Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Eindhoven er en af de største hollandske byer uden for det såkaldte Randstad-område. Byen startede som en landsby på det sted, hvor floderne Dommel og Gender løb sammen. I 1232 tildelte grev Hendrik I af Brabant stadsret til Eindhoven, og på det tidspunkt lå der 170 huse i byen. Med stadsretten kom retten til at holde et ugentligt marked, og det tiltrak handel. Eindhoven lå samtidigt på den vigtige handelsvej fra Holland til Liège, og det medvirkede til vækst.

Fra slutningen af 1400-tallet til 1500-tallet blev byen ødelagt flere gange af angreb og brande, men Eindhoven blev genopbygget, og i 1629 blev den en del af De Forenede Nederlande. 1800-tallets industrialisering gav Eindhoven et stort boom. Der blev gravet kanaler og anlagt veje og jernbaner, og tekstil- og tobaksindustrien trak væksten. Senere kom anden industri som selskabet Philips til og satte sit præg på udviklingen.

I dag kan man gå nogle fine ture i Eindhovens centrum, der domineres af moderne arkitektur grundet ødelæggelser under 2. Verdenskrig. Pladsen Markt er byens midtpunkt, og herfra er der adgang til Eindhovens strøggader og mange indkøbsmuligheder. Det er også et kvarter, hvor man kan gå på opdagelse i moderne bygningsdesign, der flere steder står ved siden af ældre arkitektur som kontraster.

Et godt eksempel er De Blob, der blev tegnet af italienske Massimiliano Fuksas. De Blob er en butiksbygning på 25 meter i højden, som står med runde former dækket af glas og stål. Over for De Blob kan man se bygningen Lichttoren, der er et hvidt syvkantet tårn, der blev bygget i funktionalistisk stil med kubiske ekspressionistiske detaljer i årene 1909-1921. Philips holdt til i Lichttoren, hvor der bl.a. blev testet elpærer, og deraf fremkom navnet Lichttoren, der betyder Lystårnet.

En anden af Eindhovens mest karakteristiske bygninger ligger lidt vest for centrum. Her finder man Evoluon, der blev bygget af Philips i 1966 som videnskabsmuseum i et futuristisk og UFO-lignende design. I dag er Evoluon indrettet som konferencecenter. I byen kan man også besøg Philips Museum, der skildrer Philips' historie og produkter, og det foregår i virksomhedens første pærefabrik.

Man kan også se Philips Gloeilampenfabriekje anno 1891, som viser, hvordan kulfilamentlamper blev lavet i slutningen af ​​det 19. århundrede. Man kan også se industrihistorie på byens DAF Museum, der fortæller historien om den hollandske bil- og lastvognsproducent. DAF blev grundlagt i Eindhoven i 1928 og er dermed en af byens kendte industrimærker.

I Eindhovens centrum kan man også se Sint Catharinakerk, der er en katolsk kirke, som er dedikeret Katharina af Alexandria, der var en kristen helgen og martyr. Kirken er ikke den første på dette sted, men derimod en opførelse, der stod færdig i nygotik i 1867 efter et behov for en større kirke end den tidligere. Sint Catharinakerk blev tegnet af Pierre Cuypers, der bl.a. designede de 73 meter høje tårne som Davidtoren og Mariatoren samt indsatte et smukt rosettevindue i kirken.

Syd for kirken kan man se Eindhovens moderne rådhusplads, Stadhuisplein, og syd herfor kan man besøge Van Abbemuseum, der er et interessant museum for samtidskunst. Længere mod syd ligger Eindhoven Museum, der er et frilandsmuseum med fokus på Brabant i jernalderen og middelalderen.

Topseværdigheder

    Markt

    Markt er en plads, der udgør det historiske hjerte af Eindhoven. Området fungerede oprindeligt som handelsplads for lokale landmænd, håndværkere og købmænd og var længe det vigtigste mødested for borgerne både i dagliglivet og ved festlige begivenheder. Selvom Eindhoven som by har udviklet sig kraftigt i det 20. århundrede, har Markt bevaret sin status som centralt knudepunkt.

