Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Den nordengelske by Newcastle er en spændende blanding af nyt og gammelt. Resterne af den gamle borg, der har givet navn til byen, og de bevarede dele af den middelalderlige bymur er de mest markante eksempler fra historien. Moderne museer, velassorterede indkøbscentre og fornyende arkitektur er også en del af Newcastle.

Ved Tyne-floden ligger der majestætiske broer på rad og række, og ad den anlagte flodpromenade kan man se nogle af disse mesterværker fra industrialderen, som Newcastle og Nordengland også er en del af. I samme område ligger nogle af Englands mest spektakulære bygningsværker fra de seneste årtier.

Newcastle ligger tæt på den skotske grænse, og fra gammel tid slynger det imponerende bygningsværk, Hadrians Mur, sig gennem landskabet mod vest mod byen Carlisle. Nordsøen med maritime oplevelser ved Tynes munding, kirker, klostre og en smuk natur er nogle af de mange andre ting, man kan opleve rundt om Newcastle.

Topseværdigheder

    St. Nicholas Cathedral, Newcastle

    Newcastle Katedral
    Newcastle Cathedral

    Newcastle Cathedral, der formelt hedder Cathedral Church of St. Nicholas er Newcastles anglikanske katedral og dermed sæde for stiftets biskop. Den første kirke på stedet blev bygget i 1091, men den blev ødelagt af en brand i 1216.

    Den nuværende kirke blev opført i 1300-tallet, men gennem århundrederne er der blevet ombygget og udbygget en del.
    Katedralen er en af Newcastles mest imponerende bygningsværker med et både seværdigt ydre og indre. Katedralen er berømt for sit lanternespir, der blev bygget i 1448, og som fungerede som navigationspunkt for skibe på River Tyne. På hvert hjørne af lanternen er der udsmykninger med bibelske scener.

    Newcastle voksede betydeligt i 1800-tallet, og der blev opført mange kirker i byen. Væksten gjorde, at sognekirken St Nicholas blev ophøjet til katedral i 1882, og i den forbindelse blev der gjort ekstra ud af kirkens indre indretning, der blandt andet byder på et smukt kirkerum med et imponerende kor.

    Man kan se en del indretning, som Ralph Hedley skabte i begyndelsen af 1900-tallet, og her er også ældre glasmosaikvinduer, der stammer fra 1700-tallet og fremefter. Kigger man efter, kan man finde spændende industrielle motiver i glasset. I den anden ende af tidsskalaen kan man i St Margaret's Chapel se det eneste kendte fragment af et maleri fra middelalderkirken.

     

    Newcastle Slot
    Newcastle Castle

    Newcastle Castle er navnet på den borg, som gav Newcastle sit navn. Det var en borg, som Wilhelm Erobrerens søn, Robert Curthose, grundlagde i 1080. Det skete på stedet, hvor romerne i sin tid havde opført et fort og bosættelsen Pons Aelius.

    Curthoses borg var et fort af træ, men Henry II byggede kernetårnet Castle Keep af sten i årene 1172-1177, og i midten af 1200-tallet opførte Henry III portbygningen Black Gate i dennes oprindelige udgave.

    I dag er Castle Keep og Black Gate de eneste dele, der er tilbage af den gamle borg, og Castle Keep står som det mest imponerende af byggerierne. Kernetårnet er 25 meter højt og 19x17 meter i grundrids, og der er adgang til både Castle Keep og Black Gate i dag.

     

    Gateshead Millennium Bridge, Newcastle

    Gateshead Årtusindbro
    Gateshead Millenium Bridge

    Gateshead Millenium Bridge er en af flere broer, der spænder over Tyne-flodens løb gennem det centrale Newcastle. Gateshead Millenium Bridge er en gangbro fra 2000, der spænder i en bue, og som blev etableret som et moderne vartegn for byen.

    Teknisk set var broen også interessant, da den åbnede. Den var nemlig verdens første bro, der så at sige drejede for at åbne for sejlads under den. Gateshead Millenium Bridge blev nemlig opført med roterende fikspunkter i begge ender, og det er et spændende syn, når den roterer for skibstrafikken.

