Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Den indiske storby Agra er en af Indiens historiske hovedstæder og sæde for flere af landets mogulkejsere. Derved har Agra indskrevet sig i de indiske historiebøger og også turistbrochurer grundet ikke mindst det smukke Taj Mahal.

Agra er byen, som er et must for de fleste rejsende til Indien. Det skyldes selvsagt Taj Mahal, der har tronet ved floden Yamuna siden Shah Jahans tid. Shah Jahan var mogulkejseren, der rejste det store mausoleum i marmor i kærlighed til sin elskede Mumtaz Mahal, der gik bort under ægteskabet. Shah Jahan opførte Taj Mahal til minde og i hengivenhed til sin hustru, og samtidig ramte han måske mogulernes arkitektoniske zenit.

Shah Jahan selv fulgte opførelsen af Taj Mahal, og han blev med tiden afsat og fængslet af sin søn og Indiens nye kejser, Aurangzeb. Shah Jahan blev indsat i Agras anden store seværdighed; Det Røde Fort.

Fra Det Røde Fort kunne Shah Jahan se til Taj Mahal fra en del af det imponerende forts residensområde, og det er fortsat et yndet kig. I Agra suppleres de to topseværdigheder af en række andre fornmme bygninger såsom uddannelsesinstitutioner og kirker, der ligger i centrum.

Fra Agra kan man også besøge andre steder i landet som fx Delhi og Jaipur, hvortil man kan komme med toget som en ekstra oplevelse.

Topseværdigheder

    Taj Mahal, Agra

    Taj Mahal

    Taj Mahal er givet vis Indiens mest berømte bygningsværk. Det er et mausoleum i hvidt marmor, der står som et pragtfuldt symbol på Shah Jahans kærlighed til sin kone Mumtaz Mahal. Navnet Taj Mahal betyder Kronen af Paladser, og værket er da også regnet som det fornemste byggeri af de mange muslimske byggerier i Indien.

    Shah Jahan var kejser i den tid, der var den mest fremgangsrige for mogulernes æra som herskere. I 1631 blev han ramt af sorg, da hans tredje kone, Mumtaz Mahal, døde i forbindelse med fødslen af deres fjortende barn. Mumtaz Mahal var persisk prinsesse, der havde fået sit navn, som betyder Paladsets Udvalgte. Shah Jahan valgte at bygge det fornemste gravmæle for sin elskede kone, og opførelsen af Taj Mahal blev startet i 1632. Selve mausoleet stod færdigt i 1648, mens de omgivende bygninger og grønne anlæg var færdige i 1653.

    Arkitektonisk er Taj Mahal en fin blanding af persisk og tidlig mogulstil med inspiration fra flere forskellige muslimske stilarter og bygningsværker; blandt andet fra mausoleet Gur-e-Amir i Samarkand, Humayuns Grav i Delhi og Itmad-ud-Daulahs Grav i Agra et kort stykke nord for Taj Mahal. Shah Jahans værker var raffinerede i forhold til tidligere mogulbyggerier, der hovedsageligt var opført i rød sandsten. Shah Jahan anvendte hvidt marmor med indlagt halvædelsten, og det skete også på Taj Mahal.

    Bygningskomplekset Taj Mahal er på tre sider omkranset af en rød sandstensmur. Det er kun mod floden Yamuna, at muren ikke blev opført. Uden for murene er der andre mausoleer for blandt andre Shah Jahans øvrige hustruer. Langs murene på indersiden blev der bygget søjleprydede arkader, hvilket er et element fra traditionelle hinduistiske tempelbygninger. Mod syd ligger Den Store Port/Great Gate/Darwaza-i Rauza som hovedindgangen til anlægget og komplekset. Porten blev bygget med væsentlige dele af marmor i en stil, der dels stammer fra tidligere mogulbygninger og dels fra selve det ikoniske gravmæle i Taj Mahal.

