Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Oslo er en hyggelig by med korte afstande mellem seværdighederne, der tæller kirker, museer, kongeslottet, det kendte rådhus og naturligvis Karl Johans Gate. Den gamle bydel, Kvadraturen, er der, hvor kong Christian IV etablerede Christiania, som blev startskuddet til det nuværende Oslo. I Kvadraturen ligger stemningsfulde 1600-talshuse, og i denne del ligger også fæstningen Akershus, der fra år 1300 var kongens residens.

Nærheden til vandet mærker og ser man mange steder. Den smukke plads foran rådhuset eller Operahusets tag hører til blandt de bedste steder at betragte Oslofjorden, der gennem tiden har bragt det maritime til byen. Begge steder valfarter turister og borgere, og de hører begge til byens mest populære steder at nyde solen fra.

Søfarten er på flere måder noget af det, Oslo er vokset på, og her udmærker byens museer sig på internationalt plan. Man kan fx gå om bord i Roald Amundsens polarskib Fram, se Thor Heyerdals flåder og besøge den norske vikingehistorie.

Oslo er også hovedstad for den fantastiske norske natur, og fra byen er der aldrig langt til de åbne vidder, bjergene og skovene, der supplerer vandet. Byens T-Bane er en af vejene dertil, hvor området ved Holmenkollen kan være et udgangspunkt.

Topseværdigheder

    Rådhuset, Oslo

    Rådhuset

    Oslos monumentale rådhus er et af byens absolut mest berømte vartegn. Det blev opført af arkitekterne Arnstein Arneberg og Magnus Poulsson i perioden 1931-1950. Det dominerende på bygningen er de to firkantede tårne, der er henholdsvis 63 og 66 meter høje, og som står smukt og nærmest skulpturelt på rådhusets plads ved bunden af Oslofjorden.

    Rådhuset er hvert år på den 10. december vært for uddelingen af Nobels Fredspris. Datoen er dødsdagen for svenskeren Alfred Nobel, som prisen er opkaldt efter.

    Udsmykningen af rådhuset er udført af nogle af Norges bedste kunstnere, og de blev udvalgt gennem konkurrencer i 1930erne. Den 39 meter lange, 31 meter brede og godt 20 meter høje Rådhushallen er beklædt med marmor og udsmykket med samtidige motiver af blandt andet byen, landet og kongen.

    Den smukke Bankettsalen er rådhusets fornemste repræsentationssal. Her er der portrætter af norske monarker og af glimt fra livet i Oslo på væggene. Munchrommet er, som navnet siger, opkaldt efter en udsmykning af den berømte nordmand, Edvard Munch, der er internationalt berømt for blandt andet værket Skriget. I rummet på rådhuset kan man se et stort maleri af Munch.

    Omkring Oslo Rådhus er der også en del udsmykning. Man kan fx se den forgyldte Oslopige, Svanefontænen og gårdens figurer med symboler fra den nordiske mytologi.

    Fridtjof Nansens Plads foran rådhuset er anlagt med en meget stringent storladen arkitektur. På rådhusets sydside mod Oslofjorden er der en fin udsigt til både bygningsværket og over fjordens dejlige natur. Herfra kan man i sæsonen tage vandbus til fx Bygdøy med de spændende museer, der ligger der.

     

    Kvadraturen

    Kvadraturen er navnet på kong Christian IVs moderne bydel fra anlæggelsen af Christiania i 1600-tallet. Byplanen var meget nytænkende i samtiden og inspireret af tiden med de vinkelrette gader, der siden har givet den navnet Kvadraturen.

    Området opstod, da byens tidligere bebyggelse bogstaveligt talt gik op i røg under en brand. Husene var af træ, og for at undgå en gentagelse skulle Kvadraturens huse opføres i sten, hvilket ses i dagens gadebillede.

     

    Operahuset, Oslo

    Operahuset

    Oslos operahus åbnede i 2008, og det blev opført centralt og smukt beliggende ved Oslofjorden med få minutters gang fra Sentralstasjonen.

    Byggeriet blev vedtaget i Stortinget i 1999 som en værdifuld markering af Norge som kulturnation og på samme tid understrege institutionen Den Norske Opera og Balletts betydning for kulturlivet i landet.

    Selve Operahuset er designet, så der udvendigt er horisontale og skrånende flader, der udtrykker noget markant andet end de omgivende bygninger, hvilket giver en fornemmelse af en monumental og dramatisk arkitektur. I designet er store arealer indarbejdet for rekreative ophold og kig mod fx Oslofjorden.

