Site logo
    0

    London rejseguide

    Big Ben • Buckingham Palace • Tower Bridge

    Se på kortet
    Læs om byen

    London er centrum i den britiske verden, og som imperiets hovedstad har byen gennem århundreder fået inspiration fra kulturer over hele verden, og det sætter sit præg i byens gadebillede. London er en metropol, med noget for enhver smag; det gælder seværdigheder, oplevelser og også de mange etniske restauranter, der er her.

    Museerne i London er blandt verdens fineste, og der er noget for enhver smag i British Museums fantastiske samlinger. Imperial War Museum og Tower of London er andre populære valg.

    Buckingham Palace, byens kirker, de politiske institutioner, vartegnene og de mange spændende byggerier i moderne og eksperimenterende arkitektur er også oplevelser. En tur under jorden med London Underground bør man også nå; særligt de gamle stationer er spændende.

    For mange er et besøg i London indbegrebet af blandt andet indkøbsmuligheder, og i de mange stormagasiner og strøggader i centrum bugner det da også med alt, hvad hjertet begærer. Der gælder også byens restauranter, der ikke mindst repræsenterer det britiske imperium.

    Topseværdigheder

      Big Ben

      Big Ben

      Når man hører navnet Big Ben, tænker de fleste på klokketårnet ved Londons Westminster. Det er dog den store klokke i tårnet, der hedder Big Ben, mens selve tårnets officielle navn er Elizabeth Tower. Det var i 2012, det ellers navnløse tårn blev opkaldt efter den engelske dronning i forbindelse med hendes 60-års jubilæum på tronen.

      Elizabeth Tower blev bygget som en del af Charles Barrys plan for et nyt palads, der skulle erstatte det i 1834 udbrændte Westminster Palace. Designet stod Augustus Pugin for, og det står i hans berømte nygotiske stil.

      Dimensioner på Elizabeth Tower er 96 meter i højden. Urskiverne måler 7 meter i diameter, mens urenes visere er henholdsvis 4,3 meter og 2,7 meter lange. Også uret er udført efter Augustus Pugins tegninger, og under skiverne kan man se inskriptionen: ”Domine salvam fac reginam nostram Victoriam primam”, der hentyder til Guds beskyttelse af dronning Victoria I.

      Klokken Big Ben er tårnets største, og den blev i sin første udgave støbt den 6. august 1856 i Stockton-on-Tees. Klokken blev opkaldt efter Sir Benjamin Hall, hvis navn også blev skrevet på den. Big Ben vejede 16 ton, og 16 heste trak den til London. Under test gik klokken i stykker, og en ny måtte støbes. Det skete 10. april 1858 i London med en vægt på 13,5 ton. Det tog 18 timer at hejse klokken 61 meter op, og også den gik i stykker. Det skete grundet slaghammeren, men Big Ben kunne denne gang repareres, og siden da har tonen været en anelse anderledes end oprindeligt.

       

      Westminster Palace

      Westminster Palace er et af Londons vartegn og mødestedet for både det britiske overhus, House of Lords, og underhus, House of Commons. De to huse går samlet under betegnelsen Parlamentet/Houses of Parliament. Westminster Palace ligger ved Themsens bred, og det store bygningskompleks har fået navn efter Westminster Abbedi/Westminster Abbey, der ligger umiddelbart nordvest for paladset.

      Det nuværende palads er det nyeste af de to udgaver af Westminster Palace, som har stået her gennem årene. Det første kongepalads på dette sted blev opført i 1000-tallet, og det var de britiske kongers residens, indtil en brand ødelagde store dele af bygningerne i 1512. Efter branden fortsatte parlamentet med at have sæde i de med årene genopbyggede paladsbygninger. Flere andre institutioner som fx landets højesteret fik også sæde i paladset, der indtil endnu en brand i 1834 stod markant anderledes bygget end før 1512. Kongen flyttede officielt til Whitehall Palace senere i århundredet.

      Med branden i 1834 overlevede kun få dele af det første Westminster Palace; det drejede sig fx om Westminster Hall og Jewel Tower. Efter branden fik arkitekten Charles Barry opgaven med at genopføre paladset. Hans design er storslået nygotik, og på nær Jewel Tower blev resterne fra det tidligere Westminster Palace indeholdt i det nye bygningskompleks. Det nye palads blev desuden markant udvidet, og det kom til at rumme flere end 1.100 rum og sale, hvoraf en del af dekorationen blev tegnet af Augustus Pugin.

      Westminster Palace stod færdigt efter omkring 30 års byggeri i 1870. Helheden består af en 266 meter lang facade mod Themsen og en nygotik, der historisk tager udgangspunkt i 1400-tallets gotik.

      Der er tre hovedtårne i bygningskomplekset Westminster Palace. Mod nord ligger Elizabeth Tower, der bedre kendes som Big Ben, mens det 91 meter høje Central Tower troner oktogonalt over parlamentets centrale hal. Det højeste og mest bastante tårn ligger mod syd. Det er Victoria Tower, der når en højde på 98,5 meter.

      Ved foden af Victoria Tower er den kongelige indgang, som den britiske monark benytter, når fx parlamentet skal åbnes. Monarken gennemfører forskellige ceremonier i Westminster Palace, der formelt fortsat er kongeslot på trods af, at det ikke er den royale residens.

      Indvendigt er de to kendteste sale overhusets Lords Chamber og underhusets Commons Chamber. I Lords Chamber er der en overdådig udsmykning, og her har monarken også en trone. Foran tronen er den såkaldte Uldpude/Woolsack, der repræsenterer den historisk vigtige handel med uld.

      I den nordlige ende af paladset ligger Commons Chamber, der i sin nuværende udsmykning blev åbnet i 1950 grundet ødelæggelse af den victorianske indretning under 2. Verdenskrig. Grønne bænke overfor hinanden giver plads til regeringspartier og opposition i ofte ganske livlige debatter. Salen er i øvrigt for lille til at kunne give siddeplads til alle parlamentsmedlemmer, så ved vigtige afstemninger bruges også ståpladser.

      En tredje imponerende sal er Westminster Hall, der er den ældste bevarede del af Westminster Palace. Salen blev bygget i 1097 som den største sal i Europa. Den oprindelige tagkonstruktion blev dog udskiftet i slutningen af 1300-tallet. Salen har blandt andet været anvendt til monarkers kroningsbanketter.

       

      Westminster Abbey, London

      Westminster Abbey

      Den store og fornemme kirke Westminster Abbey blev grundlagt som kloster i 1065, og allerede året efter blev den kroningskirke for først den sidste saksiske konge, Harold Godvinson, og normanneren William I. Siden da er britiske monarker kronet her og bisat herfra, og den har derved lagt gulve til utallige store ceremonier.

      På trods af navnet er kirken ikke abbedi i dag. Mellem 1540 og 1550 havde den status af katedral, men siden 1560 har den været benævnt Royal Peculiar, hvilket er betegnelsen for en kirke, der hører direkte under den britiske monark og derved ikke er underlagt en bispestol.

      Selve kroningerne har siden 1308 fundet sted, hvor hovedpersonen har siddet i stolen King Edward's Chair, der opbevares i Westminster Abbey. Udover kroninger og bisættelser har der også været holdt mange kongelige bryllupper i Westminster; herunder for de siddende monarker Henrik I og Richard II. Af nyere begivenheder besøgte pave Benedict XVI Westminster Abbey som den første pave den 17. september 2010.

      Fra 1245 fik kirken sit nuværende gotiske udseende. Ombygningen blev dengang sat i gang af kong Henry III. En del af den vestlige facade er dog nyere, og kirkens to tårne blev opført i årene 1722-1745. De forskellige byggetider har dog alle fulgt samme fornemme gotiske ydre, hvorved kirken fremstår i harmonisk arkitektur.

