Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Delhi er Indiens hovedstad, og den er fuld af oplevelser og rummer mange byer i byen. Det britiske New Delhi er blot en af de mange hovedstæder, der gennem tiden er etableret som indiske residensbyer. Det gamle Delhi er et af de andre eksempler og er i sig selv en storslået by, som Shah Jahan grundlagde som Shahjahanabad i mogulernes kejsertid. Flere andre byer ligger som forter og symboler på de mange epoker, Delhi gennem tiden har gennemlevet.

Livet og stemningen i Delhi er på en og samme tid hektisk og afslappet. I Chandni Chowks basargader fårman en fornemmelse af det farverige Indien gennem indtryk for alle sanser, og i kontrast hertil ligger parker, boulevarder og store bygningsværker fra forgangne århundreder som oaser i storbyen.

Der er mange oplevelser i byen fra sultanernes Delhi med fantastiske Qutb Minar i spidsen til de efterfølgende mogulers styre, hvor Humayuns Grav står som fornemt eksempel fra tiden. Humayuns Grav er et af de steder, hvor man får en historisk arkitektonisk oplevelse på vejen mod Agras berømte Taj Mahal.

Efter mogulerne kom den britiske tid med New Delhi som ny og delvist europæisk designet hovedstad omkring India Gate og vicekongens slot, der i dag er præsidentens residens. Connaught Place med sidegader er nærmest som at være tilbage i kolonitiden. Det moderne indiske Delhi er naturligvis allestedsnærværende med ambitioner og fremadskuende udbygning i en flot storby.

Topseværdigheder

    Red Fort, Delhi

    Det Røde Fort
    The Red Fort

    Det Røde Fort er et af Delhis mest imponerende historiske monumenter og kendt som de indiske mogulers residens gennem flere århundreder op til briternes styre i 1800-tallet. I dag ligger Det Røde Fort i det centrale Delhi og er et stort og smukt bygningskompleks med blandt andet flere museer bag portene og murene.

    Det Røde Fort blev opført af stormogulen Shah Jahan i 1638-1648, da han havde valgt at flytte hovedstaden fra Agra til Shahjahanabad; det nuværende Old Delhi. Det har fået sit navn fra farven på de solide sandstensmure, der fra starten omgav mogulens befæstede residens. Navnet Lal Quila på hindi henviser til farven og er siden blevet brugt i engelsk udgave.

    Fortet er et smukt eksempel på mogulernes tid i området, og der er tydelig inspiration fra Agras røde fort. Mange mener, at fortet er et godt eksempel på zenit i den fæstningsarkitektur og planlægning, der trivedes under mogulerne. Fortet blev opført langs floden Yamuna, og herfra kom vand til voldgravene omkring Shah Jahans røde fort.

    Af Det Røde Forts tidligere interiør kan den indiske påfugletrone nævnes. Den stod her til 1739, hvor den persiske Nadir Shah overvandt mogulens hær og plyndrede Delhi og fortet for enorme summer og effekter som fx netop den fornemme trone.

    Lahore Port/Lahori Gate er navnet på hovedindgangen til det store fortområde, der er omkranset af en 2,4 km lang og op til 33 meter høj mur. Bemærk de generelt høje porte, der blev bygget til mogulherskernes ridning fra fortet ud i byen på elefanter. Lahori Gate og Delhi Gate var i øvrigt offentlighedens porte, mens kejseren benyttede Khizrabad Gate. Lahori Gate er symbolsk, idet det indiske flag blev hejst her ved den indiske uafhængighed den 15. august 1947. Hvert år siden da har Indiens premierminister hejst flaget og holdt en tale til folket på Lahori Gate den 15. august.

    Ved Lahori Gate ligger arkaden Chhatta Chowk, der var markedsområde i mogultiden for salg af blandt andet silke og juveler, der blev købt af hoffet. Dette var og er ved fortets ydre gård, hvor bygningen Naubat Khana står mod øst. Herfra blev der spillet musik på forskellige tidspunkter.

    Naubat Khana leder mod den indre gård, hvis dimensioner er 160x130 meter. Gården er omkranset af gallerier, og her finder man også audienssalen Divan-i-Aam, hvor mogulkejseren tog imod audiens fra sin marmorbalkon. Salen blev også benyttet ved diverse repræsentative lejligheder, og fra den leder en mindre gård til de kejserlige gemakker.

    Gemakkerne, der var mogulernes residens, ligger mod øst i fortområdet. De består af flere bygninger, der ligger mod floden Yamuna, og disse bygninger er forbundet af kanalen Paradisets Strøm/Nahr-i-Behisht. Vandet løber gennem den centrale del af hver af gemakkernes pavillonbygninger, og det er en del af layoutet, der i alt skal genskabe paradiset som udlagt i de hellige skrifter. Blandt gemakkerne er Mumtaz Mahal den sydligste bygning, og her finder man det arkæologiske museum i Det Røde Fort/Red Fort Archaeological Museum. Mumtaz Mahal var som gemak en af kvindernes boliger i mogultiden.

    Gemakbygningen nord for Mumtaz Mahal hedder Rang Mahal, og den ligger på aksen øst for porten Lahori Gate. Rang Mahal betyder Farvepaladset, og stedet var da også oprindeligt rigt udsmykket og malet. Man kan stadig se det smukke i Rang Mahal, der var et af husene, hvor kejserens koner og elskerinder kunne opholde sig. Blandt andet løber marmorsænkningen, der udgjorde Paradisets Strøm, også her.

    Nord for Rang Mahal ligger den private audienssal Divan-i-Khas, hvor kejseren holdt private møder. Divan-i-Khas var oprindeligt udsmykket med guld, sølv og ædelsten. Loftet var af sølv, og det var i disse rammer, mogulernes påfugletrone stod. Påfugletronen blev bygget i 1600-tallet og initieret af Shah Jahan. Perserkongen Nadar Shah stjal den som krigsbytte i 1739, og den er siden forsvundet. Sammen med Divan-i-Khas ligger kejserens private residens, Khas Mahal, hvor man også kan se Paradisets Strøm og flere værelser. Mod øst er et tårn, hvor kejseren hver morgen talte til sine undersåtter ved ceremonien Jharokha Darshan.

    Lige nord for kejserens residens og audienssal ligger mogulernes bade, hammam, der bestod af tre rum i marmor med kupler. Ved siden af badene står den smukke Perlemoske/Moti Masjid, der blev opført 1658-1659 som privat moské for mogulen Aurangzeb. I det nordlige hjørne af Det Røde Fort ligger haveanlægget Hayat Bakhsh Bagh, der ved etableringen indeholdt et vandreservoir og kanaler mellem pavilloner mod nord og syd.

     

    Chandni Chowk, Delhi

    Chandni Chowk

    Chandni Chowk er den pulserende hovedgade i New Delhis gamle bydel. Gaden har gennem århundreder været den centrale handelsgade, og i dag får man da også et godt indtryk af storbyens fascinerende mylder af mennesker med forskellige gøremål, når man går en tur her.

    Navnet Chandni Chowk refererer til et månebeskinnet marked, og i det oprindelige design af markedsområdet i 1600-tallet var der da også flere nu hedengangne kanaler og en central dam. Kanalerne og ikke mindst dammen skulle reflektere måneskinnet.

    Markedets start kom med mogulkejseren Shah Jahan, der grundlagde byen Shahjahanabad med det militære centrum i Det Røde Fort/Red Fort. Chandni Chowk var først et marked, der var udformet som en plads, og det var Shah Jahans datter Jahanara, der designede stedet.

    Chandni Chowk var et af Indiens vigtigste markeder, og mogulernes processioner kom her forbi; dette blev i øvrigt gentaget ved den britiske Delhi Durbar i 1903, hvor en ny regent blev udråbt som kejser af Indien. I dag har markedet Chandni Chowk bredt sig i en labyrint af sidegader, som man med fordel kan opleve på cykeltaxa.

    Chandni Chowk forbinder Det Røde Fort med moskéen Fatehpuri Masjid, og i starten var der en kanal i midten af denne strækning. Gaden var delt i tre strækninger; den tættest på Det Røde Fort blev kaldt Urdu Bazar og var stykket mellem Lahori Gate og Chowk Kotwali. Mellem Chowk Kotwali og dagens Chandni Chowk hed Johri Bazar, mens gadedelen mellem Chandni Chowk og Fatehpuri Masjid hed Fatehpuri Bazar.

    Chandni Chowk har i dag ikke sit oprindelige layout og udseende bevaret, men gaden har beholdt sin historiske og intense atmosfære med markedstiden. Bygningsmæssigt er der flere typer huse, man kan se fra tidligere århundreder. Det drejer sig om palætypen haveli, de professionsbundne kucha og lavhusene katra. På begge sider af selve gaden Chandni Chowk forbinder de smalle stræder, gali, beboelser og andet i det store markedsområde.

    Der er flere seværdige bygninger langs Chandni Chowk. I retning fra øst mod vest kan man blandt andet se jain-templet Sri Digambar Jain Lal Mandir, der blev grundlagt i 1656. Det byder på et flot interiør, men templet er nu mest kendt for at huse et fuglehospital, der blev oprettet i 1929 på baggrund af jain-ordene ”lev og lad leve”. Videre mod vest ligger hindutemplet Gauri Shankar fra 1761, baptistkirken Central Baptist Church fra 1814 og sikhtemplet Sikh Gurdwara Sis Ganj Sahib, der blev opført i 1783 ved det sted, hvor blandt andre Guru Tegh Bahadur blev henrettet af mogulstyret i 1675. Følgende kan man se moskeerne Sunehri Masjid fra 1721 og Fatehpuri Masjid fra 1650.

     

    Jantar Mantar

    Jantar Mantar er et observatorium, der blev bygget i 1724 af maharaja Jai Singh II af Jaipur, der var meget interesseret i matematik og astronomi. Han lod fem af disse astronomiske centre bygge på forskellige steder med et mål om at forudsige og beregne Solen, Månen og planeternes bevægelser. Ud over Delhi blev der bygget Jantar Mantar i Jaipur, Mathura, Ujjain og Varanasi.

    Observatoriet i Delhi består af flere bygningsværker, der blev opført i røde sandsten, nogle interessante gamle støbejernsredskaber og også diverse steninstrumenter til at foretage de ønskede målinger på himlen.

     

    India Gate, Delhi

    India Gate

    India Gate blev opført til minde om de faldne indiske soldater i 1. Verdenskrig og i de afghanske krige. Buen er 42 meter høj, og i den er der indskrevet navne på omkring 70.000 faldne i 1. Verdenskrig samt godt 12.000 navne på faldne i den afghanske krig i 1919.

    Under India Gate kan man se et monument med fire evige flammer. Dette sted har siden 1971 været den officielle grav og mindesmærke for Indiens ukendte faldne soldater. Gravens officielle navn er Amar Jawan Jyoti.

    Edwin Lutyens stod som briternes stadsarkitekt for byggeriet, som varede fra 1921 til 1931. Stilmæssigt var India Gate blandt andet inspireret af Triumfbuen i Paris. Det var hertugen af Connaught, der lagde grundstenen til India Gate, og han læste følgende af den britiske konges ord ved den begivenhed: ”On this spot, in the central vista of the Capital of India, there will stand a Memorial Archway, designed to keep in the thoughts of future generations the glorious sacrifice of the officers and men of the Indian Army who fought and fell."

    Overfor India Gate kan man i et tilhørende byggeri se en mindre baldakinpavillon. Her stod der oprindeligt en statue af kong George V. Statuen blev flyttet til Coronation Park i midten af 1960erne og kan fortsat ses her.

     

    Purana Quila

    Purana Quila er New Delhis gamle fort, og det er det ældste bygningsværk i Delhi. Det blev påbegyndt opført af stormogulen Humayun i 1530erne og videreført af den afghanske konge Sher Shah Suri, der overvandt Humayun og regerede som stormogul i årene 1540-1545. Hele anlægget stod dog ikke færdigt ved Sher Shahs død i 1545, og det blev muligvis færdiggjort af Shers søn Islam Shah.

    Fortet blev i sin middelalderudgave bygget på det sted, hvor pandava-hovedstaden Indraprashtra menes at have ligget i århundreder fra f.Kr. Stedet ved floden Yamuna er dog et gammelt hinduistisk bosættelsessted, hvor der har boet folk i omkring 5.000 år.

