Se på kortet
Delhi, India
Læs om byen
Den indiske hovedstad Delhi er fuld af oplevelser og mange byer i byen. Det britiske New Delhi er blot en af de mange hovedstæder, der gennem tiden er etableret som indiske residensbyer. Det gamle Delhi er et af de andre eksempler og er i sig selv en storslået by, som Shah Jahan grundlagde som Shahjahanabad i mogulernes kejsertid. Flere andre byer ligger som forter og symboler på de mange epoker, Delhi gennem tiden har gennemlevet.
Livet og stemningen i Delhi er på en og samme tid hektisk og afslappet. I Chandni Chowks basargader fårman en fornemmelse af det farverige Indien gennem indtryk for alle sanser, og i kontrast hertil ligger parker, boulevarder og store bygningsværker fra forgangne århundreder som oaser i storbyen.
Der er mange oplevelser i byen fra sultanernes Delhi med fantastiske Qutb Minar i spidsen til de efterfølgende mogulers styre, hvor Humayuns Grav står som fornemt eksempel fra tiden. Humayuns Grav er et af de steder, hvor man får en historisk arkitektonisk oplevelse på vejen mod Agras berømte Taj Mahal.
Efter mogulerne kom den britiske tid med New Delhi som ny og delvist europæisk designet hovedstad omkring India Gate og vicekongens slot, der i dag er præsidentens residens. Connaught Place med sidegader er nærmest som at være tilbage i kolonitiden. Det moderne indiske Delhi er naturligvis allestedsnærværende med ambitioner og fremadskuende udbygning i en flot storby.
Topseværdigheder
Det Røde Fort
The Red Fort
Det Røde Fort er et af Delhis mest imponerende historiske monumenter og kendt som de indiske mogulers residens gennem flere århundreder op til briternes styre i 1800-tallet. I dag ligger Det Røde Fort i det centrale Delhi og er et stort og smukt bygningskompleks med blandt andet flere museer bag portene og murene.
Det Røde Fort blev opført af stormogulen Shah Jahan i 1638-1648, da han havde valgt at flytte hovedstaden fra Agra til Shahjahanabad; det nuværende Old Delhi. Det har fået sit navn fra farven på de solide sandstensmure, der fra starten omgav mogulens befæstede residens. Navnet Lal Quila på hindi henviser til farven og er siden blevet brugt i engelsk udgave.
Fortet er et smukt eksempel på mogulernes tid i området, og der er tydelig inspiration fra Agras røde fort. Mange mener, at fortet er et godt eksempel på zenit i den fæstningsarkitektur og planlægning, der trivedes under mogulerne. Fortet blev opført langs floden Yamuna, og herfra kom vand til voldgravene omkring Shah Jahans røde fort.
Af Det Røde Forts tidligere interiør kan den indiske påfugletrone nævnes. Den stod her til 1739, hvor den persiske Nadir Shah overvandt mogulens hær og plyndrede Delhi og fortet for enorme summer og effekter som fx netop den fornemme trone.
Lahore Port/Lahori Gate er navnet på hovedindgangen til det store fortområde, der er omkranset af en 2,4 km lang og op til 33 meter høj mur. Bemærk de generelt høje porte, der blev bygget til mogulherskernes ridning fra fortet ud i byen på elefanter. Lahori Gate og Delhi Gate var i øvrigt offentlighedens porte, mens kejseren benyttede Khizrabad Gate. Lahori Gate er symbolsk, idet det indiske flag blev hejst her ved den indiske uafhængighed den 15. august 1947. Hvert år siden da har Indiens premierminister hejst flaget og holdt en tale til folket på Lahori Gate den 15. august.
Ved Lahori Gate ligger arkaden Chhatta Chowk, der var markedsområde i mogultiden for salg af blandt andet silke og juveler, der blev købt af hoffet. Dette var og er ved fortets ydre gård, hvor bygningen Naubat Khana står mod øst. Herfra blev der spillet musik på forskellige tidspunkter.
Naubat Khana leder mod den indre gård, hvis dimensioner er 160x130 meter. Gården er omkranset af gallerier, og her finder man også audienssalen Divan-i-Aam, hvor mogulkejseren tog imod audiens fra sin marmorbalkon. Salen blev også benyttet ved diverse repræsentative lejligheder, og fra den leder en mindre gård til de kejserlige gemakker.
Gemakkerne, der var mogulernes residens, ligger mod øst i fortområdet. De består af flere bygninger, der ligger mod floden Yamuna, og disse bygninger er forbundet af kanalen Paradisets Strøm/Nahr-i-Behisht. Vandet løber gennem den centrale del af hver af gemakkernes pavillonbygninger, og det er en del af layoutet, der i alt skal genskabe paradiset som udlagt i de hellige skrifter. Blandt gemakkerne er Mumtaz Mahal den sydligste bygning, og her finder man det arkæologiske museum i Det Røde Fort/Red Fort Archaeological Museum. Mumtaz Mahal var som gemak en af kvindernes boliger i mogultiden.
Gemakbygningen nord for Mumtaz Mahal hedder Rang Mahal, og den ligger på aksen øst for porten Lahori Gate. Rang Mahal betyder Farvepaladset, og stedet var da også oprindeligt rigt udsmykket og malet. Man kan stadig se det smukke i Rang Mahal, der var et af husene, hvor kejserens koner og elskerinder kunne opholde sig. Blandt andet løber marmorsænkningen, der udgjorde Paradisets Strøm, også her.
Nord for Rang Mahal ligger den private audienssal Divan-i-Khas, hvor kejseren holdt private møder. Divan-i-Khas var oprindeligt udsmykket med guld, sølv og ædelsten. Loftet var af sølv, og det var i disse rammer, mogulernes påfugletrone stod. Påfugletronen blev bygget i 1600-tallet og initieret af Shah Jahan. Perserkongen Nadar Shah stjal den som krigsbytte i 1739, og den er siden forsvundet. Sammen med Divan-i-Khas ligger kejserens private residens, Khas Mahal, hvor man også kan se Paradisets Strøm og flere værelser. Mod øst er et tårn, hvor kejseren hver morgen talte til sine undersåtter ved ceremonien Jharokha Darshan.
Lige nord for kejserens residens og audienssal ligger mogulernes bade, hammam, der bestod af tre rum i marmor med kupler. Ved siden af badene står den smukke Perlemoske/Moti Masjid, der blev opført 1658-1659 som privat moské for mogulen Aurangzeb. I det nordlige hjørne af Det Røde Fort ligger haveanlægget Hayat Bakhsh Bagh, der ved etableringen indeholdt et vandreservoir og kanaler mellem pavilloner mod nord og syd.
Chandni Chowk
Chandni Chowk er den pulserende hovedgade i New Delhis gamle bydel. Gaden har gennem århundreder været den centrale handelsgade, og i dag får man da også et godt indtryk af storbyens fascinerende mylder af mennesker med forskellige gøremål, når man går en tur her.
Navnet Chandni Chowk refererer til et månebeskinnet marked, og i det oprindelige design af markedsområdet i 1600-tallet var der da også flere nu hedengangne kanaler og en central dam. Kanalerne og ikke mindst dammen skulle reflektere måneskinnet.
Markedets start kom med mogulkejseren Shah Jahan, der grundlagde byen Shahjahanabad med det militære centrum i Det Røde Fort/Red Fort. Chandni Chowk var først et marked, der var udformet som en plads, og det var Shah Jahans datter Jahanara, der designede stedet.
Chandni Chowk var et af Indiens vigtigste markeder, og mogulernes processioner kom her forbi; dette blev i øvrigt gentaget ved den britiske Delhi Durbar i 1903, hvor en ny regent blev udråbt som kejser af Indien. I dag har markedet Chandni Chowk bredt sig i en labyrint af sidegader, som man med fordel kan opleve på cykeltaxa.
Chandni Chowk forbinder Det Røde Fort med moskéen Fatehpuri Masjid, og i starten var der en kanal i midten af denne strækning. Gaden var delt i tre strækninger; den tættest på Det Røde Fort blev kaldt Urdu Bazar og var stykket mellem Lahori Gate og Chowk Kotwali. Mellem Chowk Kotwali og dagens Chandni Chowk hed Johri Bazar, mens gadedelen mellem Chandni Chowk og Fatehpuri Masjid hed Fatehpuri Bazar.
Chandni Chowk har i dag ikke sit oprindelige layout og udseende bevaret, men gaden har beholdt sin historiske og intense atmosfære med markedstiden. Bygningsmæssigt er der flere typer huse, man kan se fra tidligere århundreder. Det drejer sig om palætypen haveli, de professionsbundne kucha og lavhusene katra. På begge sider af selve gaden Chandni Chowk forbinder de smalle stræder, gali, beboelser og andet i det store markedsområde.
Der er flere seværdige bygninger langs Chandni Chowk. I retning fra øst mod vest kan man blandt andet se jain-templet Sri Digambar Jain Lal Mandir, der blev grundlagt i 1656. Det byder på et flot interiør, men templet er nu mest kendt for at huse et fuglehospital, der blev oprettet i 1929 på baggrund af jain-ordene ”lev og lad leve”. Videre mod vest ligger hindutemplet Gauri Shankar fra 1761, baptistkirken Central Baptist Church fra 1814 og sikhtemplet Sikh Gurdwara Sis Ganj Sahib, der blev opført i 1783 ved det sted, hvor blandt andre Guru Tegh Bahadur blev henrettet af mogulstyret i 1675. Følgende kan man se moskeerne Sunehri Masjid fra 1721 og Fatehpuri Masjid fra 1650.
Jantar Mantar
Jantar Mantar er et observatorium, der blev bygget i 1724 af maharaja Jai Singh II af Jaipur, der var meget interesseret i matematik og astronomi. Han lod fem af disse astronomiske centre bygge på forskellige steder med et mål om at forudsige og beregne Solen, Månen og planeternes bevægelser. Ud over Delhi blev der bygget Jantar Mantar i Jaipur, Mathura, Ujjain og Varanasi.
Observatoriet i Delhi består af flere bygningsværker, der blev opført i røde sandsten, nogle interessante gamle støbejernsredskaber og også diverse steninstrumenter til at foretage de ønskede målinger på himlen.
India Gate
India Gate blev opført til minde om de faldne indiske soldater i 1. Verdenskrig og i de afghanske krige. Buen er 42 meter høj, og i den er der indskrevet navne på omkring 70.000 faldne i 1. Verdenskrig samt godt 12.000 navne på faldne i den afghanske krig i 1919.
Under India Gate kan man se et monument med fire evige flammer. Dette sted har siden 1971 været den officielle grav og mindesmærke for Indiens ukendte faldne soldater. Gravens officielle navn er Amar Jawan Jyoti.
Edwin Lutyens stod som briternes stadsarkitekt for byggeriet, som varede fra 1921 til 1931. Stilmæssigt var India Gate blandt andet inspireret af Triumfbuen i Paris. Det var hertugen af Connaught, der lagde grundstenen til India Gate, og han læste følgende af den britiske konges ord ved den begivenhed: ”On this spot, in the central vista of the Capital of India, there will stand a Memorial Archway, designed to keep in the thoughts of future generations the glorious sacrifice of the officers and men of the Indian Army who fought and fell."
Overfor India Gate kan man i et tilhørende byggeri se en mindre baldakinpavillon. Her stod der oprindeligt en statue af kong George V. Statuen blev flyttet til Coronation Park i midten af 1960erne og kan fortsat ses her.
Purana Quila
Purana Quila er New Delhis gamle fort, og det er det ældste bygningsværk i Delhi. Det blev påbegyndt opført af stormogulen Humayun i 1530erne og videreført af den afghanske konge Sher Shah Suri, der overvandt Humayun og regerede som stormogul i årene 1540-1545. Hele anlægget stod dog ikke færdigt ved Sher Shahs død i 1545, og det blev muligvis færdiggjort af Shers søn Islam Shah.
Fortet blev i sin middelalderudgave bygget på det sted, hvor pandava-hovedstaden Indraprashtra menes at have ligget i århundreder fra f.Kr. Stedet ved floden Yamuna er dog et gammelt hinduistisk bosættelsessted, hvor der har boet folk i omkring 5.000 år.
Det store anlæg rejser sig med 18 meter høje mure, som har en længde på 1,5 kilometer. Der er tre hvælvede indgangsporte, der er imponerende bygningsværker i sig selv. Den store port, Bara Darwaza, ligger mod vest og er fortsat i brug. Mod nord ligger Talaqi Darwaza og mod syd Humayun Darwaza. Øst for fortet ligger floden Yamuna. Alle portene er toetages sandstensstrukturer flankeret af to store halvrunde bastiontårne, der er udsmykket med hvide og farvede marmorindlæg og blå fliser. De bærer mange detaljer som fx udsmykkede overhængende balkoner eller jharokhas, og de er toppet af søjlebårne pavilloner; chhatris.
Blandt bygningerne står den imponerende moské Qila-i-Kuna, der blev opført af Sher Shah i 1541. Den blev bygget i en særdeles smuk stil, der er forløber til mogulernes arkitektur. Den var tænkt som moské for sultanen og hans hof. Kuplen og de fem buer i facaden er karakteristika for moskéen.
En anden bygning er Sher Mandal, der er en ottekantet bygning i to etager. Den stammer også fra fortets etablering i 1500-tallet, og det var her, Humayun kiggede på stjernehimlen som en af hans hobbyer. Det var også her, Humayun faldt ned, da han en dag skulle skynde sig til bøn. Han døde to dage senere af sine kvæstelser.
Fortet ligger i dag smukt ved Yamuna-floden som en delvis ruin. Ud over det smukke anlæg kan man opleve et flot lyd- og lysshow her, som skildrer 5.000 års historie fra Indraprashtra til New Delhi.
Humayuns Mausoleum
Humayun’s Tomb
Humayuns Mausoleum er en samling bygninger, der står som fornemme eksempler på tidlig mogularkitektur. Selve mausoleet er således en arkitektonisk forløber for det verdensberømte Taj Mahal i byen Agra og hovedparten af efterfølgende mogulbygninger.
Med den muslimske erobring af det indiske subkontinent blev islamisk arkitektur introduceret i området. Hvor den traditionelle byggestil var præget af arkitraver eller hovedbjælker, der hviler på kapitæler, anvendte muslimerne i vidt omfang buekonstruktioner. Den type elementer ses meget tydeligt her på Humayuns Mausoleum. Samtidigt blev traditionelle elementer fra subkontinentets indiske byggestil indarbejdet; det gælder fx de pendentiver eller triangulære bærende elementer, der muliggør konstruktionen af en kuppel på en firkantet bygningsdel. Dekorative balkoner og ikke mindst de såkaldte chhatrier er andre eksempler, og de ses her. Chhatrier er de hævede pavilloner med kupler, der særligt er typiske for Rajastan.
Mausoleet blev opført af kejser Humayuns enke Haji Begum i slutningen af 1560erne, og komplekset er i dag optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Siden begravelsen af Humayun er der blevet etableret andre flere end 100 grave i mausoleet, der er omgivet af en stor have.
Gravmonumentet er 47 meter højt og godt 90 meter i bredden. Den store kuppel er et eksempel på en persisk kuppeltype, der blev opført på en cylinderformet bygningskrop. På toppen af kuplen er et messingspir, som er kronet af en halvmåne.
Det symmetriske og relativt enkle ydre afløses af en større kompleksitet i det indre. Her er fx en mihrab, der traditionen tro vender mod Mekka. I stedet for som normalt at gengive ord fra koranen er mausoleets mihrab etableret som et omrids, der slipper lys ind i gravkammeret fra Mekka som et symbol på mogulkejserens særlige status. Humayuns kenotaf står i ensom majestæt i mausoleets hovedrum, mens den egentlige grav befinder sig i kælderen under rummet.
Den højloftede grav, hvor kenotafen står, er omgivet af fire ottekantede kamre i to etager. Disse kamre er indbyrdes forbundet med buehvælvede passager og mindre kamre, hvilket tyder på, at bygningen oprindeligt var tænkt som et dynastisk mausoleum. Strukturen med i alt otte sidekamre gør det muligt at bevæge sig rundt om selve gravmonumentet, hvilket er almindelig praksis i sufismen, og det kan også ses i mange kejserlige mogulmausoleer.
Denne struktur afspejler også forståelsen af paradis i den islamiske verdensopfattelse. Hvert af de vigtigste kamre i hele bygningen er omgivet af otte mindre rum, og den symmetriske grundplan består derved af i alt 124 hvælvede kamre. Det er mindesten i en række af de mindre rum til minde om andre medlemmer af den kongelige familie end Humayun. Blandt andet står en mindesten for Humayuns hustru her.
Qutb Minar
Qutb Minar er en 72,5 meter høj minaret, der blev bygget i rigt ornamenteret sandsten og marmor 1192-1368, og som i dag figurerer på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Med sin imponerende højde er Qutb Minar er en af Indiens højeste minareter; dens diameter varierer fra over 14 meter i bunden til 2,7 meter i toppen.
Opførelsen stod Qutb-ud-din Aibak for. Han var den første sultan i Delhi, og Qtub Minar skulle være symbolet på det nyetablerede muslimske herredømme i byen. Qutb Minar var det første større muslimske bygningsværk i New Delhi, og det kom til at være inspiration for den senere udviklede indisk-islamiske arkitektoniske stil.
Qutb Minar blev opført på ruinerne af Lal Kot, der var Tomar-dynastiet og de dengang seneste hinduregenters by. Ud over minareten bestod Qutb Minar som bygningskompleks af 27 jain-templer, der efterhånden blev revet ned og anvendt til byggeri af forskellige ting under sultanernes tid. Man kan fortsat se ruiner fra templerne.
Siden den oprindelige byggetid er Qutb Minar flere gange blevet renoveret og også delvist genopbygget; fx har lynnedslag flere gange har ødelagt toppen af minareten. En pavillon blev opsat øverst på Qutb Minar under Firoz Shahs tid, men denne blev taget ned i 1848 og kan nu ses i parken omkring bygningsværket.
Ved Qutb Minar kan man også se den første moské, som blev bygget af Delhis muslimske sultaner. Det er moskéen Qubbat-ul-Islam, der står nordøst for den høje minaret. Ved moskéen står en interessant jernsøjle, der har vakt interesse blandt videnskabsfolk og arkæologer grundet dens rustbeskyttende materialesammensætning. Søjlen er over syv meter høj med godt en meter under jorden, og den vejer omkring seks ton. Pillen har stået som en metallurgisk seværdighed siden omkring år 400, hvor Chandragupta II Vikramaditya rejste den som en del af et hindutempel. Den blev stående som monument i Qutb Minar-komplekset, hvor moskéen blev opført omkring pillen.