     

    Grey's Monument

    Grey's Monument er et monument i Newcastle, der blev rejst i 1838 til ære for Charles Grey, den anden Earl Grey. Det 41 meter høje monument består af en base med en høj dorisk søjle og en statue af Charles Grey på toppen. Indvendigt er der en trappe med 164, der leder til en platform oppe over søjlen.

    Charles Grey var premierminister i Det Forenede Kongerige i årene 1830-1834, og Grey's Monument blev etableret fra 1837. Søjlen blev designet af den lokale arkitekt Benjamin Green, og statuen blev udarbejdet af billedhuggeren Edward Hodges Baily. Omkring monumentet kan man se fine eksempler på georgiansk arkitektur.

Andre seværdigheder

    Baltic Centre for Comtemporary Art, Newcastle

    Baltic Centre for Samtidskunst
    Baltic Centre for Contemporary Art

    Baltic Centre for Contemporary Art er et af Newcastles kulturelle højborge, der ligger i den gamle industribygning, Baltic Flour Mills. Her har centret ligget siden 2002, og på de mange etager er der altid en stor variation i udstillinger og events.

    Baltic Flour Mills blev opført af Joseph Rank fra 1930erne til færdiggørelsen og åbningen af møllen i 1950. Det var en stor og kendt arbejdsplads, og bygningen kunne rumme 22.000 ton korn. Baltic Flour Mills lukkede i 1976, og siloerne blev anvendt otte år yderligere. Man ønskede herefter at bevare det industrielle vartegn i byen.

     

    Det Kongelige Teater
    Theatre Royal

    Theatre Royal er Newcastles statelige, kongelige teater, som er en del af Richard Graingers storstilede byplan fra 1830erne, der etablerede Grainger Town langs Gray Street som en moderne del af et nyudviklet Newcastle.

    Et af de store nybyggerier, der skulle definere Newcastle, var Theatre Royal, der blev designet af de lokale arkitekter John og Benjamin Green. Teatret åbnede i 1837, og første opsætning var Købmanden fra Venedig.

     

    Sage Gateshead, Newcastle

    The Glasshouse

    The Glasshouse er en stål- og glasbygning, der ligger som et moderne vartegn på den sydlige bred af floden Tyne. Bygningsværket er karakteristisk, og dets runde former ligger som en af naturens kreationer danner og rammen om et center for musik med tre scener.

    Stedet åbnede i 2004 under navnet Sage Gateshead. Det skete efter, at der havde været planer om et nyt koncerthus siden 1990erne. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, og man valgte Foster and Partners forslag til Newcastles kulturelle spydspids.

     

    Grainger Marked
    Grainger Market

    Grainger Market er en række overdækkede markedshaller, der blev opført i 1830erne, hvor man ville samle markedsaktiviteterne centralt i byen. Derved afløste de nye markedsbygningen blandt andet markeder langs Gray Street.

    Markedshallerne blev designet af John Dobson, og Grainger Market har to sektioner. Eastern Market var et kødmarked, der blev bygget med lange gange, mens Western Market var et grønsagsmarked med en stor åben hal.

     

    Blackfriars, Newcastle

    Blackfriars

    Blackfriars er et dominikanerkloster i Newcastle, der blev grundlagt af den velhavende købmand Sir Peter Scott i 1200-tallet, hvor forskellige munkeordener begyndte at komme til England. Stedet blev drevet som kloster indtil reformationen i 1530erne, hvor alle klostre blev opløst under kong Henry VIII.

    Efter opløsningen blev klostret erhvervet af byen Newcastle, der udlejede det til ni af byens lav, som nyindrettede de gamle bygninger. Lavene anvendte komplekset som mødested indtil 1800-tallet, hvor det gik i forfald. Byen købte stedet i 1950erne, og det gamle kloster blev restaureret mellem 1973 og 1981.

    I dag er der enkelte bevarede klosterbygninger, men dominikanernes kirke og klostergård findes ikke længere. Kirken blev revet ned i 1500-tallet, og dens omrids er markeret i græsset i det åbne område. Der er også en udstilling om Blackfriars historie, værksteder og en restaurant her.

     

    Den Kinesiske Bydel
    Chinatown

    Chinatown er navnet på på det kinesiske kvarter i Newcastle. Området opstod, da byens kinesiske befolkning gennem tiden samlede deres byliv omkring de gader, der i dag udgør byens Chinatown, og på dette område lå der tidligere et kloster.

    Ved den nordlige indgang til gaden St. Andrew’s Street kan man se en traditionel kinesisk portal, der siden 2004 har stået som et symbol på Chinatown. Herfra kan man gå en tur i bydelen og ad hovedgaden Stowell Street, i hvis sydlige ende man kan se en bevaret del af Newcastles gamle bymur.

     

    Newcastles Bymur
    Newcastle Town Wall

    Newcastle Town Wall er en middelalderbymur, som blev bygget i 1200-1300-tallene som beskyttelse af byen gennem urolige tider. Muren var op til 7,6 meter høj og over 2 meter tyk på dens cirka 3 kilometers længde rundt om det daværende Newcastle.

    Der var seks porte i bymuren, Close Gate, West Gate, New Gate, Pilgrim Gate, Pandon Gate og Sand Gate, og dertil kom sytten tårne. Muren kom i brug, og i midten 1600-tallet lykkedes det skotter at trænge gennem den under den engelske borgerkrig.

    Newcastles bymur var blevet overflødig i 1700-tallet, og gennem tiden blev store dele af muren revet ned i forbindelse med byens naturlige udvikling. Man kan dog fortsat se et stort bevaret stykke af den vestlige mur i og ved gaderne W Walls, Stowell Street og Orchard Street.

     

    Cathedral Church of St. Mary, Newcastle

    Mariæ Katedralkirke
    Cathedral Church of St Mary

    Cathedral Church of St Mary eller blot St Mary's Cathedral er Newcastles romersk-katolske katedral. Som domkirke er katedralen sæde for biskoppen af Hexham og Newcastle, og den status fik den i 1850 som den første kirke i Newcastle.

    Katedralen blev opført i årene 1842-1844 af arkitekten Augustus Welby Pugin, der er kendt for flere nygotiske byggerier som fx Elizabeth Tower og interiøret i Westminster i London. Det var også Pugin, der tegnede kirkens mosaikvinduer, som blev produceret af William Wailes i 1843.

Ture fra byen

    Castle and Priory, Tynemouth

    Tynemouth

    Tynemouth er en by, der ligger ved floden Tynes udmunding i Nordsøen og derved nogle kilometer fra Newcastle ad vandvejen. Der har ligget en bosættelse siden jernalderen på det strategiske vigtige sted, og muligvis kan romerne også have været i området. I 600-tallet blev der etableret et kloster her, som senere blev både befæstet og angrebet af danske vikinger.

    Strandene ved Tynemouth blev populære badesteder fra 1700-tallet, og i dag kan man stadig opleve mange strandgæster ved Tynemouth Longsands i sæsonen. På en tur til byen kan man også gå en tur ad hovedgaden Front Street, hvor der mod øst er en statue af dronning Victoria, og som mod vest leder til havet og til ruinen af Tynemouth Castle and Priory, der ligger på et klippefremspring i Nordsøen.

    Det er med god grund, at Tynemouth Castle and Priory er byens største seværdighed. Det er et stort anlæg, hvor man kan se fæstningsdele som voldgrave, borgtårne og et porthus sammen med ruinerne af det benediktinske kloster, hvor de tidlige konger af Northumbria blev begravet. Tynemouths byvåben indeholder stadig tre kroner om de tre konger, der blev begravet her.

     

    Sunderland, England

    Sunderland

    Sunderland er en regional storby, der ved Wear-flodens munding ud mod områdets smukke kystlinje ved Nordsøen. Historisk lå der tre bosættelse floden flodmundingen, som kom til at danne dagens Sunderland. Det var Monkwearmouth fra år 674 på den nordlige bred og Jarrow fra 684 og Bishopwearmouth fra 930, der begge lå på flodens sydlige bred.

    Fiskeriet gav grobund for udvikling i byerne, og det samme gjorde havnefaciliteterne langs floden. Sunderland opnåede rettigheder i 1179, og der opstod handel med blandt andet kul og salt med skibe, der blev bygget lokalt på floden. 1800-tallets vækst fra havnen og industrialiseringen gjorde, at de tre oprindelige byer formelt blev slået sammen.

    I dag er Sunderland kendt for sit havneløb og stemningen omkring Wear. Lige nord for byens moderne centrum syd for floden kan man se to kendte broer ved siden af hinanden; Wearmouth Bridge fra 1927-1929 og Monkwearmouth Railway Bridge fra 1879. Herfra kan man tage en spadseretur langs havnen, hvor man blandt andet passerer University of Sunderland, Northern Gallery for Contemporary Art og National Glass Centre på vejen mod øst. Fortsætter man, kommer man til byens marina og havnemoler, hvor man nærmest kan gå ud i Nordsøen.

    Læs mere om Sunderland

     

    Nordens Engel
    Angel of the North

    Angel of the North er en moderne skulptur, der står i landskabet syd for Newcastle og vest for Sunderland. Den store engel blev skabt af den britiske billedhugger Antony Gormley og færdiggjort i 1998. Englen blev udført i cortenstål og måler 20 meter i højden og hele 54 meter i bredden. Cortenstål har en særlig legering, der giver englen et oxideret udseende.

    Det var byrådet i Metropolitan Borough of Gateshead, der i 1990 udtænkte en plan om en skulptur som et nyt vartegn for området. I processen blev Antony Gormley udvalgt til opgaven, og da han havde set beliggenheden for den ønskede skulptur, takkede han ja til opgaven. Det er da også tydeligt ved et besøg i dag, at Angel of the North dominerer det omkringliggende landskab og derved står som et kraftfuldt symbol.

     

    Durham Cathedral

    Durham

    Durham er en by, der ligger smukt ved floden Wear, og netop der hvor den slår et sving, ligger den historiske bykerne på en lille halvø. Byen blev grundlagt i 995 af angelsaksiske munke, der søgte et sted, hvor de kunne undgå vikingernes overfald og derved beskytte relikvierne af Cuthbert af Lindisfarne.

    Munkenes første kirke blev afløst af Durham Cathedral i 1000-tallet, og i samme århundrede etablerede normannerne Durham Castle. Fra 1070erne til 1836 blev byen regeret af biskopper fra netop Durham Castle, og området fungerede som en slags buffer mellem England og Skotland. Senere blev Durham et stort mineområde for brydning af kul, men minerne er ikke længere aktive. I stedet tiltrække byen mange turister til Durhams store seværdigheder.

    I Durham kan man opleve det hyggelige bycentrum, der breder sig mellem Wears løb med Durham Market Place som centrum. På pladsen kan man blandt andet se byens rådhus, der blev opført i 1665 og senere udvidet. I rådhuset er den fantastiske Great Hall-mødesal bygningens smukkeste rum. I den nordlige ende af pladsen ligger St Nicholas Church, der i sin nuværende udgave stod færdig i 1858.

    Læs mere om Durham

     

    Hadrian's Wall, Carlisle

    Hadrians Mur
    Hadrian's Wall

    Hadrian's Wall var et cirka 117 kilometer langt romersk bygningsværk, der skulle beskytte Romerrigets nordlige grænse i provinsen Brittania mod Caledonia i det skotske område. Muren blev etableret fra det nuværende Wallsend i øst ved floden Tyne til Bowness-on-Solway i vest, og den blev opkaldt efter kejser Hadrian, der igangsatte byggeriet i år 122.

    Fæstningen fungerede ved, at der var stationeret soldater langs muren i både større forter, mindre forter for hver romersk mil og i befæstede tårne. På den måde kunne romerne overvåge grænsen på tværs af hele øen. Der var også porte i Hadrian's Wall for passager og givet vis også fortoldning af varer.

    Der er ikke bevaret dele af Hadrian's Wall i fuld højde, idet stenene efter romertiden blev benyttet til at bygge huse og veje. Der er dog en del udgravninger af muren og befæstede steder langs den, som man kan se. De giver et indtryk af det store romerske værk, og man kan følge Hadrian's Wall Trail, der er en vandrerute, som stort set følger den gamle mur.

    Efter Hadrians død i 138 blev Antoninus Pius kejser, og han startede opførelse af den såkaldte Antonine Wall cirka 160 kilometer nord for Hadrian's Wall, der ved samme lejlighed nærmest blev forladt. Da Marcus Aurelius blev kejser i 161 anerkendte han igen Hadrian's Wall som grænse, og derved kom muren igen i anvendelse. Muren blev brugt til 400-tallet, hvor briter anvendte dele af den efter romernes tilbagetrækning fra Britannia.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn
Gode links
Historisk overblik

    Newcastles historie begynder med romernes anlæg af fortet Pons Aelius i forbindelse med kejser Hadrians byggeri fra år 122 af forsvarsværket Hadrians Mur. Muren skulle beskytte mod skotterne i nord, og en egentlig bosættelse udviklede sig omkring nogle af forterne, herunder Pons Aelius, der havde omkring 2.000 indbyggere.

    Efter romernes tilbagetrækning fra England, blev Pons Aelius og Newcastleområdet en del af det angelsaksiske kongedømme Northumbria. Byen blev i denne tid kendt under navnet Monkchester, men den fik ikke en meget lang levetid. Danske vikinger angreb regionen mange gange, og der var lokale oprør også. Monkchester blev ødelagt og gik derved til grunde som by.

    I 1080 byggede den engelske konge, Vilhelm Erobreren, en ny borg på stedet, og dermed kom navnet Newcastle. Gennem hele middelalderen udgjorde Newcastle England nordøstlige forsvar. Der blev udover borgen også opført egentlige bymure, så det var en svært indtagelig by, hvilket også var vigtigt grundet de mange grænsekrige mod Skotland. I 1174 blev den skotske konge, Vilhelm I Løve, sat i fangenskab i Newcastle, og gennem 1300-tallet blev angribende skotter besejret hele tre gange.

    I 1500-tallet begyndte Newcastle for alvor at blomstre. Truslen fra Skotland var efterhånden væk, og i 1530 fik byen monopol i området på udskibning af kul, hvilket bragte en stor handel med sig. Det var ikke mindst grundet dette monopol, at rivaliseringen mellem Newcastle og nærliggende Sunderland startede.

    Under Den Engelske Borgerkrig i midten af 1600-tallet var Newcastle på kongens side, og byen blev overfaldet af parlamentet og dets støtter, der blandt andet talte en del skotter, der derved vendte tilbage til byen. Den engelske konge endte med at blive sat i fængsel af skotterne i netop Newcastle i perioden 1646-1647, og krigens udfald blev da også til fordel for parlamentet.

    Gennem 1700-tallet voksede ikke mindst bogtrykkerierne og glasværkerne i størrelse, og de blev gennem århundredet blandt de største i England og for glassets vedkommende i hele verden. Det var dog fortsat kulhandlen, der var byens mest givtige indtægtskilde.

    I 1800-tallet blev Newcastle områdets industrielle lokomotiv. Det var særligt værftsindustrien og generel sværindustri, der skabte mange arbejdspladser og derved tiltrak byen masser af nye indbyggere. Blandt de kendte produkter fra tiden er Robert Stephensons lokomotiv, Rocket, og Charles Parsons opfindelse af dampturbinen.

    Det var også i 1800-tallet, byens nuværende centrum blev udtænkt. Det var primært Richard Grainger og John Dobson, der lagde og gennemførte byplaner med delvis nedrivning af gamle bygninger for at give plads til bredere gader og større pragtbygninger, som det blandt andet ses i gaden Grey Street. Byen lå også på jernbanelinjen mellem London og Edinburgh, og der blev derfor opført broer over Tyne-floden. De er fortsat med deres rustikke jernkonstruktioner symboler på industrialderen gennem slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.

    I sidste halvdel af 1900-tallet er der saneret en del af Richard Graingers bydel Grainger Town. Det har givet plads til moderne byggerier, indkøbscentre og administrationscentre. De seneste år har en del af udviklingen været koncentreret om de tidligere havneområder langs Tyne. Kulturtilbud, smukke promenader og bygningsværker med endog særdeles spændende moderne arkitektur er skudt op, så nu kan lokale og turister på en kort vandretur betragte både byens gamle og nye monumenter.