Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Gomel er den næststørste by i Hviderusland, og den er administrativt centrum i Gomel-regionen. Byen kendes tilbage til 1142, hvor den blev nævnt i Hypatiuskrøniken. Gennem 1100-1200-tallene var Gomel forbundet med andre byer ad handelsveje, og håndværksfagene voksede i byen. I 1335 blev Gomel en del af Storhertugdømmet Litauen, og den var under skiftende styrer, indtil slutningen af 1400-tallet, hvor Gomel blev overført til Storfyrstendømmet Moskva. I årene 1500-1503 prøvede Litauen at tilbageerobre Gomel, hvilket ikke lykkedes ved den lejlighed.

Byen blev dog igen litauisk fra 1535, og de følgende århundreder var Gomel genstand for mange erobringstogter, og byen skiftede styre flere gange. Gomel blev en del af Rusland i 1772, og den kom i Rumjantsev-familiens ejerskab i 1775. Det gav vækst i byen, og der blev fx bygget meget under Nikolaj Rumjantsev i starten af 1800-tallet. Det gjaldt blandt andet Peter og Paul Katedral, et gymnasium, flere fabrikker og en bro over floden Sozh. Rumjantsev-familien gældsatte senere i århundredet byen, der blev overtaget af den russiske zar, da gælden ikke kunne betales.

I starten af 1900-tallet var Gomel blevet en industriby med over 100.000 indbyggere. Byen blev besat af tyske tropper under 1. Verdenskrig, og efter grundlæggelsen af Sovjetunionen blev Gomel en del af Rusland indtil 1926, hvor den overgik til den hviderussiske sovjetrepublik. I 1941 blev Gomel igen besat af Tyskland, før byen i 1943 blev befriet af Den Røde Hær. Størstedelen af byen var ødelagt efter krigen, og befolkningstallet var faldet fra 144.000 i 1940 til under 15.000. Gomel blev hurtigt genopbygget med brede gader og tidstypisk arkitektur fra Stalintiden. Siden da er byens indbyggertal vokset til over 500.000.

I dag kan man opleve et hyggeligt bycentrum, der ligger langs bredderne af Sozh. Leninpladsen udgør Gomels centrum, og herfra udgår byens hovedgade. Det er også her, man kan se byens dramateater og en statue af Lenin. Fra pladsen er der adgang til Gomel Park, hvor byens mest kendte seværdigheder ligger. Man kan se Gomels slot, der blev opført i nyklassicisme i årene 1777-1796, og som i dag er indrettet som museum. Tæt herpå kan man besøge Sankt Peter og Paul Katedral, der blev indviet i 1824, og mausoleet for Paskevitj-familien, der i en periode residerede på byens slot.

Ture fra byen

    Mogilev, Hviderusland

    Mogilev

    Mogilev er en by i det østlige Hviderusland. Den kendes fra 1267, hvor den blev nævnt første gang. Fra 1300-tallet var byen en del af Storhertugdømmet Litauen og senere af Polen-Litauen. I århundrederne frem til 1600-tallet voksede Mogilev som en by på handelsvejene øst-vest og nord-syd. Den polske konge havde tildelt byen Magdeburgrettigheder i 1577.

    De følgende århundreder betød omvæltninger for Mogilev, der overgav sig til russiske styrker i 1654, og som blev hærget under Store Nordiske Krig i begyndelsen af 1700-tallet, da Karl XII’s tropper satte ild til byen i 1708.

    Læs mere om Mogilev

     

    City Hall Minsk

    Minsk

    Minsk er en storby, hvor man bliver budt velkommen af smuk sovjetisk byplanlægning med imposante kvalitetsbyggerier, gamle kirker, grønne parker, spændende museer og en dejlig atmosfære. Og det er blot nogle af de oplevelser, mødet med den hviderussiske hovedstad giver.

    Minsks placering på den store flade skovklædte slette har gennem hele byens historie medført det ene ødelæggende angreb fra nabolandene efter det andet. Byen har altid genrejst sig, og ingen andre steder i verden kan besøgende opleve en 1000 år gammel by, der næsten blev komplet ødelagt inden for de sidste 100 år og genopbygget med stor entusiasme og med benyttelse af en sovjetisk byplanlægning.

    Læs mere om Minsk

     

    Brjansk, Rusland

    Brjansk

    Brjansk er en by i det vestlige Rusland ved floden Desnas bredder. Byens historie menes at gå tilbage til 985, hvor den kan være grundlagt som militær forpost og mission af prins Vladimir af Kiev. I 1200-tallet blev Brjansk hovedstad i fyrstendømmet af samme navn, og byen blev residens for fyrster og biskopper. Mongolernes invasion førte til Brjansks tilbagegang, og senere blev byen litauisk fra 1356. Storfyrstendømmet erobrede Brjansk i 1503 efter Slaget ved Vedrosha.

    I 1600-tallet udviklede Brjansk sig til en vigtig fæstningsby og handelssted, hvor der var årlige markeder. I 1709 blev den underlagt guvernementet Kiev og fra 1778 Orel. 1700-tallet var også en tid med vækst, og Peter den Store anlagde et skibsværft i Brjansk som en del af Sortehavsflådens etablering. Krige mod Det Osmanniske Rige og Sverige gav også en opblomstring for byens produktion, og der blev blandt andet etableret en ny artillerifabrik i 1788. Væksten fortsatte i 1800-tallet, hvor jernbanen kom til Brjansk, og hvor industrialiseringen for alvor slog igennem.

    Læs mere om Brjansk

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Gode links