Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Xi’an er hovedstaden i den kinesiske Shaanxi-provins, den har været kejserlig hovedstad under tolv dynastier. Byen var tidligere kendt som blandt andet kejserbyen Chang’an, der betyder Den Konstante Fred. Xi’an betyder Den Vestlige Fred, og området er berømt som hjemsted for den første Qin-kejsers fantastiske hær af terrakottasoldater, som gik i døden med kejseren.

Fornemme fund fra byens rige kulturbaggrund kan opleves på Xi’ans museer og i de smukke templer, der særligt er kendte for de to Vildgås-pagoder. Pagoderne står som majestætiske opførelser fra en svunden tid i det moderne Kina, der har bygget moderne omkring de historiske mindesmærker de seneste årtier.

Xi’an er en stor kinesisk by i det 21. århundrede med underholdning, shopping, en overflod af restauranter og kulturbegivenheder – en kultur, der startede med kejserens hof og Silkevejen, der startede netop her og bragte rigdom med sig. Vil man opleve noget særligt fra den blomstrende tid som Chang’an under Tang-kejserne er det også muligt flere steder i byen. Tang Paradiset er fx et enestående show i en park, hvis ramme er Tang-dynastiets tid.

En tur til Xi’an bør også rumme en vandre- eller cykeltur omkring byens gamle kvarterer bag den rektangulære bymur, som man kan gå ad hele vejen rundt. Det er en unik mulighed, og en tur giver mange unikke udsigter over Xi’an og naturligvis også til den imponerende bymur.

Topseværdigheder

    Bell Tower, Xian

    • Klokketårnet/Zhong Lou/西安钟楼: Klokketårnet står i Xi'ans absolutte centrum, netop der hvor byens centrale gader mødes. Tårnet blev bygget i 1384 under kejser Hongwu, og det er det største af sin art i Kina. Tårnets klokker markerede solopgang, og at en ny dag var begyndt.
    • Lille Vildgås Pagode/Xiǎoyàn Tǎ/小雁塔: Lille Vildgås Pagode er en smuk pagode, der blev opført i årene 707-709 under Tang-kejseren Zhongzong. Pagoden hørte til Da Jianfu-templet, hvor mange buddhistiske skrifter blev oversat til kinesisk.

    Bymuren, Xian

    • Bymuren/Xi’an Chengqiang/西安城牆: Bymuren i Xi'an hører til de mest velbevarede af Kinas bymure, og den er også en af de ældste. Den 12 kilometer lange bymur blev opført fra 1370, og det omslutter på imponerende vis hele Xi'ans centrum.
    • Flere seværdigheder og mere infoKøb pdf-bogen om Xi'an her.

Andre seværdigheder

    Drum Tower, Xian

    • Trommetårnet/Gu Lou/西安鼓楼: Trommetårnet er nærmest et søstertårn til det nærliggende Klokketårnet. Det blev bygget af kejser Hongwu i 1380, og med dets trommer skulle solnedgang og dagens afslutning markeres herfra.
    • Steleskoven/Beilin Bowoguan/碑林: Steleskoven er et interessant museum for stentavler og stenskulpturer. Steler er ofte gravmæler eller monumenter for mindeværdige begivenheder såsom militære sejre, og museet har over 3.000 steler i samlingen.

    Great Mosque, Xian

    • Den Store Moské/Da Qingzhensi/西安大清真寺: Den Store Moské i Xi'an hører til de største og ældste moskéer i Kina. Moskéen står arkitektonisk i fin kinesisk stil og har fire gårdmiljøer, før man kommer til den centrale bedehal.
    • Daxingshan Tempel/Da Xing Shan/大兴善寺: Daxingshan i Xi'an er et af Kinas ældre buddhistiske templer. Det blev etableret omkring år 300 i det vestlige Jin-dynasti. Templet er i dag hovedsageligt indrettet med udstyr fra Qing-dynastiets tid.

    Tang Paradise, Xian

    • Tang Paradiset/Dàtáng Fúróng Yuán/大唐芙蓉园: Tang Paradiset er en stor bypark syd for Xi'ans centrum. Det er en moderne park, der er anlagt som en imitation af en park under Tang-dynastiets Kina. I de smukke omgivelser kan man også opleve et fantastisk show om Tangdynastiet.
    • Shaanxi Historiske Museum/Shaanxi Lishi Bowoguan/陝西歷史博物館: Dette er en slags nationalmuseum for Shaanxi-provinsen med et fornem samling, der skildrer regionen og Xi’ans rige historie som kejserlig hovedstad, hvor mange dynastier etablerede sig.
    • Flere seværdigheder og mere infoKøb pdf-bogen om Xi'an her.

Ture fra byen

    Qin Mausoleum, Xian

    • Mausoleet for den første Qin-kejser/Qín Shǐhuáng/秦始皇陵: Den første Qin-kejser, Qin Shi Huang, udråbte sig til kejser over det første forenede Kina i 221 f.Kr. Hans mausoleum er en kæmpemæssig pyramide af jord, der rejser sig 76 meter i landskabet. Graven i pyramiden er ikke udgravet og menes at være intakt.
    • Banpo/半坡: Omkring Den Gule Flods dal er der udgravet mange landsbyer fra den tidlige kinesiske civilisations tid. Banpo er den største og bedst bevarede af dem. Bosættelsen var aktiv for op til 6.000 år siden, og der er bl.a. udgravet beboelser, magasiner, gravsteder og tusindvis af effekter som stenredskaber og andre brugsting.

    Terrakottahæren, Xian

    • Terrakottahæren/Bingmayong/兵馬俑: Den første Qin-kejsers terrakottahær er en af de mest berømte seværdigheder i hele Kina. Terrakottahæren stammer fra 210 f.Kr. og blev opdaget i 1974 af nogle lokale landmænd, der var i færd med at bore efter vand. Den store hær består af omkring 8.000 soldater, 130 stridsvogne og cirka 700 heste, og den skulle hjælpe kejseren med at regere et nyt rige i efterlivet.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
[INSERT_ELEMENTOR id="31542"]
Shopping

    • Century Ginwa: Xi Dajie, Ke Ji Lu 55, Nan Dajie 8
    • Kai Yuan: Dong Dajie 6
    • Minsheng: Jiefang Lu 103
    • Parkson: Chang’an Zhong Lu 38, Dong Dajie 119, Xi Dajie 1
    • Zhong Da: Nan Dajie 30
    • Indkøbsgader: Dong Dajie, Xi Dajie, Nan Dajie, Jiefang Lu, Hui Min Jie

Med børn

    • Show og temapark: Tang Paradiset/Dàtáng Fúróng Yuán/大唐芙蓉园, Furongxi Lu
    • Zoologisk have: Xi’an Zoo/dòng wù yuán/动物园, www.xianzoo.com
    • Akvarium: Xi’an Ocean World, Yan Nan Yi Lu 5, www.xianoceanworld.com

Gode links
Historisk overblik

    Den første bosættelse
    Xi’an regnes som en af de store, historiske hovedstæder i Kina, idet nogle af de vigtigste dynastier har regeret herfra. Der har været bosættelser i området gennem hundreder årtusinder, hvor menneskets forfædre udgjorde befolkningen. De første moderne mennesker slog sig ned i områdets dale for omkring 7.000 år siden.

    Dynastiernes tid
    Xi’ans kulturelt og politisk betydende rolle blev indledt med Zhou-dynastiet, som kom til magten i 1046 f. Kr. Deres by var de oprindelige to byer Feng og Hao, der ligger umiddelbart vest for det moderne Xi’an. I 202 f. Kr. grundlagde Han-kejseren Liu Bang Chang’an, der er et af de mange historiske navne for Xi’an, der kun har haft sit nuværende navn siden 1368, hvor Ming-kejseren indførte det. Inden da har byen blandt andet heddet Chang’an under Han-dynastiet fra 206 f. Kr., Daxing under Sui-dynastiet fra 582, igen Chang’an under Tang-dynastiet fra 618 og flere navne gennem århundrederne inden Ming-dynastiets komme.

    Da Kina efter flere hundrede års uroligheder blev samlet igen under Sui-dynastiet i 582, fortsatte byen med at være hoffets hjemby og dermed hovedstad. Sui-kejseren beordrede dog en ny by opført, Daxing (der betyder ”stor fremgang”), der skulle rumme en civil del, en kejserlig by og selve paladset. Bymurene omsluttede i denne periode 84 km², hvilket gjorde den til den største by i verden, og særligt under det efterfølgende Tang-dynasti blomstrede byen.

    Kultur og handel
    En af konsekvenserne ved at være kejserby var en styrkelse af kulturlivet, hvor Xi’an i lang tid var centrum for oversættelse af buddhistiske skrifter, som blev bragt hertil fra Indien, oversat og opbevaret i byens pagoder eller bragt videre rundt i landet.

    Handelsmæssigt lå Xi’an i den østlige ende af Silkevejen, der virkede som handelsvej mellem Sydeuropa, Mellemøsten, Centralasien og Kina. Som kejserlig hovedstad var det som Chang’an, byen var udgangspunkt for de karavaner, der sled sig gennem den hårde østlige del af handelsruten på kameler. De rejsende bragte handel og velstand med sig til byerne på ruten, og således også Chang’an, der gennem lang tid var en kosmopolitisk by.

    Stagnation efter Tang
    Med Tang-dynastiets fald i 907, blev Chang’ans betydning også mindre. Dens status som kinesisk hovedstad forsvandt og med det også den rigdom og de privilegier, det førte med sig. Byen stagnerede kulturelt og politisk, men blev dog ved at være regional hovedstad og gennem de følgende århundreder også en vigtig handelsby med placeringen på Silkevejen.

    Det store skælv
    23. januar 1556 blev Xi’an og omegn ramt af Shaanxi-jordskælvet, der dræbte omkring 830.000 mennesker. Epicentret lå nordvest for Xi’an, der ikke oplevelede samme ødelæggelser som flere mindre byer, der nærmest blev udslettet. I Xi’an var der dog også tab, og i dag står Lille Vildgås Pagode med sin reducerede højde som et mindesmærke fra den tid.

    1900-tallet til i dag
    I 1936 udspillede den såkaldte Xi’an-episode sig. Nationalister og kommunister havde travlt med at bekrige hinanden, mens Japan havde indtaget Manchuriet og oprettet marionetstaten Manchukuo. Den nationalistiske leder, Chiang Kai-shek, blev taget til fange af sine egne under ledelse af Zhang Xueliang, og i hans fravær forhandlede generaler fra de stridende kinesiske parter sig frem til at danne en kinesisk enhedsfront, der i fællesskabe tog kampen op mod japanerne.

    De seneste årtier har turismen fået godt fat i Xi’an, ikke mindst efter det tilfældige fund af den første Qin-kejsers terrakottahære i 1974.