de Maisonneuve og Jeanne Mance med etableringen af missionen Ville Marie.

    Ville Marie blev hurtigt centrum for pelshandel, for den katolske kirke og for udbredelsen af den franske koloni Ny Frankrig. Den europæiske bosættelse skete dog ikke fredeligt. Iroquois-indianerne gennemførte løbende angreb mod franskmændene, indtil en fredsaftale blev indgået i 1701.

    Udviklingen af byen gik stærkt i første halvdel af 1700-tallet, og den engelske interesse i det franske territorium blev stadigt større med årene. Efter angreb og belejring overgav Pierre de Cavagnal, markisen af Vaudreuil, byen til de engelske tropper under ledelse af Jeffrey Amherst. Den handling afsluttede det formelle franske herredømme over Montréal, som byen efterhånden var kendt som. Tre år senere måtte Frankrig afstå hele Ny Frankrig til England.

    Den engelske udvikling af Montréal blev i begyndelsen besværliggjort af en stor brand i 1765. Her brændte omkring en fjerdedel af byen ned. En genopbygning skete, og byens opblomstring tog for alvor fart med en markant engelsk immigration.

    Det var også i denne tid, at pelshandelen voksede til nye højder med økonomisk gavn for hele byen som følge. Det lokale North West Company var oprettet til lejligheden, og det konkurrerede mod det ellers dominerende canadiske Hudson’s Bay Company.

    Den fortsatte udvikling af Montréal som regionalt centrum styrkedes i begyndelsen af 1800-tallet. Den oprindelige franske plan om anlæg af kanaler som transportvej fra det indre Canada til Montréal blev iværksat, og i 1825 stod den transportmæssigt betydningsfulde Canal du Lachine færdig. Kanalen muliggjorde hurtigere og større transporter direkte til Montréals havn, hvor der kunne udskibes varer til skibe, der krydsede Atlanterhavet.

    Montréal fik status af en større by i 1832, og i perioden 1844-1849 var byen hovedstad for den forenede canadiske provins. Det bragte flere englændere til byen, der efterhånden var tosproget. Englænderne grundlagde McGill-universitetet, og velhavende familier begyndte udbygningen af området omkring Mont Royal.

    I midten af 1800-tallet boede der 60.000 mennesker i Montréal, og den var den største by i det engelske Nordamerika. Byen var desuden det absolutte økonomiske og kulturelle centrum. Rue Saint Jacques blev det engelske svar på USA's Wall Street, og bl.a. blev de store canadiske jernbanekompagnier etableret i byen.

    I 1883 og igen i 1918 blev Montréal slået sammen med omkringliggende byområder, og det gjorde igen byens klare majoritet fransk, hvilket gennem 1900-tallet blev mere dominerende i den førte politik. 

    Efter en krise efter børskrakket i 1929, og den efterfølgende nordamerikanske depression, startede en vis udvikling i midten af 1930erne. Skyskrabere blev opført, og mange tilflyttere kom til. Omkring 1950 var indbyggertallet vokset til over en million, og byen var fortsat i rivende vækst. Der blev lagt planer for etablering af en metro, den underjordiske by og nye havne- og tilsejlingsanlæg.

    Montréal var inden for ti år rammen om en betydelig medieinteresse. I 1967 var byen vært for Verdensudstillingen, og i 1976 afholdtes de Olympiske Lege her.

    De sidste årtier af 1900-tallet var en voldsom vækstperiode for Montréals højteknologiske industri. Telesektoren og medicinalindustrien er blot få eksempler på branchen, der har været med til at danne fundamentet for nutidens moderne Montréal.

    De seneste årtiers positive udvikling af den franske kultur og fransk som anvendt sprog i Québec har medført en vis fraflytning af engelsktalende canadiere til bl.a. Toronto, og i dag er den franske kultur da også den altdominerende kultur i byen.