    Selve torvet er omgivet af en række restauranter, caféer og barer, hvor mange af bygningerne kombinerer moderne facader med historiske træk, der minder om tidligere tiders arkitektur. Torvet har gennemgået flere forandringer, og det skete især efter Anden Verdenskrig, hvor store dele af bymidten blev genopbygget efter ødelæggelser. I dag er pladsen et godt udgangspunkt for indkøb og ture til byens seværdigheder, og Markt er også kendt for sine markeder, som holdes med salg af alt fra friske lokale råvarer og oste til blomster og håndværk.

     

    Philips Museum

    Philips Museum er et museum, der er indrettet i og ved Philips Gloeilampenfabriekje, som er den lille fabriksbygning, hvor Philips’ historie begyndte i slutningen af 1800-tallet. Det var her, Gerard og Anton Philips startede produktionen af glødepærer og lagde fundamentet til den virksomhed, som senere skulle vokse til en global teknologigigant. Bygningen fremstår i dag som et symbol på både industrihistorie, iværksætteri og den transformation, der gjorde Eindhoven til Hollands teknologiske hovedstad.

    Fabrikken er bevaret som museums- og besøgssted, hvor man kan se, hvordan de tidligste glødepærer blev fremstillet. Maskiner, værktøj og arbejdsgange er rekonstrueret for at give indsigt i det nøjagtige håndværk og den tekniske kunnen, der krævedes i begyndelsen af elektricitetsalderen. Udstillingen giver også et indblik i arbejdsvilkårene på den tid, hvor produktionen var præget af håndarbejde, præcision og lange arbejdsdage i en periode, hvor elektriske produkter stadig var relativt nye og eksklusive.

    Besøgende får også en forståelse for den innovationskraft, der prægede Philips fra starten. De tidlige eksperimenter med glødetråde og produktionsteknikker lagde kimen til virksomhedens senere succes inden for radioer, medicinsk teknologi, tv, audio, husholdningsapparater og lysdesign. Fabrikken står dermed ikke kun som et monument over industrihistorien, men som et vidnesbyrd om teknologisk udvikling og pionerånd.

     

    Lystårnet & Den Hvide Dame
    Lichttoren & De Witte Dame

    Lichttoren er en af de mest ikoniske industrielle bygninger i Eindhoven og en direkte påmindelse om Philips’ storhedstid gennem 1900-tallet. Bygningen blev opført som testcenter for glødepærer, hvor tusindvis af pærer blev afprøvet for holdbarhed og kvalitet. Det karakteristiske runde tårn på hjørnet fungerede som testtårn, og den konstante glød fra pærerne gav bygningen dens navn Lichttoren eller Lystårnet. Denne funktion gjorde Lichttoren til et vartegn og et symbol på byens rolle som global producent af lys.

    Efter Philips flyttede sine produktioner ud af centrum, stod bygningen i en periode som et industrielt levn, men blev senere grundigt restaureret og omdannet. I dag er den et af de bedste eksempler på Eindhovens postindustrielle transformation. De rå betonmaterialer, store vinduespartier og industrielle detaljer er bevaret, samtidigt med at bygningen nu rummer moderne boliger, kontorer, kreative virksomheder og restauranter. Kombinationen af gammelt og nyt skaber en urbant dynamisk atmosfære.

    De Witte Dame, der ligger tæt ved, er lige så vigtig for byens identitet. Også denne bygning blev opført til Philips og fungerede i mange år som fabrik for radio- og elektronikudstyr. Den hvide facade og de horisontale linjer er karakteristiske for industrialismens tidlige funktionelle arkitektur. I modsætning til Lichttoren har De Witte Dame især fået et nyt liv som videns- og designcentrum og huser blandt andet bibliotek, designskole og startup-virksomheder.

