Hilo Rejseguide

Hilo er med cirka 45.000 indbyggere den største by på øen Hawaii, der også kaldes Big Island. Hilo ligger ved øens østkyst ved bugten Hilo Bay og i det lave land øst for de to kolossale vulkaner Mauna Kea og Mauna Loa. Området har et fugtigt klima, og Hilo er med 3.220 millimeter nedbør på den måde en af verdens mest fugtige byer. I USA er der kun enkelte kystbyer i Alaska, der får mere nedbør i løbet af et år end Hilo.

De første polynesiske bosættere kom til Hilo-området omkring år 1100, og de udviklere løbende Hilo, der gennem århundreder var kendt som Waiākea. I 1800-tallet kom der først en del missionærer til Hilo, og i samme århundrede blev der etableret en lang række sukkerrørsplantagen, som kom til at sættte stort præg på Hilo. Byen blomstrede, og en del byggerier skød løbende op. Hilo blev desuden forbundet med andre dele af øen Hawaiis østkyst med jernbanen Hawaii Consolidated Railway, der åbnede i 1899. Dele af banen og store dele af Hilo blev ødelagt den 1. april 1946, hvor en tsunami skyllede ind over byen og afstedkom 160 dræbte udover store materielle ødelæggelser. Et tsunamiadvarselssystem blev etableret, men alligevel døde 61 mennesker, da en tsunami ramt Hilo den 23. maj 1960. Siden da er byen vokset støt, og i downtown er der etableret en række kulturtilbud med fx museer og gallerier.

Der er flere seværdigheder i Hilo, hvor man fx kan starte en vandretur i byen fra pladsen og parken Kalākaua Park, der er opkaldt efter kong David Kalākaua, der regerede 1874-1891. Parken er stedet, hvor den første kristne mission i området blev etableret i 1825. Senere blev stedet en plads, hvor mange af Hilos vigtigste offentlige bygninger og funktioner lå; der blev således bygget domhus, politistation og posthus her. Man kan se den vigtigste bygning i dag på pladsens nordvestlige side langs gaden Waianuenue Avenue. Det er Hilo Federal Building and U.S. Post Office, der stod færdigt i 1917 som en af Hawaiis første huse i jernbeton. Senere blev den elegante bygning udvidet. Overfor Hilo Federal Building and U.S. Post Office kan man se East Hawaii Cultural Center, der er indrettet, hvor domhuset og politistationen tidligere lå i byen; selve bygningen blev åbnet i 1932. Selve Kalākaua Park er udlagt som plæner, hvor der er et stort banyantræ og et mindesmærke for faldne fra Hawaii under 2. Verdenskrig, Koreakrigen og Vietnamkrigen.

Tæt herpå kan man besøge Pacific Tsunami Museum, der skildrer 1900-tallets store og ødelæggende tsunamier, der ramte Hawaii og Hilo i henholdsvis 1946 og 1960. Tsunamierne slog begge gange mange indbyggere i Hilo ihjel, og de forårsagede store materielle skader. Museumsbygningen er en tidligere bankbygning, der tilhørte First Hawaiian Bank.

I den nærliggende gade Haili Street kan man se flere af Hilos ældre bygningsværker. Biografen Palace Theatre fra 1925 står som byens smukke scene i datidens beaux-arts. Både lobbyen og den store sal er smukt istandsat, og Palace Theatre er udover filmteater også et godt koncertsted. Kirken Haili Church blev opført 1854-1859 og fungerer fortsat som kirke. Tæt på kirken kan man besøge museet Lyman House Memorial Museum, der blev grundlagt i 1931. Museet ligger i pastor David Belden Lymans hus fra 1838; Lyman kom til Hawaii i 1832 som missionær.

Efter en tur i det forholdsvis beskedne downtown Hilo kan man se flere seværdigheder og nyde nogle skønne vandreture i området øst for centrum. Her kommer man til det dejlige grønne område, Wailoa River State Recreation Area. Området er en park, der ligger på begge sider af den korte Wailoa River. Den vigtigste seværdighed ligger i parkens vestlige side; det er statuen af kong Kamehameha, som samlede og dannede Kongeriget Hawaii. Statuen blev udarbejdet af billedhuggeren Sandrin i italienske Vicenza i 1963. Den skulle oprindeligt have stået på et resort på øen Kauai, men ejerne donerede den til Hilo, hvor den blev stillet op i 1997.

Et kort stykke vej videre mod øst langs gaden Hawaii Belt Road kan man se Hilo Tsunami Clock. Det er et stort gadeur, som er frosset i tiden med visning af klokkeslættet 01:04. Det var det tidspunkt om morgenen den 23. maj 1960, hvor en tsunami ramte uret og byen og skabte død og ødelæggelse. Uret blev siden sat i stand, men urværket lod man blive på det tidspunkt, hvor vandet satte det i stå.

Gaden Banyan Drive i dette område er en af Hilos store seværdigheder. Det er en gade, der snor sig i Hilos centrum på den lille Waiākea-halvø i Hilo Bay. Banyan Drive er godt 1,5 kilometer lang, og den er omkranset af imponerende banyantræer, som gennem tiden er blevet plantet af diverse celebriteter og kendisser. De første træer blev plantet i 1933, og der kom mange flere til de følgende år. Blandt dem, der har plantet træer her, er Franklin D. Roosevelt, Richard Nixon, Louis Armstrong, Amelia Earhart og George Herman ”Babe” Ruth. Der er også plantet træer til ære for andre; det gælder fx den engelske kong George V. Nogle træer er gået tabt siden 1933 grundet tsunamier, men hovedparten er bevaret, og træernes størrelse i dag er fornemme rammer for både gå- og køreture. Der ligger desuden en del store hoteller og en golfbane langs Banyan Drive i dag, hvor der en kort gåtur fra selve Banyan Drive er adgang over en bro til den lille ø, Coconut Island.

Man kan også komme hurtigt ud i naturen i området vest for Hilos centrum. Floden Wailuku River er et populært sted, hvor man kan besøge Wailuku River State Park. Her kan man gå til vandfaldene Rainbow Falls, der ligger smukt foran parkens udsigtsplatforme. Rainbow Falls har en højde på 24 meter og er omgivet af tropisk regnskov. Wailuku River er 45 km lang, og floden er dermed den længste i staten Hawaii. Den har sit udspring i omkring 3.300 meters højde på den østlige skråning af Mauna Kea.