Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Winnipeg er hovedstad og den største by i Manitoba, der sammen med Alberta og Saskatchewan er Canadas prærieprovinser. Som administrativt centrum kan man se provinsens regeringsbygninger i byen, som også har mange andre seværdigheder.

Arkitektonisk og kulturhistorisk spænder Winnipeg fra byens tidlige år til moderne bygningsværker. 1900-tallets begyndelse er repræsenteret med bl.a. Manitoba Club og Fort Garry Hotel, mens Canadian Museum for Human Rights står som et af byens nyere bygningsmæssige monumenter.

Der er meget kultur og sport i Winnipeg, som er vært for flere årlige festivaler som fx Winnipeg Folk Festival og Jazz Winnipeg Festival. Man kan også se store sportsarrangementer med lokale hold i bl.a. ishockey, baseball, fodbold og canadisk fodbold.

Winnipeg er charmerende, og det er en by, der er kendt i Canada som en af de gastronomiske storbyer. Blandt mange seværdigheder ligger her et særdeles stort udvalg af restauranter, der venter besøgende med fine smagsoplevelser.

Topseværdigheder

    Manitoba Legislative Building, Winnipeg

    • Parlamentsbygningen/Legislative Building: Manitobas smukke parlamentsbygning blev opført i beaux arts 1913-1920. Det er byens mest imposante offentlige bygning, og det var da også tiltænkt fra starten, at den skulle være et symbol på Winnipegs og Manitobas formåen.
    • Riels Hus/Riel House: Dette hus er tidligere residens for den berømte métis-leder, Louis Riel, der grundlagde Manitoba. Louis Riel boede i huset med sin familie 1868-1870, og det var også her, han lå to dage efter hans henrettelse i 1885. Huset er nu indrettet som museum.

    Forks Historic Port, Winnipeg

    • Forks Historiske Område/Forks National Historic Site: The Forks er betegnelsen for det sted, hvor floderne Red River og Assiniboine River løber sammen. Stedet blev allerede benyttet som møde- og handelsplads for 6.000 år siden, hvor den oprindelige canadiske befolkning kunne sejle nemt hertil ad floderne. I dag er der mange aktiviteter på området.

    Manitoba Museum, Winnipeg

    • Manitoba Museum: Manitoba Museum er provinsen Manitobas nationalmuseum, og samlingen beskriver på fornem vis kultur og natur i alle regioner fra nord til syd. Her er mange spændende skildringer og effekter. Blandt dem er en replika af skibet Nonsuch, hvis sejlads i 1668 ledte til etableringen af Hudson's Bay Company.

Andre seværdigheder

    St. Boniface Cathedral, Winnipeg

    • Skt. Bonifatius Katedral/St. Boniface Cathedral: St. Boniface Cathedral er et af Winnipegs mere besynderlige og arkitektonisk spændende vartegn. Midt i ruinerne af den tidligere kirkebygning fra 1908 ligger den moderne katedral, man kan ses i dag. De gamle kirketårne er gået til grunde, men den imponerende facade er bevaret.
    • Ross Husmuseum/Ross House Museum: Træhuset Ross House blev opført i 1854, og udover at være familien Ross’ bolig virkede det også som det første postkontor vest for de store søer i det østlige Canada. Huset er blevet fra sin oprindelige beliggenhed, men er ellers velbevaret.

    Canadian Museum for Human Rights, Winnipeg

    • Canadas Menneskerettighedsmuseum/Canadian Museum for Human Rights: Dette er et canadisk nationalmuseum, som blev etableret i Winnipeg i 2008. I den arkitektonisk spændende bygning skildres menneskerettigheder på flere måder i og udenfor Canada.
    • Seven Oaks Husmuseum/Seven Oaks House Museum: Dette hus er Manitoba-provinsens ældste, beboede hus. Det blev opført 1851-1853 med bl.a. sten, egetræ og bøffelhår som byggematerialer. Huset er indrettet som museum, hvor man bl.a. kan opleve interiør fra 1800-tallet.

    Assiniboine Park, Winnipeg

    • Assiniboine Park: Assiniboine Park er populær blandt Winnipegs indbyggere for dels en smuk og varieret natur og dels den lange række aktivitetsmuligheder, der er til rådighed under et besøg. Der er bl.a. en scene, en zoologisk have og en minijernbane.
    • Esplanade Riel: Denne esplanade er en fodgængerbro, der er opkaldt efter métis-lederen Louis Riel. Broen spænder over floden Red River, og den blev åbnet i 2004 som den første bro i Nordamerika med en restaurant på vejen over. Det elegante design stod Guy Préfontaine og Étienne Gaboury for.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
[INSERT_ELEMENTOR id="31542"]
Shopping
Med børn
Gode links
Historisk overblik

    Winnipegs tidligere historie med europæiske indbyggere var domineret af en lukrativ pelshandel, som North West Company stod for. Det var en så indbringende forretning, at organisationen helt indtil 1821 fysisk skaffede sig af med indvandrede, der ikke skulle begynde at opdyrke området eller tage en del af handlen fra den etablerede virksomhed.

    I 1821 blev North West Company og det konkurrerende Hudson’s Bay Company enige om, at en øget bosættelse kunne finde sted, og det trak mange nybyggere til.

    I begyndelsen af Winnipegs tid som by blev den omtalt som Red River Settlement, Assiniboia. I 1866 skrev den lokale avis, The Nor’wester, så navnet Winnipeg, som stammer fra de to ord ”win” og ”nipee”. Ordene er fra den originale canadiske befolkning, og de betyder Stedet med mudret vand.

    Nybyggernes landbrug begyndte fra 1840erne at være solide nok til at gøre en smule mindre afhængig af den altdominerende pelshandel. Der skulle dog fortsat gå til 1870erne, før der kom større volumen bag. I 1871 boede der kun 215 mennesker, men allerede tre år senere vare her 3.700.

    Der var gennem tiden opstået flere små bosættelser langs Red River, ud over Winnipeg var det bl.a. The Forks og Selkirk. Udover nybyggerne var der en befolkningsgruppe, métis-folket, der var et blandingsfolk af tidligt ankomne europæere og den originale canadiske befolkning. Métis-folket ville sikre sine rettigheder til ikke mindst områdets jord, og det kom til en opstand under ledelse af Louis Riel.

    Riel grundlagde Manitoba og fik det tilsluttet Canada som ny provins. Som canadisk provins kunne et opkøb af jord fra Hudson’s Bay Company begynde og derved sikre jorden for den nye provins og dets folk i stedet for en kommerciel ejer. Manitoba tilsluttede sig Canada i 1870, og Winnipeg blev regionalt center. I 1873 blev The Forks slået sammen med Winnipeg, og det var første større del af byens udbredelse.

    Mange nye indbyggere kom til i de følgende årtier. I 1891 rundede byen 25.000 i befolkningstal, og det steg eksplosivt til 200.000 1921. I denne boom-periode var der nærmest ingen ende på byens ambitioner, og det ses bedst ved opførelsen af parlamentsbygningen, Legislative Building, der stod færdig i 1920.

    Gennem de følgende årtier stilnede væksten af for igen at komme i gang efter 2. Verdenskrig. Der gik dog ikke lang tid, før der blev sat en midlertidig stopper for udviklingen. I 1950 kollapsede otte diger med højvande i Red River. Winnipeg blev oversvømmet, flere af byens broer blev ødelagt, og 75.000 mennesker måtte evakueres. Byen fik hjælp fra forbundsregeringen, og efterfølgende blev der anlagt foranstaltninger, så en lignende situation kunne undgås fremover.

    I dag er Winnipeg en charmerende og levende by, der er kendt i Canada som en af de gastronomiske storbyer. Blandt mange seværdigheder ligger her et særdeles stort udvalg af restauranter og venter de besøgende.