     

    Sankt Katarina Kirke
    St. Catharinakerk

    St. Catharinakerk er et hovedværk inden for hollandsk nygotik og en af de mest prominente kirker i det sydlige Holland. Kirken blev opført i 1860erne som en del af den katolske genopblomstring, der fandt sted efter en lang periode, hvor katolicismen havde haft begrænsede muligheder i landet. Arkitekten Pierre Cuypers, der senere skulle stå bag nogle af Hollands mest ikoniske bygninger, valgte en stil inspireret af fransk højgotik, hvilket ses tydeligt i de to tårne, der rejser sig symmetrisk og målrettet mod himlen.

    Indvendigt fremstår St. Catharinakerk som et farverigt og symbolsk univers. Mosaikruderne fortæller historier fra både Det Gamle og Det Nye Testamente, og deres intense farver giver rummet et næsten spirituelt lys, især på solrige dage. Murværket er dekoreret med ornamentik, statuer og relieffer, der afspejler både middelalderlige traditioner og Cuypers’ stærke interesse for religiøs kunst. Kirkerummet er stort, men opleves intimt på grund af den detaljerige udsmykning og de anvendte varme farver.

    Et af de mest bemærkelsesværdige elementer er kirkens store orgel, som har en lang historie og er blevet restaureret flere gange for at bevare den oprindelige klang. Kirken fungerer som koncertsted for kor, orgelmusik, kammermusik og større klassiske værker, netop fordi akustikken er blandt de bedste i regionen. Musiklivet er en væsentlig del af kirkens identitet og gør, at den tiltrækker publikum, der ikke nødvendigvis kommer af religiøse grunde.

     

    Rådhuspladsen
    Stadhuisplein

    Stadhuisplein er Eindhovens moderne store plads. Den ligger ved siden af rådhuset, som har givet pladsen sit navn. Stedet blev udviklet i løbet af anden halvdel af det 20. århundrede som en del af byens nye centrum, hvor store åbne rum og moderne bygninger erstattede de ældre opførelser. I dag er Stadhuisplein et af byens vigtigste offentlige byrum, og rundt om den ligger en række moderne opførelser.

    Stadhuisplein er et centralt sted under fx sportsarrangementer, hvor store skærme opsættes ved internationale fodboldkampe eller sportsbegivenheder. Her samles tusindvis af mennesker for at fejre sejre eller støtte landsholdet. Fra pladsen kan man se Eindhovens nuværende rådhus mod syd. Det er en moderne bygning, som blev indviet i 1969.

     

    Van Abbemuseum

    Van Abbemuseum er et af Hollands mest betydningsfulde museer for moderne kunst og samtidskunst og har siden åbningen i 1936 spillet en central rolle i Eindhovens kulturliv. Museet er opkaldt efter stifteren Henri van Abbe, der var en tobaksfabrikant og passioneret kunstsamler, som ønskede at skabe et sted, hvor offentligheden kunne få adgang til international kunst. Bygningens oprindelige del er en klassisk museumsstruktur, mens en stor og markant moderne udvidelse fra begyndelsen af 2000erne giver stedet en visuel dobbelthed, der afspejler blandingen af tradition og innovation.

    Samlingen består af flere tusind værker fra nogle af det 20. århundredes mest indflydelsesrige kunstnere som blandt andre Picasso, Kandinsky, Chagall, Beuys og Lissitzky. Museet er særligt kendt for sin samling af russisk konstruktivisme og for sin store mængde materiale knyttet til kunstneren El Lissitzky, som har gjort stedet relevant i en global kunstfaglig sammenhæng. Der udstilles både malerier, fotografi, skulptur, video og installationskunst.

    En af museets styrker er dets udforskende kuratoriske tilgang. Det arbejder ofte med udstillinger, der sætter spørgsmålstegn ved, hvordan kunst præsenteres og forstås. På museet kan man også møde eksperimenterende formidlingsformer, der inviterer publikum til at reflektere over kunstens rolle i samfundet. Museet arrangerer desuden jævnligt internationale samarbejdsprojekter og forskningsinitiativer.

     

    DAF Museum

    DAF Museum fortæller historien om den ikoniske hollandske køretøjsproducent DAF, der blev grundlagt i Eindhoven i 1928. Museet ligger i en historisk fabriksbygning og rummer en af Europas mest omfattende samlinger af både personbiler, lastbiler, prototyper og specialkøretøjer. Her kan besøgende opleve alt fra de tidligste lastbiler og unikke eksperimentelle modeller til de små variomatic-biler, som gjorde mærket kendt i 1960erne.

