Se på kortet
Cape Town Station, Adderley Street, Cape Town City Centre, Kapstaden, Sydafrika
Læs om byen
Cape Towns vidunderlige beliggenhed er måske den mest naturskønne af alle storbyers i verden. Det mere end 1 km høje Taffelbjerg danner sammen med Atlanterhavet en perfekt kulisse for udviklingen af den moderne storby, der i og uden for centrum tilbyder tilrejsende enestående oplevelser på Afrikas sydlige spids.
Den moderne sydafrikanske storby glimter som en diamant ved det renoverede havneområde Waterfront, hvor der er international stemning, forretninger, spisesteder og en række aktivitetsmuligheder.
Tæt derpå, rundt omkring i byen, ligger Cape Towns historiske bygninger, blandt andet landets ældste, fortet Castle of Good Hope, og mange fine opførelser på de centrale pladser og gader. I dette områder er der også mange interessante museer.
Naturen er tæt på en i Cape Town. Det store ocean foran byen, og bjergene bag ved. Af bjergene, bør man tage svævebaneturen til toppen af Taffelbjerget, hvorfra udsigten i alle retninger er fremragende og nærmest ikke til at forestille sig, før man har været der.
Cape Town er Kapstaden, byen ved Kap Det Gode Håb og det sydlige Afrika. Kap Det Gode Håb er det mest berømte sted, men Kap Agulhas længere mod sydøst er kontinentets sydligste sted. På turen dertil kan man tage forbi endnu noget, der understreger områdets mangfoldighed, pingvinkolonien i Simon’s Town.
Topseværdigheder
- Table Mountain/Tafelberg: Table Mountains er Cape Towns vartegn. Det kan overalt i byen, og på havet er det et pejlemærke ved landkending. Det flade plateau på det 1.085 meter høje bjerg er som en kolossal naturpark midt i storbyen, og man kan komme op på toppen på få minutter med svævebane fra Cape Towns centrum.
- Signal Hill/Seinheuwel: Fra Signal Hill-bjerget er der en vidunderlig udsigt over Cape Town og Table Mountain. På Signal Hill kan man se og høre den traditionelle Noon Gun, Middagskanonen, der skyder hver dag klokken 12:00.
- Victoria & Alfred Waterfront: Den ældste del af Cape Towns havn blev i 1990erne renoveret og ombygget til Sydafrikas mest besøgte attraktion - det smukke og spændende aktivitets- og underholdningsområde, man kan opleve i dag. Her er der en fin maritim stemning og flere aktiviteter.
- The Michaelis Collection/Michaelis-versameling: Dette er et kunstmuseum, som er indrettet i Cape Towns gamle rådhus fra 1755. Bygningen står smukt i den såkaldte Kapstadsrokoko. Museets samling har tyngde i hollandske og flamske malere fra flere århundreder.
- Bo-Kaap: Kvarteret Bo-Kaap blev efter slaveriets ophør hjemsted for store dele af regionens muslimske befolkning. I dag skildres deres kultur og historie på Bo-Kaap Museum, og kvarteret er bogstaveligt talt ganske farverigt. Det er nemlig kendt for de malede husfacader.