Se på kortet
-
Alaska State Capitol, 4th Street, Juneau, Alaska, USA
Læs om byen
Juneau er hovedstaden i Alaska, men den er som ingen andre af de amerikanske statshovedstæder. Juneau har kun 30.000 indbyggere, og den ligger så afsides, af man kun kan sejle og flyve hertil. Omgivelserne består af Alaskas betagende bjerg- og fjordlandskab.
Byen Juneau blev etableret i 1880 som en kommende guldgraverby. Cirka 650.000 m2 blev afsat til en camp efter et guldfund, og her voksede Juneau med årene frem. Fra de første årtier kan man stadig se en del af de smukke byggerier i bl.a. senvictoriansk stil, som udgjorde butikker, boliger m.v.
Det moderne Juneau nyder godt af turismen, som ikke mindst kommer med de mange krydstogtskibe, der lægger til ved byens kajpladser. Herfra starter oplevelserne nærmest med det samme, for det historiske Juneau ligger få skridt fra skibene. Det gør oplevelser i den smukke natur også; fx en tur til toppen af Mount Roberts.
Når man er i Juneau, kan man opleve bjørne, ørne, gletsjere, bjerge, hundeslæder, hvaler og meget mere. Nogle få af tingene nås nemt, fx Mendenhall-gletsjeren, mens andre kræver transport. Der er et stort udvalg af tilbud med både, vandfly og helikoptere til alle de steder, hvor man kommer til nærmest uberørt natur.
Andre seværdigheder
- Guvernørboligen/Governor's Mansion: Juneau er Alaskas hovedstad og derved sæde for statens guvernør. Governor's Mansion er guvernørens officielle residens, og det har huset været, siden territorieguvernøren Walter Eli Clark flyttede ind i 1912.
Det smukke hus blev designet af arkitekten James Knox Taylor, der stod bag adskillige føderale bygninger i starten af 1900-tallet. Foran huset kan man se en totempæl; den blev produceret af Charlie Tagook og William N. Brown i 1939-1940. Governor's Mansion blev i øvrigt besøgt af USA's præsident Warren G. Harding under hans Alaskarejse i 1923. - Juneau-Douglas Bro/Juneau-Douglas Bridge: Denne bro blev åbnet i 1980. Den er 189 meter lang og krydser sundet Gastineau Channel. Broen forbinder derved Juneau mod øst med Douglas mod vest.
Før åbningen stod der er anden bro over Gastineau Channel. Den blev åbnet i 1935, og før den roede man eller sejlede i større både for at krydse det strømfulde farvand. - Chicken Ridge Historiske Bydel/Chicken Ridge Historic District: Chicken Ridge er er boligkvarter fra Juneaus tidligere dage. Siden begyndelsen af 1900-tallet har det været et af byens fineste områder. Navnet Chicken Ridge menes at komme fra de skovhøns, der oprindeligt befandt sig i større antal netop omkring dette område.
I Chicken Ridge Historic District kan man se mange smukke og interessante opførelser fra denne periode; fx museet House of Wickersham, der blev bygget i 1899 af Frank Hammond. Politiken James Wickersham købte huset i 1928 og boede her til sin død i 1939. Wickersham var en indflydelsesrig borger, der bl.a. repræsenterede Alaska i den amerikanske kongres, og som havde stor indflydelse på nogle af de væsentligste politiske beslutninger for udviklingen af datidens Alaska. - Juneau Douglas Museum: Dette er et spændende bymuseum, hvor man gennem bl.a. film og en del effekter og temaudstillinger får et godt indtryk af Juneau og nabobyen Douglas' udvikling og kulturhistorie.
Museet udgør desuden det historiske sted, hvor Alaska holdt den officielle ceremoni for at tiltræde som den 49. stat i USA. Det skete den 4. juli 1959, hvor Stars & Stripes med 40 stjerner for første gang gik til tops i den nye stat netop her. - Alaskas Marine Hovedvej/Alaska Marine Highway: Man kan ikke køre ad landevejen til Juneau fra andre steder i USA eller Canada, og derfor er byen afhængig af sø- og lufttransport. Det samme gælder mange andre byer i Alaska, og til det formål sejler Alaska Marine Highways skibe som på en hovedvej med passagerer, biler og fragt.
Alaska Marine Highway sejler på over 30 byer og havne fra Bellingham i staten Washington i syd til Alaskas Dutch Harbor i nordvest. Hovedlinjen forbinder Alaska med resten af USA's fastlandsstater, og mange steder er der mindre færgeruter, der sejler passagerer til hovedlinjen til Bellingham. I Juneau kan man se skibene fra Alaska Marine Highway i havnen, og man kan sejle herfra til flere omkringliggende byer. - Staten Alaskas Museum/Alaska State Museum: Alaska State Museum er et kulturhistorisk museum, hvor man ikke mindst kan opleve staten Alaskas oprindelige kulturer. Således er der udstillinger om Tlingit-, Haida- og Tsimshian-stammerne fra Pacific Northwest og også om fx inuitter fra nord og aleutiske folk som Unangax.
Et besøg på museet er derfor en god måde at blive introduceret til historiske og nuværende kulturer i Alaska, og gennem de permanente og skiftende udstillinger får man en forståelse for livet i regionen, der gennem tiden naturligt nok har været påvirket af naturen og klimaet. - Sydøstalaska Universitet/University of Alaska Southeast: Dette er et offentligt universitet, som blev grundlagt i 1972. Hovedcampus ligger i Juneau, mens der er andre campuser i de nærliggende byer, Sitka og Ketchikan.