      Westminster Abbeys indre er seværdigt. Man bliver straks efter indgangen mødt af det imponerende og stilrene gotiske kirkerum med hvælvinger højt oppe over gulvniveau. Ud over de mange fornemme bygningsdetaljer kan man med fordel tage en rundgang forbi de seværdige kapeller. Blandt dem er kong Henrik VIIs kapel fra 1503-1519, og det regnes som et af de fornemste af sin slags fra sengotikken i Europa.

      Man kan også se en række kongegrave; ikke mindst kirkens grundlægger, St. Edward, hvis sarkofag er det helligste relikvie, der opbevares i Westminster Abbey. I kirken er der også et museum, der er indrettet i en del af den tidligste bygning fra 1065. På museet kan man opleve diverse kongelige effekter og andre skatte fra kirkens historie.

      I tilknytning til selve kirken Westminster Abbey ligger to andre smukke bygninger; Chapter House fra 1245-1253 og det tilhørende kloster. Chapter House er ottekantet og byder på et særdeles smukt indre med fine mosaikvinduer, mens Westminster Abbeys kloster er et idyllisk klostermiljø med elegante buegange omkring en klostergård.

       

      Tower Bridge

      Tower Bridge er en kombineret klapbro og hængebro, der med sin karakteristiske arkitektur og centrale beliggenhed er blevet et af Londons verdensberømte vartegn. Det navn kommer fra Londons gamle borg, Tower of London, der ligger tæt på Tower Bridge på nordsiden af floden Themsen.

      Broens historie startede med Londons udvikling i 1800-tallet. Gennem dette århundrede var der stadig mere trafik og handel i det østlige London, og der var derved opstået et behov for en bro øst for London Bridge. Der var også trafik på Themsen til havneområderne ved Pool of London, og man kunne derfor ikke bygge en traditionel fast bro som fx London Bridge.

      I 1877 blev der nedsat en komité for at sikre udvikling af en løsning, og den kom med Sir Horace Jones’ forslag, hvor han skitserede en bro med den nuværende løsning. Byggeriet startede i 1887, og broen kunne indvies den 30. juni 1894 af den senere kong Edward VII og hans hustru, Alexandra af Danmark.

      Tower Bridge er 244 meter lang, og hvert af de to tårne er 65 meter høje. Tårnene er nygotiske og bygget med overdækkede gangpassager mellem dem i toppen. Derved kunne man stadig komme over Themsen, når broens klapper var oppe i gadeniveau. Fra toppen af Tower Bridge er udsigten meget fin; blandt andet til Tower of London mod nordvest. I dag er det sjældent, at broklapperne går op. Det forekom ofte tidligere og også under opførelsen af broen på grund af den store trafik på Themsen.

      Ved et besøg ved Tower Bridge kan man prøve Tower Bridge Experience, der udover en tur til toppen byder på gamle fotografier og film fra opførelsen samt et besøg til de originale maskiner, der drev broklapperne fra broens åbning.

       

      Tower of London

      Tower of London er normannernes gamle borg, som ligger ved Themsen og var en del af deres erobring af England. Opførelsen af borgen Tower of London blev påbegyndt i 1066, og det var under Vilhelm I Erobreren, Det Hvide Tårn/White Tower blev rejst i 1078. Tårnet kom til at lægge navn til hele anlægget, Tower of London, der skulle sikre normannernes kontrol over Themsen og London. White Tower blev også bygget som kongelig residens, hvorved kongen kunne opholde sig her. Det var og er således et af de fornemste kongelige paladser, der blev opført omkring år 1100 i Europa.

      Tower of London står i dag som et borganlæg med White Tower som den centrale bygning med fire hjørnetårne og en højde på 27 meter. Denne bygning blev opført, så den stod som et magtsymbol mod det angelsaksiske London, der i 1000-tallet lå vest for borgen.

      Omkring White Tower, der er den ældste del af borgen, er der to ringmure, hvoraf kong Richard I Løvehjerte lod den inderste anlægge i 1190erne. Den ydre mur stammer fra kong Edward Is tid, og han foretog ud over muren en del ombygning af Tower of London, der stod færdig i sit nuværende layout i 1285. Efter denne er Towers værft dog blevet anlagt ved Themsen i de sidste årtier af 1300-tallet, og i 1400-tallet blev White Towers øverste etage og nuværende tagkonstruktion bygget.

      Omkring White Tower er der forskellige bygninger, der er opført gennem århundrederne. Blandt dem er kasernen Waterloo Barracks umiddelbart nord for White Tower og kirken Chapel Royal of St. Peter ad Vincula mod nordvest.

      I dag står Tower of London smukt som et af Londons vartegn og en af Europas smukkeste borganlæg fra sin tid. Selve borgkomplekset er seværdigt, og det er også her, man kan opleve de kendte Beefeater-vogtere, hvis formelle navn er Yeomen Warders. De opstod som kongens personlige livvagter i 1485 under Henrik VII. Deres rolle som livvagter ophørte under kong Georg II, og i dag er de fint uniformerede vogtere til glæde for besøgende.

      I mange århundreder fungerede Tower of London som fængsel, og denne historie kan også opleves her. Man kan fx stifte bekendtskab med borgens rolle som torturkammer, og her er et fangehul ved Traitor’s Gate. Af kendte fanger kan fx nævnes kong Henry 6. og Rudolf Hess.

      Tower of London er også berømt som hjemsted for Englands værdifulde kronjuveler og kronregalier. De har gennem mange århundreder ligget i Juvelhuset/Jewel House, hvis udstilling i dag kan ses i en del af Waterloo Barracks. Samlingen af diamanter og juveler regnes som en af verdens mest værdifulde, og her er fx kroner, sceptre, rigsæbler og sværd. Sankt Edwards Krone/St. Edward’s Crown er selve kongekronen, som fortsat bliver brugt ved kroninger. Den er fra 1662 og udført i massivt guld med 444 indsatte ædelsten og perler, hvilket i alt giver den en vægt på 2,25 kilo. Af andre kroner er der blandt andre den skotske og kejserkronen fra Indien.

       

      St Paul's Cathedral

      St Paul’s Cathedral

      St Paul’s Cathedral er en anglikansk katedral, og den er sæde for Londons biskop. Den blev opført på bakken Ludgate Hill, der er det højeste punkt i byen London. Dens navn stammer fra den første kirke på stedet; den blev grundlagt i år 604 og dedikeret disciplen Paul.

      Efter de første tre kirker blev den såkaldte Old St Paul’s opført af normannerne fra 1087. Kirken blev indviet i 1240, og derved var der både romanske og gotiske stiltræk i den store bygning. Dens dimensioner var 178x30 meter, og den var prydet af et 149 meter højt, centralt spir. Det høje spir blev ramt af et lynnedslag i 1561, og resten af kirken gik til grunde i Londons store bybrand i 1666.

      Det blev besluttet at rive ruinerne af Old St Paul’s ned og i stedet opføre en ny og moderne kirke. Bygningen kom Sir Christopher Wren til at stå for; han stod bag omkring et halvt hundrede kirker i London i denne periode. Grundstenen blev lagt i 1675, og den sidste sten blev lagt på byggeriet i 1708. I 1711 blev St Paul’s Cathedral officielt erklæret færdigopført og dermed indviet. Bygningsdetaljer i udsmykningen blev der dog arbejdet med til 1720erne.

      Det dominerende kendetegn ved St Paul’s Cathedral er den majestætiske kuppel, der indtil 1962 var den højeste bygning i London. Kuplen var bygningsmæssigt en af de vanskeligste ting at realisere; der skulle imponerende udefra med sin størrelse, og samtidig skulle kuplen være tilpas tæt på kirkegængerne, så disse kunne nyde udsmykningen bedst muligt. Løsningen var en ydre og indre kuppel med afstand mellem hinanden.

      Arkitekturen er i udgangspunktet i overgange fra renæssance til barok stil i en variant, hvor Christopher Wren var inspireret af italienske Andrea Palladios byggerier. Den store kuppel og den vestlige facade er de væsentligste ydre karakteristika. Indvendigt er et stort, smukt og lyst kirkerum, hvor den elegante dekoration blandt andet kan opleves i kuplen.

      I kirken er der forskellige interessante ting at opleve. I krypten ligger blandt andet hertugen af Wellington, Horatio Nelson og Winston Churchill begravet. I kirken er et seværdigt monument af netop hertugen af Wellington med sin hest Copenhagen. Monumentet blev installeret efter mange år i 1912; tidligere fandt man det upassende at placere en hest i kirkerummet.

       

      British Museum

      British Museum er et must for stort set alle besøgende i London, hvis interessen står på kultur og historie fra stort set alle egne af kloden. Museets samlinger er blandt verdens største og består af flere millioner effekter fra alle kontinenter på Jorden. Der er så mange højdepunkter, at man meget nemt kan benytte timer og dage i det store bygningskompleks.

      Museet blev grundlagt i 1753 med udgangspunkt i videnskabsmanden Sir Hans Sloanes samlinger, og det slog dørene op i 1759 i 1600-talspalæet Montagu House, der lå på samme sted som dagens museum. Montagu House blev opført af Ralph Montagu, der var den første hertug af Montagu. Palæet blev revet ned i 1840erne for at give plads til en større nybygning, der skulle kunne huse den stadigt voksende samling.

      Siden da er museet fortsat med at vokse, hvilket ikke mindst er sket gennem de britiske kolonier og international handel gennem århundrederne. Bygningen er blevet udbygget siden 1800-tallet, og en af de spektakulære opførelser er indretningen af det centrale samlende område, Great Court, i hvis midte man kan se den smukke og kuppelklædte læsesal, der stammer fra 1857. Læsesalen, The Reading Room, er blandt andet anvendt i flere film; fx i Alfred Hitchcocks Blackmail fra 1929.

      Af det store museums mange topseværdigheder fra nuværende og hedengangne kulturer kan nævnes friserne fra Athens Parthenon på Akropolis og utallige egyptiske skatte som sfinkser og mumier. Rosettestenen, der blev opdaget under Napoleons felttog til Egypten i 1799, er her også; den blev senere nøglen til dechifrering af de egyptiske hieroglyffer.

      Dele af mausoleet i Halikarnassos, der er et af oldtidens syv vidundere, og en original stenfigur fra Påskeøen kan også opleves. Fantastiske og enestående fund og værker findes således i et sådant omfang, at man kan bruge flere dage på museet og alligevel kun have set en lille del af samlingerne.

       

      Covent Garden, London

      Covent Garden Market

      Covent Garden er navnet på et kvarter i London, og for mange er navnet nærmest synonymt med det tidligere frugt- og grøntmarked, der i dag er det berømte Covent Garden Market.

      Covent Garden Markets torvehaller fra 1832 er centrum for et sandt folkeliv og et must at opleve i byen. Hallerne blev i 1980 indrettet som et indkøbscenter med butikker, cafeer og pubber, og det er stadig tilfældet. Det tidligere frugt- og grøntmarked blev i 1974 flyttet til et for den store engroshandel mere hensigtsmæssigt sted i bydelen Nine Elms, og det hedder nu New Covent Garden Market.

      En kuriositet omkring Covent Garden Market er den gamle metrostation med samme navn. Det er en af Londons ældre stationer, der på charmerende vis ikke er dimensioneret til det 21. århundredes trafikmængder, og der er således store elevatorer, som bringer passagerer mellem gadeplan og perroner.

       

      Imperial War Museum

      Imperial War Museum et af Londons store og berømte museer. Det blev grundlagt i 1917 til minde om de mange faldne i den dengang igangværende 1. Verdenskrig. Museet blev indrettet i glasbygningen Crystal Palace, der var opført i forbindelse med verdensudstillingen i London i 1851, og det kunne åbne i 1920.

      I årene 1924-1936 lå institutionen i bygningen The Imperial Institute i South Kensington; denne er siden revet ned. Imperial War Museum blev herefter indrettet i det tidligere sygehus, Bethlem Royal Hospital, hvor det fortsat ligger. Hospitalsbygningen blev i sin tid bygget færdig i 1814.

      Museet startede som mindemuseum om 1. Verdenskrig, men med tiden blev dets fokus udvidet med først 2. Verdenskrig og siden alle krige og konflikter, hvor britiske soldater eller tropper fra Commonwealth har deltaget siden 1914. I de store og fornemt formidlede udstillinger kan man opleve mange temaer, effekter og andre fra forskellige dele af krige, konflikter og deltagere heri.

      Blandt andet vises situationerne fra 1. Verdenskrigs kampe i skyttegrave og 2. Verdenskrigs mange bombardementer af London på meget levende vis. Man kan se ting som fly, tanks og raketter som fx Harrier og Spitfire, en sovjetisk T-34 og en tysk V2-raket.

       

      Flere seværdigheder og mere info

      Køb pdf-bogen om London her.

    Rejseekspert
    Author avatar
    Stig
    Andre seværdigheder

      Trafalgar Square

      Trafalgar Square

      Pladsen Trafalgar Square er en af byens oaser, hvor folk mødes i stor stil, når vejret er godt. Pladsen er navngivet efter Slaget ved Trafalgar, hvor den britiske flåde overvandt Frankrig og Spanien under Napoleonskrigene. Søslaget fandt sted den 21. oktober 1805.

      Pladsen var tidligere hjemsted for kongelige stalde, mens den nuværende Trafalgar Square er anlagt fra 1820erne til Sir Charles Barrys færdiggørelse i 1845. Flere bygninger blev opført omkring pladsen efter rydningen af staldene, hvilket skete fra 1826.

      Den centrale udsmykning på Trafalgar Square er to springvand og et monument for det for England sejrrige søslag i 1805; Nelsons Søjle/Nelson’s Column. Søjlen er 56 meter høj og i korintisk stil. Monumentet blev indviet i 1843, og det var Edward Hodges Baily, der skabte den 5,5 meter høje statue af Nelson, som står oven på monumentets søjle. Af andre monumentet på Trafalgar Square kan man fx se statuer af Sir Henry Havelock og Sir Charles James Napier.

      Mod øst på pladsen ligger den søjleprydede sydafrikanske ambassade, South Africa House, der blev indviet i 1933. Blandt de begivenheder, der er sket i dette hus, var premierminister Jan Smuts ophold under 2. Verdenskrig, hvor han ledte de sydafrikanske tropper netop fra South Africa House.

      Mod nord ligger den centrale bygning, der huser det britiske nationalgalleri, og mod vest ligger Canada House, der blev opført 1824-1827. Canada House er en del af den canadiske ambassade i London.

      Den sydlige del af selve pladsen er rundkørslen Charing Cross i hvis midte, man kan se en rytterstatue af kong Karl I af England, der regerede 1625-1649. Statuen blev udført af den franske billedhugger Hubert Le Sueur i 1633. Netop dette sted er Londons officielle centrum, og kilometerangivelser i byen og landet måles herfra. Navnet Charing Cross kommer fra det såkaldte Eleanor Cross, som kong Edward I stillede tolv op ad forskellige steder i England i 1291-1294 som minde om sin hustru.

       

      National Gallery

      National Gallery er et kunstmuseum, der huser Londons fineste samling af malerier. Samlingen og derved museet blev grundlagt i 1824. Det rummer en stor mængde værker fra 1200-1900 af Europas førende kunstnere, og blandt mange højdepunkter finder man fx nogle af kunstneren van Goghs solsikker her.

      Etableringen af National Gallery skete med den britiske regerings køb af 38 malerier fra kunstsamleren John Julius Angersteins arvinger. Samlingen voksede hurtigt gennem både køb og donationer, og til at huse det stadigt større galleri blev den monumentale museumsbygning opført 1832-1838. Facaden mod Trafalgar Square står fortsat som William Wilkins originale bygning, mens den øvrige del er et resultat af løbende udvidelser. Museets lå de første år fra 1824 på adressen 100 Pall Mall, som var Angersteins tidligere residens.

       

      Downing Street, London

      10 Downing Street

      I den lille gade Downing Street finder man den nok mest kendte bolig i London, nemlig den officielle residens for den britiske premierminister. Residensen har ligget her siden 1735, og med husets status er der ikke adgang for besøgende.

      Der er omkring 100 værelser i bygningen, som ud over premierministerens residens rummer etager med kontorer, mødesale og officielle modtagelsesværelser, som fx bliver benyttet ved modtagelse og underholdning af gæster.

      Adressen 10 Downing Street består nu af tre oprindelige huse, der blev sammenbygget i 1700-tallet. Det centrale hus blev bygget 1682-1684, og kong George II tilbød Sir Robert Walpole huset i 1732. Walpole sammenbyggede husene og overgav dem som officiel residens for landets såkaldte First Lord of the Treasury, der i dag er en af premierministerens titler.

      Gadens navn stammer fra Sir George Downing, der lod det oprindelige 1600-talshus opføre med fornem udsigt over St. James’s Park. Downings oprindelige tanke som boliginvestor var at opføre fine byhuse til udlejning til det bedre klientel.

       

      Piccadilly Circus

      Piccadilly Circus er en af Londons centrale pladser, hvor der altid er hektisk aktivitet. Specielt om aftenen er alle neonreklamerne på bygningen ved gaderne Shaftesbury Avenue og Glasshouse Street et imponerende syn, og her fornemmes storbyens intensitet.

      Den første elektriske reklame blev sat op 1910, og siden kom flere og flere til. På selve pladsen kan man også se springvandet Shaftesbury Monument, der blev opstillet i 1893, og det er verdens første, der er udført i aluminium. Monumentet er opkaldt efter den britiske filantrop Lord Shaftesbury, der også var politiker i victoriatiden.

      Af bygninger ligger Criterion Theatre fra 1874 på sydsiden, og mod nordøst 1800-tals musiksalen London Pavillon, der oprindeligt åbnede i 1859 som en koncertsal. Mellem 1912 og 1936 blev der opsat musicals her, og efterfølgende blev den smukke bygning indrettet som teater og siden da som indkøbscenter.

      Piccadilly Circus’ historie går tilbage til 1819, hvor pladsen blev anlagt som forbindelsesled mellem gaderne Regent Street og Piccadilly. Navnet Circus kommer fra den latinske betegnelse for en rundkørsel eller rund plads. Navnet Piccadilly stammer fra ordet piccadill, der var en beklædningsgenstand, som var på mode i 1500-1600-tallene. En skrædder i området var kendt for at sælge disse, og derved blev stednavnet netop anvendt her.

       

      St James’s Park

      Den smukke St James’s Park er et stort grønt område, der ligger mellem regeringsområdet ved gaden Whitehall og regentens residens, Buckingham Palace. Parken blev i sin nuværende form designet fra 1820erne på de tidligere kongelige jagtmarker, og både den og kvarteret er blevet opkaldt efter et nu tidligere hospital for spedalske, som var dedikeret disciplen Jakob.

      Parken blev udlagt omkring en central sø, St James’s Park Lake, hvori man kan se øerne West Island og Duck Island. Omkring søen kan man se mange fugle som fx nogle pelikaner, der stammer fra en gave fra Ruslands ambassadør i 1664. I parken kan man også passere broen Blue Bridge, hvorfra der er et fint kig mod Buckingham Palace.

      Parkens historie startede med kong Henrik VIIIs køb af dette område fra Eton College i 1522. Forinden havde kongen erhvervet York Place af kardinal Wolsey. York Place lå umiddelbart øst for det åbne landområde, og det blev ombygget til Palace of Whitehall, og det grønne område udgjorde et passende park- og jagtareal for det nye kongeslot. Da James I besteg tronen i 1603, lod han området anlægge som en landskabspark med kameler, krokodiller og andre vilde dyr. Flere ombygninger fandt sted, og den nuværende sø var på et tidspunkt en snorlige kanal gennem hele parken.

       

      Buckingham Palace

      Buckingham Palace

      Slottet Buckingham Palace er residens og det primære administrationssæde for monarken i Det Forenede Kongerige og derved naturligvis også England. Slottets historie startede dog ikke som kongelig bolig, men som Buckingham House, der blev opført i 1703 som hertugen af Buckinghams byhus. I 1761 købte kong George III Buckingham House og indrettede det som privat residens for dronning Charlotte; derved blev det kendt som The Queen’s House.

      Bygningen blev udbygget over flere gange, og i 1800-tallet blev tre yderligere fløje opført, så anlægget blev firfløjet omkring en indre gård. Stedet blev monarkens residens med dronning Victorias tronbestigelse i 1837. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev slottet ombygget med blandt andet den østlige facade, der rummer balkonen, hvorpå kongefamilien normalt samles, når der er begivenheder med fremmødte borgere og besøgende udenfor Buckingham Palace.

      Dimensionerne på slottet er 120x108 meter i primær grundflade og 77.000 etagemeter. Piano nobile, der er den mest betydningsfulde del af slottet, ligger mod vest mod slotsparken. Ud mod parken ligger her fra syd State Dining Room, Blue Drawing Room, Music Room, White Drawing Room og Royal Closet, mens Green Drawing Room og Throne Room ligger overfor disse i samme bygningsfløj.

      Vestfløjens rum samles af den 50 meter lange gang Picture Gallery, hvor der blandt andet hænger malerier af Johannes Vermeer, Rembrandt og Anthony van Dyck. Mod øst og derved i retning af St James’s Park ligger Balcony Room centralt og Yellow Drawing Room og Chinese Luncheon Room mod henholdsvis syd og nord. I andre steder af slottet er der rum, der er navngivet efter besøg på Buckingham. Det gælder fx 1844 Room, der mindes statsbesøget af Ruslands zar Nikolaj I, og 1855 Room til ære for Frankrigs Napoleon III. Den største sal er dronning Victorias State Ballroom, hvor der holdes statsbanketter og andre større repræsentative begivenheder.

      Der er årlige perioder med adgang til dele af Buckingham Palace; herunder ikke mindst de smukt indrettede State Rooms. Paladset er ejet af staten og ikke monarken, og dette ejerforhold har skabt den øgede mulighed for at se nærmere på dette kongelige og politiske center i den britiske verden.

       

      Battersea Power Station, London

      Battersea Power Station

      Battersea Power Station er et ikonisk kraftværk, der blev åbnet i første fase i 1929 i fornem og monumental art deco-stil. Kraftværket blev bygget som Europas største murstensbygning og største kraftværk af sin slags.

      Efter første fase med to skorstene, blev kraftværket udvidet efter 2. Verdenskrig, og i 1957 opnåede det fuld driftskapacitet. Værket lukkede i 1983 og har siden stået med sine fire skorstene og sit imposante ydre på sydbredden af Themsen. Siden da har der været fremlagt adskillige projekter om genanvendelse af det tidligere kraftværk.

      I 2012 blev det besluttet at renovere og nyindrettet kraftværket og samtidig skabe et nyt område med boliger, kontorer, indkøb, rekreation og spændende moderne arkitektur med værket som det centrale element. Grundet bygningens status som bevaringsværdig bliver det ydre ikke ændret, lige som skorstenene er blevet genopbygget med planer om et observationsdæk i en af dem.

       

      The Shard

      The Shard er navnet på Londons 309 meter høje og karakteristisk formede skyskraber, der troner over kvarteret London Bridge. Den 87 etager høje, pyramideformede bygning blev påbegyndt i 2009, og den blev indviet 5. juli 2012. Ved indvielsen var det den højeste færdige bygning i Europa, når der ses bort fra tv-tårne og lignende. Kort efter blev flere endnu højere bygninger dog indviet i Moskva. The Shard var også kun overgået højdemæssigt i England af sendetårnet i Emley Moor med en højde på 330 meter.

      The Shard rummer både boliger, kontorer og et hotel. For besøgende er observationsdækket The View from the Shard særligt interessant, fordi man her har et graders udsyn over London og omegn. Der er både indendørs og delvis udendørs områder, og største højde er 244 meter over gadeplan. På denne 72. etage er man på øverste sal; de resterende mod nummer 87 danner spiret på bygningen.

       

      London Eye

      London Eye

      Pariserhjulet London Eye er en af Londons populære seværdigheder med en fornem beliggenhed i hjertet af den engelske hovedstad. Ved åbningen var London Eye verdens største pariserhjul, men siden da er der åbnet højere hjul i blandt andet amerikanske Las Vegas.

      London Eye blev bygget til år 2000-fejringen, og første testkørsel foregik 31. december 1999, mens første tur med passagerer startede 1. februar 2000. Udsigten fra de lukkede kabiner i det 135 meter høje hjul er enestående. En tur rundt tager 30 minutter.

       

      Monument

      Monument er en 62 meter høj søjle, der blev opført til minde om byens store brand i 1666. Det officielle navn er da også netop Monument to the Great Fire of London. Placeringen og højden blev valgt, fordi den ødelæggende brand startede netop 62 meter fra søjlens fundament. Det skete den 2. september 1666 i bageriet Faryner’s Bakery i gaden Pudding Street. På stedet står bygningen Faryners House i dag, og der er en mindeplade på det eksakte sted for brandens begyndelse, der varede tre dage og ødelagde bycentrum og flere end 13.000 huse.

      Søjlens stil er dorisk, og den blev bygget i portlandsten i årene 1671-1677. På toppen er en udsigtsbalkon og en forgyldt urne med ild. Indvendigt er det en spiraltrappe, der giver adgang til toppen af monumentet, hvorfra der er en fin udsigt over byen. Ved søjlens åbning var de 311 trin mod toppen vejen til Londons højest beliggende udsigtspunkt.

       

      Leadenhall Market

      Leadenhall Market

      Leadenhall Market er en overdækket indkøbsarkade i fornem victoriansk 1800-talsstil. Markedet består af to krydsende markedsarkader med en central kuppel, hvor gaderne mødes. Den smukke bygning blev designet i 1881 af Sir Horace Jones, der også stod bag andre markedsbygninger som fx i London-bydelen Smithfield. Hovedindgangen ligger i gaden Gracechurch Street, og herfra venter et smukt og historisk London-marked.

      Leadenhall Markets placering ligger på det sted, hvor centrum i det romerske Londinium lå. Londinium lå bag bymure og centralt i gadenettet var Forum, der udgjorde dette sted. I den britiske tid udviklede stedet sig igen til at være markedsplads fra 1300-tallet, og gennem århundreder var det et af Londons bedste steder at købe kød og fisk.

       

      St. Mary-le-Bow

      St. Mary-le-Bow er en kirke, hvis historie i hvert fald går tilbage til 1000-tallet, idet en udgave af kirken gik til grunde under en tornado i 1091. Kirkeligt regnes kirken som en af de vigtigste i London, og den var da også en af de første, der blev genopbygget efter den bybrand, der ramte og ødelagde London i 1666.

      St. Mary-le-Bow blev genopbygget efter design af Christopher Wren i årene 1671-1673, og det 68 meter høje kirketårn stod færdigt i 1680. Kirken blev ødelagt af tyske bombardementer den 10. maj 1941 og efterfølgende genopbygget, så man igen i dag kan opleve dens smukke og elegante kirkerum.

      Klokkerne i kirken er ganske berømte, idet BBC World Service startede med at anvende dem fra 1940erne i forbindelse med diverse udsendelser. Det siges også, at man kun er rigtig cockney, hvis man er født inden for hørevidde af The Bow Bells.

       

      Royal Albert Hall, London

      Royal Albert Hall

      Royal Albert Hall er en koncerthal, der er opkaldt efter dronning Victorias mand prins Albert. Royal Albert Hall blev indviet i 1871, og den er hjemsted for de såkaldte Promenadekoncerter/The Proms, der hvert år afsluttes med den sidste og meget pompøse koncert, der kendes som Last Night of the Proms.

      Koncerthallen er også en del af de mange store bygninger og institutioner i det område af London, som er dedikeret kunst og videnskab. Rundt omkring Royal Albert Hall kan man se en frise, der gengiver forskellige triumfer for netop kunst og videnskab.

      Både indefra og udefra er Royal Albert Hall er et meget smukt og distinkt bygningsværk, og beliggenheden overfor Hyde Park til den ene side og Royal College of Music er en passende kulisse. Omkring Royal Albert Hall kan man i øvrigt også nyde synes af andre smukke rødstensbygninger.

       

      Harrods

      Stormagasinet Harrods er for mange indbegrebet af indkøb i den engelske hovedstad. Et kolossalt vareudbud kombineret med den traditionsrige udsmykning i nogle af afdelingerne gør stedet seværdigt. Mange tænker særligt på Harrods fornemme juleudsmykning, der da også er en smuk ramme for en tur i forretningen i december.

      Navnet Harrods kommer fra Charles Harrod, der åbnede sin første butik i London i 1824. Det skete på adressen 228 Borough High Street i bydelen Southwark. I 1849 købte Harrod en butik på den nuværende adresse på Brompton Road. Det skete blandt andet for at lukrere på den industrielle verdensudstilling, der skulle holdes i nærliggende Hyde Park. Butikken havde et salgslokale, og Charles Harrod havde to assistenter og en udbringer ansat. De følgende årtier voksede forretningen hurtigt, og der blev købt flere og flere af nabohusene for at kunne udvide.

      I 1905 blev den nuværende bygning åbnet, men inden da skrev man engelsk teknikhistorie. Det skete den 16. november 1898, hvor landets første rulletrappe blev taget i brug. For at lokke kunder til at prøve den nye indretning blev der serveret en brandy ved toppen af trappen.

      Under et besøg i Harrods bør man tage en tur rundt i stueetagens smukt indrettede salgslokaler. Der er flere med særlige temaer som fx Det Egyptiske Rum/The Egyptian Room, og der er spændende afdelinger, hvor der sælges delikatesser og andre fødevarer.

       

      Flere seværdigheder og mere info

      Køb pdf-bogen om London her.

    Ture fra byen

      Windsor Castle

      Windsor

      Vest for London ligger byen Windsor smukt ved floden Themsen. Byen er ikke bare hjemsted for kongefamiliens borg og slot, Windsor Castle, men også for det traditionsrige uddannelsessted Eton College. Man kan også tage en tur ad hovedgaden High Street, hvor man fx finder det stemningsfulde rådhus, Windsor Guildhall, der blev opført fra 1687. I rådhusbygningens gadeplan er en åben søjlehal, der tidligere var markedsplads.

      Slottet Windsor Castle har i over 900 år været bolig for Englands konger og dronninger, og det er i dag en af de officielle royale adresser. Slottets historie startede med Vilhelm I Erobreren, der byggede det oprindelige slot hævet over landskabet fra 1078. Det skulle stå som den vestlige pendant til kongens Tower of London øst for byen. På den måde kunne London forsvares langs hele floden.

