Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Mange starter en rejse til eventyrlige Thailand med en flyvetur til Bangkoks internationale lufthavn, Suvarnabhumi, hvis navn hentyder til det mytologiske ”land af guld”. Det kan ikke være en bedre velkomst, for overalt i Thailand er der nye vinkler på spændende overleveringer fra historien og ikke mindst guld, forgyldninger og udsmykninger i en righoldighed, hvis lige ikke ses mange steder.

Bangkok er en af Asiens store metropoler, og her er alt, hvad man kan forvente af en rigtig storby. Det gælder shopping, gastronomi og underholdning såvel som oplevelsen af smukke seværdigheder, spændende museer og mødet med thaierne på gaden og floden Chao Phraya.

Bangkoks store templer og paladser er de mest berømte seværdigheder med Grand Palace, Wat Pho og Wat Arun i spidsen. Det er steder, der er selvskrevne på en tur gennem Bangkoks kvarterer, og de er uforglemmelige med sine enestående udsmykninger og hver sine detaljer og kendetegn.

Nyd også det smagfulde thailandske køkken, der byder på alt fra afrundede smagsoplevelser til noget så stærkt, at vesterlændinge får både tårer i øjnene og sved på panden. Fisk og skaldyr er et godt valg, ligesom landets frugter er som et overflødighedshorn af sund og læskende mad.

Omegnen af Bangkok byder også på en rig variation af muligheder. Mange tager til historiske Ayutthaya eller sejler til sommerpaladset Bang Pa In, men der en også meget andet, der venter.

Topseværdigheder

    Grand Palace, Bangkok

    • Det Store Palads & Smaragsbuddhaens Tempel/Phra Borom Maha Ratcha Wang & Wat Phra Kaew: Dette er Bangkoks store palads med tempelanlægget Wat Phra Kaew, hvor Smaragsbuddhaen findes. Det er byens største seværdighed, og anlægget hører til blandt verdens mest bemærkelsesværdige bygningskomplekser. Komplekset blev opført af kong Rama I, der i 1782 havde efterfulgt kong Taksin på den thailandske trone.
    • Det Kongelige Bådmuseum/Royal Barge Museum: Allerede i Sukothai-riget i 1200-tallet sejlede de thailandske konger i processioner på vandet ved specielle lejligheder. Traditionen fortsatte i Ayutthaya og senere i Bangkok, hvor blandt andet den sidste enevældige konge sejlede i de smukke kongelige både i 1932. Dem kan man opleve på dette museum.

    Wat Pho, Bangkok

    • Pho Tempel/Wat Pho: Wat Pho er et meget stort tempelkompleks i det centrale Bangkok. Det blev opført under kong Petraja af Ayutthaya i perioden 1688-1703, og det er derved det ældste tempel i Bangkok. Det er her, Bangkoks enorme liggende Buddha findes. Buddhaen er med sine 46 meter i længden og 15 meter i højden den største i verden af sin art.
    • Det Gyldne Bjerg/Phu Khao Thong: Det Gyldne Bjerg er opført på tempelområdet for Wat Saket. Bjerget er Bangkoks højeste, og på toppen er der bygget en bygning med en stor, forgyldt chedi, hvori kong Rama V installerede et Buddha-relikvie i 1877. Fra bjerget er der en smuk udsigt over byens gamle centrum.

    Wat Arun, Bangkok

    • Daggryets Tempel/Wat Arun: Wat Arun betyder Daggryets Tempel, og navnet skyldes solstrålernes smukke refleksioner i templets porcelænskakler om morgenen, hvor stedet siges at være smukkest. Dog er det også en uforglemmelig oplevelse af se solen gå ned bag templets pranger.
    • Ananta Samakom Tronhal/Ananta Samakom Throne Hall: Ananta Samakom Tronhal blev opført i stilarterne italiensk renæssance og nyklassicisme, og meget af materialet er marmor fra Carrara. Højden på den centrale kuppel er 49,5 meter, og bygningen er 112,5 meter lang. Det er Bangkoks mest imponerende europæisk inspirerede bygningsværk.
    • Flere seværdigheder og mere infoKøb pdf-bogen om Bangkok her.

Andre seværdigheder

    Giant Swing, Bangkok

    • Den Store Gynge/Sao Ching Cha: Den Store Gynge er bogstaveligt talt en stor gynge, der blev opstillet i 1784 af Rama I til udførelse af en ceremoni til guden Shiva, der gyngede i himlen. Ved ceremonierne gyngede fire personer i op til 25 meters højde. I 2005-2006 blev gyngen genopbygget af nyt teaktræ, mens den oprindelige gynge er bevaret på nationalmuseet i Bangkok.
    • Bangkok Nationalmuseum/Bangkok National Museum: Thailands nationalmuseum er et af Sydøstasiens mest omfattende museer hvad angår samlingens størrelse og bredde. Nationalmuseet er indrettet i det tidligere residenspalads for den thailandske tronfølger.

    Chinatown, Bangkok

    • Den Kinesiske Bydel/Chinatown: Bangkoks kinesiske bydel blev grundlagt i 1782, da Bangkok blev hovedstad. Kongen anlagde Grand Palace, hvor der var kinesiske beboelser, og de blev flyttet til det nuværende Chinatown. På og omkring Yaowarat-gaden får man fornemmelsen af at være i Kina. Her er kinesiske gadeskilte, forretninger og restauranter.
    • Traimit Tempel/Wat Traimit: Templet Wat Traimit er kendt for sin gyldne Buddha, der blev udarbejdet for over 700 år siden i typisk stil fra Thailands Sukothai-periode. Buddhaen er udført i massivt guld, den er 3 meter høj og vejer hele 5,5 ton.

    Vimammek Palace, Bangkok

    • Vimanmek Palads/Vimanmek Palace: Dette palads blev opført i teaktræ og er derved et særligt byggeri grundet dets imponerende størrelse. I 1982 blev der åbnet for besøgende, da dronning Sirikit lod et museum for kong Rama V indrette her. Blandt de udstillede genstande er nogle af dem, kong Rama V hjembragte fra Europa.
    • Patpong: Patpong er Bangkoks berømte og berygtede indkøbs- og underholdningskvarter for hovedsageligt masser af udenlandske turister. Kvarteret består af hovedgaden Patpong 1, parallelgaden Patpong 2 og et stykke af gaderne Silom og Surawong. Et stort natmarked og barer er noget af det, man kan finde her.

    Oriental Hotel, Bangkok

    • Oriental Hotel: Oriental Hotel er Thailands ældste luksushotel og officielt åbnet i 1876. I dag er hotellet hovedsageligt indrettet i moderne bygninger, men den oprindelige fløj fra 1800-tallet er bevaret. Danske H. N. Andersen købte hotellet i 1881, og han mente, der var behov for et luksushotel i Siam. I 1887 åbnede han dørene for 40 nye værelser i en kategori, der ikke var set tidligere i landet.
    • Chao Phraya: En god måde at starte med at danne sig et indtryk af Bangkok er en sejltur på floden Chao Phraya, hvis navn betyder kongernes flod. Flere af Bangkoks største seværdigheder ligger langs floden, og der er gode og nemme muligheder for at komme ud at sejle.

    Siam Square, Bangkok

    • Siam Square: Siam Square er et af Bangkoks indkøbsområder. Selve Siam Square er et stemningsfyldt mylder af små og større gader med forretninger, restauranter m.v. Rundt omkring ligger der en række store shoppingcentre, og derfor er stedet et godt eksempel at opleve den hektiske storby.
    • Flere seværdigheder og mere infoKøb pdf-bogen om Bangkok her.

Ture fra byen

    Summer Palace, Bang Pa In

    • Bang Pa In: Det hyggelige Bang Pa In langs Chao Phraya-floden mellem Bangkok og Ayutthaya er det tidligere sommerpalads for de thailandske kongefamilier. Den bedste måde at komme hertil på er fra søsiden, som også kongerne tidligere gjorde. Man kan således sejle hertil fra både Bangkok og Ayutthaya og opleve stedets ro og skønhed.

    Ayutthaya, Thailand

    • Ayutthaya: Byen Ayutthaya var Thailands 2. hovedstad i kongeriget Ayutthaya, der blev grundlagt af kong Ramathibodi I i år 1350. Byen er en af de seværdigheder i Thailand, der er medtaget i UNESCO’s liste over verdens kulturarv, og her ligger bl.a. en lang række uforglemmelige templer som fx Wat Phra Si Sanphet og Wat Chai Wattanaram.
    • Nakhon Pathom: Nakhon Pathom regnes for at være Thailands ældste by, og dens navn betyder da også den første by. I dag er Nakhon Pathom en vigtig by for thaierne, og den domineres af verdens højeste buddhistiske bygningsværk, Phra Pathom-chedien, der måler 127 meter.

    Floating Market, Thailand

    • Damnoen Saduak Floating Market: En del af den thailandske lokalhandel foregik traditionelt på flydende markeder. I dag er der blot Damnoen Saduak tilbage af Thailands flydende markeder, og det er en stor oplevelse med et mylder af små både, der sælger bl.a. frugt og grønt fra de omgivende landområder.
    • Petchaburi: Petchaburi er en thailandsk by, der er lokal hovedstad i en provins af samme navn. Dens navn betyder diamanternes by, og her er da også nogle smukke ting at se. Der bor godt 25.000 indbyggere i byen, der ikke mindst er kendt for sit kongepalads.

    Khao Luang Cave, Phetchaburi

    • Khao Luang Grottetempel/Tham Khao Luang: Der er flere templer i grotter rundt omkring i Thailand, og at dem er Khao Luang få kilometer nord for Petchaburi blandt de absolut mest imponerende. Selve grotten er som en stor katedral med lysindfald fra oven.
    • Hua Hin: Hua Hin er en mondæn og populær badeby, som er velbesøgt internationalt og af thaier fra ikke mindst Bangkok. Hua Hins beliggenhed ved Den Thailandske Golf giver en fem kilometer lang sandstrand, som er centrum for byens attraktivitet og aktiviteter. En tur her er naturligvis et must ved et besøg, men der er også andre seværdigheder.

    River Kwai Bridge, Kanchanaburi

    • Broen over floden Kwai: Kwai-floden blev udødeliggjort med Pierre Boulles roman om et drama, der udspillede sig med sprængningen af broen over floden Kwai. Bogen er blevet filmatiseret, og melodien River Kwai March er også verdensberømt. I dag ser man den nye bro, der er bygget efter 2. Verdenskrig. Man kan også besøge JEATH-museet, hvor historien om den såkaldte Dødens Jernbane bliver skildret.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
[INSERT_ELEMENTOR id="31542"]
Shopping
Med børn
Gode links
Historisk overblik

    Thaiernes rødder
    Bosættelsen af det nuværende Thailand begyndte i nyere tid ved folkevandringer fra Kina for omkring 2.000 år siden. Gennem mange århundreder var området præget af mindre stater og spredte styreformer.

    I perioden var der dog også store statsdannelser; ikke mindst Khmerriget, der blev grundlagt i 800-tallet, og som dækkede hovedparten af både det nuværende Cambodja og Thailand. Khmererne kaldte i øvrigt thaifolket for siamesere, hvilket blev områdets kendenavn helt indtil 1900-tallet.

    Ayutthaya og den tidligere bosættelse
    l 1200-tallet blev thaifolket regeret fra thaiernes første kongerige, Sukothai, der efter en kort opblomstringstid allerede i 1300-tallet var et regionalt rige. Dets magt var i stigende grad overgået til kongeriget Ayutthaya, der blev grundlagt i 1350 og styret fra byen med samme navn nord for det Bangkok, der blev grundlagt som bosættelsen Thonburi i samme århundrede.

    Med sin beliggende tæt på mundingen af floden Chao Phraya var Bangkok strategisk vigtigt placeret for handelsvejene, og Ayutthaya-tiden var en vækstperiode for landet og for Bangkok. Det var i denne tid, der blev etableret handelsforbindelser med Europa.

    Bangkok blev en vigtig by allerede i Ayutthayas rige. Den lå i periferien og som indgangsport, hvilken gjorde den velegnet som toldsted.

