Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Smuk sovjetisk byplanlægning med imposante kvalitetsbyggerier, gamle kirker, grønne parker, spændende museer og en dejlig atmosfære er nogle af de oplevelser, mødet med den hviderussiske hovedstad Minsk giver.

Minsks placering på den store flade skovklædte slette har gennem hele byens historie medført det ene ødelæggende angreb fra nabolandene efter det andet. Byen har altid genrejst sig, og ingen andre steder i verden kan besøgende opleve en 1000 år gammel by, der næsten blev komplet ødelagt inden for de sidste 100 år og genopbygget med stor entusiasme og med benyttelse af en sovjetisk byplanlægning.

Uafhængighedspladsen og –boulevarden er nogle af de mest imponerende af byrum i Minsks storslåede byplan. Som en fornem symfoni danner bygningerne langs den lange boulevard en strigent ramme, der udvikler sig fra kvarter til kvarter, og med aftenernes illuminering bliver synet nærmest endnu bedre.

Ikke langt fra den sovjetiske æras fine arkitektoniske værker ligger mange bevarede og genopførte huse og kirker fra Minsks tidligere historie. De giver en kontrast til de nyere dele af byen, og det er en spændende cocktail set fra et oplevelsesmæssigt perspektiv.

Andre seværdigheder

    Byportene

    • Byportene/Ворота города: Byportene er navnet på to symmetriske bygninger i den tidstypiske sovjetiske klassicisme fra årene efter 2. Verdenskrig. Symmetrien og byportene står over for byens hovedbanegård, og de er det første, man ser ved ankomst med tog til Minsk.
    • KGB’s Bygning/здание КГБ: Den tempellignende nyklassicistiske bygning med den korintiske portal er det sovjetiske KGB’s tidligere hovedsæde i Minsk. I dag arbejder den efterfølgende hviderussiske organisation under samme navn.

    Uafhængighedspladsen

    • Uafhængighedspladsen/Пл. Независимости: Den imponerende store Uafhængighedsplads er domineret af den sovjetisk klassicistiske efterkrigsarkitektur, men der er også bygninger fra før 2. Verdenskrig. Pladsen er 500 meter lang, breder sig på omkring syv hektarer og er en af de største i Europa.
    • Rakov Bydel/Раковское предместье: Rakov-bydelen ligger centralt i Minsk og byder på gademiljøer fra 1800-tallet, hvor husene delvist har overlevet byens ødelæggelser. Således kan man mellem de mange moderne bygninger vandre rundt i et par gader med lave huse.

    Sankt Simon og Helena Kirke

    • Sankt Simon og Helena Kirke/Костёл Святого Симеона и Святой Елены: Denne katolske kirke er en af de mest karakteristiske bygninger i det centrale Minsk. Rødstenskirken med det smukke kirkerum er fra 1910 og ligger mellem bygninger i andre stilarter.
    • Lee Harvey Oswalds lejlighed/ квартира Освальда: I starten af 1960 kom amerikaneren Lee Harvey Oswald til Minsk, efter han var ankommet til Moskva den 16. oktober 1959. Oswald blev indskrevet i verdenshistorien, da han i 1963 blev anholdt og mistænkt for mordet på USA’s præsident, John F. Kennedy. Oswald boede her i årene 1960-1962.

    Operaen

    • Hvideruslands Store Teater/Большой театр Беларуси: Dette er landets nationale opera- og balletteater. Teatret åbnede i 1939 i Sankt Petersborg-arkitekten Josef Langbards smukke bygning.
    • Sejrsboulevarden/пр. Победителей: Sejrsboulevarden er en af de gader, der giver et indtryk af den nyere sovjetiske byplanlægning og byggestil. Den brede gade rummer både almindelig biltrafik og brede promenader for spadsereture.
    • Det Hviderussiske Statsmuseum for 2. Verdenskrig/Белорусский Государственный музей истории Великой Отечественной войны: I 1942 blev der nedsat en kommission, der skulle indsamle materiale, der skildrede det hviderussiske folks mod og heltegerninger under Den Store Fædrelandskrig, som 2. Verdenskrig hedder i det russiske område. De indsamlede genstande blev fra 1942 udstillet i Moskva som symbol på Hvideruslands og derved Sovjetunionens kamp.

    Treenighedsforstaden

    • Treenighedsforstaden/Троицкое предместье: Har Minsk en gammel bydel, er den denne del, der ligger ned mod floden Svislochs snoede løb. Forstaden er dog en genopbygning og restaurering, der blev gennemført i 1980erne. Arbejdet har genskabt et fornemt 1800-talsmiljø med hyggelige huse og brosten i de snævre gader, hvor man bl.a. kan finde en del spisesteder og cafeer.
    • Tårernes Ø/Остров слёз: Ud for Treenighedsforstaden og midt i floden Svisloch ligger Tårernes Ø, der er indrettet som et mindemonument for faldne hviderussiske soldater i Sovjetunionens krig mod Afghanistan i årene 1979-1988.
    • Maksim Gorkij Park/парк им. Максима Горького: Gorkij Park er den ældste park i Minsk. Parken ligger dejligt langs floden Svisloch med en promenade langs bredden. I parken er der mange aktivitetsmuligheder for børn; deraf parkens egentlige navn, Den Centrale Børnepark.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Minsk her.

Historisk overblik

    Grundlæggelsen
    Minsk er grundlagt i det vigtige flodområde mellem Østersøen og Sortehavet på baggrund af en gunstig handelsposition. Slaviske stammer sydfra grundlagde mange af de tidlige hviderussiske byer, herunder Minsk, omkring 800-tallet.

    I Kiev-Rusland kom det til kampe mellem adelen fra Kiev og Hvideruslands førende by Polacak, og inden Minsk er nævnt første gang i 1067, blev byen angrebet flere gange og indtaget på skift af lokale fyrster.

    I 1084 blev Minsk brændt og ødelagt af Kievs Vladimir Monomakh.

    Kampe om det hviderussiske område
    I årene efter blev det nuværende hviderussiske område opsplittet i mindre fyrstedømmer, Minsk blev sit eget område i 1104 og der opstod en alliance mellem Minsk og hertugdømmet Litauen, dog stadig med Kiev som magtfaktor. Kievs magt i området blev brudt, da khan Batu indtog Kiev i 1240. I 1241 blev Minsk offer for tatarernes plyndringer.

    I 1499 opnåede Minsk Magdeburgs købstadsrettigheder, og det betød en vækst i handelen såvel som den medførte kulturel udvikling blandt borgerne. Seks år senere, i 1505, blev byen angrebet af khan Makhmet-Girey fra Krim-khanatet.

    Udvikling og invasioner
    I 1600-tallet kom Minsk og store dele af det nuværende Hviderusland ind under Polen, hvilket varede indtil 1793, hvor der skete en opsplitning af Polen. Minsk blev herefter en del af det russiske imperium.

    Gennem 1600-1700-tallet havde Minsk lidt under sin placering på det flade land mellem stormagterne Polen og Rusland. Både under krigen i 1654-1667 mellem de to lande og under den Store Nordiske Krig i 1700-1721 blev Minsk ødelagt, da først Sverige og siden Rusland erobrede byen. Genopbygningen tærede hver gang på byens ressourcer.

    Den russiske zar Aleksejs tropper havde i 1654 erobret Minsk, og da den i 1667 blev tilbagevundet af Polen under kong Jan Kasimir, boede her blot omkring 2.000 indbyggere i cirka 300 huse. Tallet voksede støt gennem 1600-1700-tallene til at tælle 7.000 mennesker i slutningen af 1700-tallet.

    1800-tallets Minsk
    I 1793 blev Minsk og regionen annekteret af Rusland, og tre år senere blev byen administrationscenter for Guvernementet Minsk. Den polske fortid blev skiftet med en russisk nutid, og fx blev alle gadenavne ændret i den anledning.

    Minsks befolkning voksede til 11.000 i 1811; året før Napoleons angreb på Rusland. Minsk og Hviderusland havde altid været en slagmark for naboområdernes herskere, og i Napoleonskrigen blev den igen belejret, beskudt og plyndret. Napoleons franske tropper passerede Minsk på deres vej mellem Paris og Napoleons endelige mål, der var Moskva.

    Under de franske år i Minsk var der en kamp mellem polske og hviderussiske kræfter om kontrollen med byen. Polakker håbede på en renæssance for Kongeriget Polen, mens hviderusserne havde nationale ambitioner for deres land.

    Da Rusland genvandt området, var Minsk endnu en gang blevet ødelagt, og ved Napoleons fald var indbyggertallet reduceret til 3.500.

    Hurtigt efter freden blomstrede Minsk igen. Byen havde slået sin status som hovedby fast, og udviklingen kom hurtigt. I 1830erne blev de centrale gader og pladser brolagte, og gennem samme årti så fx et offentligt bibliotek, en brandstation og Minsks første avis dagens lys.