    Museet giver et detaljeret indblik i udviklingen af DAF’s teknologiske innovationer. Det var især den berømte variomatic-transmission, som gjorde DAF-biler til nogle af verdens første masseproducerede biler med trinløs automatgearkasse. Denne opfindelse var så banebrydende, at den senere dannede grundlag for moderne CVT-teknologi, der bruges globalt i nutidens biler.

    Udstillingerne er arrangeret i tematiske sektioner, som gør det let at følge virksomhedens udvikling gennem tid. Der er både fokus på militære køretøjer, brandbiler, tunge erhvervskøretøjer og sjældne prototyper, hvoraf mange aldrig kom i produktion. En del af museet er opbygget som en historisk gade med små butikker, værkstedsmiljø og atmosfære fra 1930erne, hvilket giver en levende oplevelse af periodens Eindhoven.

     

    preHistorisch Dorp

    preHistorisch Dorp er et af de mest spændende historiske oplevelsessteder i Holland, og det fungerer som et levende frilandsmuseum, hvor besøgende bevæger sig gennem en række tidsperioder fra stenalderen til senmiddelalderen. Museet er ikke kun bygget som en række dekorative kulisser. Det er et fuldt ud fungerende miljø, hvor arkæologisk viden og historiske håndværk er genskabt med høj nøjagtighed. Hver landsby, gård eller hytte er opført ud fra historiske fund, traditionelle byggemetoder og dokumenteret viden om materialer, redskaber og levevis.

    En af museets store styrker er den måde, det involverer gæsterne i aktiviteterne. I stedet for at betragte fortiden på afstand, kan man deltage i dagligdags opgaver, der tidligere var afgørende for overlevelse. Dette kan være at male korn mellem håndkværne, udforme primitive værktøjer, lave lerkar, væve tekstiler eller skyde med bue og pil. Aktiviteterne varierer efter sæson, og mange af dem udføres sammen med formidlere, som er klædt i tøj fra perioden, og som opfører sig som mennesker fra den pågældende tid.

    Formidlerne er ofte professionelle skuespillere eller specialuddannede museumsformidlere, og de spiller en central rolle. De fortæller historier, demonstrerer teknikker, holder små workshops og engagerer publikum i samtaler om alt fra handel og landbrug til tro, teknologi og familieforhold i historiske tider. Det skaber et dynamisk møde mellem nutid og fortid og gør, at man som gæst oplever kulturen frem for blot at læse om den.

     

    Strijp-S

    Strijp-S er et af de mest ambitiøse byudviklingsprojekter i Holland og et mønstereksempel på, hvordan tidligere industriområder kan omdannes til moderne, kreative bydele. Området var i sin tid et lukket industrikompleks, som var ejet af Philips, og hvor almindelige borgere ikke havde adgang. Her udviklede og producerede virksomheden nogle af sine mest banebrydende teknologier, og komplekset fungerede nærmest som en by i byen med egen infrastruktur, bygninger, værksteder og forskningsfaciliteter.

    Efter Philips’ udflytning åbnede muligheden sig for en total gentænkning af området. I dag er Strijp-S et levende kvarter med en blanding af boliger, kontorfællesskaber, designstudier, musiksteder, caféer, restauranter og kulturinstitutioner. Mange af de gamle fabriksbygninger som Klokgebouw, Veemgebouw og Machinekamer er bevaret og ombygget med respekt for deres industrielle udtryk. Resultatet er et område, hvor beton, stål og rørgange møder varme, moderne materialer og innovative funktioner.

    Strijp-S spiller også en central rolle i kulturelle og kreative events. Under Dutch Design Week er området et af de vigtigste knudepunkter, hvor internationale designere udstiller møbler, installationer, digitale kunstformer og eksperimentelle projekter. Kreative virksomheder, startups og kulturaktører har gjort Strijp-S til et springbræt for innovation, og området er blevet kendt som Eindhovens kreative motor. Derudover opfattes Strijp-S som en social og urban legeplads, hvor byrummet bruges aktivt af beboere og besøgende.

