Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Kaliningrad har over 750 års historie i bagagen, og mange kulturer og folk har gennem årene påvirket og udbygget byen til det, den er i dag. Der er seværdigheder fra fra det nuværende Rusland, fra det tidligere Sovjetunionen og fra Kaliningrads fortid som tyske Königsberg.

Der er flere store pladser i byen, og kirker står ved flere af dem. Blandt dem er den smukke og centralt placerede Vor Frelser Katedral, der troner over byen og den nyligt anlagte Sejrsplads med sine forgyldte kupler. Katedralen er en moderne russisk-ortodoks kirke, der er opført med inspiration fra gamle russiske kirkebygninger.

I kontrast til Vor Frelsers guldkupler ligger Königsberg Domkirke, der var den tyske domkirke til slutningen af 2. Verdenskrig. Kirken stod før krigens hærgen som et naturligt centrum for bydelen Kneiphof, der i dag er historie. Domkirken blev også ødelagt under 2. Verdenskrig, men med årene er den blevet genrejst.

Fra den sovjetiske tid er der er blandt andet en perlerække af imponerende og smukt udførte monumenter for fx byens navnefar, Mikhail Kalinin, og de kosmonauter, der har sat byen på verdens rumkort. Men kan også se statuer af Lenin, Karl Marx og af Moder Rusland i Kaliningrads gader.

Topseværdigheder

    Vor Frelser Katedral, Kaliningrad

    Vor Frelser Katedral
    Храм Христа Спасителя
    Khram Khrista Spasitelja

    Den russiske præsident Boris Jeltsin lagde i 1996 grundstenen til Kaliningrads moderne, ortodokse Vor Frelser Katedral, der er den største kirkebygning i Kaliningrad-regionen. Guldkuplerne stråler over byen, og byggeriet er inspireret af både navnebroderen i Moskva og de historiske kirker i Suzdal og Vladimir. Den er således opført som en stiliseret udgave af disse traditionelle russiske kirker, der igen har fundet inspiration fra byzantinsk arkitektur.

    Den 73 meter høje Vor Frelser Katedral blev indviet af præsident Vladimir Putin og patriark Alexei II den 10. september 2006. Indvendigt kan man se et smukt og lyst kirkerum med en smukt udført ikonostas og kig til kirkens kupler.

    Området, Vor Frelser Katedral er bygget på, udgjorde tidligere messearealerne for Königsberg Tyske Østmesser, Deutsche Ostmesse Königsberg.

     

    Museet om Verdens Oceaner
    Музей Мирового океана
    Musej Mirovogo Okeana

    Dette oceanografiske museum er blandt de absolut førende på sit felt. Flere skibe udgør en væsentlig del af udstillingen; ikke mindst det videnskabelige forskningsskib Vitjaz/Витязь, der er bygget i Tyskland med navnet Mars. Her kan man blandt andet se resultater fra skibets russiske marine forskningstogter på verdenshavene i perioden 1949-1979.

    Andre spændende fartøjer er en isbryder, et fiskeskib og ubåden B-413. B-413 blev søsat i 1968 i Leningrad, og den indgik i den sovjetiske nordflåde i årene 1969-1990. 1991-1999 var B-413 en del af den russiske østersøflåde. Om bord i ubåden kan man se en udstilling om den russiske ubådshistorie.

     

    Königsberg Domkirke, Kaliningrad

    Königsberg Domkirke
    Кафедральный собор Кёнигсберга
    Kafedralnyj Sobor Kjonigsberga

    Domkirken i Königsberg blev opført i gotik i 1300-tallet. Den blev bygget centralt på byens midtpunkt, som bestod af øen Kneiphof. Kirken var historisk en af de store tyske kirker, og Kongeriget Prøjsens konger blev kronet her.

    Under 2. Verdenskrig blev kirken nærmest fuldstændigt ødelagt, så kun ydermurene stod tilbage. Fra 1990erne er kirken løbende blevet restaureret, og bygningen er nu under tag igen, og i 1995 kom der igen kirkeklokker i tårnet. Der er indrettet et meget interessant museum i kirken, og her kan man blandt andet se kirkens og kvarteret på Kneiphofs historie.

    Hele Kneiphof, der i dag hedder Kant Ø/Остров Канта, var indtil kampene under 2. Verdenskrig et travlt område med mange smalle gader og en meget tæt bebyggelse. Øen er nu udlagt som en park, hvor domkirken er eneste bygning. I parken kan man se en statue af hertug Albrecht, der var Prøjsens første hertug. Statuen blev oprindeligt rejst i 1891, den forsvandt i 1945 og blev reproduceret og genopstillet i 2005.

     

    Ravmuseet
    Музей Янтаря
    Musej Jantarja

    Ravmuseet bør være en af de ting, man skal nå under et besøg i Kaliningrad. Næsten alt verdens rav kommer fra Kaliningrad-regionen, og derfor er det naturligt, at museet med tusindvis af effekter ligger her.

    Smykker, ravstykker og kopier af nogle dele af Katarina den Stores berømte, historiske Ravkammer fra Sankt Petersborg er udstillet.

     

    Historisk Museum, Kaliningrad

    Det Regionale Museum for Historie og Kunst
    Областной Историко-Художественный Музей
    Oblastnoj Istoriko-Khudosjestvennyj Musej

    Dette museum blev grundlagt i 1946, og siden 1991 har det været indrettet i den tidligere teaterbygning ”Stadthalle” fra 1912. I ”Stadthalle” kunne der i sin tid være henholdsvis 1.600 og 400 tilskuere i stedets to sale.

    Museet formidler historie, kunst og natur i Kaliningrad-regionen. Blandt de mange interessante temaer er en fornem præsentation af den russiske storm på Königsberg i 1945.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Kaliningrad her.

Andre seværdigheder

    Sejrspladsen, Kaliningrad

    Sejrspladsen
    Площадь Победы
    Plosjtjad Pobedy

    Kaliningrads sejrsplads er dannet af oprindeligt to pladser, der før 1946 hed henholdsvist Siegesplatz (mod øst) og Hansaplatz (mod vest); de seneste år dog Adolf Hitler Platz. Pladsen blev under sovjettiden brugt til forskellige formål som fx 1. maj-parader. Centralt på pladsen stod tidligere en statue af den sovjetiske leder Vladimir Lenin, og der var anlagt betontribuner til tilskuere ved parader.

    I forbindelse med Kaliningrads 60 års byjubilæum i 2005 blev pladsen fuldstændigt renoveret. Centralt står nu en søjle omgivet af blomsteranlæg, springvand og flere af byens væsentlige bygninger. Kaliningrads 750-årige historie som tidligere tyske Königsberg er også markeret på pladsen ved en stjerne, der ligger i fortovet umiddelbart nord for søjlen.

     

    Königsberg Synagoge
    Кёнигсбергская синагога
    Kjonigsbergskaja Sinagoga

    Denne synagoge var en af tre i Königsberg. Den åbnede i 1896, men blev ødelagt under Krystalnatten i 1938. I 2011 startede en genopbygning, og 80 år efter ødelæggelsen blev den nuværende bygning indviet i 2018.

     

    Børsen, Kaliningrad

    Fondsbørsen
    Фондовая Биржа
    Fondovaja Birsja

    Fondsbørsen i Kaliningrad er opført i norditaliensk renæssancestil i årene 1870-1875. Arkitekten var Heinrich Müller, hvis bygning ikke blot blev benyttet som børs, men også til koncerter, politiske møder og andre arrangementer. Det mest kendte var det årlige børsmaskebal, hvor samfundets top mødtes.

    Fondsbørsen blev beskadiget under 2. Verdenskrig, og særligt blev de fleste af de dekorative elementer ødelagt. Bygningen blev restaureret i 1967.

     

    Ruslands Østersøflådes Stabsbygning
    Штаб балтийского флота РФ
    Sjtab Baltijskogo Flota RF

    Den russiske østersøflåde har hovedkvarter i Kaliningrad-regionen. Flådens skibe har hjemme i den isfri havneby Baltijsk/Балти́йск, der ligger ved Østersøkysten vest for Kaliningrad. Stabsbygningen for flåden ligger centralt i Kaliningrad, og det smukke hus var i den tyske tid byens hovedpostkontor.

    Foran bygningen ses en statue fra 2003 af Peter den Store, Памятник Петру I. Den er rejst i anledning af 300-året for denne zars grundlæggelse af Sankt Petersborg.

     

    Fiskerbyen, Kaliningrad

    Fiskerbyen
    Рыбная Деревня
    Rybnaja Derevnja

    Midt i Kaliningrad ligger et fyrtårn med nogle meget fotogene bygninger rundt om. Det er en del af den moderne bebyggelse ”Fiskerbyen”, der med en række bygninger stilmæssigt skal vise stilarterne i Königsberg gennem tiden. Stilarterne er fra den historiske teutoniske orden, gotik, klassicisme, barok, historicisme og modernisme.

    Fyrtårnet er centralt i bebyggelsen, og det fungerer også som udsigtstårn. I nogle af de andre bygninger finder man blandt andet et hotel og spisesteder.

     

    Korskirken
    Крестовоздвиженская церковь
    Krestovosdvisjenskaja Tserkov

    Korskirken, der på tysk hedder Kreuzkirche, blev opført 1930-1933. Det mest karakteristiske er tvillingetårnene og det store kors på facaden. Efter afslutningen af 2. Verdenskrig var kirken i det store hele ubeskadiget, og den blev en tid anvendt som autoværksted og senere som forarbejdningssted. I 1988 blev kirken overgivet til områdets ortodokse menighed.

    Kirken er i sig selv ikke en af byens kendte seværdigheder, men idet den står placeret mellem moderne boligblokke, giver det en særlig atmosfære. Dens interiør og indretning er også seværdigt. I stueetagen er den almindelige ortodokse kirkegang, mens det tidligere protestantiske kirkerum oven over er indrettet som et stort rum med en smukt udført ikonostas, der blandt andet har mange motiver udarbejdet i rav.

     

    Den Øverste Sovjet, Kaliningrad

    Den Øverste Sovjet
    Дом советов
    Dom Sovetov

    Den Øverste Sovjet er det markante kontorhøjhus i beton, der troner i centrum af Kaliningrad, umiddelbart øst for beliggenheden for det hedengangne slot i Königsberg.

    Bygningen blev i sovjettiden påbegyndt opført som Kaliningrad-regionens regerende forsamling, Den Øverste Sovjet. Til arbejdet deltog mange borgere som fx skoleelever i praktik med praktisk hjælp. Bygningen nåede sine ydre mål, men den blev trods det mægtige byggeri aldrig færdiggjort andet end ydermurene. Sovjetunionens omdannelse til Rusland kom til at sætte en stopper for byggeriet, der i forbindelse med byens jubilæum i 2005 blev malet og fik isat vinduer.

    Det er besluttet, at bygningen skal rives ned, men det vides ikke, hvornår dette skal ske. Nedrivningen af de mange kvadratmeter kontorareal skyldes blandt andet beslutningen om at genopføre slottet umiddelbart vest for Den Øverste Sovjet.

     

    Bunkermuseum
    Музей Блиндаж
    Musej Blindasj

    Sammen med et tilsvarende anlæg under pladsen Hansaplatz blev Lasch-Bunker bygget i 1939. I marts måned 1945 lod Otto Lasch, den øverstbefalende for det tyske forsvar af den såkaldte Fæstning Königsberg/Festung Königsberg, bunkeren indrette til beskyttelse af forsvarsstaben under deres arbejde. Med kapitulationen den 9. april var aktiviteten i bunkeren dog slut, og den blev åbnet som en del af Kaliningrads historiske museum i 1967.

    I dag kan man se en udstilling om stormen på Königsberg, billeder og kort over gadekampene i byen, og så kan man se rum 13, hvor Otto Lasch underskrev kapitulationen af byen klokken 21.00.

     

    Kongeporten, Kaliningrad

    Kongeporten
    Королевские Ворота
    Korolevskie Vorota

    Kongeporten er nok den smukkeste af de gamle byporte fra Königsberg-tiden. Porten er bygget 1848, og den blev gennemgribende restaureret i 2005.

    Königstor er smykket af skulpturer af kong Ottokar II, kong Friedrich I og hertug Albrecht. I dag er der indrettet et museum i byporten.

     

    Dramateatret
    Драматический Театр
    Dramatitjeskij Teatr

    Kaliningrads elegante dramateater er et resultat af en flot russisk ombygning af det tidligere tyske Dronning Luise Teater, der oprindeligt blev opført 1911-1912. Teatrets store sal og andre publikumområder er ganske imponerende.

    På en smuk plads overfor teatret står en statue af Friedrich Schiller, Памятник Шиллеру. Statuen er fra 1910, og indtil 1936 stod den i Königsgarten foran byens universitet. Dengang lå byens teater, Stadttheater, på nordøstsiden af netop den grønne plads Königsgarten.

     

    Monumentet til Kaliningrads Kosmonauter, Kaliningrad

    Monumentet for Kaliningrads Kosmonauter
    Памятный знак землякам космонавтам
    Pamjatnyj Snak Semljakam Kosmonavtam

    Dette himmelstræbende monument er for Kaliningrad-regionens kosmonauter, hvor Alexei Leonov er den mest kendte. Leonov var den første i verden, der udførte en rumvandring, hvilket skete den 18. marts 1965, hvor han på missionen Voskhod 2/Восход 2 var uden for rumskibet i 12 minutter.

    Monumentet er opført i 1980 og kaldes også for Aleksei Leonov Monument/Монумент Алексею Леонову.
    Man kan for øvrigt se den tidligere Scala-biograf i den første karré ved siden af monumentet i østlig retning mod bycentrum. Scala er fra den tyske tid og hedder nu Sarja/Заря.

     

    Kaliningrad Dukketeater
    Калининградский Театр Кукол
    Kaliningradskij Teatr Kukol

    Kaliningrad Dukketeater ligger i Kaliningrads Centralpark/Центральном парке, der udover dukketeatret også rummer et amfiteater, en forlystelsespark, legepladser for børn og mange grønne arealer. Det er naturligt, at parken er meget populær for byens familier.

    Dukketeatret er indrettet i den tidligere kirke, Dronning Luise Mindekirke/Кирха памяти королевы Луизы. Den er opført 1901 i nyromansk stil og opkaldt efter den prøjsiske dronning Luise von Mecklenburg-Strelitz. Selve parken var tidligere også opkaldt efter dronningen og hed Luisenwahl.

     

    Amalienau, Kaliningrad

    Amalienau
    Амалиенау

    Mellem de nævnte gader ligger kvarteret Amalienau, der er et fornemt eksempel på en eksklusiv forstad i Kaliningrads tyske fortid som Königsberg.

    Kvarteret blev i begyndelsen af 1800-tallet et landdistrikt under Königsberg, og forretningsmanden Gustav Schnell købte grunde i det, der dengang hed Hinterhufen. Schnell opkaldte området efter sin kone Amalie.

    I 1898 fik en del af Amalienau status som bydel i Königsberg, og i 1905 skete det for resten af kvarteret. I de år startede byggeriet af de mange villaer, der for hovedpartens vedkommende blev individuelt tegnet til beboerne, der tilhørte byens velstående klasse.

    Under 2. Verdenskrig skete kun få ødelæggelser i Amalienau, og derfor kan villaerne fortsat ses i dag, hvor mange er blevet renoveret for nylig.

     

    Centralmarkedet
    Центральный рынок
    Tsentralnyj Rynok

    En af de faste institutioner i russiske byer er et marked, og det har Kaliningrad naturligvis også. I midten af markedet er fødevarehallerne, hvor frugt, grønsager og russiske specialiteter er nogle af varerne.

    Rundt om fødevaremarkedet ligger utallige boder og forretninger med tøj, elektronisk, legetøj og nærmest alt andet tænkeligt.

     

    Wrangel Tårn
    Башня Врангеля
    Basjnja Vrangelja

    Wrangel Tårn er et af de gamle fæstningstårne i den tyske forsvarsring af byen. Tårnet er opført i 1853 og opkaldt efter feltmarskal Heinrich Wrangel. Fra 1928 har det haft andre end militære formål. I dag er der en café i tårnet, så det er nogle lidt atypiske rammer, man kan opleve over en kop kaffe eller en øl her.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Kaliningrad her.

Ture fra byen

    Zelenogradsk, Rusland

    Selenogradsk
    Зеленоградск

    Selenogradsk er en af de populære badebyer på kysten nord for Kaliningrad. Her tager storbyens borgere til i store mængder, når vejret er til promenader eller en tur på stranden.

    Selenogradsk blev badeby og kursted i byens tyske fortid som Cranz, og herfra kan man fortsat se en del villaer samt større forretnings- og beboelsesejendomme med videre. Mange af de gamle huse står fint renoveret, og de er tillige suppleret af mange nyopførelser fra de sidste årtiers Rusland.

    På en tur ad hovedgaden Kurortnyj Prospekt/Курортный проспект kan man opleve miljøer fra den gamle by samt cafeer og butikker, mens den nyligt anlagte promenade langs Østersøen giver frisk havluft og nem adgang til stranden, der strækker sig langs hele Selenogradsk.

     

    Kaliningrad Ravfabrik
    Калининградский янтарный комбинат
    Kaliningradskij Jantarnyj Kombinat

    Ved byen Jantarnij ligger verdens eneste ravmine, og herfra udgraves hovedparten af verdens rav. Ved minen kan man besøge en observationsplatform, hvorfra man kan se udgravningerne, og man kan selv prøve lykken i en bunke ravfyldt jord på samme sted.

     

    Svetlogorsk, Rusland

    Svetlogorsk
    Светлогорск

    Badebyen Svetlogorsk ved Østersøkysten er et af de store udflugtsmål fra Kaliningrad. Her ligger gamle smukke huse i grønne omgivelser samt naturligvis havet og promenaden langs det.

    I 1800-tallet blev Rauschen, som Svetlogorsk hed dengang, officielt en kurby, og blandt mange prominente besøgende var kong Wilhelm IV. Han var heri 1840, og han beordrede en forskønnelse af promenaden og området ved havet. Det styrkede blot byens turisme, hvilket også skete med jernbanens komme i år 1900.

    Byens mange huse fra 1800-tallet og det tidlige 1900-tal er typiske repræsentanter for den tyske badebystil langs Østersøen. Byens vartegn er Rauschens gamle vandtårn og sammenbyggede badebygning; Башня водолечебницы, og af andre seværdigheder er svævebanen/Канатная дорога, der leder fra byen til strandpromenaden neden for. På promenaden kan man se et af byens kendte kunstværker; soluret/Солнечные часы.

     

    Den Anden Forsvarsring
    Вторая линия обороны
    Vtoraja Linija Oborony

    I den prøjsiske tid var Königsberg en af de mest befæstede byer, og den havde den største garnison. Det var forhold, der fortsatte under Tyskland, og således kan man utallige steder i dag se rester af nu forhenværende forsvarsbyggerier.
    Den første bymur blev opført 1355-1370, mens den næste og betydeligt udbyggede forsvarslinje blev etableret med blandt andet raveliner, byporte og forter i 1600-tallet. I midten af 1800-tallet blev en forsvarsring på elleve kilometer konstrueret omkring Königsberg; i den var nye byporte med mere.

    Ud over disse bynære værker, blev der etableret den såkaldte Anden Forsvarsring bestående af tolv forter, fæstningen Friedrichsburg og andre anlæg. Forterne blev lagt op til 10 kilometer fra bycentrum og udgjorde samlet en forsvarslinje på flere end 40 kilometer.

    Forterne ligger fortsat i Kaliningrads landskab, og to af dem er åbne for besøg. Det drejer sig om forterne med numrene 1 (Stein) og 5 (Friedrich Wilhelm III).

    Fortet Stein er opkaldt efter friherren og statsmanden Heinrich Friedrich vom und zum Stein, mens fortet Friedrich Wilhelm III er opkaldt efter den prøjsiske konge af sammen navn.

     

    Kuriske Landtange, Kaliningrad

    Den Kuriske Landtange
    Куршская Коса
    Kursjskaja Kosa

    Den Kuriske Landtange er en nationalpark, der strækker sig fra Rusland i syd til Litauen i nord. Udgangspunktet er kystbyen Zelenogradsk, hvorfra hovedvejen gennem området udgår. Dens enestående kultur- og naturhistorie har gjort, at landtangen er repræsenteret på UNESCOs liste over verdensarv.

    Tangens bredde varierer fra cirka 400 meter til omkring 3.800 meter. Den er præget at et varieret kystlandskab med de karakteristiske og op til 60 meter høje vandreklitter. Stedet er desuden rigt på dyreliv, og millioner af trækfugle gør stop her.

    Langs hovedvejen ligger en række landsbyer, der er hyggelige og seværdige for deres placering og nærhed til vandet, som landsbyernes borgere gennem tiden har levet af.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    Akropol/Акрополь

    ul. Profesora Baranova 34/ул. Профессора Баранова 34
    akropolmall.ru

     

    Baltija Mall/Балтия Молл

    Primorskoe Koltso 2/Приморское кольцо 2
    baltia-mall.ru

     

    Europa/Европа

    ul. Teatralnaja 30/ул. Театральная 30
    europecentre.ru

     

    Klover Citi-Centr/Кловер Сити-Центр

    Pl. Pobedy 10/пл. Победы 10
    clovercitycenter.ru

     

    Mega/МЕГА

    ul Uralskaja 18/ул. Уральская 18

     

    Zapad 39/Запад 39

    ul. Datjnaja 6/ул. Дачная 6
    zapad39.ru

     

    Indkøbsgader

    Leninskij Prospekt/Ленинский проспект, Pl. Pobedy/пл. Победы, Prospekt Mira/Проспект Мира

Med børn

    Forlystelsespark

    Centralparken/Центральном парке
    Prospekt Pobedy 1/Проспект Победы 1

     

    Dukketeater

    Kaliningrad Dukketeater/Калининградский Театр Кукол
    Prospekt Pobedy 1/Проспект Победы 1

     

    Zoologisk have

    Kaliningrad Zoologiske Have/Калининградский зоопарк
    Prospekt Mira 26/Проспект Мира 26
    zoo.kaliningrad.net

     

    Søfart og oceaner

    Museet om Verdens Oceaner/Музей Мирового океана
    Naberezhnaja Petra Velikogo 1/Набережная Петра Великого 1
    world-ocean.ru

     

    Naturhistorie

    Ravmuseet/Музей Янтаря
    Ploshad Marshala Vasilevskogo 1/Пл. Маршала Василевского 1
    ambermuseum.ru

Gode links
Historisk overblik

    Königsberg grundlægges

    I det prøjsiske område lå flere landsbyer som Lipnick og Sakkeim samt fortet Twangste, som Den Tyske Orden overvandt og ødelagde i 1255. Det blev starten på det nuværende Kaliningrad, idet ordenen etablerede en ny fæstning og kaldte den Königsberg efter Böhmens kong Ottokar II, der finansierede byggeriet.

    Königsberg Borg var således en realitet og den germanske bosættelse med det senere navn Steindamm opstod nordvest for borgen med Den Tyske Ordens tilladelse.

    De i 1255 overvundne hedenske samlændere belejrede Königsberg syv år efter deres nederlag. De kæmpede mod erobrerne og deres kristning af området. Den første bosættelse blev ødelagt ved den lejlighed, men allerede før belejringens ophør i 1265 opstod en ny syd for borgen. Den lå ved floden og blev Königsbergs gamle bydel; Altstadt.

     

    Fæstningen Königsberg

    Under belejringen 1262-1265 viste Den Tyske Ordens borg sin styrke. Trods års belejring kunne samlænderne ikke overvinde germanerne, der blandt andet kunne modtage forsyninger ad floden.

    Borgens og dermed fæstningens vigtighed for den tyske kolonisering af området var understreget, og byen vedblev at være en stærkt befæstet tysk by indtil de sidste kampe under 2. Verdenskrig.

     

    Byen vokser

    Altstadt-bosættelsen modtog købstadsrettigheder i 1286 og var således den førende by omkring Königsberg, selv om Steindamm også lå ved borgen. Borgen selv blev også udbygget løbende. I de første år var den af træ, men allerede fra 1261 byggede man i sten.

    Königsberg-byerne voksede, og flere landsbyer opstod. Det gjaldt i første omgang Löbenicht i år 1300 og Kneiphof i 1327, og hver by havde sine egne rettigheder, markeder, handel, fæstninger og kirker.

    Hovedparten af de nye borgere kom fra germanske områder i det nuværende Nord- og Østtyskland. De bragte deres skikke og dialekter med sig, men allerede fra begyndelsen var de administrative sprog latin og højtysk, hvilket var sikret af Den Tyske Orden.

    Königsbergs betydning i Den Tyske Orden blev i 1309 understreget af, at ordenens stormester tog residens her. Den kristne orden grundlagde desuden en domkirke i Kneiphof i 1326.

     

    Middelalderens Altstadt

    Den centrale bydel var Altstadt, og omkring den voksede forstæder og andre byer i alle retninger. Områderne Hufen, Laak, Lastadie og Lomse blev også administreret af Altstadt, som desuden havde etableret magasiner i Lastadie og Lomse.

    I årene 1359-1370 blev der opført en mur omkring Königsbergs Altstadt samt byerne Kneiphof og Löbenicht, og i de tidlige århundreder blev der også etableret mange broer over byens flod. Den første var Krämerbrücke, der forbandt Altstadt og Kneiphof. Internationalt blev der også skabt flere forbindelser i denne tid; byen blev medlem af Hanseforbundet i 1339.

     

    Trettenårskrigen

    I 1440 sendte byerne Altstadt og Kneiphof repræsentanter til den prøjsiske føderation, og det var begyndelsen på et opgør med Den Tyske Orden.

    1454-1466 kom det således til Trettenårskrigen, hvor disse Königsberg-byer allierede sig med Polens konge mod ordenen. Andreas Brunau var borgmester i Altstadt, og hans mål var en autonom by med kontrol over hele Samland.

    Altstadt og Löbenicht sluttede sig dog til Den Tyske Orden igen og besejrede Kneiphof i 1455. To år senere flygtede stormesteren Ludwig von Erlichshausen fra ordenens Marienburg til Königsberg.

    Krigen sluttede med Den Anden Fred i Thorn i 1466. Med den afstod Prøjsen land til Polen, og Königsberg blev regeringsby formelt underlagt den polske krone som len.

     

    1500-1600-tallenes Königsberg

    Med den protestantiske reformation i 1500-tallet blev Königsberg i overvejende grad lutheranere. Stormester Albert af Brandenburg sekulariserede i 1525 Den Tyske Ordens tilbageværende landområder, og han blev også selv protestant.

    Albert blev det nyetablerede prøjsiske hertugdømmes første hertug. Formelt var Prøjsen og dermed Königsberg fortsat underlagt Polen, men de prøjsiske stater allierede sig alligevel under Albert.

    Kulturelt og handelsmæssigt var der også positiv udvikling i Königsberg. Hertug Albert grundlagde byens universitet i 1544, og politisk nød byen og regionen en væsentlig autonomi med egen valuta og tysk som sprog. Eksporten bestod blandt andet af pelse, tømmer og hvede, og den gav betydelige indtægter.

    Da svenske hære i 1600-tallets 30-årskrig forcerede gennem Brandenburg, flygtede Hohenzollernes hof til Königsberg. Senere, i årene 1656-1660, blev flere fredsaftaler sluttet, og med dem opnåede Prøjsen uafhængighed fra både Polen og Sverige. Det kom også til en sammenslutning af Brandenburg og Prøjsen.

     

    1700-tallet

    Ved dette århundredes begyndelsen boede omkring 40.000 indbyggere i Königsbergs forskellige byer. En del af byens handel havde gennem lange tider været rav, og i 1701 startede produktionen af det ravværelse, der først blev installeret på slottet Charlottenburg i Berlin for i 1716 at blive givet til Ruslands Peter den Store som tegn på en prøjsisk-russisk fred og alliance.

    1701 var også året, hvor Frederick I blev kronet som konge af Prøjsen. Ceremonien foregik i Königsberg Slot. Landet var nu steget fra hertugdømme til kongerige, og selv om de primære kongelige residenser lå i Berlin og Potsdam, var Königsberg en periode den formelle hovedstad.

    Den 22. april 1724 blev Immanuel Kant født i Königsberg, og hans filosofiske karriere kom til at skrive både ham og byen ind i verdenshistorien. Samme år blev byerne Altstadt, Kneiphof og Löbenicht samlet til en by; derved var storbyen Königsberg en realitet.

    I 1756 kom det trods intentionerne med ravværelset i 1716 til krig mellem Prøjsen og Rusland. Russiske tropper kom til byen og forlod den først i 1762. Blandt de besøgende militærfolk var lederen Alexander Suvorov.

    Inden udgangen af århundredet var befolkningstallet nået op på 55.000, og der lå flere end 200 bryggerier i Königsberg.

     

    Industrialisering og nye forstæder

    Indbyggertallet fortsatte med at stige, og Königsberg var løbende hovedstad for de forskellige administrative inddelinger, den østprøjsiske region var en del af. I 1871 blev Königsberg og Østprøjsen en del af det forenede Tyskland.

    1800-tallet var ikke blot politisk, handelen og industrien voksede også kraftigt gennem århundredet. I 1860 blev jernbanen mellem Berlin og Sankt Petersborg åbnet, hvilket var med til at udvikle byens økonomi. Königsberg blev også forbundet jernbanemæssigt med andre byer som fx Pillau og Insterburg.

    Industrier voksede frem side om side med den øgede handel, og folk flyttede til Königsberg. Forstæder som Amalienau og Maraunenhof blev etableret, og i 1900 boede her 188.000. Det tal var steget til 246.000 i 1914.

     

    1. og 2. Verdenskrig

    Første halvdel af 1900-tallet kom til at stå i verdenskrigenes tegn i store dele af Europa, og kun få steder var konsekvenserne lige så mærkbare som i Königsberg og Østprøjsen.

    Efter 1. Verdenskrig i årene 1914-1918 blev Königsberg afskåret fra resten af Tyskland, da man oprettede Den Polske Korridor, der gav Polen adgang til havet omkring det nuværende Gdynia. Det gav naturligt nok byen og regionen udfordringer rent geografisk.

    Mellemkrigstiden blev den sidste tid med fred i Königsbergs tætbyggede centrum, hvor Altstadt, Löbenicht og Kneiphof husede byens slot, domkirke og andre institutioner.

    Det ændrede sig med 2. Verdenskrig, hvor Königsberg gentagne gange blev udsat for luftbombardementer. Fra 1941 gennemførte Sovjetunionen flere togter, mens ødelæggelserne blev intensiveret med britiske bomber i sommeren 1944. Lancaster-fly angreb første gang den 27. august uden succes med at ramme centrum. Tre dage senere fulgte næste togt, og her blev resultatet, at omkring 20 % af byens industri og 40 % af byens beboelser blev ødelagt. De centrale bydele blev stort set lagt i grus.

    Den succesrige sovjetiske fremrykning mod Berlin i 1945 gik gennem Königsberg, der som historisk fæstningsby blev beordret forsvaret og holdt uanset hvad af tyske Adolf Hitler. Efter hårde kampe indtog sovjetiske tropper byen, som estimeredes 90 % destrueret ved krigens afslutning.

     

    Det nye Rusland

    Efter 2. Verdenskrigs ophør blev det tyske Østprøjsen delt mellem Rusland og Polen, og Königsberg blev med et Ruslands vestligste storby med en strategisk god placering ved Østersøkysten. Den sovjetiske statsleder Mikhail Kalinin afgik ved døden i den tid, hvor et russisk navn til byen skulle findes, og til hans hæder blev Königsberg til Kaliningrad.

    Kaliningrad by og region skulle genbefolkes, og folk fra hele Sovjetunionen flyttede hertil, mens tilbageblevne tyskere blev forvist.

     

    Kaliningrads nybygning

    Som den eneste isfri havn ved Østersøen i den russiske sovjetrepublik, blev Kaliningrad base for Sovjetunionens østersøflåde, og også en stor handelsflåde blev opbygget i det område, der under den kolde krig var lukket for indrejse grundet militære installationer.

    Byen blev genrejst med nye boliger og store offentlige byggerier. Sporvognene og jernbanerne begyndte igen at køre, og Kaliningrad blev i Sovjetunionen en relativt velstående region grundet ikke mindst en meget stor militærøkonomi.

     

    Ekslaven i vest

    Mellem 1900-tallets verdenskrige var Königsberg isoleret fra fædrelandet, og den skæbne kom igen til at overgå byen i det nye moderland.

    Med Sovjetunionens opløsning i 1991 blev Kaliningrad geografisk adskilt fra den øvrige del af Rusland, hvilket gjorde adgangen til ikke mindst hovedstaden Moskva besværligere; særligt efter Polen og Litauens optagelse i Den Europæiske Union i 2004.

     

    60 og 750 års jubilæum

    I 2005 fejrede Kaliningrad to jubilæer. Det år var det 750 år siden, Den Tyske Orden grundlagde borgen Königsberg, og det var også 60 år siden, Tyskland blev besejret i 2. Verdenskrig, hvilket gjorde Königsberg til en russisk by.

    Begge dele blev fejret med en række arrangementer og store nyanlæg, der ikke mindst ses på den centrale Sejrsplads. Den var i Sovjetunionen centrum for parader, og en statue af Lenin var midtpunktet. I forbindelse med jubilæerne blev pladsen omlagt, og den ortodokse Frelserkirken rejste sig som nyt centrum.

     

    Kaliningrad i dag

    Dagens Kaliningrad er præget af nybyggerier over hele byen. Kontorer, lejligheder, indkøbscentre og andet skyder op, så byen hele tiden ændrer udseende. Blandt de nye huse står både tyske og sovjetiske bygningsværker som repræsentanter for deres tid, og derved er Kaliningrad med turistøjne et sted, hvor mange kulturer synligt har påvirket udviklingen.

    Historien genfortælles på fornem vis på byens historiske museum, og også mange andre kulturinstitutioner, parker og forlystelser ligger klar til at byde rejsende velkommen. I 2018 blev Kaliningrad desuden centrum for verdens fodboldøjne, da byens nybyggede stadion lagde græs til flere kampe under verdensmesterskaberne i fodbold, der blev holdt i flere byer i det vestlige Rusland.