Se på kortet
Oslo, Norway
Læs om byen
Oslo er en hyggelig by med korte afstande mellem seværdighederne, der tæller kirker, museer, kongeslottet, det kendte rådhus og naturligvis Karl Johans Gate. Den gamle bydel, Kvadraturen, er der, hvor kong Christian IV etablerede Christiania, som blev startskuddet til det nuværende Oslo. I Kvadraturen ligger stemningsfulde 1600-talshuse, og i denne del ligger også fæstningen Akershus, der fra år 1300 var kongens residens.
Nærheden til vandet mærker og ser man mange steder. Den smukke plads foran rådhuset eller Operahusets tag hører til blandt de bedste steder at betragte Oslofjorden, der gennem tiden har bragt det maritime til byen. Begge steder valfarter turister og borgere, og de hører begge til byens mest populære steder at nyde solen fra.
Søfarten er på flere måder noget af det, Oslo er vokset på, og her udmærker byens museer sig på internationalt plan. Man kan fx gå om bord i Roald Amundsens polarskib Fram, se Thor Heyerdals flåder og besøge den norske vikingehistorie.
Oslo er også hovedstad for den fantastiske norske natur, og fra byen er der aldrig langt til de åbne vidder, bjergene og skovene, der supplerer vandet. Byens T-Bane er en af vejene dertil, hvor området ved Holmenkollen kan være et udgangspunkt.
Topseværdigheder
Rådhuset
Oslos monumentale rådhus er et af byens absolut mest berømte vartegn. Det blev opført af arkitekterne Arnstein Arneberg og Magnus Poulsson i perioden 1931-1950. Det dominerende på bygningen er de to firkantede tårne, der er henholdsvis 63 og 66 meter høje, og som står smukt og nærmest skulpturelt på rådhusets plads ved bunden af Oslofjorden.
Rådhuset er hvert år på den 10. december vært for uddelingen af Nobels Fredspris. Datoen er dødsdagen for svenskeren Alfred Nobel, som prisen er opkaldt efter.
Udsmykningen af rådhuset er udført af nogle af Norges bedste kunstnere, og de blev udvalgt gennem konkurrencer i 1930erne. Den 39 meter lange, 31 meter brede og godt 20 meter høje Rådhushallen er beklædt med marmor og udsmykket med samtidige motiver af blandt andet byen, landet og kongen.
Den smukke Bankettsalen er rådhusets fornemste repræsentationssal. Her er der portrætter af norske monarker og af glimt fra livet i Oslo på væggene. Munchrommet er, som navnet siger, opkaldt efter en udsmykning af den berømte nordmand, Edvard Munch, der er internationalt berømt for blandt andet værket Skriget. I rummet på rådhuset kan man se et stort maleri af Munch.
Omkring Oslo Rådhus er der også en del udsmykning. Man kan fx se den forgyldte Oslopige, Svanefontænen og gårdens figurer med symboler fra den nordiske mytologi.
Fridtjof Nansens Plads foran rådhuset er anlagt med en meget stringent storladen arkitektur. På rådhusets sydside mod Oslofjorden er der en fin udsigt til både bygningsværket og over fjordens dejlige natur. Herfra kan man i sæsonen tage vandbus til fx Bygdøy med de spændende museer, der ligger der.
Kvadraturen
Kvadraturen er navnet på kong Christian IVs moderne bydel fra anlæggelsen af Christiania i 1600-tallet. Byplanen var meget nytænkende i samtiden og inspireret af tiden med de vinkelrette gader, der siden har givet den navnet Kvadraturen.
Området opstod, da byens tidligere bebyggelse bogstaveligt talt gik op i røg under en brand. Husene var af træ, og for at undgå en gentagelse skulle Kvadraturens huse opføres i sten, hvilket ses i dagens gadebillede.
Operahuset
Oslos operahus åbnede i 2008, og det blev opført centralt og smukt beliggende ved Oslofjorden med få minutters gang fra Sentralstasjonen.
Byggeriet blev vedtaget i Stortinget i 1999 som en værdifuld markering af Norge som kulturnation og på samme tid understrege institutionen Den Norske Opera og Balletts betydning for kulturlivet i landet.
Selve Operahuset er designet, så der udvendigt er horisontale og skrånende flader, der udtrykker noget markant andet end de omgivende bygninger, hvilket giver en fornemmelse af en monumental og dramatisk arkitektur. I designet er store arealer indarbejdet for rekreative ophold og kig mod fx Oslofjorden.