     

    Evoluon

    Evoluon er en af Eindhovens mest iøjnefaldende bygninger, og den er et værk, der stadig fremstår som et symbol på teknologisk optimisme og futurisme, selv om den har en del år på bagen. Den gigantiske skålformede bygning blev opført i 1966 af Philips som et interaktivt, fremtidsorienteret videnskabsmuseum. Bygningens design, der minder om et landende rumskib, var banebrydende for sin tid og blev hurtigt et vartegn for byen og for Philips’ identitet som teknologisk pioner i Holland.

    Indenfor var museet oprindeligt fyldt med interaktive udstillinger om alt fra elektronik og telekommunikation til rumfart og moderne videnskab. Inspireret af internationale science centres lagde Evoluon vægt på praktisk hands-on læring, hvilket gjorde det til et af de mest populære museer i landet gennem 1970erne og 80erne. Da museet senere lukkede, blev bygningen anvendt som konference- og eventcenter, men dens ikoniske status blev bevaret. Den blev et symbol på Eindhoven som byen, der opfandt fremtiden, og den står som et vigtigt eksempel på futuristisk 1960er-arkitektur i Europa.

    Efter en større revitalisering har Evoluon igen fået en kulturfunktion som museum og oplevelsescenter med fokus på forholdet mellem mennesker og teknologi, fremtidsvisioner og bæredygtighed. Den karakteristiske bygning er dermed fortsat et sted, hvor man kan opleve både teknologihistorie og moderne refleksioner om fremtidens samfund.

Ture fra byen

    Utrecht, Holland

    Utrecht

    Utrecht er en af Hollands største byer, og den ligger som en del af det befolkningsrige Randstad-område. Byens historie går tilbage til romerne, som i cirka år 50 anlagde et fort her, som blev kaldt Traiectum. Fortet fik også tilnavnet Ultra for at skelne det fra andre forter, og Ultra Traiectum blev med tiden til Utrecht. I 696 etablerede Sankt Willibrord et religiøst centrum på det forladte romerske fort med to kirker, og Willibrord blev Utrechts første biskop. Byen voksede, og i 1122 tildelte den tysk-romerske kejser Utrecht stadsret, og derved kunne borgerne bl.a. opføre en bymur.

    Der blev opført mange byhuse af sten i tiden derefter, og domkirken blev opført fra 1254 i den blomstrende handelsby. Flodarmen af Rhinen gennem byen blev dog mindre sejltur, og det betød, at handelen flyttede til primært Amsterdam. Utrecht beholdt dog sin religiøse betydning. Senere blev Freden i Utrecht indgået i byen i 1713, og i de seneste århundreder er Utrecht vokset med industrialiseringen.

    Læs mere om Utrecht

     

    Antwerpen Centraal

    Antwerpen

    Flamske Antwerpen er en storby, der er blevet rig på århundreders storstilet handel med hele verden, og det kan fortsat ses i dag med byens aktivitet og travle havn. Med Antwerpens strategisk gode beliggenhed, har den udviklet sig til at være en af Europas største.

    Bycentrum er smukt og præget af den rigdom, der er skabt gennem tiden i byens handelshuse. Fornemme bygninger på stribe ligger med Grote Markt som centrum. Det gælder blot om at gå på opdagelse i det centrale Antwerpen og nyde den fine arkitektur og den rare atmosfære, der er her.

    Kirker og bygninger er gennem tiden opført i varierende arkitektoniske stile, der kan genfindes i byen. Højdepunkterne i Antwerpens mange store kirker er for mange kunstværkerne, som blandt andet Peter Paul Rubens har skabt. Fra den gamle smukke arkitektur til nutidens moderne linjer udvikler byen sig nu. Det ses blandt andet i nogle af områderne ned til floden Schelde, og der bliver også udviklet langs de gamle havnebassiner tættest på centrum.

    Læs mere om Antwerpen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev