Utrecht Rejseguide

Domkirkepladsen
Domplein

Domplein er det historiske hjerte af Utrecht og et af de mest stemningsfulde byrum i byen. Pladsen markerer det sted, hvor Utrecht blev grundlagt som romersk militærlejr, og hvor byens religiøse og politiske centrum gennem næsten to årtusinder har ligget. Når man bevæger sig rundt på Domplein, fornemmer man tydeligt, hvordan lagene af historie ligger som et usynligt kort under fødderne — fra romerske fundamenter til middelalderlige klostre og de senere kirkelige institutioner, der formede Utrecht som by.

Pladsens mest markante træk er naturligvis den nære sammenhæng mellem Domtoren og resterne af Domkirken, hvor det åbne område mellem tårn og kirke markerer det skib, der styrtede sammen i stormen i 1674. Belægningen i sten følger de oprindelige konturer af kirkeskibet, hvilket giver Domplein sin karakteristiske, næsten ceremonielle rumfornemmelse. Herfra udgår flere af byens vigtigste gader, og derfor fungerer pladsen både som orienteringspunkt og symbolsk centrum.

Domplein har i århundreder været rammen om akademiske ceremonier, kirkelige processioner, markeder og offentlige begivenheder. I dag bruges pladsen til kulturelle aktiviteter, udendørs koncerter, højtidelige markeringer og byfester. Når solen står lavt over tårnets facade, eller når pladsen oplyses om aftenen, får området en næsten magisk atmosfære, der er værd at gå efter.

Domtårnet
Domtoren

Domtoren er Utrechts ubestridelige vartegn og det højeste kirketårn i Nederlandene med en højde på lidt over 112 meter. Tårnet blev opført i 1300-tallet som en del af den enorme gotiske domkirke, som dengang var tænkt som en af de største i landet. Dets arkitektur er rig på detaljer fra de høje spidsbuer til de karakteristiske gesimser og nicher, som tilsammen udgør et lærebogseksempel på senmiddelalderlig gotik. Når man står ved tårnets fod på pladsen Domplein, fornemmer man straks, hvilken betydning bygningen har haft i centrum af Utrecht gennem århundreder.

Indvendigt rummer Domtoren en af de mest imponerende samlinger af kirkeklokker i Europa. Tårnets klokkespil består af både middelalderlige bronzeklokker og et stort klokkespil, som fortsat bruges ved koncerter og særlige lejligheder. De tungeste klokker vejer flere tons, og lyden kan høres langt ud over Utrechts centrum. Det tekniske anlæg er i sig selv et historisk vidnesbyrd, som fortæller om håndværk, musiktraditioner og lokale ceremonier, der har udspillet sig her gennem næsten 700 år.

Besøgende kan vælge at bestige de 465 trin, der leder op gennem tårnet i flere etager. Undervejs passerer man klokkerummene, udsigtsniveauer og små platforme, hvor guider fortæller om tårnets konstruktion, restaureringer og dramatiske begivenheder som stormen i 1674, der ødelagde domkirkens skib. Når man når toppen, åbner udsigten sig i alle retninger og giver et panorama over Utrechts tage, kanaler og grønne områder. Her kan man også se på den unikke opdeling af kirkens dele, der var et resultat af stormen i 1674.

Domkirken (Sankt Martins Katedral)
Domkerk (Sint-Maartenskathedraal)

Domkirken i Utrecht, der ofte kaldet Domkerk, er en af Hollands vigtigste kirkebygninger og et hovedværk i fransk-inspireret gotik. Den blev påbegyndt i midten af 1200-tallet og opført over flere århundreder. Dertil kommer dens klostergård, der sammen med kirken, kapeller og korbygning giver et tydeligt indblik i middelalderens arkitektoniske ambitioner. Kirken var i århundreder centrum for den katolske magt i regionen og fungerede som sæde for biskopper og religiøse institutioner.

En af de mest markante begivenheder i kirkens historie er stormen i 1674, hvor et voldsomt uvejr fik det centrale skib til at kollapse. Det enorme rum blev aldrig genopført, og i dag er Domkerk derfor opdelt. Tårnet Domtoren står frit på sin egen plads, mens kirkens kor og tværskib ligger adskilt mod den anden side af Domplein. På selve pladsen markerer stenbelægningen konturerne af det oprindelige skib, og besøgende kan derfor få en fornemmelse af, hvor enorm kirken engang var.

Inde i kirken møder man et rum præget af høje hvælvinger, tynde søjler og et klart lysindfald, som er typisk for gotiske katedraler. Kapellerne langs siden rummer gravmæler for adelige, biskopper og borgere, og man finder et væld af historiske monumenter som fx mindetavler over middelalderlige kejsere, hvis indvolde eller hjerter blev begravet her. Koret er rigt udsmykket med træskærerarbejde og stengraveringer, som fortæller om kirkens rolle som magtcentrum i både religiøs og politisk forstand.

Efter reformationen blev Domkerk omdannet til protestantisk kirke. Mange katolske udsmykninger blev fjernet, men bygningen bevarede sin storhed og bruges stadig til gudstjenester, koncerter og universitetsceremonier. Den store klostergård ved siden af kirken, der er omgivet af gotiske arkader, er desuden et af byens mest fredelige steder.

DOMunder

DOMunder er en af Utrechts mest unikke seværdigheder, fordi den bringer besøgende direkte ned i byens ældste lag. Det arkæologiske oplevelsescenter ligger under pladsen Domplein, hvor man gennem udgravninger har blotlagt fundamenter og strukturer fra 2.000 års historie. Allerede i romertiden lå der et stort militært fort på stedet, og DOMunder gør det muligt at se dele af fæstningsmuren, porte og gulvlag, som stammer fra denne tidlige periode.

Et besøg begynder i et moderne udstillingsområde, hvor man får en introduktion til byens udvikling fra romersk garnisonsby til middelalderens religiøse centrum. Derefter går man ned i de mørke udgravninger med en særlig interaktiv lygte, som aktiverer lyspunkter, fortællinger og projektioner. Under jorden ser man rester af byens domkirkes oprindelige skib, som kollapsede under stormen i 1674, samt brudstykker af middelalderlige grave og fundamenter til tidligere kirkelige bygninger.

DOMunder formidler historien på en interessant og sanselig måde, hvor arkæologi, teknologi og fortælling smelter sammen. Besøgende kan selv tænde lys på genstande, lytte til historier fra forskellige tidsperioder og følge udviklingen af pladsen ovenover. Det er en af de få seværdigheder i Holland, hvor man fysisk kan gå på romerske sten og se spor efter århundreders ombygninger, branden, krige og naturkatastrofer.

Paushuize

Paushuize er en af Utrechts mest betydningsfulde historiske bygninger, fordi den er tæt forbundet med den hollandske pave Adrian VI, der er den eneste hollænder i historien, som er blevet pave. Huset blev opført i begyndelsen af 1500-tallet, mens Adrian endnu var i Utrecht, og det skulle fungere som hans repræsentative byresidens. Selvom Adrian aldrig nåede at flytte ind, fordi han blev kaldt til Rom, står Paushuize tilbage som et storslået renæssancepalæ, der afspejler hans status og den prestige, det indebar at være en fremtrædende teolog og kirkemand i perioden.

Arkitektonisk er Paushuize et imponerende eksempel på tidlig nederlandsk renæssance, hvor klassiske proportioner, elegante dør- og vinduesrammer og symmetriske facader skaber et harmonisk helhedsbillede. Indvendigt fremstår bygningen som et rigt dekoreret palæ, med store sale, udsmykkede lofter og detaljeret træarbejde. I flere af rummene er der stadig synlige rester af renæssancens udsmykning med blandt andet bemalede bjælker og stukkatur, som blev anset som luksus i sin tid.

I de følgende århundreder fik Paushuize skiftende funktioner, og det blev blandt andet brugt som bolig for adelige, officielle embedsmænd og kongelige gæster. I nyere tid har bygningen fungeret som repræsentationslokale for provinsen Utrecht, og den bruges stadig til officielle modtagelser, bryllupper, konferencer og kulturelle arrangementer. I dag er meget af interiøret restaureret med stor respekt for husets oprindelige stil, så besøgende kan opleve dets historiske atmosfære.

Sankt Peters Kirke
Pieterskerk

Pieterskerk er en af Utrechts ældste kirker og blev grundlagt i 1000-tallet som en del af et stort klosterkompleks. Kirken er et smukt eksempel på romansk arkitektur, og allerede når man træder indenfor, kan man se, hvordan de tunge buer, den solide stenkonstruktion og den enkle udsmykning afspejler middelalderens religiøse idealer. Det indre virker roligt og næsten asketisk, hvilket giver en særlig mærkbar kontrast til byens liv udenfor.

Kirken var oprindeligt en del af femkirkesystemet, hvor fem store kirker blev placeret i en religiøs korsform over Utrecht. Pieterskerk dannede den østlige del af dette kors og var tæt knyttet til både kirkelig magt og akademiske aktiviteter. I middelalderen fungerede det dengang tilknyttede kloster som centrum for lærdom, men disse bygninger er forsvundet gennem tiden.

Indeni Pieterskerk finder man flere arkitektoniske detaljer, der vidner om kirkens lange historie. Krypten, som er en af de ældste i Holland, står som et særligt højdepunkt og bruges i dag til blandt andet mindre udstillinger. Den enkle stenudsmykning og de smukke proportioner giver et sjældent indblik i en arkitekturperiode, der ellers ikke er stærkt repræsenteret i Nederlandene.

Sankt Johannes Kirke
Janskerk

Janskerk eller Sint-Jan er en af Utrechts ældre kirker. Den blev grundlagt omkring 1040, og gennem århundreder var den et af de kirkelig centre i byen. Bygningen bærer spor af flere byggeperioder fra den ældste kerne med romanske træk i form af massive mure og rundbuede åbninger til senere ombygninger og udvidelser, der tilføjede gotiske elementer. De kan i dag især ses i koret, og samlet står Janskerk som et vidnesbyrd om middelalderens arkitektoniske udvikling.

Indvendigt opleves Janskerk som en velproportioneret kirke. Skibet og tværskibet viser den enkle, men monumentale stemning fra de tidlige perioder, mens korområdet og enkelte tilbygninger bærer præg af den gotiske stil med højere hvælvinger og større vinduesåbninger. Krypten og øvrige bevarede rum giver indblik i kirkens lange funktion som kapitelkirke, hvor kanunnikerne stod for liturgi, gæstfrihed og uddannelse.

I kontrast til nogle andre middelalderkirker i byen fremstår Janskerk i dag uden en fremtrædende, stående tårnbygning som en del af sit ydre silhuet. Historien fortæller og viser, at der gennem tiden har været planer og enkelte tårnbyggerier på vestfacaden, men nutidens oplevelse er af en horisontal, tæt og urban kirke, der er pakket ind i kvarterets huse og grønne plæner.

Sankt Willibrord Kirke
Sint-Willibrordkerk

Sint-Willibrordkerk er en af Utrechts mest overraskende kirker og et sandt kunststykke inden for nygotisk arkitektur. Den ligger nærmest gemt mellem byens tætbyggede gader, og når man går ind, åbner der sig et farverigt, dramatisk og næsten teatralsk kirkerum. Kirken blev opført i midten af 1800-tallet af arkitekten Alfred Tepe, der var en af de drivende kræfter i den katolske nygotiske bevægelse i Nederlandene.

Indvendigt møder man en intens farverigdom med malede søjler, ornamenteret træværk, glasmosaikker og et overdådigt højalter udført med stor kunstnerisk omhu. Kirken er et af de bedst bevarede eksempler på den såkaldte Utrechtse School, hvor arkitektur, møblement og udsmykning blev skabt som én samlet kunstnerisk vision. Intet i kirkerummet står tilfældigt, idet alt blev designet til at understrege det vertikale, det dramatiske og det symbolske.

Kirken har også en rig liturgisk historie og var i mange år et centrum for katolsk genopblomstring efter reformationens lange periode med forbud mod katolsk gudsdyrkelse. I dag holdes der fortsat messer i traditionel, latinsk form, og mange besøgende kommer netop for at opleve denne autentiske atmosfære. Sint-Willibrordkerk er desuden kendt for sin fremragende akustik og bruges ofte til kor- og orgelkoncerter. Kirken er et skjult mesterværk i Utrecht og en af de mest overraskende oplevelser for besøgende, der ofte står målløse over den næsten middelalderlige intensitet.

Rådhuset
Stadhuis

Stadhuis på Stadhuisbrug er Utrechts rådhus og et sammensat kompleks af bygninger fra flere forskellige perioder. Udvendigt møder man en klassicistisk facade fra 1800-tallet, mens interiøret spænder fra middelalderlige kældre til moderne kontorer. Rådhuset har siden middelalderen været centrum for byens myndigheder og styre og har gennem årene været anvendt til alt fra retsmøder og bryllupper til ceremonier, bystyremøder og fejring af store begivenheder.

En af de mest interessante aspekter ved Stadhuis er, hvordan byens historie nærmest kan aflæses i murene. Under de nuværende bygninger findes rester af middelalderlige huse og gårdanlæg, som rådhuset gennem tiden blev bygget ind over. Flere af disse ældste dele er restaureret og kan besøges i forbindelse med guidede ture.

Indenfor findes flere ceremonielle rum med udsmykning fra forskellige perioder. Særligt bemærkelsesværdig er bryllupssalen, som mange lokale par har en personlig tilknytning til, samt de store mødesale, hvor kommunens politiske organer mødes.

Museum Speelklok

Museum Speelklok er et af verdens førende museer for selvspillende musikinstrumenter, og det er en institution, der kombinerer mekanik, kunsthåndværk og musikalsk kulturarv på en måde, man sjældent ser. Museet har rødder tilbage til midten af 1900-tallet, men udstillingerne bygger på en tradition for mekaniske musikmaskiner, der går helt tilbage til 1600- og 1700-tallene. Samlingen er omfattende og spænder fra små, fint ornamenterede musikæsker til meterhøje orgler med imponerende facader i træ, messing og farverige malerier. Mange af instrumenterne blev brugt ved folkefester, på markeder eller i adelige hjem, og hver gruppe af instrumenter repræsenterer sin egen epoke i den europæiske musik- og teknologihistorie.

Museet er indrettet i den tidligere Buurkerk, der var en middelalderkirke, som fungerede som sognekirke gennem århundreder. Kirkens gotiske arkitektur med høje hvælvinger, langhus og store vinduer giver en passende ramme om de selvspillende instrumenters klangunivers. De lyse murflader og rummets størrelse betyder, at mange af orglerne lyder lige så kraftfuldt i dag, som de gjorde på markedspladser i 1800-tallet. Det er en bemærkelsesværdig kontrast, at et tidligere religiøst rum nu er dedikeret til musikalsk underholdning, men kombinationen fungerer, og den forstærker oplevelsen af at træde ind i en levende historiebog.

En stor del af museets charme ligger i den interaktive formidling. I stedet for blot at udstille instrumenterne bag glas bliver de spillet på for publikum flere gange dagligt. Under de guidede ture demonstreres alt fra små selvspillende ure til store danseorgler, og man får et indblik i den snedige mekanik, der får musikmaskinerne til at spille uden menneskelig hånd. Selv for moderne besøgende, der er vant til digitale systemer, virker det næsten magisk at se, hvordan tandhjul, stifter, træskiver og lufttryk skaber komplekse arrangementer.

Oudegracht

Oudegracht er en af de mest markante og særegne kanaler i Holland, fordi den kombinerer middelalderlig infrastruktur med moderne byliv i en grad, man ikke ser andre steder. Kanalen følger en naturlig vandløbsrute, som allerede i romertiden blev brugt som en del af et forsvarssystem omkring fortet Traiectum. I middelalderen blev kanalen omdannet til en livsnerve for handel, hvor både kunne sejle helt ind i bymidten og losse varer direkte til bygningerne langs vandet.

Langs hele Oudegracht løber det karakteristiske to-niveau system, der er unikt for Utrecht. Over kanalen ligger gader og boliger, mens der under gadeplan findes de berømte werfkelder, som er lave kælderrum med porte direkte til vandet. Disse kajkældre fungerede som lager og arbejdslokaler for købmænd, håndværkere og skippere, og kombinationen af vandadgang og bybygninger skabte et yderst effektivt handelsmiljø. Over 700 sådanne kældre eksisterer stadig, og mange af dem er fredede.

I dag har Oudegracht skiftet karakter fra handelsområde til kulturelt centrum. Mange af de gamle kajkældre er omdannet til hyggelige caféer, restauranter, atelierer og butikker, og især om sommeren sidder folk på kajkanterne helt nede ved vandet. Kanalens rolige vand, de gamle broer og de smalle huse giver området en næsten eventyrlig stemning, og det er et af de mest populære steder for både lokale og besøgende. Kanalture med båd giver mulighed for at se denne del af Utrechts arkitektur og kulturliv fra vandsiden.

Ud over sin skønhed fortæller Oudegracht også en vigtig del af Utrechts historie. Det var langs denne kanal, at store dele af byens økonomi og hverdagsliv udfoldede sig i århundreder, og meget af byens identitet udspringer af netop handel, håndværk og det tætte forhold til vandet. Når man i dag går en tur langs Oudegracht, går man i virkeligheden gennem et levende museum, hvor strukturer og bygninger fra middelalderen stadig er i aktiv brug.

Sankt Katarina Katedral
Sint-Catharinakathedraal

Sint-Catharinakathedraal er en imponerende gotisk kirke, som i dag fungerer som katolsk domkirke i bispedømmet Utrecht. Kirken blev grundlagt som klosterkirke for karmelitermunke i 1400-tallet og har siden gennemgået flere ombygninger, hvor særligt den gotiske struktur og de store vinduespartier præger bygningens udseende. Kirkens beliggenhed tæt på Museum Catharijneconvent i et gammelt kloster gør den til en del af et historisk kirkeligt område, der i århundreder har været centrum for katolsk kultur.

Indvendigt har kirken en lys og luftig karakter på grund af både de høje gotiske søjler og de fine glasmosaikker, man kan se her. Alterområdet er udsmykket med kunstværker fra flere epoker. Der er blandt andet skulpturer og malerier, som afspejler den katolske kirkes skiftende stilperioder gennem historien. Der er også bevaret en række gravmonumenter og epitafier, som giver indblik i de historiske personer, der har været knyttet til kirken.

Kirken blev i 1800-tallet udpeget som domkirke. Det skete efter, at Sint-Martinuskathedraal havde mistet denne status. Rollen som domkirke tilførte kirken en ny betydning og førte til en række tilpasninger i interiøret, som skulle afspejle dens nye status. Domkoret er særligt smukt, og de liturgiske møbler er rigt udskårne og udført med stor håndværksmæssig omhu.

Katarina Klostermuseum
Museum Catharijneconvent

Museum Catharijneconvent er Hollands nationale museum for religiøs kunst og kultur, og det ligger i et tidligere middelalderligt kloster. Bygningen, som går tilbage til 1400-tallet, er i sig selv et museumsværdigt historisk monument med klostergange, gårdhaver og stemningsfulde rum, der giver de udstillede genstande en autentisk ramme. Museet fortæller historien om både katolsk og protestantisk religion i Nederlandene og giver et unikt indblik i landets spirituelle udvikling.

Samlingerne spænder fra middelalderlige relikvieskrin, altertavler og håndskrifter til moderne religiøs kunst. Et af museets højdepunkter er de overdådigt udførte kirkeskatte og liturgiske klæder, som viser en rigdom og en detaljegrad, der hører til blandt de fineste i Europa. Museets middelaldersamling er desuden en af de mest omfattende i landet. Museet formidler også religionens betydning i hverdagslivet gennem århundreder og viser, hvordan tro og kultur har påvirket hinanden fra ikonografi og kunsthåndværk til folkelige traditioner.

Centraal Museum

Centraal Museum er Utrechts hovedmuseum for kunst, historie og kultur og et af de ældste kommunale museer i Nederlandene. Museet blev grundlagt i begyndelsen af 1800-tallet og har i dag en meget bred samling, som spænder fra middelalderkunst til moderne installationer. Bygningerne, som museet holder til i, er selv historiske og blev oprindeligt brugt som kloster og fattighus. Senere er de blevet udvidet med moderne udstillingssale.

En af de mest markante samlinger på museet består af værker skabt af de såkaldte Utrecht-Caravaggisti, der var en gruppe nederlandske malere fra 1600-tallet, som rejste til Italien og lod sig inspirere af Caravaggios dramatiske lys- og skyggevirkninger. Flere af disse værker findes kun i Utrecht og regnes blandt de vigtigste eksempler på hollandsk barokmaleri. Derudover rummer museet en stor samling portrætter, møbler, kostumer, sølvarbejder og lokale historiske genstande.

Museet udmærker sig også ved sin omfattende samling af Gerrit Rietvelds møbler og designobjekter samt et stort arkiv med modeller, tegninger og breve. Dette materiale gør museet til et internationalt centrum for forskning i modernistisk arkitektur og design. Centraal Museum ejer og administrerer desuden Rietveld Schröderhuis, hvilket skaber en naturlig forbindelse mellem udstillingerne og Rietvelds ikoniske byggeri i Utrechts østlige bydel.

En anden vigtig genstand er det såkaldte Utrecht-skib, der er en velbevaret båd fra omkring år 1000, som blev fundet under udgravninger i udkanten af byen. Skibet giver et sjældent indblik i handel og transport i tidlig middelalder. Samlet set giver museets udstillinger et bredt og dybt billede af Utrechts udvikling gennem tusind år og gør det til et af landets mest varierede kulturhistoriske museer.

Sonnenborgh Museum & Observatorium
Sonnenborgh Museum & Sterrenwacht

Sonnenborgh er et unikt sted i Utrecht, fordi det kombinerer tre historiske funktioner. Det var både en bastion i byens befæstning, et astronomisk observatorium og nu også et moderne museum for naturvidenskab og meteorologi. Bastionen blev opført i 1500-tallet som en del af Utrechts forsvarsværker, og den massive murkonstruktion hviler stadig over den tidligere voldring med udsigt over det gamle byområde. Bygningen blev senere udbygget og omdannet til et center for astronomiske studier, og det er netop denne blanding af militærhistorie og videnskab, der gør stedet særligt spændende.

I midten af 1800-tallet blev Sonnenborgh udvalgt som observatorium for universitetet i Utrecht, og der blev opført flere kupler og teleskoprum på den gamle bastion. Observatoriet blev et centrum for forskning i astronomi, luftkemi og meteorologi. Flere af Hollands tidlige opdagelser inden for atmosfærens sammensætning og vejrforhold blev udført netop her, og stedet spillede en betydelig rolle i udviklingen af moderne meteorologisk videnskab. Selv de gamle instrumenter, som tidlige forskere brugte fra spejlteleskoper til måleinstrumenter for lufttryk og temperatur er bevaret og udstillet.

Museet fortæller historien om både astronomiens udvikling og om de mennesker, der arbejdede her. Besøgende kan lære om alt fra stjernebilleder og planeter til de tidlige metoder til vejrmåling. Der er særlige rum dedikeret til solen, stjernehimlen og meteorologiske fænomener, og flere af udstillingerne er interaktive, så gæster kan afprøve modeller, teleskoper og eksperimenter. På klare aftener afholder observatoriet stjernekiggerarrangementer, hvor man kan se Månen, planeterne og fjerne stjerner gennem historiske teleskoper.

Hollands Jernbanemuseum
Nederlands Spoorwegmuseum

Nederlands Spoorwegmuseum er et af Utrechts mest populære museer og ligger i den historiske Maliebaanstation, som i sig selv er et arkitektonisk smukt eksempel på hollandsk stationsbyggeri fra 1800-tallet. Museet fortæller historien om jernbanens udvikling i Holland og er indrettet som en kombination af museum, forlystelse og oplevelsescenter, hvilket gør det til et ideelt besøgsmål for både børn og voksne.

Museet har en stor samling historiske lokomotiver, togvogne og teknisk udstyr, hvoraf flere kan ses helt tæt på og i nogle tilfælde opleves indefra. Blandt højdepunkterne er de gamle damplokomotiver og kongelige togvogne, som viser jernbanens betydning for både industri, samfund og statslig repræsentation. En række udstillinger fortæller om jernbanens opfindelse, dens militære rolle og dens sociale betydning.

Flere af museets udstillingsrum er opbygget som tematiserede oplevelsesmiljøer, hvor besøgende kan rejse gennem historien via levende scenografier, film, lydeffekter og mekaniske installationer. Der er også en lille togbane, hvor børn kan køre en tur, samt et område, hvor man kan se, hvordan signalteknik og togdrift fungerer i praksis.

Rietveld Schröder Hus
Rietveld Schröderhuis

Rietveld Schröderhuis er et hovedværk i moderne arkitektur og et af de mest radikale bolighuse, der blev bygget i Europa i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev tegnet af arkitekt og møbeldesigner Gerrit Rietveld i 1924 til enkefru Truus Schröder, som ønskede et hjem, der kunne skabe frihed, fleksibilitet og afstand til traditionelle boligidealer. Huset ligger ved enden af en traditionel rækkehusbebyggelse, men bryder fuldstændig med omgivelsernes stil.

Bygningen er kendt for sin åbne planløsning på første sal, hvor vægge kan skubbes og drejes, så rummets funktioner ændrer sig efter behov. Farvesætningen med rød, gul, blå og sort afspejler De Stijl-bevægelsens idealer om klarhed, geometri og minimalisme. De mange horisontale og vertikale linjer skaber et næsten abstrakt udtryk, hvor arkitekturen selv bliver et kunstværk.

Interiøret er lige så gennemtænkt som facaden. Rietveld designede stort set alle møbler og funktioner i huset. Det gjaldt således borde, skabe, døre, håndtag, lamper og trapper. Mange af møblerne kan foldes ud eller transformeres, og sammen med de bevægelige vægge gør det huset til et ekstremt fleksibelt hjem, der var langt forud for sin tid. Den berømte Rød-Blå Stol findes her i sin oprindelige udgave sammen med flere andre af Rietvelds ikoniske designs.

Huset blev erklæret UNESCO-verdensarv i år 2000, fordi det repræsenterer et kulminationspunkt for modernismens tidlige udvikling. I dag fungerer det som museum med guidede ture, hvor besøgende får mulighed for at opleve huset i brug og høre om samarbejdet mellem Rietveld og Schröder samt den livsfilosofi, der prægede indretningen.