I det indre er foyeren anlagt, så der er stort og varieret lysindfald, og også herfra er der en smuk udsigt mod Oslofjorden. I den smukke sal for hovedscenen kan der sidde 1.358 tilskuere, mens der ved operaens anden scene kan være 440. Derudover er der en prøvescene, der kan huse 200 gæster.
Blandt den indre udsmyknings højdepunkter er tilskuerrummet ved hovedscenen, der med træbalkoner og Norges største lysekrone er et meget elegant og imponerende rum.
Akershus Slot og Fæstning
Akershus er Norges store middelalderborg, som blev opført i 1299 af kong Håkon V Magnusson til forsvar af byen og området. Ved storbranden i Oslo i 1624 blev slottet ødelagt, og kong Christian IV besluttede at genopføre slottet i nederlandsk renæssancestil, hvilket skete i de følgende årtier. Omkring slottet blev der anlagt et forsvarsanlæg med bastioner.
Efter tabet af de norske områder, Jemtland, Härjedalen og Bohuslen til Sverige i 1600-tallet steg Akerhus’ militære betydning, idet fjendens grænse nu var meget tættere på fæstningen end tidligere.
I 1815 blev fæstningen nedlagt som egentligt forsvarsværk, men den blev og bliver brugt til repræsentative formål, og så er der forskellige museer på området. Fæstningen er stadig militært område, men en aktiv rolle er her ikke som i tidligere tider.
Vigelandsparken
Vigelandsparken, der også er kendt som Frognerparken, er et stort rekreativt område med plæner, vandrestier, udendørs sommerbad og Gustav Vigelands berømte skulpturanlæg. Vigelands anlæg består af ikke mindre end 214 skulpturer, som alle er udarbejdet af den produktive kunstner, som parken i dag er opkaldt efter. Gustav Vigeland skabte også tegninger til selve parken i første halvdel af 1900-tallet. De mange skulpturer er udformet i jern, granit og bronze.
Inden for Parkens smukke porte passerer man Vigelandsbroen med 58 figurer af mænd, kvinder og børn. Læg særligt mærke til den berømte vrede dreng, Sinnetagen, der tiltrækker sig megen opmærksomhed. Den store fontæne, hvor seks mænd bærer et vandtrug, viser i relieffer livets cyklus, og den 17 meter høje monolit i centrum for 36 skulpturer er på imonerende vis hugget i et stykke granit og rummer 121 figurer.
Frammuseet
Frammuseet er et udforskningshistorisk enestående museum, der er opkaldt efter det skib, som udstilles her. Hele museet er bygget omkring skibet Fram, der blev bygget i 1892 til Fridtjof Nansens polarekspedition, der varede fra 1893 til 1895.
Skibet blev igen anvendt på Roald Amundsens Sydpolenekspedition i årene 1910-1911. Man kan se og opleve Fram i museumsbygningen, der også fungerer som polarmuseum.
Det er meget spændende at gå rundt på skibet og se på de forhold, ekspeditionsdeltagerne levede under på de lange togter. Det var ikke luksuriøst, og med tanke på de opdagelsesmæssige resultater, de nåede, så er det ganske imponerende.
Vikingeskibshuset
Vikingskipshuset er et museum, der udstiller tre bevarede vinkingeskibe fra gravhøje i henholdsvis Gokstad, Oseberg og Tune. Skibene er bygget i 800-900-tallene og benyttet til fjord- og havsejlads. Museet viser også andre genstande fra vikingetiden.
Gokstadskipet er Norges største bevarede vikingeskib; det er fra slutningen af 800-tallet og udgravet i 1880. Osebergskipet er fra begyndelsen af 800-tallet og fundet i 1903, mens Tuneskipet blev udgravet som det første i 1867. Skibene giver et godt indtryk af vikingernes kunnen og deres sødygtighed, som i større både bragte dem rundt i Europa, ad Ruslands floder og til Nordamerika som de første europæere.
Munch-museet
Flere end halvdelen af den verdensberømte norske kunstner, Edvard Munchs, værker er ejet af Munch-museet, der igen er ejet af Oslo by. Edvard Munch testamenterede over tusind malerier og mane andre effekter til byen 1944, og i 1963 åbnede dette museum for offentligheden.
På museet kan man opleve Munch som pioneren inden for sin stilart gennem de mange værker, der er i samlingen. Det mest kendte er Skriget fra 1893, der viser sindsbilledet af moderne angstfyldte mennesker. Munch har dog også malet en række mere positive og farverige billeder, og af dem kan man fx se Vårpløying.
