Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Volgograd er en af de store russiske byer langs floden Volga. Dens historie startede i 1589 med anlægget af et fort på det sted, hvor Tsaritsa-floden mundede ud i Volga. Omkring fortet udviklede der sig hurtigt et handelssted, der blev kaldt Tsaritsyn, som også var fortets navn. I starten af 1600-tallet var fortets garnison på om til 400 mand, og i denne tid blev den første stenkirke opført som en af flere bygninger. Årene gik, og godt hundrede år senere havde Tsaritsyn 408 indbyggere, da der var folketælling i 1720. Der gik til sidste del af 1800-tallet, før byens vækst boomede. Det skete, da Tsaritsyn blev kommercielt centrum i regionen som en vigtig flodhavn. I begyndelsen af 1800-tallet boede der under 2.000 mennesker i byen, og i år 1900 var det tal steget til 84.000.

I 1862 var der åbnet jernbaner til Tsaritsyn, der bl.a. også fik teatre, biografer og sporvogne i årtierne omkring år 1900. Befolkningstallet steg løbende til trods for flere koleraepidemier mellem 1907 og 1910. De følgende årtier blev præget af først Slaget om Tsaritsyn, hvor den røde hær kæmpede mod den hvide hær i årene 1918-1920, og dernæst tiden som storby i Sovjetunionen. I 1925 blev Tsaritsyn omdøbt Stalingrad som markering af Stalins betydning for den røde hærs sejr mod de hvide. Tragedien ramte Stalingrad under 2. Verdenskrig, hvor byen blev centrum for nogle af krigens mest blodige kampe. Slaget om Stalingrad varede fra august 1942 til februar 1943, hvor byen blev befriet fra den tyske besættelse. Kampene krævede langt flere end en million ofre, og Stalingrad lå i ruiner efter krigen. I 1945 blev Stalingrad sovjetisk helteby for sit forsvar mod Tyskland, og et kolossalt genopbygningsarbejde gik i gang. I 1961 skiftede Stalingrad navn til det nuværende Volgograd.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev