Xi'an rejseguide

Den første bosættelse
Xi’an regnes som en af de store, historiske hovedstæder i Kina, idet nogle af de vigtigste dynastier har regeret herfra. Der har været bosættelser i området gennem hundreder årtusinder, hvor menneskets forfædre udgjorde befolkningen. De første moderne mennesker slog sig ned i områdets dale for omkring 7.000 år siden.

Dynastiernes tid
Xi’ans kulturelt og politisk betydende rolle blev indledt med Zhou-dynastiet, som kom til magten i 1046 f. Kr. Deres by var de oprindelige to byer Feng og Hao, der ligger umiddelbart vest for det moderne Xi’an. I 202 f. Kr. grundlagde Han-kejseren Liu Bang Chang’an, der er et af de mange historiske navne for Xi’an, der kun har haft sit nuværende navn siden 1368, hvor Ming-kejseren indførte det. Inden da har byen blandt andet heddet Chang’an under Han-dynastiet fra 206 f. Kr., Daxing under Sui-dynastiet fra 582, igen Chang’an under Tang-dynastiet fra 618 og flere navne gennem århundrederne inden Ming-dynastiets komme.

Da Kina efter flere hundrede års uroligheder blev samlet igen under Sui-dynastiet i 582, fortsatte byen med at være hoffets hjemby og dermed hovedstad. Sui-kejseren beordrede dog en ny by opført, Daxing (der betyder ”stor fremgang”), der skulle rumme en civil del, en kejserlig by og selve paladset. Bymurene omsluttede i denne periode 84 km², hvilket gjorde den til den største by i verden, og særligt under det efterfølgende Tang-dynasti blomstrede byen.

Kultur og handel
En af konsekvenserne ved at være kejserby var en styrkelse af kulturlivet, hvor Xi’an i lang tid var centrum for oversættelse af buddhistiske skrifter, som blev bragt hertil fra Indien, oversat og opbevaret i byens pagoder eller bragt videre rundt i landet.

Handelsmæssigt lå Xi’an i den østlige ende af Silkevejen, der virkede som handelsvej mellem Sydeuropa, Mellemøsten, Centralasien og Kina. Som kejserlig hovedstad var det som Chang’an, byen var udgangspunkt for de karavaner, der sled sig gennem den hårde østlige del af handelsruten på kameler. De rejsende bragte handel og velstand med sig til byerne på ruten, og således også Chang’an, der gennem lang tid var en kosmopolitisk by.

Stagnation efter Tang
Med Tang-dynastiets fald i 907, blev Chang’ans betydning også mindre. Dens status som kinesisk hovedstad forsvandt og med det også den rigdom og de privilegier, det førte med sig. Byen stagnerede kulturelt og politisk, men blev dog ved at være regional hovedstad og gennem de følgende århundreder også en vigtig handelsby med placeringen på Silkevejen.

Det store skælv
23. januar 1556 blev Xi’an og omegn ramt af Shaanxi-jordskælvet, der dræbte omkring 830.000 mennesker. Epicentret lå nordvest for Xi’an, der ikke oplevelede samme ødelæggelser som flere mindre byer, der nærmest blev udslettet. I Xi’an var der dog også tab, og i dag står Lille Vildgås Pagode med sin reducerede højde som et mindesmærke fra den tid.

1900-tallet til i dag
I 1936 udspillede den såkaldte Xi’an-episode sig. Nationalister og kommunister havde travlt med at bekrige hinanden, mens Japan havde indtaget Manchuriet og oprettet marionetstaten Manchukuo. Den nationalistiske leder, Chiang Kai-shek, blev taget til fange af sine egne under ledelse af Zhang Xueliang, og i hans fravær forhandlede generaler fra de stridende kinesiske parter sig frem til at danne en kinesisk enhedsfront, der i fællesskabe tog kampen op mod japanerne.

De seneste årtier har turismen fået godt fat i Xi’an, ikke mindst efter det tilfældige fund af den første Qin-kejsers terrakottahære i 1974.