University of Alaska Southeast er et af tre universiteter i det offentlige universitetssystem i Alaska. De andre er University of Alaska Anchorage og University of Alaska Fairbanks. I sammenligning med andre amerikanske stater er Alaskas universitetssystem relativt lille, men her er der særlige specialer som geologi, atmosfærevidenskab og wildlife-biologi.
Historisk overblik
Den føreuropæiske historie
Ud for Juneau ligger strædet Gastineau Channel, og den har længe inden europæernes ankomst til området været benyttet som fiskeområde af flere lokale indianerstammer. Ved vores dages Indian Point var der en bosættelse og en begravelsesplads.
Europæisk handel
Det første europæiske land, der formelt etablerede sig i Alaska, var Rusland, som oprettede en koloni her i perioden 1784-1867. Russerne handlede i stor stil pelse med lokale stammer. De bedrev handel og koloniserede store dele af Alaska, men ikke området omkring Juneau.
Den første europæer, der kom hertil, var Joseph Whidbey fra den britiske Royal Navy. Whidbey var med på George Vancouvers ekspedition 1791-1795. Ombord på HMS Discovery så han den isfyldte Gastineau Channel i sommeren 1794, men vurderede at den ikke kunne sejles.
Guldfeber
Der gik mange år, før Juneau blev bosat. I midten af 1800-tallet udbrød der guldfeber i Californien, og der flyttede mange nybyggere og lykkeriddere til den amerikanske vestkyst. Da guldfundene klingede af i Californien søgte mange lykken op langs kysten for at lede efter andre guldforekomster.
I 1880 udlovede George Pilz, der var minedirektør i Sitka, en belønning til enhver høvding, som kunne lede Pilz til nye fund. Det gav pote, da høvding Kowee kom med noget malm, som var interessant nok til en nærmere undersøgelse af stedet. Ad to gange blev Joe Juneau og Richard sendt til Gold Creek, og de fandt efter beskrivelsen guldstykker på størrelse med ærter og bønner.
Herefter gik det stærkt, og den 18. oktober 1880 markerede to udsendte et område på 160 acre, hvor en kommende minelejr skulle etableres. Allerede efter et år var der kommet så mange til lejren, at den var blevet til en mindre by, og det var den første by, som blev etableret i regionen efter det amerikanske køb af Alaska fra Rusland.
I begyndelsen var bosættelsen kendt som Rockwell, og derefter blev den kaldt Harrisburg efter Richard Harris, der havde været med til at finde guld i 1880. Den 14. december bestemte 72 personer på et minearbejdermøde sig for at kalde stedet Juneau efter Joe Juneau.
Byens udvikling
Den russisk-ortodokse kirke havde hjulpet tlingit-folk andre steder i Alaska siden starten af 1800-tallet, hvor de også havde holdt gudstjenester og oversat skrifter til indianernes sprog. En ortodoks præst blev inviteret til Juneau, og omkring 700 mennesker konverterede til den ortodokse tro, anført af høvding Yees Gaanaalx.
Efter den ortodokse konvertering blev byens russisk-ortodokse kirke opført i 1894. Det var en blandt mange træbygninger, der blev rejst i Juneau i årtierne omkring år 1900, hvor byens udseende skiftede fra startens lejr til en by med bebyggede hovedgader, boligkvarterer med videre.
Capitol og Alaska
Alaska var endnu ikke en amerikansk stat, men territoriet skulle naturligvis administreres. I årene 1910-1912 blev der bygget et guvernørpalæ i Juneau, hvor Alaskas guvernør fik residens og sæde. Det var fra denne bygning, Warren G. Harding i 1923 som den første amerikanske præsident holdt tale i Alaska.
I 1911 bevilgede den amerikanske kongres i Washington midler til, at der kunne opføres en regeringsbygning i territoriet Alaska. Det skete dog ikke med det samme, for dels forsinkede 1. Verdenskrig projektet, og dels viste det sig vanskeligt at erhverve det nødvendige landområde.
Nogle af byens borgere trådte til med donationer, og i slutningen af 1920erne kunne byggeriet begynde. Den 14. februar 1931 blev bygningen indviet som The Federal and Territorial Building og herefter anvendt til forskellige regerings- og administrationsformål.
Den 49. stat
Præsident Dwight D. Eisenhower underskrev The Alaska Statehood Act den 7. juli 1958, og med den blev territoriet Alaska en amerikansk stat med virkning fra 3. januar 1959. Staten blev nummer 49 i USA.
Juneau blev hovedstad på trods af, at byen langt fra er den største i staten. De to største byområder i Alaska er Anchorage og Fairbanks, og siden 1959 er det mange gange blevet foreslået at flytte hovedstaden. De fleste forslag omhandler en flytning til et sted mellem Anchorage og Fairbanks for ikke at skævvride forholdet mellem de to byer. Flere gange har en flytning været til afstemning, men hver gang er forslaget faldet, og derfor er Juneau fortsat Alaskas hovedstad.
Juneau i dag
Befolkningstallet i Juneau steg betydeligt efter, at byen blev hovedstad. Der kom en del statsadministration til byen, og det gav en vækst i tilflyttere. En ny vækst skete i slutningen af 1970erne, hvor statens olieøkonomi boomede med bedret økonomi og nye job.
Væksten aftog stærkt i 1980erne, hvor Juneau fik forbedret sin infrastruktur med den nye bro mellem Juneau og Douglas. Siden da viser befolkningsfremskrivninger, at væksten i Juneau vil være lav i en del år.
Turisme og i særdeleshed krydstogtskibe har sikret Juneaus udvikling de seneste årtier. Fra godt 200.000 krydstogtgæster i 1990 rundede besøgstallet 1.000.000 i byen fra søsiden i 2006. Det har givet mange job i sæsonen, som selvfølgelig smitter af på byens og borgernes økonomi.