       

      Brighton Pier, England

      Brighton

      Brighton er en mondæn badeby, der ligger ved Englands sydkyst. Dens historie går tilbage til keltiske bosættelser, og derefter erobrede romerne området sammen med det øvrige England. I denne tid byggede romerne villaer i byen. Senere blev landsbyen Bristelmestune omtalt, og i slutningen af 1000-tallet var Brighton en fiskerby med omkring 400 indbyggere. Befolkningstallet steg gennem århundrederne til 4.000 i midten af 1600-tallet, men derefter blev det nedgangstider, og antallet af indbyggere blev halveret. I sidste halvdel af 1700-tallet boomede Brighton dog, og denne gang var det turister til byens bade, som skabte væksten. Der blev bygget hoteller og meget andet i den victorianske æra, og der boede flere end 120.000 i Brighton i 1901.

      I dag kan man stadig opleve en dejlig stemning af badeby ved et besøg i Brighton. Byens promenader langs Den Engelske Kanal er stadig, hvor man går nogle dejlige ture og nyder indbegrebet af Brightons herlige beliggenhed. Der er også her, man kan gå en tur ud ad den 525 meter lange Brighton Palace Pier, hvor der både er spisesteder, god udsigt og en forlystelsespark yderst på havet. Palace Pier er i øvrigt den tredje af denne typer moler i byen. I 1823 byggede man The Royal Suspension Chain Pier, men den blev ødelagt af en storm i 1896. West Pier var en mole, der blev åbnet i 1866. Den lukkede i 1975, og i dag kan man se resterne af den i havet vest for Palace Pier.

      Læs mere om Brighton

       

      Cambridge

      Cambridge er en by, der ligger ved floden Carm i området nord for London. Byen var allerede bosat i den romerske tid, og efter Romerriget erobring af England omkring år 40, blev Cambridge en vigtig militærpost med navnet Duroliponte. Efter romernes tilbagetog blev byen bosat af anglere, og i 875 kom der vikinger hertil. Handlen med vikingerne fik byen til at vokse. Senere kom angelsakserne til, og Vilhelm Erobreren byggede en borg i byen i 1000-tallet. Det første college i Cambridge blev grundlagt i 1284 af folk fra universitetsbyen Oxford, og i dag er der flere end 30 separate colleges på universitetsområdet, som gennem århundrederne er vokset til byens varemærke.

      I dag kan man nyde et hyggeligt bycentrum, hvor man kan gå nogle fine spadsereture. I centrum ligger Cambridge Market Square som et af byens naturlige mødesteder. Fra pladsen er der adgang til byens strøggader og butikker, og man kan også se kirkerne Holy Trinity Church, St Andrew the Great Church og Great St Mary’s i kvarteret. Man kan også gå lidt mod nord til Round Church, der formelt hedder Church of the Holy Sepulchre. Kirken blev opført omkring 1130 med inspiration fra Gravkirken i Jerusalem. Den er en af de få middelalderrundkirker i England. Man kan gå videre rundt, men også prøve en særdeles rolig sejltur på floden Cam, hvor man i flade både bliver staget frem i form at det såkaldte punting.

      Læs mere om Cambridge

       

      Oxford College

      Oxford

      Oxford er en by, som ligger ved Themsen i området nordvest for London. Byen kendes historisk fra år 911, hvor den blev nævnt som Oxnaforda. Senere i århundredet blev Oxford brændt ned af angribende vikinger, og det gentog sig i år 1009. Der blev i denne tid holdt flere møder i det såkaldte witenagemot i Oxford, og det var på et møde her i 1016, at danske Knud den Store blev anerkendt som konge af England. Byen udviklede sig i denne tid. Der blev bygget broer til byen, og fra 1096 var der akademisk undervisning i Oxford. I 1790 åbnede Oxford Canal til Coventry og Birminghams industriområder, og det gav ny vækst i byen, som selv oplevede en boom efter den industrielle revolution med bl.a. bilproduktion.

      I dag er Oxford en hyggelig by, der for en stor dels vedkommende står i universitetets tegn, men naturligvis er der også andre spændende seværdigheder i byen. Oxfords centrum ligger omkring Carfax, hvor gaderne St Aldate's, Cornmarket Street, Queen Street og High Street mødes. I krydset kan man se Carfax Tower, der er det bevarede tårn fra den ellers historiske St Martin’s Church. Der er en fin udsigt over det centrale Oxford fra det 23 meter høje tårn. Ved Carfax kan man også se Oxford Town Hall, der både er sæde for byrådet og er et arrangementssted. Den nuværende bygning stod færdig i 1897 og er indrettet med en smuk mødesal, og her kan man også besøge Museum of Oxford, der skildrer historien om byen og dets universitet. Sydøst herfor ligger Christ Church College, hvis kollegiekirke også er Oxfords katedral.

      Læs mere om Oxford

       

      Stonehenge

      Det forhistoriske monument Stonehenge har med sine stencirkler forundret den moderne verden gennem mange år. Spørgsmålet er, hvorfor og hvordan disse enorme megalitter er blevet opstillet her på Salisbury Plains. Det vurderes, at anlæggets omgivende vold er fra yngre stenalder for omkring 5.000 år siden, mens stensætningen bedømmes til at være 4.000-4.500 år gammel, hvilket vil sige fra bronzealderen.

      Stonehenge fascinerer med sin mystik, og med hvad anlægget er blevet brugt til. Der er også flere teorier om, hvordan det er blevet bygget. Monumentet former en stor dobbeltcirkel af sten, hvoraf de ydre er de største, og de blev fragtet hertil fra flere hundrede kilometers afstand. Der har været flere teorier om brugen af stenkredse som Stonehenge. Det menes, at stedet har været anvendt som et centrum for helbredelse, hvor både patienter og kyndige blev tiltrukket.

    Køb og download den fulde PDF Guide
    Tilmeld dig vores nyhedsbrev
    Shopping

      Covent Garden Market

      Covent Garden
      coventgardenmarket.com

       

      Harrods

      Brompton Road 87-135
      harrods.com

       

      Harvey Nichols

      Knightsbridge 109-125
      harveynichols.com

       

      John Lewis

      Oxford Street 278-308
      johnlewis.com

       

      Peter Jones

      Sloane Square, King’s Road
      peterjones.co.uk

       

      Selfridge’s

      Oxford Street 400
      selfridges.com

       

      Whiteleys

      151 Queensway
      whiteleys.com

       

      Indkøbsgader

      Bond Street, Brompton Road, Cork Street, Duke Street, King’s Road, Knightsbridge, New Bond Street, Oxford Street, Piccadilly Circus, Regent Street, Sloane Square, Tottenham Court Road

    Med børn
    Gode links
    Historisk overblik

      Grundlæggelsen i romertiden

      Da romerne invaderede England i år 43, skulle de krydse floden Themsen, og her opførte de en træbro. Den lå tæt på dagens London Bridge, og broen blev hurtigt knudepunkt for trafik mellem syd og nord, og på den måde begyndte Londons udvikling.

      Selve byen blev etableret som Londinium cirka syv år efter den romerske erobring, og herefter gik udviklingen stærkt. Mange bygninger blev opført i den tidlige vækstperiode i byen, der kronedes med, at Londinium blev romersk administrationssæde i 100-tallet i provinsen Britannia; den afløste Colchester, som indtil da havde den status.

      Indbyggertallet var på denne tid allerede på omkring 60.000. Forum blev anlagt ved dagens Leadenhall Market, og det første tempel på St. Pauls blev åbnet. Byen var koncentreret nord for Themsen på stedet, hvor Monument senere blev rejst. Der var badeanlæg, templer, et amfiteater og andre større offentlige anlæg.

      Omkring år 200 blev den romerske provins i England delt i to, og London blev hovedstad i den betydeligste del, mens York blev hovedstad i den anden del. Derved var byens blivende status som toneangivende blevet understreget.

      I 200-tallet blev Londinium udsat for flere angreb fra søsiden, og det gjorde, at byens forsvar blev udbygget. Det skete med mure langs Themsen, hvor truslen kom fra. I den forbindelse blev seks af byens historiske byporte anlagt; Aldersgate, Aldgate, Bishopsgate, Cripplegate, Ludgate og Newgate er de moderne navne for disse porte.

       

      Angelsakserne kommer

      Der blev bygget forsvarsmure omkring Londinium, men romernes tid i Britannia fortsatte ikke gennem århundrederne. I 400-tallet ophørte den romerske magt i området, og den angelsaksiske immigration startede. Der er fundet spor af en angelsaksisk kirkegård omkring Covent Garden, og den menes at datere sig til 500-tallet og måske endda også fra 400-tallet.

      Den angelsaksiske by lå lidt vest for den romerske by og derved langs The Strand mellem Aldwych og Trafalgar Square i den nuværende byplan. Byen var kendt som Lundenwic og voksede med årene til over 10.000 indbyggere i den angelsaksiske tid.

      Omkring år 600 blev den første kristne katedral på St. Paul’s bygget, og pavens udsendte skulle oprette et ærkebispesæde. Han valgte Canterbury i stedet for London som sæde, men byen voksede dog alligevel; primært grundet den gode beliggenhed ved Themsen, der betød øget handel og flere nye bydele.

       

      Angreb fra vikinger og ny orden

      I 842 og 851 blev London angrebet af danske vikinger, og i 865 invaderede de England. I vinteren 871-872 tog vikingerne ophold i London, og de beholdt herredømmet over byen til år 886, hvor Alfred den Store af Essex’ tropper erobrede den.

      Byen blev herefter lagt ind under Mercia med Ealdorman Æthelred som leder. Byen blev herefter kaldt Lundenburh, og byen blev styrket med nye forsvarsværker og genetablerede romerske mure. Byens kerne blev også flyttet mod øst og bag de romerske mure igen. Ydermere blev der etableret et befæstet brohoved syd for Themsen i form af Southwark med det daværende navn Suthringa Geworc. Det gamle Lundenwic blev kaldt Ealdwic med henvisning til den gamle bosættelse, og deraf kommer dagens Aldwych.

      Æthelred døde i 911, hvorefter Lundenburh blev underlagt Wessex og derved de engelske konger. Byen var allerede i 920erne blevet landets vigtigste handelsby, og i 978 gjorde kongen London til hovedstad.

      De danske vikinger angreb dog stadig London. Byen modstod et angreb under vikingekongen Svend Tveskæg i 994, men angrebene fortsatte dog på trods af nederlaget. I 1013 overvandt vikingerne den engelske modstand, og Svend Tveskæg blev kronet til engelsk konge.

      Svend Tveskæg døde kort tid efter, og den tidligere engelske konge blev genindsat for en periode, indtil Svend Tveskægs søn Knud igen angreb og erobrede Lundenburh og England. De danske vikinger opnåede først herredømmet over London og England nord for Themsen, og Knud erobrede derefter resten af landet. Vikingen Knud var derved ny konge over både London og resten af England.

      Efter de første danske vikingekonger i England uddøde Knuds dynasti, og tronen overgik derefter til angelsakseren Edvard Bekenderen. Under Edvard blev Westminster Abbey grundlagt, og kongen befandt sig primært i netop Westminster.

      Edvard Bekenderen døde i 1066, og han efterlod sig ingen klar og formel efterfølger. Jarl Harold Godwinson blev valgt som konge og kronet i Westminster Abbey, men han kom ikke til at sidde længe på tronen. Vilhelm fra Normandiet havde gjort krav på tronen som Edvard Bekenderens efterfølger, og han angreb England og vandt tronen og magten i Slaget ved Hastings den 14. oktober 1066. Vilhelm og normannerne gik mod London, og efter erobringen af den engelske hovedstad blev Vilhelm kronet i Westminster Abbey som kong Vilhelm I.

       

      London vokser

      London blomstrede kraftigt i de følgende år; blandt andet gennem de rettigheder byen fik til det omkringliggende land, men der blev også bygget meget som en normannisk befæstning af byen. Tower of London mod øst og Windsor Castle længere mod vest blev opført til forsvar af byen; Tower var den første stenborg i England, hvilke understregede både borgens og Londons betydning.

      Administrativt blev London efter fransk forbillede fra 1191 udstyret med en civil regering ledt af en borgmester. Et af initiativerne var at forhindre de hyppige brande ved at bygge brandmure i sten.

      Londons generelle politiske indflydelse steg betydeligt i 1100-tallet, hvor det tidligere kun havde været handelscentrum. Westminster Palace blev opført og med det blev den politiske magt i landet etableret.

      Af andre opførelser i den tidligere normannertid var også den berømte London Bridge. Anlægget gik i gang 1179, og broen kunne tages i brug i 1209. Broen var vigtig for byen og dens handel, og den var eneste bro over Themsen indtil 1739.

      I løbet af 1200-tallet kom mange munke til landet, og de opbyggede hurtigt formuer til opførelse af mange af de store kirkebyggerier, man kan se i dag. Kirkernes antal fulgte et voksende indbyggertal. Omkring år 1100 boede der cirka 15.000 i London, og i år 1300 var tallet vokset til cirka 80.000.

       

      Det globale London

      Londons stigende internationale rolle startede også en del af byens udvikling. Industrierne i byen og den travle havn var vigtige dele af den stærkt stigende produktion og handel, som prægede den engelske hovedstad.

      Med huset Tudors start som regenter med Henrik VII i 1485 oplevede London igen et byggeboom, og specielt blev der bygget mange palæer og paladser.

      Tudortidens 1500-tal blev blandt andet præget af den protestantiske reformation, og London var centrum for de engelske protestanter. De nye religiøse strømninger kom fra det europæiske kontinent til London gennem byens mange internationale forbindelser. I London kunne de protestantiske idéer brede sig gennem byens medier og intellektuelle klasse.

      Kong Henrik VIII startede i 1536 opløsningen af de katolske ordener og klostre i England, og det fik stor betydning for London. Religiøst blev kirken naturligvis reformeret, men idet de katolske kirker og ordener ejede store dele af byen, blev byens ejendomsforhold også ændret. Mange af kirkens palæer blev overtaget af forskellige velhavende adelsfamilier.

      1500-tallet var også et århundrede, hvor London og England for alvor udviklede en handel med store dele af verden. Rusland, Amerika og Indien var vigtige handelssteder for englænderne, og handelsvirksomheder som Muscovy Compnay og British East India Company opnåede betydelig magt i det voksende imperium.

      På samme tid som handelsudviklingen fortsatte Londons indbyggertal med at stige dramatisk. Der boede omkring 50.000 i London i 1530erne, og i starten af 1600-tallet var der cirka 225.000 borgere i byen.

       

      1666

      London var blevet udbygget betydelige, og gennem 1600-tallet voksede byen for alvor ud over de gamle bygrænser. Blandt de nye indbyggere var fx en del aristokrater og den engelske landadel, der byggede residenser for ophold i London, hvor de nød byens sociale liv.

      Gennem 1600-tallet blev London dog også ramt af flere store ulykker. De sanitære forhold gav grobund for spredning af sygdomme, og flere pestudbrud hærgede hovedstaden. Udbrud i 1665 og 1666 menes at have dræbt 60.000 mennesker eller omkring en femtedel af byens indbyggere.

      London var efterhånden en meget stor by med tæt bebyggelse, og i 1666 ramte endnu en ulykke London; byens store brand, der lagde mange kvarterer i det gamle London øde.

      Søndag den 2. september 1666 startede en brand klokken 1 om natten i et bageri i gaden Pudding Lane. Der var østenvind, og den fik hurtigt tag i flammerne, som bredte sig til flere bygninger, mange gader og hele bydele. Branden blev først slukket om torsdagen, og de mange dages brand havde sat sine spor i bybilledet.

      Omkring 60 % af City var blevet ødelagt af branden, og det var blandt andet gået ud over ikke færre end 87 sognekirker, den gamle St. Paul’s Cathedral, byens børs og en lang række andre bygninger.

      Efter branden skulle London genopbygges, og blot få dage efter branden fik kongen præsenteret tre forskellige forslag til nye byplaner af henholdsvis Christopher Wren, John Evelyn og Robert Hooke. Planerne bød på retlinede gader og store pladser efter tidens europæiske forbilleder. I stedet for disse blev London udviklet ud fra gadenettet fra før brandens hærgen.

       

      Den store genopbygning

      Efter branden i 1666 gik genrejsningen af den engelske hovedstad i gang. Det blev kun tilladt at benytte træ til døre, vinduer og butiksfacader; ellers skulle de nye bygninger være af sten for at beskytte mod eventuelle fremtidige brande.

      Christopher Wrens foreslåede nye byplan blev ikke realiseret, men Wren blev sat i spidsen for genopbygningen af utallige udbrændte og ødelagte kirker samt for opførelsen af en ny St. Paul’s Cathedral. Wrens St. Paul’s står fortsat som en af Londons store seværdigheder, lige som mange af hans kirker er smukke samtidige arkitektoniske perler.

      Andre store anlæg så også dagens lys i sidste halvdel af 1600-tallet. Kongemagten, flere adelsmænd og velhavere opførte nye residenser; fx kong Vilhelm IIIs etablering af Kensington Palace som stor residens efter erhvervelsen af ejendommen i 1691.

       

      1700-tallets London

      Gennem det følgende århundrede fortsatte den hastige udvikling af London. Byen fik yderligere politisk magt i 1707, hvor parlamenterne i England og Skotland blev samlet under et britisk parlament i det samlede land Kongeriget Storbritannien.

      Senere i 1700-tallet brød Syvårskrigen ud mellem en del af Europas førende magter. Krigen blev udkæmpet 1756-1763, og et af de vigtigste resultater for Storbritannien var det franske nederlag, som afsluttede Frankrigs politiske dominans i Europa og store dele af Nordamerika. Det gav plads til Storbritannien, som i denne tid styrkede sin position i blandt andet Indien og Nordamerika, og det nød handelshusene i London stor gavn af.

      I midten af 1700-tallet blev London udvidet med flere nye bydele, og det gav ny plads til byens fortsatte vækst. Nogle årtier senere købte George III palæet Buckingham House af hertugen af Buckingham; det var i 1762, og over de næste mange år udbyggede britiske regenter palæet til et nyt storslået residensslot.

      Nye industrier kom også til byen, og i 1700-tallet blev Fleet Street udviklet som pressens hjemsted, og herfra blev en del aviser med tiden udgivet. Handelen i byen fik infrastrukturelt bedre muligheder, da man besluttede at etablere en ny bro over Themsen. Det skete med åbningen af Westminster Bridge i 1750, og før den havde al trafik passeret over London Bridge.

       

      1800-tallets boom

      Londons befolkningstal rundede en million omkring år 1800, og den engelske hovedstad var dermed verdens største by. Byen var driftig, og velhavernes formuer steg, mens der stadig var udpræget slum og fattigdom for andre. En del af byens liv blev beskrevet af Charles Dickens i Oliver Twist, mens handelen trivedes, og Londons politiske førerrolle i verden blot blev udbygget.

      Byens areal blev markant udvidet og befolkningstallet steg til 2,7 millioner i 1851, hvor den industrielle revolution havde videreudviklet London og England særdeles hurtigt. Jernbanen var en årsag til den hurtige vækst. Med den blev der anlagt togforbindelser til forstæder, hvor middelklassen kunne bo og samtidig arbejde i det centrale London.

      Den første jernbane i London blev åbnet i 1836, og den forbandt London Bridge med Greenwich. De følgende årtier skød store terminusbanegårde op mange steder i byen, og i 1863 blev verdens første undergrundsbane åbnet i London.

      London, England og Storbritannien var på sin internationale højde i årtierne i midten af 1800-tallet. Pragten og imperiet blev vist frem ved udstillingen Great Exhibition i 1851; udstillingen blev holdt i det berømte Crystal Palace.

      Londons befolkning voksede gennem hele århundredet, og fra 1 million indbyggere i 1800, boede der 6,7 millioner ved indgangen til 1900-tallet.

       

      London og verdenskrigene

      I slutningen af 1800-tallet fik London flere økonomiske og politiske konkurrenter blandt verdens storbyer, hvor ikke mindst Paris og New York begyndte at gøre London rangen striden som centrum for store dele af verdens økonomi og politik.

      London fortsatte dog sin udvikling i det nye århundrede. Infrastrukturen blev udbygget med udvidelser af undergrundsbanen, og der blev også anlagt et sporvognsnetværk i byens gader.

      1900-tallet startede med et stort britisk imperium styret fra London, men uafhængighedsønsker fra lande og de forestående verdenskrige ændrede den status bid for bid. Under 1. Verdenskrig blev London angrebet og bombet af tyske zeppelin-bombere, og flere angreb ødelagde bygninger i byen.

      Efter at have været ramt af den internationale økonomiske krise i 1930erne kom 2. Verdenskrig, der gik hårdt ud over London. Mange børn var blevet evakueret til landområderne i England, og den tilbageværende befolkning levede med beskyttelsesrum og frygt for de mange tyske bombardementer, der ramte gentagne gange og særligt mellem september 1940 og maj 1941. V1- og V2-raketter blev brugt som bomber fra 1944, og i alt blev henved 30.000 dræbt under angrebene. Mange bygningen blev også lagt i grus, og store dele af London måtte genopbygges efter krigens afslutning i 1945.

       

      1945 til i dag

      Et stort genopbygningsarbejde blev igangsat fra 1945, men det tog mange år, før krigens ar var helet. I mellemtiden var der dog også tid til andre og mere glædelige begivenheder så som De Olympiske Lege, der blev holdt i London i 1948. Tre år senere blev The Festival og Britain gennemført, og aktiviteterne gav ny optimisme og tro på fremtiden.

      Der var mangel på boliger i efterkrigstidens London, og gennem 1950erne og 1960erne blev der opført mange betonboligblokke omkring London, og de gav byen en ny karakter. Nye bydele og forstæder opstod også i denne tid. Årtierne var også en periode med stor indvandring til London fra mange tidligere kolonier og dele af Det Britiske Imperium, og de ændrede tydeligt byens befolkningssammensætning.

      Fra 1960erne blev London en kulturel højborg, hvor strømninger kan til overfladen og videre til hele verden. Ungdomskulturen og Swinging London gav global interesse og påvirkning, og det fortsatte med blandt andet new wave, punk og senere britpop-musikken.

      Mange af de tidligere så store og betydende industriområder forfaldt i sidste halvdel af 1900-tallet, men fra slutningen af århundredet skete der en udvikling af byen, og mange steder blev de gamle havne og industribygninger vakt til live gennem nye bolig-, kontor- og kulturprojekter. De gælder fx Docklands, der er et aktiv i et gammelt havnekvarter, og gamle kraftværker som Battersea Power Station.

      Ny arkitektur var også medvirkende til at sætte London på verdenskortet i det 21. århundrede. Pariserhjulet London Eye ved Themsen er blevet et af byens vartegn, og kendte arkitekter har suppleret byens skyline med spændende skyskrabere som The Shard. London er vært for mange globale begivenheder, men kun få er på højde med De Olympiske Lege, som endnu en gang kom til London i 2012.

      Du er måske også interesseret i..