    Gravmælet er Taj Mahals centrale og ikoniske bygning, og det ligger i aksen foran hovedindgangen. Det blev opført i marmor, og det hviler på en kvadratisk forhøjning. Bestanddelene af bygningen er en iwan som indgang. En iwan er et persisk og centralasiatisk portalrum med spids hvælving, og indgangen til iwan er en pishtaq, som der er en af på hver af Taj Mahals fire sider. Der er to mindre bueformede balkoner på hver side af hver pishtaq, og der er ligeledes to i hver af de vinklede sider mellem facaderne. Hele bygningen er kronet af fire chhatrier med samme kuppelform som Taj Mahals store og smukke kuppel. Små spir er sat langs facadernes kanter for at understrege kuplens og hele gravmælets højde.

    Som indramning af denne centrale bygning står fire hvide minareter, der når en højde på over 40 meter. Minareterne blev designet identisk som fungerende minareter, og de blev bygget på ydersiden af Taj Mahals forhøjning. Dette blev gjort, så et eventuelt kollaps ville få minareterne til at falde væk fra selve gravmælet. Minareterne blev kronet af chhatrier i samme stil som hovedbygningen, og som den er også minareterne toppet med såkaldte finialer, som igen er udsmykket med halvmåner.

    Som udsmykning af Taj Mahal blev der benyttet en række citater fra muslimernes hellige bog. Ordene står smukt i kalligrafi, og af anden dekoration kan man se stiliserede plantemotiver, kakler med videre. Interiøret er fornemt udsmykket med ædelsten og halvædelsten. Selve gravkammeret ligger i en krypt, mens der er kenotafer for både Mumtaz Mahal og Shah Jahan i stueplan.

    Begge etagers grave er rigt dekorerede, og af rummene er det i det øvre, man kan beundre Shah Jahans bygningsværks pragt. Rundt om kenotaferne slynger halvædelsten sig i forme som blomster og planter. Den muslimske tradition tilskriver, at gravkamre ikke i sig selv er rigt udsmykkede, og derfor er krypten enkelt indrettet. Af kenotaferne er det Shah Jahans, der er den største, og Mumtaz Mahals den mindste.

    På hver side af selve Taj Mahal ligger to spejlvendte og dermed identiske bygninger. Den vestlige af disse blev opført som en fungerende moské, mens den østlige blot fungerer som symmetrisk element i komplekset, hvor kun Shah Jahans grav og kenotaf er udenfor symmetrien. Der er dog af religiøse årsager enkelte indvendige forskelle på moskéen og dens spejlbillede. I moskéen er der en mihrab i væggen mod Mekka, og gulvet er her beklædt med bedetæpper. Moskéens ydre design er ellers grundlæggende tilsvarende andre af Shah Jahans moskébyggerier som fx Jama Masjid i Delhi.

    Mellem murene og rundt om selve gravmælet i Taj Mahal er der en mogulhave, en såkaldt charbagh, der blev anlagt efter persisk tradition og forbillede. Hævede stier deler haven op i i alt seksten sænkede bede, og det skal illustrere de fire floder i paradiset Jannah. I designet mener man, at Måneskinshaven/Moonlight Garden/Mehtab Bagh på den modsatte bred af floden Yamuna indgår, og at Yamuna således er en af de fire floder. Ud over floderne er der i den centrale akse fra indgangen til mausoleet desuden en reflektionsdam.

    Området, som Shah Jahan udvalgte til byggeriet af Taj Mahal, var i sin tid ejet af maharajaen Jai Singh. Han fik et større palads i det centrale Agra i bytte for jorden ved Yamunas bredder. Jord- og fundamentarbejder stod på i starten, og senere blev der anlagt femten kilometer jordramper til transport af det meget marmor, der skulle bruges til opførelsen.

    Materialerne til byggeriet kom fra det meste af Indien og store dele af Asien, og omkring 1.000 elefanter menes at være brugt til transport af de mange ting, der skulle bruges til opførelsen. Det hvide marmor kom fra Makrana i Rajastan, mens fx jade kom fra Kina og safirer fra Sri Lanka. Billedhuggere fra Bukhara og kalligrafører fra Persien og Syrien var blot nogle af de omkring 20.000 mand, der arbejdede på byggeriet.