    Det store anlæg rejser sig med 18 meter høje mure, som har en længde på 1,5 kilometer. Der er tre hvælvede indgangsporte, der er imponerende bygningsværker i sig selv. Den store port, Bara Darwaza, ligger mod vest og er fortsat i brug. Mod nord ligger Talaqi Darwaza og mod syd Humayun Darwaza. Øst for fortet ligger floden Yamuna. Alle portene er toetages sandstensstrukturer flankeret af to store halvrunde bastiontårne​​, der er udsmykket med hvide og farvede marmorindlæg og blå fliser. De bærer mange detaljer som fx udsmykkede overhængende balkoner eller jharokhas, og de er toppet af søjlebårne pavilloner; chhatris.

    Blandt bygningerne står den imponerende moské Qila-i-Kuna, der blev opført af Sher Shah i 1541. Den blev bygget i en særdeles smuk stil, der er forløber til mogulernes arkitektur. Den var tænkt som moské for sultanen og hans hof. Kuplen og de fem buer i facaden er karakteristika for moskéen.

    En anden bygning er Sher Mandal, der er en ottekantet bygning i to etager. Den stammer også fra fortets etablering i 1500-tallet, og det var her, Humayun kiggede på stjernehimlen som en af hans hobbyer. Det var også her, Humayun faldt ned, da han en dag skulle skynde sig til bøn. Han døde to dage senere af sine kvæstelser.

    Fortet ligger i dag smukt ved Yamuna-floden som en delvis ruin. Ud over det smukke anlæg kan man opleve et flot lyd- og lysshow her, som skildrer 5.000 års historie fra Indraprashtra til New Delhi.

     

    Humayun's Tomb, Delhi

    Humayuns Mausoleum
    Humayun’s Tomb

    Humayuns Mausoleum er en samling bygninger, der står som fornemme eksempler på tidlig mogularkitektur. Selve mausoleet er således en arkitektonisk forløber for det verdensberømte Taj Mahal i byen Agra og hovedparten af efterfølgende mogulbygninger.

    Med den muslimske erobring af det indiske subkontinent blev islamisk arkitektur introduceret i området. Hvor den traditionelle byggestil var præget af arkitraver eller hovedbjælker, der hviler på kapitæler, anvendte muslimerne i vidt omfang buekonstruktioner. Den type elementer ses meget tydeligt her på Humayuns Mausoleum. Samtidigt blev traditionelle elementer fra subkontinentets indiske byggestil indarbejdet; det gælder fx de pendentiver eller triangulære bærende elementer, der muliggør konstruktionen af en kuppel på en firkantet bygningsdel. Dekorative balkoner og ikke mindst de såkaldte chhatrier er andre eksempler, og de ses her. Chhatrier er de hævede pavilloner med kupler, der særligt er typiske for Rajastan.

    Mausoleet blev opført af kejser Humayuns enke Haji Begum i slutningen af 1560erne, og komplekset er i dag optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Siden begravelsen af Humayun er der blevet etableret andre flere end 100 grave i mausoleet, der er omgivet af en stor have.

    Gravmonumentet er 47 meter højt og godt 90 meter i bredden. Den store kuppel er et eksempel på en persisk kuppeltype, der blev opført på en cylinderformet bygningskrop. På toppen af kuplen er et messingspir, som er kronet af en halvmåne.

    Det symmetriske og relativt enkle ydre afløses af en større kompleksitet i det indre. Her er fx en mihrab, der traditionen tro vender mod Mekka. I stedet for som normalt at gengive ord fra koranen er mausoleets mihrab etableret som et omrids, der slipper lys ind i gravkammeret fra Mekka som et symbol på mogulkejserens særlige status. Humayuns kenotaf står i ensom majestæt i mausoleets hovedrum, mens den egentlige grav befinder sig i kælderen under rummet.

    Den højloftede grav, hvor kenotafen står, er omgivet af fire ottekantede kamre i to etager. Disse kamre er indbyrdes forbundet med buehvælvede passager og mindre kamre, hvilket tyder på, at bygningen oprindeligt var tænkt som et dynastisk mausoleum. Strukturen med i alt otte sidekamre gør det muligt at bevæge sig rundt om selve gravmonumentet, hvilket er almindelig praksis i sufismen, og det kan også ses i mange kejserlige mogulmausoleer.

    Denne struktur afspejler også forståelsen af ​​paradis i den islamiske verdensopfattelse. Hvert af de vigtigste kamre i hele bygningen er omgivet af otte mindre rum, og den symmetriske grundplan består derved af i alt 124 hvælvede kamre. Det er mindesten i en række af de mindre rum til minde om andre medlemmer af den kongelige familie end Humayun. Blandt andet står en mindesten for Humayuns hustru her.

     

    Qutb Minar

    Qutb Minar er en 72,5 meter høj minaret, der blev bygget i rigt ornamenteret sandsten og marmor 1192-1368, og som i dag figurerer på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Med sin imponerende højde er Qutb Minar er en af Indiens højeste minareter; dens diameter varierer fra over 14 meter i bunden til 2,7 meter i toppen.

    Opførelsen stod Qutb-ud-din Aibak for. Han var den første sultan i Delhi, og Qtub Minar skulle være symbolet på det nyetablerede muslimske herredømme i byen. Qutb Minar var det første større muslimske bygningsværk i New Delhi, og det kom til at være inspiration for den senere udviklede indisk-islamiske arkitektoniske stil.

    Qutb Minar blev opført på ruinerne af Lal Kot, der var Tomar-dynastiet og de dengang seneste hinduregenters by. Ud over minareten bestod Qutb Minar som bygningskompleks af 27 jain-templer, der efterhånden blev revet ned og anvendt til byggeri af forskellige ting under sultanernes tid. Man kan fortsat se ruiner fra templerne.

    Siden den oprindelige byggetid er Qutb Minar flere gange blevet renoveret og også delvist genopbygget; fx har lynnedslag flere gange har ødelagt toppen af minareten. En pavillon blev opsat øverst på Qutb Minar under Firoz Shahs tid, men denne blev taget ned i 1848 og kan nu ses i parken omkring bygningsværket.

    Ved Qutb Minar kan man også se den første moské, som blev bygget af Delhis muslimske sultaner. Det er moskéen Qubbat-ul-Islam, der står nordøst for den høje minaret. Ved moskéen står en interessant jernsøjle, der har vakt interesse blandt videnskabsfolk og arkæologer grundet dens rustbeskyttende materialesammensætning. Søjlen er over syv meter høj med godt en meter under jorden, og den vejer omkring seks ton. Pillen har stået som en metallurgisk seværdighed siden omkring år 400, hvor Chandragupta II Vikramaditya rejste den som en del af et hindutempel. Den blev stående som monument i Qutb Minar-komplekset, hvor moskéen blev opført omkring pillen.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Delhi her.

Andre seværdigheder

    Secretariat Building, Delhi

    Sekretariatbygningen
    Secretariat Building

    Secratariat Building er et af de smukke og imponerende komplekser langs pragtboulevarden Rajpath. På trods af navnet består bygningen af flere dele, som ligger overfor hinanden på hver side af gaden. Sekretariatet er hjemsted for dele af den indiske regeringsadministration og rummer blandt kontorerne nogle af landets vigtigste ministerier samt premierministerens kontorer.

    Delhi blev hovedstad i det britiske Indien i 1911, og herefter udlagde Edwin Lutyens en byplan, som han sammen med Herbert Baker begyndte at realisere. Baker designede Secretariat Building, der sammen med vicekongens residens var de eneste, der skulle opføres på højdedraget Raisina Hill.

    Arkitektonisk er de to sekretariatbygninger identiske, og stilen er klassisk med en fornem blanding af elementer fra mogulernes og Rajastans stil. Byggematerialerne er også lokale fra Rajastan. Et eksempel på dette er de fire små såkaldte chatrier, der omgiver hver af de centrale kupler. Chatrier blev opført separat for at give skygge i den ofte stærke sol. Der er dog også en del inspiration fra Herbert Bakers opførelser fra sine mange år i Sydafrika; ikke mindst Union Buildings i Pretoria har mange træk, der kan genfindes i hans værk her i New Delhi.

    Foran bygningerne står der i alt fire søjler. Det er de fire Dominion Columns, som blev givet fra Australien, Canada, New Zealand og Sydafrika. De blev stillet op i 1930 på et tidspunkt, hvor det også var planen, at Indien skulle have status af britisk Dominion.

     

    Nationalmuseet
    National Museum

    Nationalmuseet i New Delhi er Indiens førende museum, og gennem den store samling får man et meget fint indblik i indisk kultur og historie. Selve den mægtige museumsbygning blev opført i 1960.

    Man kan se en fornem samling skulpturer blandt de udstillede genstande. Der er flere end 800 skulpturer, der hovedsageligt blev udført i sten, bronze eller keramik. Skulpturerne repræsenterer tidsmæssigt perioden fra cirka 300 f.Kr. til 1800-tallet. Værker fra alle de store og varierede perioder i Indiens historie er med i udstillingen.

    På museet er der også en stor samling buddhistisk kunst, der går tilbage til 400-tallet f.Kr. Her er fund fra både Indien og dets buddhistiske nabolande. Mange andre af museets udstillinger er også besøg værd, blandt andet dem med indisk kunsthåndværk, smykker, skrifter og mønter. Museet rummer kort sagt utallige historiske effekter, og her er noget for enhver smag.

     

    Raj Ghat, Delhi

    Kongebredden
    Raj Ghat

    Raj Ghat er stedet, hvor det moderne Indiens landsfader, Mahatma Gandhi, blev kremeret efter sin død i 1948. Herfra blev Gandhis aske blev spredt i Yamuna-floden.

    Ghat er navnet på de steder ved bredderne i Indien, hvor disse ceremonier sker fra. De kendes bedst fra byen Varanasi, men allerede før mordet på og den efterfølgende kremering af Gandhi i 1948 blev Raj Ghat benyttet i Delhi. Der var en port i bymuren, der ledte til området, der i dag en park.

    Parken er et smukt anlæg, der er blevet anlagt som et mindesmærke for Mahatma Gandhi. Overfor Raj Ghat ligger der også et museum til minde om ham. På museet udstilles blandt andet effekter, fotografier og korrespondance fra Mahatma Gandhi.

    Der er en sort marmorplatform ude i det fri på det sted, hvor Gandhi blev kremeret. Her brænder også en evig flamme, og ved platformen er også bygget et mindemonument for Gandhi.

    I Raj Ghat er der flere mindesmærker for andre betydningsfulde indere, der er blevet kremeret her. Det gælder blandt andre den første indiske premierminister, Jawa-Harlal Nehru, Sanjay Gandhi og premierministrene Indira Gandhi, der var Nehrus datter, og hans barnebarn Rajiv Gandhi. Hvert af disse monumenter har sin egen stil og udseende og markerer stederne, hvorfra kremeringerne fandt sted.

     

    Fredagsmoskéen
    Jama Masjid

    Jama Mashid er Indiens største moské. Den stod færdigopført efter seks år byggetid i 1656 og er bogstaveligt talt et mægtigt eksempel på mogulernes religiøse overbevisning. Jama Masjid blev bygget som mogul Shah Jahans mest betydningsfulde moské. Shah Jahan er også kendt for at have opført Taj Mahal i Agra, Det Røde Fort i Delhi og flere moskéer i blandt andet Lahore og Agra.

    Jama Masjid i Delhi moské blev opført på et hævet fundament, så det var muligt at se det smukke bygningsværk fra alle sider. Som andre af mogulernes bygninger blev Jama Masjid opført i rød sandsten. Der er dog indlagt en del hvidt marmor. Et eksempel er pulpituret, der blev hugget af ét stykke marmor.

    Jama Masjids dimensioner er en grundplan på 80x27 meter med en foranliggende gård på 75x65 meter. Der er indgange fra nord, syd og øst, og på trapperne op mod moskéen var der oprindeligt boder for forskellige handlende. Moskéens tre kupler er udsmykket med sort og hvidt marmor, og dens to minareter måler 40 meter i højden.

     

    Gurudwara Bangla Sahib, Delhi

    Gurudwara Bangla Sahib

    Dette er det mest prominente tempel for sikher i den indiske hovedstad. Det er kendt for sin forbindelse til den ottende sikh-guru Har Krishan, og det blev i første omgang opført i 1783 som et mindre tempel.

    Tempelbygningen havde dog eksisteret siden 1664, hvor den var blevet bygget som bungalow for regenten Jai Singh. Samme år overnattede Har Krishan i bungalowen. Det var under en tid med både kopper og kolera i byen, og Har Krishan blev selv smittet og døde den 30. marts 1664. Inden da havde han uddelt vand fra en kilde i husets have til smittede, og denne beskyttede Jai Singh sidenhen. Vandet anses fortsat i dag af sikher for at være helbredende, og det findes i en ganske stor hellig dam.

    Det nuværende tempel stammer hovedsageligt fra tiden efter 1947, og der er flere faciliteter i komplekset så som en skole og et galleri.

     

    Feroz Shah Kotla

    Under navnet Feroz Shah Kotla gemmer ruinerne af Delhis femte by sig. Den blev kaldt Ferozabad efter sultan Feroz Shah Tughluq, der grundlagde stedet i 1354 som den nye hovedstad i Delhi-sultanatet. Ferozabad var en smuk by med paladser, moskéer og haver, men hovedparten af ruinerne blev siden brugt til andre anlæg.

    Kotla var det inderste af byen, der udgjordes af et citadel med forskellige faciliteter såsom en moské, som der er rester af i dag. Kotla gik til grunde ved mogulernes overtagelse af magten.

    Et synligt kendetegn på stedet er en af de såkaldte Ashokasøjler, som Feroz Shah Tughluq flyttede til Delhi fra Punjab i 1356. Ashokasøjlerne stammer fra 200-tallet f.Kr., hvor de blev sat op rundt omkring i det nuværende Indien. Søjlerne var indskrevet med edikter fra kong Ashoka, og indskriften på denne søjle beskriver kong Devanampiya Piyadasis politikker, og den er en appel til ​​kommende generationer i riget med hensyn til det dydige liv, moralske forskrifter og visse friheder. 19 af søjlerne har overlevet til i dag; nogle af de oprindelige inskriptioner gik dog til grunde i forbindelse med den muslimske ikonoklasme.

     

    Lodi Gardens, Delhi

    Lodi Haver
    Lodi Gardens

    Lodi-haverne er et fantastisk åndehul med en nærmest ophøjet ro og fred fra den travle by, der omkranser området. De smukt anlagte haver er fra 1936, og navnet stammer fra de fire bygningsmonumenter, haven blev anlagt omkring. Indtil 1936 lå der to landsbyer på parkens område, men disse blev flyttet for at skabe plads det det grønne anlæg. Parken åbnede i den britiske tid med navnet Lady Willington Park, og den var navngivet efter hende, der designede parken. Lady Willington var hustru til den britiske generalguvernør.

    Bygningerne stammer primært fra det afghanske Lodi-dynasti, der var det sidste af New Delhis sultanater. Dynastiet regerede dele af Nordindien, Punjab og dele af dagens Pakistan i perioden 1451-1526.

    De fem primære bygninger i Lodi Gardens blev rejst for eller af nogle af de afghanske herskere fra denne æra; Mohammad Shah, Sikander Lodi, Sheesh Gumbad og Bara Gumbad. Mohammad Shars gravmæle er fra 1444 og blev opført af Ala-ud-din Alam Shah. Det har virket som inspirationskilde for det senere Humayuns Mausoleum. Arkitekturen er karakteriseret af et ottekantet rum med en central kuppel og stedtypiske pavilloner med hævet kuppel på taget, de såkaldte chhatrier.

    Bara Gumbad fra 1494 er en smuk indgang til stedets moské, der blev opført under Sikander Lodi med tre kupler og den klassiske buestil, der kom med muslimernes islamiske arkitektur til det indiske subkontinent. Over for Bara Gumbad ligger gravmonumentet Sheesh Gumbad, der kun er få år nyere, og som også blev bygget under Sikander Lodi.

    Sikander Lodis gravmæle blev opført i enkel stil i 1517 med en kuppel over et ottekantet rum, og der er mure omkring bygningen. Sikander Lodi var den sidste regent i Lodi-dynastiet, og han blev overvundet i 1526 af Babur, der med sejren lagde grunden til mogulernes tid i Delhi og Indien.

    Broen Athpula ligger også i Lodi-haverne. Den stammer fra 1500-tallet og blev bygget under mogulen Akbars tid. Broen har syv buer under sig og står særdeles stemningsfuldt i de frodige omgivelser.

     

    Connaught Plads
    Connaught Place

    Runddelen Connaught Place er New Delhis centrale plads og hører til blandt verdens dyreste kontoradresser. Fra parken i midten af pladsen udgår otte radialgader mod alle dele af den indiske hovedstad. I parken er der plantet mange forskellige træsorter, og der er også et springvand i det store anlæg.

    Pladsen er opkaldt efter prins Arthur, hertug af Connaught og Strathearn, der var syvende barn af den britiske dronning Victoria og hendes gemal Albert af Sachsen-Coburg-Gotha. Den blev anlagt i årene 1929-1933 og kendes både som Connaught Place og blot CP. Det indre af pladsen er formelt blevet omdøbt til Rajiv Chowk efter Rajiv Gandhi, mens den ydre ring hedder Indira Chowk efter Indira Gandhi. Før anlægget var der landlige omgivelser her med blandt andet vildsvin.

    Omkring den ganske store og runde plads ligger en række arkitektonisk homogene bygninger, der er i georgiansk stil med inspiration fra Royal Crescent i engelske Bath. Mens Royal Crescent danner en halvcirkel med tre bygningsetager, blev Connaught Place bygget med to etager nærmest hele vejen rundt. Den oprindelige plan var at forbinde bygningerne med kolonnader og bygge væsentligt højere, men realiseringen blev de to etager med buer. Planen var at huse butikker og anden kommerciel virksomhed i stueetagerne og boliger på førstesalene.

    Cannaught Place udviklede sig hurtigt til at blive New Delhis underholdningscentrum. Flere biografer som fx Regal og Odeon skød op, og de blev fulgt af restauranter og andet. Tæt herpå åbnede også byens første luksushotel. Det var The Imperial (Janpath Lane), der slog dørene op i 1931.

     

    Safdarjung's Tomb, Delhi

    Safdarjungs Mausoleum
    Safdarjung’s Tomb

    Safdarjungs Mausoleum er et stort og smukt gravmonument, der blev opført i sandsten og marmor som det sidste store mogulbyggeri i Delhi. Det mægtige bygningsværk med den karakteristiske marmorkuppel blev opført i 1753-1754 under kejser Muhammad Shah som mindesmærke over sin Safdarjung, der var blevet vesir ved Ahmad Shah Bahadurs tronbestigelse i 1748.

    Vesiren var statsminister med titlen wazir ul-Mamalk-i-Hindustan, og Safdarjung havde efterhånden udnyttet sine mulige beføjelser til at blive den reelle leder af staten. Han overspillede dog sine politiske kort, og mogulkejseren afsatte Safdargjung i 1753, hvor han blev forvist fra Delhi. Efter hans død året efter fik Safdarjungs søn Nawab Shujaud Daula tilladelse af Muhammad Shah til at opføre det prægtige mausoleum.

    Gravmonumentet blev designet af en arkitekt fra Abessinien, og den består af flere bygninger og et haveanlæg omkring den centrale kuppelklædte bygning. Hovedporten til anlægget er det første, der imponerer. Den toetagers portbygning er smukt udsmykket og indeholder blandt andet et bibliotek. Inden for porten kan man se en moské, der er prydet af tre kupler.

    Selve Safdarjungs Mausoleum troner for enden af en spejldam, og det er et storslået syn med sine 28 meter til kuplens top. Indvendigt er et firkantet rum med Safdarjungs kenotaf placeret i midten, og under det er gravrummet, hvor Safdarjung og hans hustru ligger begravet.

    I haven omkring mausoleet er der kanaler og pavilloner, hvor Nawab Shujaud Daulas familie en overgang boede. Der er tre pavilloner med navnene Skovpaladset/Jangli Mahal, Perlepaladset/Moti Mahal og Kongens Favorit/Badshah Pasand.

     

    Lakhsmi Narayan Temple

    Dette er et hindutempel, der er dedikeret til Lakshmi Narayan, som er en legemliggørelse af Vishnu i hindureligionen. Vishnu er en af hinduismens vigtigste guder og dyrkes ikke mindst i sine inkarnationer som Krishna og Rama. En af legenderne om Vishnu er, at han hjalp Gandhi til uafhængighed fra britisk styre.

    Templet blev bygget i årene 1933-1939 og indviet af Mahatma Gandhi. Ud over hovedtemplet er der sidetempler viet til Shiva, Krishna og Buddha i bygningskomplekset. Templet blev opført på initiativ af industrimanden og filantropen Baldeo Das Birla og hans søn Jugal Kishore Birla.

    Arkitektonisk blev templet opført i det såkaldte Nagarastil, og det er smukt dekoreret med motiver fra hinduismens mytologi. Nagarastilen er fra det nordlige Indien og blandt kendetegnene er shikarane i afrundet bikubestil. Dette tempels centrale shikara når en højde på 49 meter.

     

    Delhi Junction Railway Station

    Delhi Junction Banegård
    Delhi Junction Railway Station

    Delhi Junction, der også kendes som Old Delhi Railway Station, åbnede i 1864, da jernbanen fra Howrah i Calcutta åbnede. Den nuværende bygning åbnede i en fortlignende stil 1900-1903, og inspirationen kom da også fra det nærliggende Røde Fort.

    Banegården fungerede som Delhis hovedbanegård, indtil New Delhi Railway Station blev åbnet i 1926. Den er dog fortsat et af byens store jernbaneknudepunkter, og der hersker en skøn jernbanestemning på banegården.

     

    Swaminarayan Akshardham

    Akshardham er et hindutempel, der åbnede i 2005. Det blev bygget som tempel, men er samtidig et sted, hvor århundreders åndelig og arkitektonisk indisk kultur bliver formidlet. Den centrale del af stedet er et 43 meter højt og stilmæssigt imposant tempelbyggeri. Det er rigt udsmykket med udskæringer af blandt andet flora og fauna, og det udtrykker en blanding af stilarter fra forskellige regioner i Indien.

    I anlægget er der også en smuk have, hvor man fx kan nyde et musikspringvand, der repræsenterer livets cyklus. Her er også spejldamme og symmetriske sidebygninger, der giver et samlet bygningsmæssigt hele.

    Hele historien om troen og filosofien bag det imponerende byggeri får man på en oplevelsesrig gå- og sejltur gennem forskellige scener og historiske begivenheder i den indiske historie.

     

    Kroningsparken
    Coronation Park

    Coronation Park er en park nord for Delhis centrum, og det har været stedet for flere kongelige begivenheder. Det var her, den såkaldte Delhi Durbar blev holdt i 1877, hvor den britiske dronning Victoria blev udråbt som kejserinde af Indien. Ved Delhi Durbar i 1903 blev kong Edward VII udråbt som kejser, og det gentog sig i 1911 med kong George V. Ved de tre ceremonier var det kun i 1911, at monarken rent faktisk var til stede i Delhi, og det markeres særligt.

    Centralt i parken ligger monumentet Coronation Memorial, der er en mindeobelisk rejst på præcis det sted, hvor kong George V og dronning Mary sad under Delhi Durbar. Ved den lejlighed blev det offentliggjort, at hovedstaden blev flyttet fra Calcutta til Delhi.

    Overfor selve obelisken kan man se et andet monument, hvor der er en statue af kong George V på toppen. Selve statuen blev flyttet hertil i 1960erne fra dens oprindelige position ved India Gate i det centrale New Delhi. Statuen er 15 meter høj, designet af arkitekten Edwin Lutyens og udført i marmor. Ud over de nævnte er Coronation Park også blevet hjemsted for andre statuer fra den britiske tid; fx af forskellige vicekonger.

    I 1877 og 1903 var det netop de britiske vicekonger, der repræsenterede Storbritannien ved de overdådige ceremonier. I 1877 red vicekongen Lord Lytton på en udsmykket elefant i ekstravagant pomp og pragt foran 70.000 deltagere for at vise imperiets storhed. I 1903 var der flere end 100.000 tilskuere og deltagere i endnu et udstyrsstykke af en ceremoni. Også her red vicekongen, Lord Curzon, på en elefant, og kongens selv var yderligere repræsenteret ved sin bror, hertugen af Connaught and Strathearn.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Delhi her.

Ture fra byen

    Taj Mahal, Agra

    Agra

    Agra er en indisk storby, der gennem tiden har været en af Indiens historiske hovedstæder og sæde for flere af landets mogulkejsere. Derved har Agra indskrevet sig i de indiske historiebøger, som byen også har gjort på sociale medier og i rejseguides grundet ikke mindst det smukke Taj Mahal.

    Agra er byen, som er et must for de fleste rejsende til Indien. Det skyldes selvsagt Taj Mahal, der har tronet ved floden Yamuna siden Shah Jahans tid. Shah Jahan var mogulkejseren, der rejste det store mausoleum i marmor i kærlighed til sin elskede Mumtaz Mahal, der gik bort under ægteskabet. Shah Jahan opførte Taj Mahal til minde og i hengivenhed til sin hustru, og samtidig ramte han måske mogulernes arkitektoniske zenit.

    Læs mere om Agra

     

    Palace of Winds, Jaipur

    Jaipur

    Jaipur er hovedstad og største by i den indiske stat Rajasthan. Jaipur blev grundlagt i 1727 af maharajaen Jai Singh II, efter hvem byen er opkaldt. Han flyttede sin hovedstad fra den befæstede bjergby Amber til dette sted, der ligger smukt omgivet af bjerge på tre sider.

    I Jaipur oplever man en charme og atmosfære fra tidligere tiders Indien. Jaipurs gamle bydel er anlagt efter hinduistisk tankegang med inddeling af den gamle by i ni separate dele. Hele herligheden er omkranset af en bymur med i alt syv byporte.

    Der er mange seværdigheder i Jaipur, hvor man blandt andet kan opleve Vindenes Palads/Hawa Mahal, der med sine utallige vinduer med baldakiner står som Jaipurs vartegn. Paladset blev opført i 1799 af Pratap Singh. Man kan også se Jaipurs Jantar Mantar og Jaipurs bypalads, der fylder mere end en syvendedel af den gamle befæstede by.

     

    Amber Fort, India

    Amber

    Amber er en befæstet bjergby, der var residens for den herskende Kachhawa-klan. Byen var Rajasthans hovedstad gennem mere end 700 år, før Jai Singh i 1731 anlagde Jaipur. Ambers fæstning er et storslået eksempel på en blanding af hindu- og mogularkitektur, og det er i øvrigt muligt at komme hertil ridende på en elefant.

    Man kommer gennem ringmuren gennem hovedporten Surajpol, som leder til Jaleb Chowk, den første slotsgård, hvor soldater tidligere blev modtaget. Fra Jaleb Chowk kan man gå til Shila Devi-templet, der er kendt for sine smukke arbejder i sølv, blandt andet nogle løver.

    Mod selve paladset ligger audienssalen Diwan-I-Am og bag Ganesh-porten selve maharajaens residens. Indenfor ses en fornem indretning med blandt andet fornemme malerier, ornamentering, ædelsten og mange spejle. Der ligger også mange øvrige bygninger i det store kompleks.

     

    Chandigarh, Indien

    Chandigarh

    Chandigarh er et føderalt territorium og hovedstad for de indiske stater Punjab og Haryana. Samtidigt er byen vidt berømt for at være en totaldesignet by fra arkitekten Le Corbusiers hånd, og det giver en række seværdigheder, som er unikke for både Indien og resten af verden.

    Chandigarh udsprang af Jawaharlal Nehrus ide om det uafhængige Indiens muligheder og kunnen efter selvstændigheden fra Storbritannien i 1947. Chandigarh blev grundlagt og bygget fra 1950erne, og den udvikler sig fortsat i dag ud fra de tanker, som schweizisk-franske Le Corbusier designede den efter.

    Læs mere om Chandigarh

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    Ambience Mall

    Vasant Kunj

     

    City Square Mall

    Najafgarh Road, Rajouri Garden

     

    DLF Emporio

    Vasant Kunj
    dlfemporio.com

     

    DLF Promenade

    Nelson Mandela Road, Vasant Kunj
    dlfpromenade.com

     

    Palika Bazaar

    Connaugt Place

     

    West Gate Mall

    Mahatma Gandhi Marg, Shivaji Place

     

    Indkøbsgader

    Chandni Chowk Road, Chandni Chowk, Connaught Place, Janpath

Med børn

    Zoologisk have

    National Zoological Park
    Mathura Road
    nzpnewdelhi.gov.in

     

    Planetarium

    Nehru Planetarium
    Teen Murti House

     

    Videnskab

    National Science Centre
    Bhairon Road

     

    Dukkemuseum

    Shankar’s International Doll Museum
    Museum Nehru House, Bahadur Shah Zafar Marg

     

    Jernbaner

    National Rail Museum
    Chanakyapuri

     

    Lyd- og lysshow

    Red Fort
    Old Delhi

Gode links
Historisk overblik

    Den første bosættelse

    Historien har bragt mange forskellige folk, bosættelser og hovedstæder til Delhi, og den første gang, området var beboet, var omkring 2800 f.Kr. Her mener man, at pandavaerne lod et stort fort bygge, som både havde forsvarsmæssig funktion og fungerede som beboelse. Pandavaernes by er den legendariske Indraprastha, som der dog ikke er arkæologiske fund nok fra til at konkludere meget om byen. Således er Indraprastha heller ikke med i de såkaldte ”cities of Delhi”, der er listen over egentlige byer i Delhi gennem historien. Ifølge indisk folklore var Indraprastha dog en storslået by i det episke rige Mahabharata, der blev grundlagt omkring år 3500 f.Kr.

     

    Delhi bliver grundlagt

    I 736 blev det, der udviklede sig til det moderne Delhi, grundlagt af Anangpal, der var leder af Tomar-dynastiet. Hans by tog udgangspunkt i et stort fort og bar navnet Lal Kot, hvilket blev ændret til Qila Rai Pithora i 1180, da chauhankongerne fra Ajmer erobrede Lal Kot.

    Byens areal var allerede blevet udvidet under kong Vigraharaja IV, der regerede i midten af 1100-tallet, og den udvikling kom snart til at fortsætte.

     

    Sultanatet etableres

    Fra 1206 blev Delhi et sultanat under et dynasti af slaver. Den første sultan var Qutb-ud-din Aybak, der var en tidligere slave, som først steg til en rang af general og derefter først guvernør og senere sultan. Qutb-ud-din Aybak påbegyndte som monument over erobringen af Delhi Qutb Minar, der fortsat er et af den indiske hovedstads karakteristiske bygningsværker.

    Gennem sultanatets tid blev flere af de bydele, der i dag regnes som nogle af Delhis byer, ”cities of Delhi”, etableret. Et par af disse nye byer blev anlagt omkring Siri af Alaud-Din Khalji omkring 1300 og af Ghiysud-Din Tughlug nogle årtier senere. Man kan blandt andet stadig i dag se rester af den femte by ved Feroz Shah Kotla. Byen blev grundlagt som Ferozabad af Feroz Shah Tughluq i 1354.

    I 1398 invaderede usbekiske Timur Indien for blandt andet at sikre et strengere styre, der var ledet af muslimske sultaner, overfor den hinduistiske befolkning. Timur Lang kunne efter en sejrrig fremmarch ride ind i Delhi den 18. december 1398, og herefter plyndrede og ødelagde hans hære byen, og utallige krigsfanger blev dræbt ved den lejlighed.

     

    Mogulernes æra

    Den sidste afghanske sultan blev besejret af Zahiruddin Babur i 1526, og Babur etablerede mogulernes dynasti og æra. Mogulerne regerede fra Delhi, men også fra byerne Agra og Lahore.

    I løbet af de følgende årtier kom det dog til en afbrydelse af mogulernes styre, da Sher Shah Suri overvandt Zahiruddin Baburs søn, Humayun, der flygtede til Persien. Sher Shah Suri grundlagde med sit fort Purana Qila den sjette by i Delhi. Sher Shah døde i 1545, hvor hans søn Islam Shah kom til at regere det nordlige Indien fra Delhi. Hans styre varede til 1553, og tre år senere var det hindukejseren Hemu, der blev kronet i Delhi. Hemu regerede dog mindre end en måned, før mogulerne igen erobrede magten.

     

    Akbar den Store og Agra

    Den tredje mogul var Akbar, der flyttede hovedstaden til Agra, og det betød en nedgang i Delhis udvikling til fordel for den nye residens- og regeringsby. En vis aktivitet skete dog både under Akbar og efterfølgeren Jehangir i de første årtier af 1600-tallet, men det var først under Shah Jahan, der kom fart i byens udvikling frem mod den hovedstad, vi kender i dag.

    Shah Jahan flyttede i 1638 Indiens hovedstad fra Agra til hans nye syvende by i Delhi, Shahjahanabad, der forblev mogulernes hovedstad indtil 1857 – og i dag kendes under navnet Old Delhi. Shah Jahans første store byggeri ligger ved det Røde Fort, der virkede som byens befæstede centrum, og fra hans tid ligger også den imponerende moske Jama Masjid.

     

    Mogulernes nedgang

    Fra slutningen af 1600-tallet blev mogulernes magt svækket; primært til fordel for hinduernes Maratha. Styrker fra Maratha plyndrede Delhi i 1737 efter deres sejr i det Første Slag om Delhi. To år senere tabte mogulernes talmæssigt overlegne hære til Nader Shahs hære fra Persien i Slaget ved Karnal. Efter nederlaget måtte mogulerne se til, at deres hovedstad blev plyndret for enorme rigdomme som fx påfugletronen og diamanterne Daria-i-Noor og Koh-i-Noor.

    I denne periode var England gennem det Britiske Østindiske Kompagni ved at udvide sine interesser og besiddelser i Indien. Calcutta var centrum for englænderne og derved hovedstad i det engelske Indien. I 1803 erobrede engelske tropper mogulernes hovedstad, og Indien blev en del af det engelske koloniimperium og formelt underlagt Calcutta.

    Mogulerne var formelt fortsat herskere i byen, og der herskede en relativ ro indtil 1857, hvor et oprør mod det engelske styre brød ud. Det blev afslutningen på mogulernes tid, og Indien var nu regeret fra England og regionalt fra Calcutta.

     

    1900-tallets Delhi

    Englænderne besluttede i 1911 at flytte Indiens hovedstad fra Calcutta til mogulernes hovedstad, og de grundlagde den ottende by, New Delhi, syd for Shah Jahans by. Der blev igangsat en række store anlægsarbejder i engelsk imperial stil, hvor ikke mindst arkitekterne Sir Edwin Lutyens og Sir Herbert Barker satte deres præg gennem grandiose administrationsbygninger. New Delhi blev officielt indviet i 1931.

    New Delhi er anlagt som en repræsentativ by med brede boulevarder, parker og store kontorbyggerier. Hele denne del af hovedstadens totale byområde er meget europæisk inspireret, og den adskiller sig fra det øvrige Indiens byer.

     

    Uafhængigheden til i dag

    Siden 1931 og særligt efter Indiens uafhængighed i 1947, er væksten i New Delhis areal og indbyggertal eksploderet. Ud over landets generelle befolkningseksplosion kom der mange tilflyttere, primært hinduer og sikher, fra områder, der kom til at ligger i Øst- eller Vestpakistan. Den store tilflytning til byen skabte også grobund for anlæggelsen af en række industrier, og byen er efterhånden også blevet landets finansielle centrum. Det øgede antal turister og udenlandske virksomheder med interesser i New Delhi har medvirket til at skabe den kosmopolitiske stemning, man oplever i flere af hovedstadens bydele.

    Dagens New Delhi strækker sig over området for alle de historiske byer i området. Skyskrabere står side om side med gamle monumenter, og byen er vokset i alle retninger. Byen er blevet en smeltedigel af historiske bygninger og folkeslag, og det giver en variation i byen, der ikke kan opleves mange andre steder i verden.