    I 1500-tallet blev en del af Chao Phrayas løb rettet ud gennem den nu centrale Bangkok, hvorved vandvejen til Ayutthaya blev nemmere. Udenlandske både fra fx Europa deklarerede varer og passagerer ved passagen gennem Bangkok, hvor de også skulle deponere kanoner, før der blev givet tilladelse til at sejle videre til hovedstaden.

    Vesterlandske forbindelser blev skabt og styrket i denne tid. De første besøgende var portugiserne, der erobrede Malacca i 1511. Umiddelbart efter deres ankomst og bosætning af Malacca sendte de en delegation til den thailandske kong Ramathibodi II. Portugal opnåede handelsrettigheder efter fem år, og senere i århundredet fulgte Holland efter som den anden europæiske nation, der kunne handle med Ayutthayas rige.

    Ayutthayas fald
    Storhedstiden for den maritime handel i Ayutthayas tid var i sidste halvdel af 1600-tallet under kong Narai. Det lukrerede Bangkok på som forpost til residens- og regeringsbyen oppe ad floden.

    I 1664 havde Holland gennemtvunget en aftale om ikke mindst friere handel, hvilket fik Ayutthaya til at vende sig mod Frankrig for assistance i 1664. Franskmændene kom til at påvirke kong Narais regeringstid, der varede til 1688.

    I 1685-1687 blev Bangkoks befæstninger væsentligt udbygget med et nyt fort efter europæisk forbillede. Til forskel fra selve byen blev fortet anlagt på den østlige bred af Chao Phraya.

    Fortet blev bygget med vejledning fra den franske ingeniør De la Mare, som var en blandt mange franskmænd i byen på det tidspunkt. Den franske indflydelse var stor, og Alexandre, Chevalier de Chaumont var blevet udnævnt som kong Ludvig XIV’s første ambassadør i Siam.

    Fransk kultur, medicin, religion og uddannelse prægede samfundet, men det kom til et brat endeligt med kong Phetracha, der udråbte sig selv til konge i 1688, sendte franskmændene ud af riget og på det nærmeste lukkede Ayutthayas kontakt med Vesten. Bangkoks fort var i den forbindelse under en fire måneder lang belejring, der blev afsluttet med en aftale, der muliggjorde den franske tilbagetrækning. Fortet blev derefter revet ned efter den nye konges beslutning.

    Det følgende århundrede blev Ayutthaya løbende svækket, og i år 1767 overfaldt burmesere hovedstaden. De erobrede og brændte byen nærmest til ukendelighed. På trods af, at burmeserne efter kort tid blev fordrevet fra Ayutthaya, var hovedstaden en ruin, der blev opgivet at genopbygge.

    Den nye hovedstad
    Efter Ayutthayas ødelæggelser flyttede det thailandske militær med general Taksin i spidsen hovedstaden til Thonburi på den vestlige side af Chao Phraya-flodens løb ved det nuværende Bangkok.

    Taksin blev i den forbindelse landets nye konge; en status han havde til 1782, hvor han blev afsat og afløst af Rama I, der flyttede sit hof og sin administration til Bangkok på den anden side af Chao Phraya. Den officielle grundlæggelse af det nye Bangkok blev den 21. april 1782.

    Bangkok var dermed landets nye hovedstad. Rama I, der grundlagde det stadigt regerende Chakri-dynasti, anså Bangkok for at være et lettere sted at forsvare mod eventuelt kommende fjender end både Ayutthaya og Thonburi, idet burmeserne ville skulle krydse den forholdsvis brede Chao Phraya for at nå til byen.

    Der blev igangsat udgravning af en række kanaler, der siden blev benyttet som transportveje i den nye by; det er de såkaldte klonger, som der stadig findes nogle få af. Man kunne således sejle rundt i det meste af byområdet på den østlige side af Chao Phraya, og også i Thonburi blev der gravet klonger, så byerne samlet set voksede sammen.

    De store byggerier
    Som en del af udviklingen af hovedstaden lod Rama I det store anlæg ved Grand Palace og templet Wat Phra Kaew opføre. Byggerierne var stærkt inspireret af Ayutthayas arkitektur og anlæg, og stedet blev rigets nye og imponerende magtcentrum.

    Ud over disse anlæg samt administrationsbygninger til statens administration var perioden frem til midten af 1800-tallet præget af en rolig udvikling, hvor byen ikke for alvor tog skridt mod at være det absolutte centrum i landet, som Bangkok er i dag; blandt andet var Nordthailand stadig regeret fra Chiang Mai.

    Gennem 1800-tallet blev Bangkok og dens befolkning flere gange ramt af koleraepidemier. I 1820 døde omkring 20.000 af sygdommen, der igen ramte byen i 1849.

    I sidste halvdel af 1800-tallet kom der fart over byggerierne i Bangkok, og indbyggertallet steg. Kong Rama IV lod store anlægsarbejder udføre.

    Med efterfølgeren på tronen, kong Rama V, kom der yderligere gang i moderniseringen og udviklingen af byen, idet der blev investeret kraftigt i blandt andet retsvæsen og sundhedsvæsen, og der blev etableret en række uddannelsesinstitutioner.

    I denne tid blev en stor del af områdets megen landbrugsjord konverteret til beboelsesområder, og for at klare det efterfølgende pres på byens infrastruktur blev der anlagt mange nye veje, blandt andet på nogle af kanalerne, der blev fyldt op til lejligheden. Bangkoks første brolagte vej, Charoen Krung Road, blev åbnet i 1864, i 1893 åbnede jernbanen fra byen, og året efter kørte de første elektriske sporvogne.

    1900-tallet til i dag
    I 1932 blev Thailands nuværende konstitutionelle monarki etableret, og herefter blev en række nybygninger af offentlige institutioner grundlagt. Chiang Mai blev nu også en officiel del af Siam, som fortsat var Thailands navn.

    1932 var også året, hvor Memorial Bridge blev åbnet som forbindelse mellem Bangkok på Chao Phrayas østlige bred og Thonburi på den vestlige side. Broen markerede en ny udvikling med en klar forbedring af byens infrastruktur.

    Under 2. Verdenskrig var Bangkok besat af Japan, og byen blev udsat for allierede bombardementer udført med B-29 bombefly. Målene var ikke mindst den thailandske hovedstads jernbaner og havneanlæg. Den 5. juni 1944 blev et japansk militærhospital og politihovedkvarter ramt af bomber på en mission, hvis mål var den i 1932 åbnede Memorial Bridge.

    Efter krigens slutning blev de ødelagte bygninger hastigt genopbygget, og i det hele taget blev årtierne efter 2. Verdenskrig en tid med rivende udvikling i den thailandske hovedstad.

    Den 5. maj 1950 blev Bhumibol kronet som Thailands nye konge, Rama IX, og hans regeringstid er den længste blandt de thailandske konger.

    I 1960erne var Bangkok som flere andre steder i Thailand et refugium for primært amerikanske soldater under Vietnamkrigen, og derved blev byens status som regionens underholdningscentrum understreget.

    Indbyggertallet er siden eksploderet, og der er opført mange højhuse med beboelse og kontorer. Det stærkt stigende befolkningstal har medført en kraftig vækst i trafikken, der i en del år har været en af metropolens store udfordringer. Der er anlagt nogle S-togslinjer og en metro gennem centrum, og dette transportnet udbygges løbende.

    I 1980erne og 1990erne oplevede Thailand med Bangkok som lokomotiv en økonomisk boomperiode, der blev fundamentet for det moderne Bangkok, man møder i dag. Et væld af nybygninger skød op; blandt andet en del af de luksushoteller, som turister sætter stor pris på. Den store idrætsbegivenhed Asian Games blev holdt i Bangkok i 1998 som en af årets store arrangementer.

    Efter en nedgangstid i forbindelse med den økonomiske deroute i regionen i slutningen af 1990erne er udviklingen nu igen kommet i gang til glæde for både lokale og besøgende. Byens befolkningstal på omkring 14 millioner i hele storbyområder vidner om udviklingen siden primært 1800-tallets industrialisering og start på befolkningsvæksten.