    Flere gange gennem tiden har Taj Mahal været truet. I slutningen af 1800-tallet var dele af monumentet i dårlig forfatning, men det rettede den britiske vicekonge Lord Curzon bod på med en gennemgribende restaurering, der var færdig i 1908. Det var ved denne lejlighed, de nuværende plæner efter engelsk forbillede blev anlagt i kompleksets have.

    Under 2. Verdenskrig og igen i 1960erne og 1970erne under kampe med Pakistan blev der opført beskyttende vægge omkring Taj Mahal for at minimere skader efter eventuelle angreb, men disse blev dog heldigvis ikke anvendt, som de var forberedt til. Af nyere trusler er en grundvandssænkning, der kan blotlægge træfundamenterne under Taj Mahal, som skal stå i vand. Efter alle århundrederne siden Shah Jahan står Taj Mahal dog fortsat som et fantastisk byggeri og symbol på kærlighed.

     

    Red Fort, Agra

    Det Røde Fort
    Red Fort

    Agra Fort, som også kaldes Det Røde Fort, er et imponerende bygningsværk, der snarere end et fort er en muromkranset by. Dets historie startede som fæstningsværk, og det går i hvert fald tilbage til 1000-tallet. Det nuværende udseende stammer dog fra senere udbygninger under stormogulernes tid.

    Fortet blev første gang nævnt i historiske beretninger i 1080, og det lå som en fæstning gennem århundreder, indtil Sikander Lodi som den første sultan af Delhi flyttede sin residens hertil omkring år 1500. Med Sikander Lodi opnåede Agra en status som en slags anden hovedstad, og dette fortsatte under Lodis søn Ibrahim, der regerede herfra 1517-1526. Under Ibrahim Lodi blev der anlagt flere paladser og andre bygninger i Agra Fort.

    Efter det første slag i Panipat i 1526 erobrede mogulerne Agra Fort og plyndrede værdifulde skatte, der blandt andet indeholdt Koh-i-Noor-diamanten. Den sejrende mogul Babur flyttede ind i Ibrahim Lodis palads og grundlagde derved mogulkejsernes styre. Få år senere indtraf en anden historisk begivenhed i fortet, da stormogulen Humayun blev kronet i 1530. I de efterfølgende årtier var den kampe om den betydende fæstnings- og paladsanlæg, der skiftede ejerskab flere gange.

    Hindukongen Hem Chandra Vikramaditya erobrede Agra i 1555, hvor han overvandt Humayuns hære, der selv netop havde erobret Agra Fort fra Suris. Hem Chandra med tilnavnet Hemu drog mod Delhi, men tabte her i det andet slag i Panipat i 1556 til mogulen Akbar. Akbar indså Agras betydelige strategiske vigtighed, og i 1558 gjorde han Agra til rigets hovedstad og fortet til sin residens.

    Med Akbar startede en storstilet ombygning af det hidtidige murstensfort. Omkring 4.000 arbejdere brugte omkring otte år på at om- og udbygge fortet med blandt andet brug af sandsten i den ydre dekoration. Akbars fort stod færdigt i 1573, mens Akbars barnebarn, Shah Jahan, var den, der gav Agra Fort sit omtrentlige nuværende udseende. Han stod også bag det nærliggende Taj Mahal og yndede at bygge med anvendelse af hvidt marmor.

    Efter Shah Jahan var det først fra 1700-tallet, fortet igen kom i det historiske søgelys. Her blev det erobret af regenterne i Maharashtra i det vestlige Indien. Det skiftede igen hænder flere gange, før briterne vandt over Maharashtra i 1803. I 1857 blev der igen kæmpet i Agra Fort; det var under de indiske uroligheder, der resulterede i afviklingen af British East India Companys styre af Indien til fordel for et direkte styre af Storbritannien.

    Fortet står smukt i dag som et minde om Agras historie og stormogulernes tid. Der er indgangsporte til Agra Fort fra både landsiden og fra floden, og den mest monumentale er Delhi Gate mod vest, som netop stammer fra mogulen Akbars tid. Porten blev bygget omkring 1568 som regentens formelle indgang og samtidig som en del af det kolossale fæstningsværk, som Agra Fort udgør.

    Efter indgangen gennem Delhi Gate møder man en ny forsvarslinje i form af Elefantporten/Elephant Gate/Hathi Pol, hvor stenelefanter med ryttere står og beskytter fortet. Indgangen for besøgende er dog Lahore Gate, der også kaldes Amar Singh Gate, og også her ser man straks, hvorfor Agra Fort også bliver kaldt for Det Røde Fort.

    Indenfor murene af Agra Fort ligger en række fine og seværdige bygninger. Der er fx to audienssale, hvoraf Diwan-i-Am ligger tættest på Lahore Gate. Diwan-i-Am var en sal til offentlige audienser, og den blev bygget i et smukt søjlebåret design i 1628. Øst for den ligger kejserens private audienssal Diwan-i-Khas, der blev opført 1637. Bag Diwan-i-Khas ligger tårnet Musamman Burj ud mod floden Yamuna. Det siges, at mogulkejseren Shah Jahan døde her efter at være sat i fængsel i Agra Fort af sin søn, Aurangzeb. Fra Musamman Burj er der udsigt til Taj Mahal, hvor Shah Jahan ligger begravet.

    Nord for Diwan-i-Am ligger Agra Forts to moskéer, Perlemoskéen/Moti Masjid og Nagina Masjid. Moti Masjid blev bygget af Shah Jahan 1646-1653, mens Nagina Masjid blev opført under Aurangzebs styre, der varede fra 1658 til 1707.

    Umiddelbart øst for indgangen ved Lahore Gate ligger det smukke residensslot Jahangiri Mahal/जहाँगीरी महल, der er opkaldt efter kejser Jahangir, der blev kronet i Agra Fort i 1605. Slottet blev bygget af kejser Babur, og han navngav det efter sit barnebarn. Stedet var residens for kvindelige medlemmer af hoffet, og den står som den dominerende bygning i komplekset i dag. Ved siden af Jahangir Mahal ligger Akbars Slot/Akbari Mahal, der blev opført i 1500-tallet.

     

    Akbar the Great's Tomb, Agra

    Akbar den Stores Grav
    Tomb of Akbar the Great

    Dette gravmæle er et mesterværk af mogulernes mange storslåede bygningsværker. Akbar den Store var den tredje mogulkejser, og han regerede i perioden 1556-1605. Akbar valgte selv stedet for sit kommende mausoleum, og ifølge traditionen i tidens nordindiske område begyndte han opførelsen i sin egen levetid.

    Akbars søn og efterfølgende mogulkejser var Jahangir, som byggede mausoleet i årene 1605-1613. Hovedindgangen til gravmælet er den sydlige portbygning, der i sig selv blev opført en fornem stil og størrelse. Stilen var inspireret af Den Store Port/Buland Darwaza/बुलंद दरवाज़ा i Fatehpur Sikri, og man kan ydermere se fire marmorminareter med chhatrier på toppen. Dette blev senere gentaget på Taj Mahal andetsteds i Agra.

    Den centrale bygning med Akbars grav står på en muromkranset plads, og der er et galleri omkring graven. Som mogulernes andre mausoleer står Akbars kenotaf en etage over selve graven. Man kan se megen ornamentikudsmykning, og de primære materialer er rød sandsten og hvidt marmor.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Agra her.

Andre seværdigheder

    Cathedral of the Immaculate Conception, Agra

    Mariæ Undfangelse Katedral
    Cathedral of the Immaculate Conception

    Cathedral of the Immaculate Conception blev bygget i 1848 og er derved en af de ældre kirkebygninger i Agra. Katedralen er sæde for Agras katolske ærkebiskop, og den står smukt bygget i italiensk barok kirkestil. Med færdiggørelsen og indvielsen overtog denne kirke rollen som byens katedral fra Akbar’s Church, der ligger umiddelbart ved siden af.