    I det indre er foyeren anlagt, så der er stort og varieret lysindfald, og også herfra er der en smuk udsigt mod Oslofjorden. I den smukke sal for hovedscenen kan der sidde 1.358 tilskuere, mens der ved operaens anden scene kan være 440. Derudover er der en prøvescene, der kan huse 200 gæster.

    Blandt den indre udsmyknings højdepunkter er tilskuerrummet ved hovedscenen, der med træbalkoner og Norges største lysekrone er et meget elegant og imponerende rum.

     

    Akershus Slot og Fæstning

    Akershus er Norges store middelalderborg, som blev opført i 1299 af kong Håkon V Magnusson til forsvar af byen og området. Ved storbranden i Oslo i 1624 blev slottet ødelagt, og kong Christian IV besluttede at genopføre slottet i nederlandsk renæssancestil, hvilket skete i de følgende årtier. Omkring slottet blev der anlagt et forsvarsanlæg med bastioner.

    Efter tabet af de norske områder, Jemtland, Härjedalen og Bohuslen til Sverige i 1600-tallet steg Akerhus’ militære betydning, idet fjendens grænse nu var meget tættere på fæstningen end tidligere.

    I 1815 blev fæstningen nedlagt som egentligt forsvarsværk, men den blev og bliver brugt til repræsentative formål, og så er der forskellige museer på området. Fæstningen er stadig militært område, men en aktiv rolle er her ikke som i tidligere tider.

     

    Vigelandsparken, Oslo

    Vigelandsparken

    Vigelandsparken, der også er kendt som Frognerparken, er et stort rekreativt område med plæner, vandrestier, udendørs sommerbad og Gustav Vigelands berømte skulpturanlæg. Vigelands anlæg består af ikke mindre end 214 skulpturer, som alle er udarbejdet af den produktive kunstner, som parken i dag er opkaldt efter. Gustav Vigeland skabte også tegninger til selve parken i første halvdel af 1900-tallet. De mange skulpturer er udformet i jern, granit og bronze.

    Inden for Parkens smukke porte passerer man Vigelandsbroen med 58 figurer af mænd, kvinder og børn. Læg særligt mærke til den berømte vrede dreng, Sinnetagen, der tiltrækker sig megen opmærksomhed. Den store fontæne, hvor seks mænd bærer et vandtrug, viser i relieffer livets cyklus, og den 17 meter høje monolit i centrum for 36 skulpturer er på imonerende vis hugget i et stykke granit og rummer 121 figurer.

     

    Frammuseet

    Frammuseet er et udforskningshistorisk enestående museum, der er opkaldt efter det skib, som udstilles her. Hele museet er bygget omkring skibet Fram, der blev bygget i 1892 til Fridtjof Nansens polarekspedition, der varede fra 1893 til 1895.

    Skibet blev igen anvendt på Roald Amundsens Sydpolenekspedition i årene 1910-1911. Man kan se og opleve Fram i museumsbygningen, der også fungerer som polarmuseum.

    Det er meget spændende at gå rundt på skibet og se på de forhold, ekspeditionsdeltagerne levede under på de lange togter. Det var ikke luksuriøst, og med tanke på de opdagelsesmæssige resultater, de nåede, så er det ganske imponerende.

     

    Vikingeskibshuset

    Vikingskipshuset er et museum, der udstiller tre bevarede vinkingeskibe fra gravhøje i henholdsvis Gokstad, Oseberg og Tune. Skibene er bygget i 800-900-tallene og benyttet til fjord- og havsejlads. Museet viser også andre genstande fra vikingetiden.

    Gokstadskipet er Norges største bevarede vikingeskib; det er fra slutningen af 800-tallet og udgravet i 1880. Osebergskipet er fra begyndelsen af 800-tallet og fundet i 1903, mens Tuneskipet blev udgravet som det første i 1867. Skibene giver et godt indtryk af vikingernes kunnen og deres sødygtighed, som i større både bragte dem rundt i Europa, ad Ruslands floder og til Nordamerika som de første europæere.

     

    Munchmuseet, Oslo

    Munch-museet

    Flere end halvdelen af den verdensberømte norske kunstner, Edvard Munchs, værker er ejet af Munch-museet, der igen er ejet af Oslo by. Edvard Munch testamenterede over tusind malerier og mane andre effekter til byen 1944, og i 1963 åbnede dette museum for offentligheden.

