Lyon rejseguide

Forhistorie og grundlæggelse
Lyon var indtil romernes grundlæggelse af byen for 2.000 år siden et marsk- og sumpområde, hvor områdets floder jævnligt gav oversvømmelser. Med romernes felttog mod gallerne blev en romersk lejr etableret på højdedraget Fourvière i dagens Lyon.

I 43 f.Kr. blev byen Lugdunum grundlagt af Lucius Munatius Plancus efter befaling fra senatet i Rom, og i år 16 f.Kr. blev Lugdunum områdets provinshovedstad.

Lugdunum udviklede sig hastigt, og den blev en af de vigtigste byer i Romerriget. Det var således også fra Lugdunum, at felttogene mod dagens England og Tyskland udgik.

Den strategi stod blandt andet kejser Augustus bag, og allerede de første årtier efter sin grundlæggelse, fungerede Lugdunum som administrativt centrum. Augustus selv besøgte byen tre gange mellem 39 f.Kr. og 8 f.Kr., og han etablerede blandt andet bedre vejforbindelser og grundlagde et af rigets møntprægerier her.

Gennem Romerrigets succesrige ekspansion blev der bygget akvædukter i Lyon, der også fik mange monumenter samt institutioner som fx et amfiteater og odeon. Centrum lå på toppen af Fourviere, og indbyggertallet nåede over 70.000 i denne periode.

Romerrigets fald og en ny tid
I takt med Romerrigets fald mindskedes også Lyons betydning, og byen oplevede nedgangstider i de kommende mange århundreder, hvor både burgundere og germanere bosatte sig i eller invaderede området.

Nedgangstiderne var dog relative i forhold til væksten under Romerriget, for Lyon fastholdt sig position som regionalt centrum.

Fra 1032 og cirka 300 år frem var Lyon en del af Det Tysk-Romerske Rige, og mange kirkelige ordener slog sig ned i byen, der som en del af riget vendte det nuværende Frankrig ryggen.

Byen blev styret af ærkebiskoppen, indtil et lokalt styre blev etableret i 1240; det virkede under beskyttelse af den franske konge.

Den franske renæssanceby
I 1312 blev Lyon en del af Frankrig, og det blev begyndelsen til en ny positiv æra i byens historie. En stærkt stigende handel blev skabt i her, og en vigtig silkeindustri blev oprettet med inspiration fra Italien. Den nye industri skulle få betydning for byens økonomi gennem de næste mange århundreder.

Lyons formåen og status steg løbende, og ikke mindst kongernes tildeling af mange årlige festivaler til byen medførte, at Lyon blev en vigtig by i Frankrig i renæssancen.

Lyon var på sit højeste i renæssancen, og den dag i dag har byens gamle kvarter, Vieux Lyon, Europas bedst bevarede renæssancebydel med cirka 300 tilbageværende bygninger.

Lyon blomstrede blandt andet under kong Ludvig XI’s regeringstid i 1400-tallet, hvor den var etableret som en vigtig international markeds- og messeby, hvis veludviklede bankvæsen lokkede kommercielle interessenter og investeringer til fra hele Europa.

I 1472 blev det første trykkeri grundlagt i Lyon, og byen blev et af de førende steder for bogtrykkeri i Europa. Det var en industri, som producerede på mange sprog til store dele af verdensdelen.

1600-tallet til Napoleon
I 1601 blev store dele af hertugdømmet Savoyen en integreret del af den franske kongerige, og derved blev en del af den eksisterende autonomi afskaffet.

Situationen ændrede sig således i løbet af 1600-tallet, hvor Lyon blev en mere almindelig storby i Frankrig i økonomisk betydning, fortsat dog med silkeindustrien som lokomotiv for en vækst i byen. Det var også den, der beskæftigede hovedparten af indbyggerne.

Lyon var dog fortsat et kulturelt centrum, hvor mange af tidens kulturberømtheder studerede i eller besøgte byen.

I 1700-tallet var der stor byggeaktivitet i byen, hvilket stadigt opleves i dagens Lyon. Byen var ved den franske revolution i slutningen af 1700-tallet igen på vej frem, og det var absolut en by, der var værd at besøge.

Den franske revolution satte en midlertidig stopper for byens udvikling, men allerede i Napoleonstiden skete der i Lyon igen en opblomstring, der ikke mindst blev båret frem af et boom i silkeindustrien.

Lyon i 1800-tallet
Efter Napoleon overgik byen i 1800-tallet til uroligheder i silkeindustrierne. Det første af silkearbejdernes oprør startede i 1831, og der var oprør gennem de næste mange år. Oprørene var ofte blodige, og de blev først tilendebragt i 1870.

Da var en større industrialisering allerede i gang, og Lyons industrier beskæftigede i stadigt højere grad folk fra omliggende områder. Silkeindustrien var fortsat en særdeles væsentlig industri med flere end 300 fabrikker og over 200.000 ansatte i slutningen af 1800-tallet. Det var dog ikke længere Lyons eneste levebrød.

En af tidens nyudviklinger stod brødrene Lumière for. De var i 1870 kommet til Lyon, hvor de studerede på den tekniske skole La Martiniere. Brødrene hjemtog mange patenter, hvoraf det måske mest berømte er cinematografen fra 1895. Med den optog de de første levende billeder den 19. marts samme år; den viste arbejdere på vej hjem fra deres fabrik.

1900-tallet til i dag
Lyons byplanlægning tog fart, og byen blev elektrisk oplyst allerede i 1910. De følgende årtier blev præget af verdenskrigene, hvor Lyon under 2. Verdenskrig var centrum for den franske modstandsbevægelse.

Efter 1945 tog Lyons udvikling igen fart med grundlæggelsen af nye områder og nye industri- og servicesatsninger, fx inden for transport og turisme.

Byens beliggenhed i centrum af den nye Kul- og Stålunion, forløberen til Den Europæiske Union, i 1950erne øgede investeringerne, og i 1960erne blev blandt andet Part Dieu anlagt som Lyons nye og moderne forretningsdistrikt.

Lyon har fortsat satset på kulturelle institutioner og turisme, som fx den smukke illuminering af byen, der er medvirkende til at danne dagens indtryk.