Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Krasnojarsk er en af Sibiriens store byer med over en million indbyggere. Den ligger smukt ved floden Jenisej, der udgør grænsen mellem Østsibirien og Vestsibirien, og dens centrale placering gør byen til et vigtigt sted på Den Transsibiriske Jernbane mellem Moskva og Vladivostok.

Byen blev grundlagt i 1628 af en gruppe anført af Andrej Dubenskij, som etablerede et fort som forsvar mod stammer i det, der var datidens grænseområde. Byen begyndte for alvor at vokse med etableringen af en vejforbindelse hertil i 1730erne og senere som vigtigt jernbaneknudepunkt.

Der er mange ting at se i Krasnojarsk i dag. Man kan opleve alt tidligere tiders typiske træhuse til moderne byggerier. Her er også en del smukke kirker, spændende museer og imponerende pladser og anlæg, der for det flestes vedkommende har et storladent præg fra det sovjetiske tid.

Omegnen af Krasnojarsk er præget af smuk taiga og naturen omkring Jenisejs løb. Man kan sejle på Jenisej og opleve den store flod fra søsiden, og naturen starter nærmest lige uden for bygrænsen. Stolby Naturreservat er et must, og ikke langt herfra ligger Krasnojarsks berømte vandkraftværk.

Andre seværdigheder

    Skt. Nikolaj Museumsskib, Krasnojarsk

    • Museumsskibet Sankt Nikolaj/Пароход-музей Святитель Николай: I centrum af Krasnojarsk ligger museumsskibet Sankt Nikolaj på land ved bredden af Jenisej. Skibet blev bygget i Tjumen i 1886 til flodtransport af gods og passagerer. Det var engang Jenisejs hurtigste skib, og det sejlede bl.a. mellem Krasnojarsk og Jenisejsk. I 1891 sejlede den fremtidige zar Nikolaj II med skibet, og senere var Lenin passager ombord.
    • Kristi Forklarings Kirke/Церковь Преображения Господня: I 1911 tegnede den lokale arkitekt, Vladimir Sokolovskij, denne kirke, der blev opført som katolsk sognekirke. Kirken blev lukket i 1936, og i stedet blev den brugt som radio- og tv-studie. Der blev indrettet koncertsal i kirken i 1982, og siden 1993 har kirken igen været kirke på samme tid til sted for det regionale filharmoniske orkester.

    Treenighedskatedralen, Krasnojarsk

    • Den Hellige Treenighedskatedral/Свято-Троицкий Собор: I 1831 ansøgte en borgerkreds om at bygge kirke med tilhørende kirkegård på dette sted. Planen blev godkendt, og kirken blev indivet i 1836 og igen i 1848, hvor kirkens varme vinterkapel stod færdigt. Den vedliggende kirkegård blev taget i brug i 1843. Kirkens design er et klassicistisk inspireret ydre med at smukt kirkerum.
    • Kristi Fødselskirke/Храм Рождества Христова: Denne kirke ligger i det folkerige Kirov-distrikt syd for Jenisej. En kirke blev kom første gang på tale i 1989, og idet alle byens kirker var forholdsvis små, foreslog ærkebiskoppen en 100 meter høj kirke med plads til 5.000 mennesker. Projektet blev skaleret ned til 46 meter i højden og 1.000 kirkegængere. Den imponerende kirke står som en moderne udgave af gamle russiske kirker i byzantinsk stil. Kirken blev indviet i 2012 af patriarken fra Moskva.

    Pushkin Dramateater, Krasnojarsk

    • Pushkin Dramateater/Драматический театр им. А. С. Пушкина: En teatertrup besøgte Krasnojarsk i 1852, og de opførte i stadigt stigende grad stykker i byen. Det ledte til grundlæggelsen af byens dramateater i 1873, hvor bystyret opførte et teater i træ. Det brændte i 1898 og igen i 1930 efter en genopbygning. Det nuværende teater er fra 1950erne, og her er der rig mulighed for at se forestillinger i teatrets varierede udbud.
    • Krasnojarsk Jernbanebro/Красноярский железнодорожный мост: Jernbanebroen over Jenisej er stedet, hvor Den Transsibiriske Jernbane kører mellem Vestsibirien til Østsibirien. Den første bro med et enkelt spor blev bygget 1896-1899, og den blev suppleret af en ny bro i 1930erne, da banen blev gjort dobbeltsporet. I 1990erne blev en tredje bro bygget, og derefter blev den første revet ned. Broernes længde er på knap en kilometer, og de ses fint fra både toget og fra Jenisejs bred i det centrale Krasnojarsk.

    Annunciation Cathedral, Krasnojarsk

    • Bebudelseskirken/Благовещенская церковь: Denne kirke er en smukt eksempel på kirkebyggeri fra det tidlige 1800-tal. Byggeriet gik i gang i 1804, og i 1808 stod den nedre vinterkirke færdig. Fire år senere kunne den øvre sommerkirke åbnes; der blev dog bygget på kirken indtil 1820erne. I den sovjetiske tid blev kirken anvendt som pelslager, indtil en fin restaurering blev gennemført i 1983.
    • Præstens Hus/Дом ксендза: Præstens Hus er et smukt træhus, der blev opført i 1911 som præstebolig for den samtidige nabobygning; menighedens katolske kirke. I dag er Præstens Hus indrettet som musikskole.

    Krasnojarsk Banegård

    • Krasnojarsk Banegård/вокзал Красноярск-Пассажирский: I de sibiriske byer langs Den Transsibiriske Jernbane er banegårdene altid vigtige knudepunkter, og det samme gælder i Krasnojarsk. Banegården ligger 4.098 kilometer fra Moskva og derved under halvvejs til endestationen i Vladivostok. Det første tog kom til byen i 1895. Den imponerende banegårdsbygning, man kan se i dag, blev opført i 1961.
    • Krasnojarsk Rådhus/Администрация города Красноярска: Rådhusbygningen i Krasnojarsk er en af byens store institutionelle opførelser. Det er rådhusets klokketårn, der er særligt kendt og står som et af byens vartegn. Det blev indviet i 2001 og bliver også kaldt Krasnojarsks Big Ben/Красноярский Биг-Бен efter tårnet i London. Før Krasnojarsk var det kun Moskva, der havde et egentligt klokkentårn blandt russiske byer.

    Krasnojarsk Opera og Balletteater

    • Statens Opera og Balletteater/государственный театр оперы и балета: Allerede fra 1897 har man kunnet høre operaer i Krasnojarsk. Dengang var det på byens teater, og en egentlig operatrup tog form fra 1924. Operaen og balletten i byen fik egen scene med den nuværende operabygning, der blev indviet i 1978.
    • Den Røde Plads/Красная площадь: Den Røde Plads i Krasnojarsk er et fint anlæg, der ligger som den vestlige afslutning på Karl Marx-gaden. Midt på pladsen står et 27 meter højt monument, der blev stillet op i 1977 til minde om dem, der faldt under kampe i byen i 1919-1920. Den 7. januar 1920 faldt 75 mand her på pladsen i kampe for etablering af det sovjetiske styre i byen, og der er en massegrav for dem som en del af anlægget.

    Fredagskapellet, Krasnojarsk

    • Paraskeva Fredagskapel/Часовня Параскевы Пятницы: På dette sted hævet over Krasnojarsk blev der først opført et vagttårn, og i 1805 blev det opført et trækapel her. I 1852-1855 blev det elegante stenkapel bygget, som man kan se i dag. Stedet er et af de bedste udsigtspunkter i Krasnoyarsk, og man har et panoramakig over den centrale del af byen herfra. Det var også her, den russiske maler V.I. Surikov ofte arbejdede med sine skitser.
    • Sankt Nikolaj Kirke/Храм святителя Николая Чудотворца: Dette er en mindre kirke, der blev opført 1902-1907 som en del af komplekset ved Krasnojarsks centrale byhospital. Fra 1930-1970erne blev kirken ombygget ad flere gange, mens en delvis restaurering skete i midten af 1990erne.

Topseværdigheder

    Revolutionspladsen, Krasnojarsk

    • Revolutionspladsen/Площадь Революции: Zar Nikolaj I godkendte en udviklingsplan for Krasnojarsk i 1828, og med den blev byens centrum flyttet mod vest. På byens gamle grænse blev denne plads anlagt som byens nye centrum. Efter planen med større opførelser omkring pladsen og byens katedral som et midtpunkt; den blve bygget 1845-1861. Under Sovjetunionen blev pladsen markant nyindrettet. Katedralen blev sprængt i luften i 1936 og erstattet af den regionale øverste sovjet, der stod færdig i 1956. Den er i dag Krasnojarsk Krais Administrationsbygning/Администрация Красноярского края. Omkring pladsen fik bl.a. de sovjetiske jernbaner og Aeroflot bygninger, og Det Universelle Videnskabelige Statsbibliotek/Государственная универсальная научная библиотека ligger her også. Centralt står byens statue af Lenin, der blev stillet op i 1970.

    Pokrovskij Katedralkirke, Krasnojarsk

    • Forbønnens Katedralkirke/Покровский Кафедральный Собор: Dette er Krasnojarsks smukkeste kirke og den ældste bevarede stenbygning i byen. Katedralen står som et smukt 1700-talsmonument i sibirisk barokarkitektur. Kirkens forløbere var af træ, og den sidste af dem brændte i 1773, og derefter blev den nuværende kirke opført med indvielse i 1795. Kirkens ydre er smukt og detaljerigt, og kirkerummet er både smukt og stemningsfuldt.
    • Krasnojarsk Regionale Museum/Красноярский краевой краеведческий музей: På dette museum kan man se forskellige aspekter af Krasnojarsk-områdets historie gennem arkæologiske fund, kirkekunst og naturhistorie. Museet har en del filialer ud over hovedsædet i Krasnojarsk. Museumsbygningen er en af byens mere karakteristiske. Den blev opført i egyptisk stil i årene 1914-1929, og efter en restaurering i 2013 står facaden som originalt ved åbningen.

    Surikov Kunstmuseum, Krasnojarsk

    • V.I. Surikov Kunstmuseum/Красноярский художественный музей им. В.И. Сурикова: Dette kunstmuseum er Krasnojarsks førende, og her kan man opleve mange smukke kunstværker fra ikke mindst russiske kunstnere. Museets smukke administrationsbygning ligger på ul. Parizhskoj Kommuny 20/ул. Парижской коммуны 20, hvor man også kan se russisk kunst fra 1700-1900-tallene. På Prospekt Mira 12/просп. Мира 12 kan man se kunst fra 1900-tallet i dag.
    • Skulpturgruppen Den Hvide Hest/Скульптурная композиция Лошадь белая: Den Hvide Hest er en symbolsk skulpturgruppe, der blev indviet i 2006. Hesten repræsenterer de russiske pionerer i Sibirien i form af det tidspunkt, hvor Andrej Dubenskij stod af sin hest netop her for at inspicere området. Dubenskij fandt stedet rigtigt og grundlagde Krasnojarsk. Statuen af hesten er udført af Aleksandr Artemov. Ikke langt herfra kan man i øvrigt også se et monument for Andrej Dubenskij.

    Ploshad Mira, Krasnojarsk

    • Fredspladsen/Площадь Мира: Denne plads ligger i den østlige del af centrum ved det sted, hvor Krasnojarsk blev grundlagt. Man kan se flere store bygninger her; bl.a. Museumscenter Ploshad Mira/Музейный центр Площадь Мира (Pl. Mira 1/пл. Мира 1), der blev bygget i Sovjetunionen som byens Leninmuseum, og Krasnojarsk Regionale Filharmoni/Красноярская краевая филармония (Pl. Mira 2B/пл. Мира 2Б). Ved indgangen til pladsen fra nordvest kan man se en bue, der blev rejst ved det sted, hvor et tårn fra byens oprindelige fort engang stod. Man kan også se et monument for Nikolaj Rezanov, der døde i Krasnojarsk i 1807. Han var adelsmand og stærkt involveret i planer for russisk kolonisering af Alaska og Californien.
    • Centralparken/Центральный парк: Centralparken i Krasnojarsk er et stort reakreativt område, der er et smukt og populært sted for byens borgere. Parken blev grundlagt i 1828 som en bypark ved Jenisejprovinsens guvernørs sommerpalads. Stedet var en skov med fyrretræer, og den er der stadig rester af, mens man også kan nyde forskellige forlystelser og se monumenter af bl.a. Pushkin og Maksim Gorky. Der ligger også en børnejernbane i parken.

    Surikov Museum, Krasnojarsk

    • V.I. Surikov Museum/Музей-усадьба В. И. Сурикова: Midt i Krasnojarsk ligger kunstneren Vasilij Surikovs smukke træhus, der siden 1948 har været indrettet som museum. Huset fra 1830erne er typisk for datidens byhuse i Sibirien og er derved interessant i sig selv. Det var her, Surikov blev født i 1848, og han boede her en del af årene, før han drog til hovedstaden Sankt Petersborg i 1868. I dag kan man se Surikovs hjem og en del af hans værker på museet.

Ture fra byen

    Jenisej, Dinvogorsk

    • Jenisej Flodsejlads/Енисейский Дивногорский паром: Krasnojarsk ligger ved floden Jenisej, der er den mest vandrige flod i Rusland. Floden strømmer fra syd til nord og munder ud i Ishavet. Den bliver brugt til flodtransport til mange byer langs flodens bredder og til godtransport mellem Krasnojarsk og oceanhavnen i Dudinka tæt på Ishavet. Fra centrum af Krasnojarsk kan man sejle på floden, og det er nemmest med rutebåden til Divnogorsk.

    Stolby Nature Reserve, Krasnojarsk

    • Stolby Naturreservat/заповедник Столбы: Tæt på Krasnojarsk kan man besøge Sibiriens storslåede natur i dette naturreservat. Området er let tilgængeligt og præget af et kuperet og skovklædt terræn afbrudt af smukke klippeformationer. Der er vandrestier i området, som er en del af det østsibiriske tajga, og man kan nyde oplevelsen af mange smukke planter, udsigter og måske noget af reservatets dyreliv.
    • Divnogorsk/Дивногорск: Divnogorsk er en by langs Jenisej, som blev grundlagt i forbindelse med byggeriet af Krasnojarsk Vandkraftværk tæt på byen. Der bor omkring 30.000 i byen, hvorfra man kan nyde udsigten til Jenisej. Nogle kilometer før Divnogorsk fra Krasnojarsk kan man i øvrigt stoppe i byen Ovsjanka/Овсянка, hvor der er et mindemuseum for forfatteren Viktor Astafjev, der blev født her.

    Krasnojarsk Kraftværk, Rusland

    • Krasnojarsk Vandkraftværk/Красноярская ГЭС: Floden Jenisejs enorme vandmængder giver energi til Krasnojarsk i form af kraftværket, der ligger sydvest for byen. Man kan nemt tage på en tur til kraftværket, og vejen dertil er utroligt smuk med bjerge og bakker, sving i den mægtige flod, birke- og fyrreskove og mageløse udsigtspunkter. Kraftværket blev bygget 1956-1972 og fungerer ved en 124 meter høj dæmning, der har skabt Krasnojarsk Reservoir/Красноярское водохранилище. Ved dæmningen kan man bl.a. se et skibshejseværk, der muliggør passager af dæmningen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    • KomsoMOLL/КомсоМОЛЛ, ul. Belinskogo 8/ул. Белинского 8, komsomall-krk.ru
    • Kvant/Квант, ul. Krasnoj Armii 10/ул. Красной Армии 10, tk-kvant.ru
    • Planeta/Планета, ul. 9 Maja 77/ул. 9 Мая 77, krs.planeta-mall.ru
    • TsUM/ЦУМ, ul. Karla Marksa 102/ул. Карла Маркса 102
    • Indkøbsgader: Prospekt Mira/просп. Мира
    • Marked: Centralmarkedet/Центральный рынок, Katjinskaja ul. 64/Качинская ул. 64

Med børn

    • Forlystelser: Tsentralnyj park/Центральный парк, ul. Karla Marksa 151/ул. Карла Маркса 151, centrpark.ru
    • Dyrepark, planter og forlystelser: Park Flory i Fauny Roev Rutjej/Парк флоры и фауны Роев Ручей, Sverdlovskaja ul. 293/Свердловская ул. 293, roev.ru
    • Legeland: Razvlekatelnyj tsentr/Развлекательный центр, Planeta/Планета, ul. 9 Maja 77/ул. 9 Мая 77, krs.planeta-mall.ru
    • Videnskab og eksperimenter: Newton Park/Ньютон Парк, Prospekt Mira 1/просп. Мира 1, newton-park.net
    • Natur: Zapovednik Stolby/заповедник Столбы, Karernaja ul./Карьерная ул., zapovednik-stolby.ru
    • Legepladser: Tsentralnyj Park/Центральный парк, ul. Karla Marksa 151/ул. Карла Маркса 151, centrpark.ru

Gode links