    På museet kan man opleve Munch som pioneren inden for sin stilart gennem de mange værker, der er i samlingen. Det mest kendte er Skriget fra 1893, der viser sindsbilledet af moderne angstfyldte mennesker. Munch har dog også malet en række mere positive og farverige billeder, og af dem kan man fx se Vårpløying.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Oslo her.

Andre seværdigheder

    Karl Johans Gate, Oslo

    Karl Johans Gate

    Karl Johans gate er Oslos centrale og berømte forretningsstrøg og pragtgade. Den er anlagt i 1826, og først senere blev den udvidet til en smuk boulevard mellem Stortinget og byens kongeslot.

    Karl Johans gate er opkaldt efter den første unionskonge i Norge-Sverige, der var franskmanden Jean-Baptiste Bernadotte, hvis navn som monark blev til kong Karl Johan.

    En særlig detalje ved Karl Johans gate er, at den nu er anlagt med varme under belægningen, så man kan promenere her hele året og derfor også, når sneen ellers ligger andre steder i Oslo.

     

    Oslo Domkirke

    Oslo Domkirke blev indviet i 1697 under navnet Vor Frelser Kirke. Ud over kirkens religiøse formål fungerede dens tårn i starten som udkigspost i det brandhærgede Christiania.

    Kirken er renoveret og ombygget markant i både 1800- og 1900-tallene, men helhedsindtrykket er dog fortsat den oprindelige kirke. Prædikestolen er fra 1699, og altertavlen, der er ført tilbage til sit originale udseende, er fra år 1700.

    Kirkerummets glasmalerier er udført af Emanuel Vigeland i perioden 1910-1916. Emanuel Vigeland er billedhuggeren Gustav Vigelands bror.

    Rundt om kirkens østlige ende ligger en lang arkade som en halvmåne. Arkaden blev opført i 1858, og de fungerede oprindeligt som byens basarhaller. De anvendes fortsat af forskellige små forretninger.

     

    Nasjonalgalleriet, Oslo

    Nationalgalleriet

    Nasjonalgalleriet er det norske nationalmuseums afdeling for kunst, og museet har da også landets største samling værker med vægt på tiden fra omkring år 1800 til i dag. Samlingen består både af norske, nordiske og internationale værker; ikke mindst malerier og skulpturer.

    I udstillingen kan man blandt andet opleve en meget fin samling af norsk kunst og anden skandinavisk og europæisk malerkunst fra 1800-1950. Blandt værkerne er fx flere af norske Edvard Munch.

     

    Astrup Fearnley Museet

    Astrup Fearnley Museet blev åbnet i 1993 af finansmanden Hans Rasmus Astrup. Dets egne permanente samlinger rummer norsk og international moderne kunst fra tiden efter 1945; blandt kunstværkerne er det arbejder af Andy Warhol, Damien Hirst og Jeff Koons. Der arrangeres også skiftende udstillinger fra samme periode.

    Museet lå tidligere i Kvadraturen, og det har siden 2012 ligger på Tjuvholmen i en moderne bygning tegnet til formålet af Renzo Piano. Der er to bygninger i komplekset, hvoraf den ene rummer permanente udstillinger og den anden skiftende.

     

    Kongeslottet, Oslo

    Kongeslottet

    Norges kongeslot ligger nærmest på toppen og for enden af hovedgaden Karl Johans gate. Efter sigende skulle kongen, Karl Johan, i sin tid selv have valgt beliggenheden under en ridetur.

    Slottet er opført af arkitekt Hans Ditlev Linstow i tiden 1827-1849 som norsk residens for den svenske unionskonge, der i 1849 var kong Oscar I. Den store bygning blev dog sjældent brugt, for kongens primære bolig var slottet i Stockholm.

    Først fra 1905, da det norske kongepar flyttede ind, blev slottet i Oslo fast kongeresidens, og i den forbindelse blev der gennemført en lang række forbedringer af bygningens indretning. Kongeslottet bebos fortsat af Norges kongefamilie, og der er ikke fast offentlig adgang hertil. Der er dog adgang til slottets park, hvor man kan se en del skulpturer, og i sommersæsonen er der arrangementer med åbent slot inklusive rundvisninger.

    Det Kongelige Slott er en pudset, trefløjet bygning i klassicistisk stil. Oprindeligt var slottet tænkt som en H-formet bygning, men af økonomiske årsager i byggeperioden blev grundplanet minimeret.

    Indvendigt er der flere stilretninger, hvilket ikke mindst skyldes den mere end 20 år lange byggetid. Fugleværelset, der er venterum før audienser, er smukt udsmykket i nationalromantik, mens Vestibylen er holdt i fornem klassicisme. Slottets mest pompøse sal er Ballsalen, der er 360 kvadratmeter stor og med 10,7 meter til loftet. Hvide vægge, forgyldte lister, himmelblåt loft og store, smukke lysekroner præger indtrykket.

     

    Bymuseet og Teatermuseet

    Oslo Bymuseum er et byhistorisk museum, der ligger i Frogner Hovedgård, som er færdiggjort i 1792 i sin nuværende form. Museet skildrer Oslos historie og kultur fra byens grundlæggelse til dagens moderne hovedstad. Her er mange spændende temaer, billeder og skildringer, som samlet giver en solid indførelse og overblik over de ting, der har bidraget til udviklingen af den norske hovedstad.

    På samme adresse som bymuseet kan man også opleve Oslos teatermuseum, der skildrer den varierede og betydende historie, som Oslos teaterliv har haft. Man kan se scenekunstens udvikling fra tidlige teatre til revy, opera og ballet.

    Museumsbygningen, Frogner Hovedgård, er en tidligere storgård, hvis jorder dækkede en stor del af Vigelandsparken og det nuværende Frogner, der er en bydel i Oslo. Gården blev opført i midten af 1700-tallet og udvidet i 1792. Siden 1896 har stedet været i kommunalt eje.

     

    Christiania Torv, Oslo

    Christiania Torv

    Christiania Torv er centrum i kong Christian IVs nye by, Christiania, der i dag kendes under navnet Kvadraturen. På torvet ligger Gamle Rådhus på hjørnet af Nedre Slottsgate og Rådhusgata. Det blev opført i 1641 som Christianias første rådhus.

    Rådhusfunktionen varede indtil 1733, hvorefter det har haft forskellige ejere. I tiden 1815-1846 havde landets højesteret til huse i bygningen.

    Overfor Gamle Rådhus ligger Rådmannsgården, der er fra 1626 og derved den ældste bevarede bygning i Kvadraturen. Det var her, byens rådmand havde hjemme. Midt på torvet kan man se skulpturen og springvandet Hansken.

     

    Holmenkollen

    Det smukke naturområde omkring Holmenkollen blev taget i brug i 1800-tallet som rekreationsområde, og i 1892 åbnede den berømte skibakke med navnet Holmenkollen.

    Holmenkollen ligger på toppen af en bakke, og selve skihoptårnet er 62 meter højt. Fra toppen, der ligger i 417 meters højde over havet, er der en imponerende udsigt over Oslo og det omgivende landskab.

    Hopbakken er ikke blot en turistattraktion, men også en aktiv del af norsk skisport. Der er således årligt tilbagevendende internationale skihopkonkurrencer på Holmenkollens bakke.

    Tager man toget til Holmenkollen, kan man på stationerne følge med i hvilken højde over havet, man har nået. Turen går også gennem smuk natur med udsigt til norske træhuse.

    Ved Holmenkollen ligger Skimuseet, der har en stor samling af ski og skiudstyr samt polarudstyr fra Fridtjof Nansen og Roald Amundsens polarekspeditioner.  Her er også effekter fra Norges afholdelser af de olympiske vinterlege i Oslo i 1952 og i Lillehammer i 1994. Der er også en simulator i området, hvor man kan forsøge sig som skihopper fra Holmenkollen.

     

    Bygdøy, Oslo

    Bygdøy

    Bygdøy er en halvø i Oslofjorden umiddelbart sydvest for Oslo centrum. Den er meget varieret med fornem beboelse, marker og skov, og så ligger en del af den norske hovedstads berømte museer her.

    Bygdøy var oprindeligt en ø, og indtil 1877 blev den kaldt Ladegårdsøen. Opfyldning har gjort den landfast med det norske fastland, hvilket skete omkring år 1800.

    Der er flere måder at komme til Bygdøy på; enten ad vejene hertil eller med bådene, der sejler fra området ved Oslos rådhus. En bådtur er den mest stemningsfulde transport, og på den får man også nogle fine kig over Oslos skyline.

     

    Norsk Søfartsmuseum

    Norges søfartsmuseums interessante udstillinger skildrer norsk søfartshistorie med generelle samlinger og temaer om fx polarforskning og hvalfangst. Med landets traditionsrige og stolte traditioner og nutid på verdenshavene er her mange spændende ting, temaer og effekter at gå på opdagelse i.

    Uden for museet ligger Roald Amundsens skib Gjøa, der blev benyttet ved gennemsejlingen af Nordvestpassagen i 1903-1906. Der er også andre både i den lille havn; fx en kopi af et vikingeskib.

     

    Kon-Tiki Museet, Oslo

    Kon-Tiki Museet

    Kon-Tiki Museet er et museum, der udstiller både og genstande fra eventyreren Thor Heyerdahls forskellige ekspeditioner. Selve Kon-Tiki er den tømmerflåde af balsatræ, som Thor Heyerdahl brugte til sin sejlads over Stillehavet fra Peru til Polynesien i 1947.

    På museet, der dokumenterer og beskriver Thor Heyerdahls rejser, finder man også sivbåden Ra II samt en række kulturgenstande fra turene. Her står også en kopi af en af de store skulpturer fra Påskeøen, som var et af de steder, Heyerdahl besøgte.

     

    Norsk Folkemuseum

    I parkområdet på Bygdøy ligger Norges største frilandsmuseum, hvor der er opført flere end 150 bygninger fra landets historie. Inspirationen var Nordiska Museet og Skansen i Stockholm, og museet blev oprettet i 1894.

    Den ældste bygning er stavkirken fra Gol, der oprindeligt er bygget omkring år 1200. Andre af de mange seværdige bygninger er Raulandstua fra 1300-tallet og den samlede bebyggelse, Gamlebyen, der giver indtryk af et bymiljø.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Oslo her.

Ture fra byen

    Eidsvoll, Norge

    Eidsvoll

    I byen Eidsvoll har en vigtig del af Norges parlamentariske historie udspillet sig. I Eidsvollbygningen (Magovegen 13) blev den norske grundlov nemlig udarbejdet i foråret 1814. Bygningen er en mindre herregård, hvor Carsten Anker boede. Rikssalen står som i 1814, og den har været museum siden 1850. Det resterende center blev oprettet af den norske regering i 1998.

    I Eidsvoll Gullverk (Odalsvegen), som ligger nordøst for selve byen Eidsvoll, blev der gravet efter de rige guldforekomster i 1750-1907. I den nedlagte mine kan man som besøgende selv vaske guld og beholde det, man måtte finde.

     

    Byrud Smaragdmine

    Byen Byrud ligger nord for Eidsvoll ved Mjøsa, der er Norges største indsø med 365 km². I slutningen af 1800-tallet fandt Evelyn Aston nogle smaragder i området. Hendes far, Edward Aston åbnede smaragdminen i 1899, og der blev sprængt og gravet efter de værdifulde sten indtil 1909.

    Der er i alt 300 meter minegange, og på højdepunktet arbejdede 30 mennesker her. Smaragdminen har kun åbent i sæsonen.

     

    Bragernes Church, Drammen

    Drammen

    Byen Drammen sydvest for Oslo blev i 1811 slået sammen af to landsbyer, Strømsø og Bragernes. Siden da er byen vokset betydeligt, og nu bor her over 90.000 mennesker.

    I Drammen er det værd at se det smukke rådhus for enden af det hyggelige Bragnernes Torg. Det er opført i 1871 efter tegninger af Oslo-arkitekten Eckhoff. Bygningen er meget dekoreret med stuk, og ikke mindst tårnet kan være inspireret af Oscarshall Slot i Oslo. Herfra kan man også se den nygotiske Bragernes Kirke (Cappelens gate 9).

    Ud over det er bycentrum hyggeligt, og byen er omgivet af meget smuk natur; ikke mindst floden og højdedraget Bragernesåsen umiddelbart nord for Bragernes Kirke.

    Gennem bjerget Bragernesåsen går der en 1.650 meter lang tunnel med seks snoninger kaldet Spiralen. En tur igennem bringer besøgende 150 meter op til udsigtspunktet Spiraltoppen øverst på bjerget, hvorfra man kan se ud over Drammen, Oslofjorden og det smukke landskab omkring. Spiraltoppen åbnede i 1961 i forbindelse med Drammens 150-års jubilæum. På toppen kan man se en af de tolv kanoner, der blev stillet op i 1905 efter Norges uafhængighed af Sverige.

    Det naturskønne område er også fortrinligt til at foretage spadsereture i. Man kan gå fra Bragernes Kirke mod Spiraltoppen. Skråt bag kirken starter zigzag-stien mod toppen. Fra mange steder på stien er der en mageløs udsigt over Drammen og fjorden, blandt andet fra Åspavaljonen midt på bjerget.

     

    Fredrikstad

    Byen Frederikstad blev grundlagt af kong Frederik II i 1567, og i 1660erne blev byen udlagt som Norges stærkeste fæstningsby.

    Fredrikstads gamle bydel, Gamlebyen, er en perle i Skandinavien som den eneste særdeles velbevarede og stadigt beboede fæstningsby. Voldene, voldgravene og de fremskudte bastioner er alle intakte, og det giver en enestående atmosfære med brostensbelagte gader, vindebro over voldgraven samt et væld af empire- og renæssancebygninger.

    På pladsen Kongens Torv kan man se en statue af kong Frederik II og det gamle rådhus, og på en tur i byen kan man blandt andet se Tøihuset (Tøihugaten 41) og Kongsten Fort (W. Blakstads gate), der stammer fra 1680erne.

    Uden for Fredrikstad, langs Riksvej 110 mod mod Skjeberg ligger Oldtidsvejen/Oldtidsveien, der er Norges mest koncentrerede samling af oldtidsminder fra stenalderen, jernalderen og bronzealderen. Nogle af de ting, man kan se, er meget rigt malede helleristningssteder, hvor de mange motiver forestiller mennesker, dyr, skibe, våben med mere.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn
Gode links
Historisk overblik

    Forhistorie og grundlæggelse

    Arkæologiske udgravninger i Oslo-området har resulteret i fund i form af kristne begravelser, som menes at datere sig til årene inden år 1000. Der er med fundene ikke et entydigt kendskab til byens start, der er fastsat til år 1000, hvor man mener, den første kirke blev opført. Oslo regnes dog for at være grundlagt som egentlig by med Harald Hardrådes første større anlæg i Oslo i 1049.

    De tidlige opførelser skete ved udløbet af Alnaelven, der lå centralt for transport over havet og ind i landet. Harald Hardråde lod en kongsgård og en kirke bygge.

     

    De første århundreder

    Oslo udviklede sig hurtigt til at blive en vigtig handelsby i området. Det skete samtidig med, at en produktion af skibe og landbrugsprodukter fandt sted. I denne tid, fx gennem 1100-tallet, blev der ligeledes etableret flere institutioner. Disse talte katedralskolen som byens førende uddannelsessted.

    Oslos status i det norske område blev ophøjet til hovedstad fra 1299. Det skete med kong Haakon V Magnusson, der som den første af landets konger tog permanent residens her.

    Tiden var også kommet til, at byen befæstes. Det skete fra år 1300 med Håkon V Magnussons byggeri af borgen Akershus, der fortsat troner mod Oslofjorden. Fæstningen blev primært bygget som værn mod truslen fra svenskerne mod øst, men Akershus blev også kongens residensslot.

     

    Byens lange nedtur

    1300-tallet var startet med byggeriet af Akershus, og det tegnede lyst for Oslos udvikling, at byen var hovedstad. Der gik dog ikke mange år, før optimismen forsvandt. I 1349 blev Oslo og Norge ramt af en pestepidemi, hvor halvdelen til op mod tre fjerdedele af indbyggerne omkom. Byen var i mange år efter præget af pestens ødelæggelser. Handelen faldt, mens kirker og kongelige bygninger forfaldt.

    I 1380 blev det svækkede Norge en del af Kalmarunionen og kom dermed i rigsforbund med Danmark, hvorfra landet blev regeret. De danske konger var også konger af Norge, og i mange århundrede blev landet derved regeret fra København, der etablerede sig som den førende by i Skandinavien.

    Med denne regeringsform blev Oslo ikke udviklet på samme måde, som hvis byen havde været hovedstad i et selvstændigt Norge. En del institutioner som fx højere læreanstalter lå i København, hvor en del nordmænd drog til for at tage sine uddannelser.

     

    1600-tallets Christiania

    Gennem de følgende århundreder brændte Oslo ned flere gange. Husene var ofte af træ med tørvetag, og det gav ilden gode vilkår. Efter storbranden i 1624 besluttede kong Christian IV at flytte byen til området ved Akershus fæstning og derved reelt etablere en ny by.

    Det var en moderne by, Christian IV ville opføre, og han var selv med i dens planlægning. Byen skiftede navn til Christiania, og for at undgå brande skulle bygningerne være af sten. Det blev et skifte for Oslo, der med Christiania så en ny begyndelse.

    Christiania blev anlagt med europæiske storbyer som forbilleder. Gaderne blev lagt vinkelret på hinanden, og de skulle være 15 meter brede. Der blev også opført høje forsvarsvolde rundt om bykernen, hvortil der var adgang gennem byens tre porte. 1600-tallets Christiania kan man fornemme i dagens bydel Kvadraturen, og her ligger blandt andet byens ældste rådhus, der blev opført under Christian IV i 1641.

     

    1700-1800-tallenes Oslo

    International handel med specielt England og Holland udviklede sig i tiden efter Christianias grundlæggelse, og stigende velstand prægede 1700-tallet.

    Det var også århundredet, hvor Trediveårskrigen rasede i Norden, og isoleret set gav det norsk økonomi et boom gennem landets betydelige skibsbyggeri. I 1716 blev byen angrebet af Sverige, som belejrede Akershus, der dog ikke faldt.

    Gennem 1800-tallet skete der en opblomstring i Oslo. Byens universitet blev grundlagt i 1813, og året efter blev unionen med Danmark opløst som følge af Napoleonskrigene, og Christiania blev Norges hovedstad efter København. Byen var endnu ikke stor, men den kom til at udvikle sig hastigt gennem 1800-tallet. I 1830 blev Oslo større end Bergen, og den var dermed landets største by.

    Den nye norske hovedstad blev regeringssæde og en af den svenske kong Oscar Is residensbyer. I 1825 startede man byggeriet af Oslos kongeslot, det stod færdigt i 1848. Andre institutioner blev også oprettet; fx Norges Bank, Børsen og i 1866 parlamentet.

    Fra midten af 1800-tallet var der stor økonomisk fremgang i Christiania, og det tiltrak folk fra hele landet, der håbede på bedre tider ved et liv i hovedstaden. Industrialiseringen startede fra området omkring Akerselven, og det gav økonomi til et egentligt byggeboom. Mange anlæg og institutioner blev opført i byen, der efterhånden kunne kaldes en større by. Oslo som by blev udvidet i 1859 og igen i 1878.

     

    1900-tallet til i dag

    Byens indbyggertal voksede fra 30.000 i 1850 til 230.000 i 1900. Mange arbejdede på de utallige fabrikker, der var anlagt under industrialiseringen, der også havde bragt jernbanen til hovedstaden.

    I 1905 blev unionen med Sverige ophævet. Christiania blev igen kongelig residensby, da den danske prins Carl blev Norges kong Håkon VII.

    Økonomisk gik det godt i Oslo indtil udbruddet af 1. Verdenskrig, der lagde en dæmper på udviklingen over hele Europa. I 1925 blev byens navn ændret fra Christian IVs Christiania til det oprindelige navn Oslo.

    Norge blev besat af Tyskland i 1940, og kongen og regeringen i Oslo bosatte sig i krigsårene i London. I de år indrettede tyskerne og de norske nazister sig i Akershus Fæstning. Det var også her, kommandant Josef Nichterlein endeligt tilbageleverede byen til den norske hjemmefront den 11. maj 1945.

    Efter 2. Verdenskrig var der stor bolignød i Oslo, og der blev sat storstilede boligbyggerier i gang i forstæderne. I 1952 kom den norske hovedstad på verdenskortet som vært for de Olympiske Vinterlege, der blandt andet fandt sted på Holmenkollens berømte skibakke. Norge var dog fortsat ikke at regne som den økonomiske stormagt, som landet er i dag.

    Det var i 1970erne, udvindingen af Norges store olieforekomster i Nordsøen startede, og det har medført en meget solid økonomi i det norske samfund, der ses og opleves i den moderne hovedstad Oslo. Siden 1980erne har Oslo oplevet et stort kulturelt løft, som har skabt en bred vifte af muligheder for besøgende. Det gælder blandt andet byens operahus, der i moderne arkitektur ligger mod Oslofjorden.