    I 1840erne kom teatre, flere skoler og gymnasier til, og byen etablerede sig som en større provinsby, og infrastrukturen medvirkede til øget vækst. I 1846 blev hovedvejen mellem Moskva og Warszawa ført gennem byen, og i 1871 kom jernbanen på samme rute hertil. To år senere blev Østersøkysten og Ukraine også forbundet med Minsk via jernbanen.

    Industrialiseringen kom med jernbanen, der havde gjort Minsk til et trafikknudepunkt. I år 1900 lå der 58 fabrikker i byen, som samlet beskæftigede 3.000 personer. På samme tidspunkt boede omkring 100.000 i byen.

    Minsk i Sovjetunionen
    Minsk var arnestedet for den politiske bevægelse, der senere skulle blive til det magtfulde sovjetiske kommunistiske parti. De russiske socialdemokrater afholdt i 1898 deres stiftende møde i Minsk. Efter den russiske revolution i 1917 blev partiet landets politiske magtbase under dets nye kommunistiske navn.

    I 1919 blev Minsk hovedstad i den hviderussiske sovjetrepublik; en status den havde indtil unionens opløsning. De følgende kom ny udvikling; i 1929 kørte byens første elektriske sporvogn, og fire år senere blev byens lufthavn taget i brug.

    Verdenskrig blev igen nogle år, der ødelagde Minsk, og denne gang i en grad, der ikke tidligere var set i den gennem historien hårdt prøvede by.

    Da sovjetiske tropper nåede Minsk i sommeren 1944 var den hviderussiske hovedby reduceret til en rygende hob af aske og murbrokker. Flere end 80 % af byens bygninger var fuldkommen ødelagte, og af byens 270.000 indbyggere, var der kun 45.000 tilbage efter krigens afslutning.

    Genrejsning og ny udvikling
    Den enorme ødelæggelse, byen havde været udsat for, medførte overvejelser om, hvorvidt den hviderussiske sovjetrepubliks hovedstad skulle flyttes til et andet sted eller genrejses fra asken.

    Genopbygningen blev valgt, og et ufatteligt stort arbejde blev igangsat, hvilket førte til det resultat, som man ser som besøgende i dagens moderne Minsk.

    Byen blev anlagt efter en storladen sovjetisk byplanlægning med åbne, brede boulevarder, monumentale bygninger og mange grønne parker og gader spredt rundt i hele hovedstaden.

    Midt gennem byen løber den 11 km lange Francyska Skaryny-boulevard, der gennemskærer byens centrale pladser. Skaryny er byplanens pragtgade og et fornemt eksempel på den såkaldte stalinistiske sovjetiske arkitektur. De rigt dekorerede bygninger langs Skaryny er tydeligvis inspireret af det gamle Roms storladne byggestil.

    Minsk i dag
    Minsk blev i 1990 hovedstad i den nye stat, Republikken Hviderusland, og året efter dannedes SNG-fællesskabet mellem bl.a. Rusland, Ukraine og Hviderusland. Minsk blev fællesskabets administrative centrum.

    Siden da er der investeret kolossalt i byen, der er Hvideruslands økonomiske og kulturelle centrum. De historiske bygninger rejser sig på ny, denne gang mellem moderne nybygninger. I den grønne by er 1800-tallets Troitskoje-bydel fx genopbygget i gammel stil, så det historiske Minsk står flot side om side med det moderne byggeri fra sidste halvdel af 1900-tallet til i dag.

Topseværdigheder

    Regeringsbygningen

    • Regeringsbygningen/Дом правительства: På Uafhængighedspladsens nordside ligger den hviderussiske regeringsbygning, der blev bygget i modernisme i årene 1930-1934. Det er en af de få bygninger i dette område, som ikke blev ødelagt under 2. Verdenskrig. Foran bygningen står en statue af Lenin.
    • Uafhængighedsboulevarden/пр. Независимости: Den imponerende Uafhængighedsboulevard blev anlagt efter 2. Verdenskrigs ødelæggelse af Minsk, hvor kun få bygninger i centrum var intakte. Boulevarden er et imponerende stykke sovjetisk planlægning og arkitektur.

    Rådhuset

    • Rådhuset/Ратуша: I dag er rådhuset i Minsk indrettet som repræsentationslokaler for bystyret i Minsk. Der er også indrettet et museum i rådhusbygningen, hvor en kopi af Minsk Magdeburg-rettighederne fra 1499 opbevares.
    • Frihedspladsen/Площадь Свободы: Frihedspladsen er den centrale plads i Minsk såkaldte Øvre Bydel, der hører til de ældste dele af byen. Pladsen blev etableret i 1500-tallet som byens politiske, kulturelle og økonomiske centrum.

    Helligåndskatedralen

    • Helligåndskatedralen/Свято-духов кафедральный собор: Helligåndskatedralen blev opført i 1633-1642 men efter en brand i 1741 blev den rekonstrueret. I dag kan man se en række fine ikoner i kirken fra Moskvas akademi. En særlig seværdighed er Ikonet fra Minsk, der fik navn efter sin opdagelse i byen omkring år 1500.
    • Oktoberpladsen/Октябрьская площадь: Oktoberpladsen er Minsks centrale plads og en af de mest imponerende i sin monumentale anlæggelse med de mange prominente bygningsværker. Pladsen blev anlagt i årene 1949-1950.
    • Republikkens Palads/Дворец Республики: Midt på Oktoberpladsen ligger Republikkens Palads, der åbnede i 2001 efter 15 års byggeri. Ud over grundplanets imponerende dimensioner er bygningen 45 meter høj over gadeniveau og 20 meter under. Paladset rummer blandt andet en af Minsks mest fornemme koncertsale.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Minsk her.

Ture fra byen

    Mir Castle

    • Mir Slot/Мирский замок: Mir-slottet er en af Hvideruslands største og mest besøgte seværdigheder. Smukt beliggende ned til en sø blev slottet opført fra slutningen af 1400-tallet til starten af 1500-tallet.  I dag er slottet etableret som museum, der hører under Hvideruslands Nationalmuseum.
    • Ærens Bakke/Курган Славы: Kampvogne, en 70 meter høj konisk bakke og et monument på toppen danner Kurgan Slavy, der er et mindekompleks, som blev etableret i 1969 på netop det sted, hvor fire sovjetiske armeer sluttede sig sammen for at overvinde tyskerne endeligt under 2. Verdenskrig.
    • Borisov/Борисов: Den historiske by Borisov ligger ved Beresina-floden. Borisovs gamle centrum ligger omkring Kristi Genopstandelseskirke nord for floden Berezina, der skærer gennem byen. Det moderne Borisov finder man på sydsiden af floden.
    • Nesvizh/Несвиж: Nesvizh er en hyggelig og smukt beliggende provinsby, hvor man kan tage en fin spadseretur for at snuse til atmosfæren i den forhenværende adelsby for den magtfulde Radziwiłł-adelsfamilie, som byggede de største seværdigheder, byen er kendt for i dag; byens slot og Corpus Cristi Kirke.

    Nesvizh Castle

    • Nesvizh Slot/Несвижский замок: Slottet stod færdigt i 1604 og Radziwiłł-familien residerede på slottet til 1700, hvor russiske styrker erobrede området. I 1994 blev det gjort til kulturhistorisk monument og påbegyndt restaureret. I 2006 blev det optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv.
    • Zaslavl/Заславль: Byens over 1000-årige historie ses i forskellige byggerier og arkæologiske udgravninger i byens nuværende og historiske centrum. Derved står den som et arkitektonisk monument over traditionel hviderussisk kultur.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
[INSERT_ELEMENTOR id="31542"]
Shopping

    • GUM/ГУМ, pr. Nezavisimosti 21/пр. Независимости 21, www.gum.by
    • Impuls/Импульс, Very Horuzhei 2/Веры Хоружей 2, www.tc-impuls.by
    • TSUM/ЦУМ, pr. nezavisimosti 54/пр. Независимости 54, www.tsum.by
    • Na Nemige/На Немиге, Nemiga 8/Немига 8, www.td-nanemige.by
    • Indkøbsgader: pr. Nezavisimosti/пр. Независимости, Nemiga/Немига

Med børn

     

    • Botanisk have: Центральный ботанический сад, Surganova 2v/ул. Сурганова 2в
    • Børnenes jernbane: Детская железная дорога, pr. Nezavisimosti 86/пр. Независимости 86, www.rwminsk.by/children_railway
    • Park og forlystelser: Центральный детский парк, парк Горького, ul. Frunze 2/ул. Фрунзе 2
    • Forlystelser: Дримлэнд, ul Orlovskaja 80/ул. Орловская 80 [вуліца Арлоўская 80] www.dreamland.by
    • Dukketeater: театр кукол, ul. Engelsa 20/ул. Энгельса 20
    • Cirkus: Цирк, Nezalezhnosti 32/пр. Незалежности 32
    • Zoologisk have: Минский Зоопарк, ul. Tashkentskaja 40/ул.Ташкентская 40, www.minskzoo.by

Gode links