Bath rejseguide

Aquae Sulis
Byen Bath har sine rødder allerede før romertiden, hvor keltiske folk kom til den varme kilde på stedet for at ære gudinden Sulis. Romerne kom til England i år 43, og de fik hurtigt kontrol over den sydlige del af landet og således også Bath, som de kaldte for Aquae Sulis. Byggeriet af de romerske badeanlæg skete i år 60-70, og det er den dag i dag et meget synligt minde om denne tid. På det tid havde romerne også opført templer til kelternes Sulis og til romernes Minerva, og der var opstået et samfund på stedet.

Efter romernes endelige tilbagetrækning fra de britiske øer i 407 kendes Baths historie ikke i detaljer, men det formodes, at der fortsat boede mennesker i de romerske anlæg; dog forfaldt de store komplekser som badene.

Burghen Bath
Sakserne kom til, og i 800-tallene blev der etableret såkaldte Burghs, der var befæstede byer, der skulle beskytte mod ikke mindst mulige angreb fra danske vikinger. Bath var en af disse byer, og det styrkede den som regionalt center. På trods af en relativt lille størrelse, så blev den første konge over hele England, Edgar, kronet i byen i 973.

Middelalder og tekstiler
I 1088 var der oprør i Bath, og byen blev delvist brændt af, men blev dog hurtigt genopbygget. I det følgende århundrede flyttede biskoppen hertil, og bygningen af Bath Abbey blev sat i gang. Den blev en af middelalderens dominerende institutioner i byen. Og i 1189 modtog Bath de første købstadsrettigheder. I middelalderen var den primære industri i området uld og ikke mindst den tekstilproduktion, der fulgte med ulden.

I 1539 lukkede kong Henry VIII byens kloster, og de fleste bygninger blev revet ned. Bath Abbey blev stående, men i de følgende årtier forfaldt den grundet det tomrum, der opstod efter klosterlukningen. 1500-tallet blev også der, hvor uld- og tekstilproduktionen begyndte at falde. I stedet spirede en begyndende turisme til byens varme kilde, der efter sigende skulle have helbredende effekter.

Fra 1590 kom der med dronning Elizabeth I’s nye byrettigheder til Bath igen gang i byen. En borgmesterstilling blev indført, der blev bygget nyt, og så blev der taget fremskridt såsom oprydning i gaderne. De bedrede hygiejniske forhold kunne dog ikke holde pestepidemier væk fra byer, sygdommen ramte Bath i årene 1604, 1625, 1636 og 1643.

Byggeboom i 1700-tallet
1700-tallet var der, hvor Bath blev et fashionabelt sted, og folk og midler strømmede til byen, der oplevede starten på en blomstrende vækstperiode med store stigninger i indbyggertallet og opførelsen af mange af fornemme byggerier, der ses i Bath i dag.

Det gælder blandt andet The Circus, Royal Crescent, Pump Room, Pulteney Bridge og Assembly Rooms. Institutioner blev også grundlagt, et hospital i 1742 og den første bank i 1768 er blot et par eksempler. Allerede i 1718 begyndte også et program for rengøring og brolægning af gader samt gadebelysning. Det var en boomende tid for Bath, og gennem sommeren var der fyldt med velstående turister.

Industrialisering
Ved begyndelsen af 1800-tallet boede der flere end 30.000 mennesker i Bath, og det var en anselig mængde efter datidens forhold. Bath var en betydende by, men selv om antallet af borgere fordobledes gennem århundredet, var det de nye industribyer i Midtengland, der nu var dem, der tiltrak både folk og investeringer. Bath var tilbage i rollen som en provinsby, men nu en meget smuk og mondæn en af slagsen. Jernbanen åbnede fra Bristol i 1840, og året efter kunne man også køre til London, hvilket gjorde den fortsatte udvikling af turismen nemmere. I 1880 genopdagede man de gamle romerske bade, og det skabte ny interesse for byen.

1900-tallet til i dag
Gennem 1900-tallet blev turismen løbende udviklet, og det er da også byens primære indtægtskilde i dag. Under 2. Verdenskrig blev byen bombet, men genopbygningen gik hurtigt efter afslutningen på krigen.

Mange forskellige museer blev åbnet i sidste halvdel af 1900-tallet, og det gav en styrket turistindustri, idet der blev mere og mere for turisterne at se, udover de romerske bade og den enestående bykernes smukke og harmoniske byplan og bygningsværker.