    Katedralens kirketårn var et synligt tegn på den kristne britiske stigende indflydelse og omvendt de svækkede muslimske moguler. På tidligere kirker var det ikke opført klokketårne som manifeste symboler på den kristne kirke, men i midten af 1800-tallet var det tiden for det, og således er der både tårn på denne katolske katedral og den nærmest samtidige protestantiske domkirke i byen.

     

    Sankt Paul Katedral
    St. Paul’s Cathedral

    St. Paul’s Cathedral er den protestantiske domkirke i Agra. Kirken blev opført 1848-1855 og derved nærmest på samme tid som den nuværende katolske katedral i byen. Ud over en smuk kirkebygning med et for datidens muslimsk styrede Indien sjældent set kirketårn byder kirken på nogle fine glasmosaikker i vinduerne. Det er særligt de originale vinduer bag alteret, der imponerer.

     

    Jama Masjid, Agra

    Fredagsmoskéen
    Jama Masjid

    Jama Masjid er Agras store centrale moské, som mogulen Shah Jahan lod bygge over for residensen Agra Fort i 1648. Han dedikerede den til sin yndlingsdatter, Jahanara Begum. Oprindeligt blev moskékomplekset bygget hen mod fortet, idet søjlebårne arkader omkring en plads strakte sig til fortets indgang. Dette blev dog ændret 1871-1873, da jernbanen blev anlagt her.

    Det er dog fortsat et imponerende bygningsværk, man kan opleve. To søjlegange indrammer Jama Masjid, og der er utallige små og store pavilloner på toppen af både fløjene og selve moskéen. Man kan se indlagt marmor i zigzag i udsmykningen på de tre store kupler over indgangspartiet. Af øvrig dekoration er malerier og kakler. Omkring moskéen spreder basargaderne sig i et mønster, der ikke har ændret sig væsentligt siden mogulernes tid.

     

    Det Sorte Taj Mahal
    Black Taj Mahal

    Den Sorte Taj Mahal er et legendarisk mausoleum, der skulle være planlagt opført i sort marmor på flodbredden af Yamuna over for Taj Mahal. Det menes, at Shah Jahan, der byggede Taj Mahal til sin tredje hustru Mumtaz Mahal, ønskede at bygge et storslået mausoleum til sig selv som Den Sorte Taj Mahal.

    Historien om Den Sorte Taj Mahal begyndte med den rejsende Jean-Baptiste Tavernier fra Europa. Han beskrev det aldrig opførte byggeri efter en rejse til Taj Mahal i 1665, og rester af sort marmor på den modsatte flodbred støttede historien.

    Mange mener dog ikke, at Den Sorte Taj Mahal har været planlagt. Der er større fundamenter på stedet, men disse blev anlagt under den tidligere kejser Babur, og udgravninger i 1990erne viste, at de sorte sten var misfarvede og ikke af sort marmor. Om byggeriet var en myte eller reel planlægning ændrer ikke på den gode historie, og Shah Jahan anlagde en reflektionsdam over for Taj Mahal. Et mørkt spejlbillede af den hvide Taj Mahal kan således være forklaringen på Den Sorte Taj Mahal.

    Reflektionsdammen er det centrale element i den såkaldte Måneskinshave/Moonlight Garden/Mehtab Bagh/मेहताब बाग़, som Shah Jahan lod anlægge i 1652 i perfekt symmetri med Taj Mahal på den modsatte bred. Haveanlægget måler omkring 300x300 meter, og man mener, at det indgik som en del af Taj Mahal-komplekset, idet gravmæler i mogulernes tid normalt lå centreret i de omkringliggende persiske haver, charbagher. Det gør mausoleet også, når netop Mehtab Bagh regnes med.

     

    Akbar's Church, Agra

    Akbars Kirke
    Akbar's Church

    Akbar’s Church er Agras ældste kirke. Den er katolsk og blev bygget i 1598. Den havde status af katedral, indtil den større Cathedral of the Immaculate Conception blev indviet i 1848. Kirken blev bygget af jesuitermunke, der missionerede på det indiske subkontinent. Navnet Akbar’s Church kommer af mogulkejseren Akbar, og den ikke så normale navngivning skyldes mindet om netop Akbars sekulære ånd med religionsfrihed.

    I 1600-tallet gik kirken til grunde under Shah Jahans religiøst intolerante muslimske styre, og det varede til 1772, før den kunne indvies som genopbygget. Årsagen til denne mulighed var ikke mindst briternes større indflydelse i Indien. I 1835 blev kirken udbygget med den dominerende portico.

     

    Jomfru Maria Kirke
    St. Mary’s Church

    St. Mary's Church er en smuk kirkebygning, der blev opført 1920-1923 som en gave fra den britiske John-familie som minde om familiemedlemmet Mrs. Mary John. Kirken blev indviet af ærkebiskop Raphael Bernachioni den 5. april 1923, og den er viet til Jomfru Maria. St. Mary’s er en af Agras romersk-katolske kirker.

     

    Itimad-Ud-Daulah's Tomb, Agra

    Itimad-Ud-Daulahs Grav
    Itimad-Ud-Daulah’s Tomb

    Denne grav er et mausoleum fra 1600-tallets mogultid, og arkitektonisk er det særligt interessant, idet det blev opført i en overgang mellem mogulernes første og anden byggestil. De første byggerier var karakteriseret ved røde sandsten med indlæg af marmorudsmykninger, mens den følgende anden stil var præget af storstilet anvendelse af hvidt marmor med indlæg af farvede sten.

    Mausoleet udgøres af mere end en enkelt bygning. Det er et bygningskompleks, der blev opført i årene 1622-1638 på initiativ af Nur Jahan, der var mogulen Jahangirs hustru. Nur Jahan rejste mausoleet for sin far Mirza Ghiyas Beg, der havde fået titlen Statens Søjle/I'timād-ud-Daulah.

    Itimad-ud-Daulahs Grav ligger på floden Yamunas østlige bred, og monumentet er smukt opbygget med fire tårne og en central kuppel; alt sammen opført på en hævet platform med et stringent have- og kanalanlæg omkring sig. Selve gravmonumentet blev bygget med hvidt marmor fra Rajastan, og heri blev der indsat figurative dekorative elementer af sten og halvædelsten som fx jaspis, onyx og topas.

     

    Mariams Grav
    Mariyam’s Tomb

    Mariams Grav er mausoleet for Mariam-uz-Zamani, der var mogulkejseren Akbars dronning. Mariam var i øvrigt hindu og mor til den følgende kejser Jahangir. Akbar og Mariam blev gift i 1562, og hun fik titlen Mariam-i-Tiden/Mariam-uz-Zamani, da hun fødte Jahangir.

    Det var Jahangir, der efter sin mors død i 1623 opførte det smukke mausoleum 1623-1626. Og det var efter hendes eget ønske bygget tæt på Akbars gravmonument, hvilket ikke var tilfældet for Akbars øvrige koner. Bygningen var oprindeligt en lysthuspavillon, som Sikander Lodi havde bygget i 1495. I 1623 startede ombygningen af pavillonen, der blandt andet indebar en krypt til selve begravelsen.

    Mariams kenotaf står i midten af selve mausoleet, som igen står på en hævet platform midt i et smukt haveanlæg fra mogultiden. Haven blev anlagt efter et stringent mønster, og herfra er der god udsigt til den fine bygning i midten, som blev udstyret med blomsterudsmykning og de stedtypiske chhatrier på toppen af hvert hjørne. Der er en atypisk ting for mogulernes større bygninger som mausoleer. Det er, at bygningen er ens forfra og bagfra, og at bagindgangen rent faktisk kan benyttes. Ofte byggede man dem som en slags kulisse af den væsentligere frontfacade.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Agra her.

Ture fra byen

    Delhi, India

    Delhi

    Den indiske hovedstad Delhi er fuld af oplevelser og mange byer i byen. Det britiske New Delhi er blot en af de mange hovedstæder, der gennem tiden er etableret som indiske residensbyer. Det gamle Delhi er et af de andre eksempler og er i sig selv en storslået by, som Shah Jahan grundlagde som Shahjahanabad i mogulernes kejsertid. Flere andre byer ligger som forter og symboler på de mange epoker, Delhi gennem tiden har gennemlevet.

    Livet og stemningen i Delhi er på en og samme tid hektisk og afslappet. I Chandni Chowks basargader fårman en fornemmelse af det farverige Indien gennem indtryk for alle sanser, og i kontrast hertil ligger parker, boulevarder og store bygningsværker fra forgangne århundreder som oaser i storbyen.

    Der er mange oplevelser i byen fra sultanernes Delhi med fantastiske Qutb Minar i spidsen til de efterfølgende mogulers styre, hvor Humayuns Grav står som fornemt eksempel fra tiden. Humayuns Grav er et af de steder, hvor man får en historisk arkitektonisk oplevelse på vejen mod Agras berømte Taj Mahal.

    Efter mogulerne kom den britiske tid med New Delhi som ny og delvist europæisk designet hovedstad omkring India Gate og vicekongens slot, der i dag er præsidentens residens. Connaught Place med sidegader er nærmest som at være tilbage i kolonitiden. Det moderne indiske Delhi er naturligvis allestedsnærværende med ambitioner og fremadskuende udbygning i en flot storby.

    Læs mere om Delhi

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    Ashok Cosmos Mall

    Sanjay Palace
    ashokcosmosmall.com

     

    Omaxe Mall

    Bhagwan Talkies
    omaxe.com

     

    TDI Mall

    Sanjay Palace
    tdigroup.net

     

    Indkøbsgader

    Sadar Bazaar, Taj Ganj, Kinari Bazaar, Munro Road, Gwalior Road

Med børn

    Fugle

    Sur Sarovar Bird Sanctuary
    Delhi-Agra Highway (NH2)

     

    Bygningsværk

    Taj Mahal
    tajmahal.gov.in

Gode links
Historisk overblik

    Grundlæggelsen og Ibrahim Lodi

    Agras grundlæggelse er ikke dokumenteret til fulde, men det menes, at det var Sikander Lodi, der som sultan af Delhi formelt grundlagde byen i 1504. En lokal konge havde dog etableret stedet som bosættelse allerede i 1475. Med Lodi-dynastiets etablering af Agra kom udviklingen hurtigt i gang, idet Sikanders søn og arvtager, Ibrahim Lodi, regerede sultanatet fra den nye by efter sin magtovertagelse i 1517.

    Tiderne som magtcentrum under Lodierne varede dog ikke længe, idet Lodi-dynastiet stod for fald. Centralasiatiske Babur drog med sine hære mod det nordlige Indien, og den 21. april 1526 blev det første slag ved Panipat udkæmpet mellem Ibrahim Lodi og Baburs tropper.

    Slaget blev blodigt, og mod Ibrahim Lodis op mod tusind krigselementer kæmpede Babur med den tids moderne krudt og kanoner. Babur vandt slaget, mens Ibrahim Lodi blev dræbt, og derved var enden på hans dynasti kommet. Med Babur kom mogulkejserne til Indien og til Agra.

     

    Mogultiden

    Med mogulerne som regenter i det nordlige Indien var Agras position som politisk centrum ikke færdig. Babur lod store anlæg bygge i Agra, så allerede den første mogulkejser havde fokus på byen. Det var i denne tid, den formelle have nord for floden Yamuna og det senere Taj Mahal blev anlagt.

    Under navnet Akbarabad gjorde kejser Akbar byen til sin hovedstad, og det var en status, der fortsatte under Jahangir og Shah Jahan. Akbar lod dele af Agra Fort opføre, og han lod også flere institutioner etablere, så Akbarabad blev et centrum for blandt andet kunst og uddannelse. Det var også Akbar, der etablerede Fatehpur Sikri udenfor sin by som en militærlejr.

    Med Jahangir som kejser fik Akbarabad mange grønne anlæg i form at haver og parker indenfor murene af Agra Fort, og den arkitekturinteresserede Shah Jahan lod Indiens mest berømte bygningsværk opføre; Taj Mahal der stod færdigt i 1653.

     

    Hovedstadens flyttes

    Shah Jahan havde opført Taj Mahal til minde om sin elskede kone Mumtaz Mahal, men allerede i 1639 havde han anlagt byen Shahjahanabad, som er af de de mange byer, Delhi er grundlagt som gennem historien. Shah Jahan flyttede senere hovedstaden fra Akbarabad til Shahjahanabad, hvilket naturligt nok fik fokus og udvikling til at flytte til den nye hovedstad.

    På trods af, at kejser Aurangzeb senere flyttede hovedstaden tilbage til Akbarabad og senere til Aurangabad, var det det senere Delhi, der var mogulernes foretrukne hovedstad til slutningen af deres regeringsæra. Efter mogulernes fald blev folk af Maratha-gruppen dominerende i byen, som de kaldte Agra.

     

    British Raj

    Agra blev en del af det britiske Indien, British Raj, i 1803, og det kom til forskellige styreformer i byen gennem de følgende cirka 150 år under Storbritannien. Den centrale magt i Agra var som tidligere etableret på det stort anlagte og stærkt befæstede Agra Fort.

    I 1834 blev Agra Presidency etableret som en administrativ region i lighed med mange andre i regeringen af den store koloni. Denne konstruktion ophørte dog igen i 1836. På denne tidspunkt boede der knap fem millioner i regionen omkring Agra.

    1830erne blev i det nordvestlige Indien også kendt som årtiet, hvor en forfærdelig hungersnød ramte; det såkaldte Agra Famine, hvor anslået 800.000 døde på grund i årene 1837-1838. Det var naturligvis noget, der satte præg på byen og befolkningen i Agra og i mange omkringliggende distrikter.

    I 1850erne var Agra en større by med travle markedsgader. I hovedgaden lå forretningerne på stribe som vidne om en travl handelsby. Tiden var dog også en periode, hvor det kom til et oprør mod det britiske herredømme i 1857. Lokale militærenheder havde gjort oprør i Agra, hvor briterne måtte trække sig tilbage til byens fort. Briterne mistede en tid kontollen over byen, hvor plyndringer og anden uro fandt sted. De rebelske tropper vandrede dog mod Delhi, og derved kunne briterne realtivt nemt genskabe ro og orden og deres styre af byen.

    Senere i den britiske tid blev Agras status som sæde for regionalregeringen, højesteret med videre flyttet, og derved begyndte en periode med nedtur for byen. En del af Agras seværdigheder blev tømt for diverse effekter, og derved var det en by i en form for forfald, som gik ind i 1900-tallet under fortsat britisk styre.

     

    1900-tallet til til i dag

    Gennem det 20. århundrede var Agra ikke politisk sæde, og turismen var endnu ikke udviklet, som den er i dag. I stedet voksede byen markant som industrielt centrum med blandt andet en del kemisk industri.

    I dag er Agra et af Indiens største rejsemål for turister, der vil opleve enestående Taj Mahal, og det har givet byen ny udvikling af luksushoteller og andre former for turistprodukter. Taj Mahal står ikke alene som seværdighed, hvor Agra Fort og nogle af byens gamle mausoleer og britiske bygninger også medvirker til gode oplevelser og aktiviteter.

    Rent fysisk er Agra og Delhi blevet forbundet af en motorvej, og der er også blevet investeret i jernbaner, lufthavnsfaciliteter og andet, der gør Agra nemt tilgængelig.