Site logo

Xi'an rejseguide

Terrakottakrigere • Tang-Dynastiet • Bymuren

Se på kortet
Læs om byen

Xi’an er hovedstaden i den kinesiske Shaanxi-provins, den har været kejserlig hovedstad under tolv dynastier. Byen var tidligere kendt som blandt andet kejserbyen Chang’an, der betyder Den Konstante Fred. Xi’an betyder Den Vestlige Fred, og området er berømt som hjemsted for den første Qin-kejsers fantastiske hær af terrakottasoldater, som gik i døden med kejseren.

Fornemme fund fra byens rige kulturbaggrund kan opleves på Xi’ans museer og i de smukke templer, der særligt er kendte for de to Vildgås-pagoder. Pagoderne står som majestætiske opførelser fra en svunden tid i det moderne Kina, der har bygget moderne omkring de historiske mindesmærker de seneste årtier.

Xi’an er en stor kinesisk by i det 21. århundrede med underholdning, shopping, en overflod af restauranter og kulturbegivenheder – en kultur, der startede med kejserens hof og Silkevejen, der startede netop her og bragte rigdom med sig. Vil man opleve noget særligt fra den blomstrende tid som Chang’an under Tang-kejserne er det også muligt flere steder i byen. Tang Paradiset er fx et enestående show i en park, hvis ramme er Tang-dynastiets tid.

En tur til Xi’an bør også rumme en vandre- eller cykeltur omkring byens gamle kvarterer bag den rektangulære bymur, som man kan gå ad hele vejen rundt. Det er en unik mulighed, og en tur giver mange unikke udsigter over Xi’an og naturligvis også til den imponerende bymur.

Topseværdigheder

    Bell Tower, Xian

    Klokketårnet
    西安钟楼
    Zhong Lou

    Klokketårnet står i Xi'ans absolutte centrum, netop der hvor byens centrale gader mødes. Tårnet blev bygget i 1384 under kejser Hongwu, og det er det største af sin art i Kina. Størrelsen er et symbol på Xian vigtighed som militærby og regionalt center. Indtil 1582 stod tårnet et stykke øst for den nuværende placering, men også dengang var denne placering byens centrum.

    Tårnets højde er 36 meter, og det står på et 8 meter højt fundament. Stilen er en smuk repræsentant fra Ming-tiden og er et imponerende syn; ikke mindst om aftenen, når det er illumineret.

    Klokketårnet har fået sit navn fra de klokker, der lød herfra ved solopgang som symbol på, at en ny dag var begyndt. Klokketårnet stammer fra Ming-dynastiets tid, men man kan også se udstillede klokker fra det tidligere Tang-dynasti. Den historisk kendte klokke, Jingyun, fra Tang-tiden, hang oprindeligt her, men den er nu udstillet i museet Steleskoven tæt på Klokketårnet.

     

    Lille Vildgås Pagode
    小雁塔
    Xiǎoyàn Tǎ

    Lille Vildgås Pagode blev opført i årene 707-709 under Tang-kejseren Zhongzong. Pagoden målte 45 meter indtil jordskælvet, der ramte byen i 1556. Pagoden blev kun delvist ødelagt og ikke siden rekonstrueret, og derfor er den nu 43 meter høj.

    Pagoden hørte til Da Jianfu-templet, der var etableret i 684, og som var et af de førende steder i Kina for oversættelse af buddhistiske skrifter til kinesisk. Pilgrimme fra Indien kom hertil med skrifter, og pagoden skulle fungere som lager.

     

    Bymuren, Xian

    Bymuren
    西安城牆
    Xi’an Chengqiang

    Bymuren i Xi'an hører til de mest velbevarede af Kinas bymure, og den er også en af de ældste. Den tidligste mur omkring byen Chang'an blev opført fra 194 f.Kr. Muren var 25 kilometer lang og omsluttede et areal på 36 km².

    Den nuværende mur er opført fra 1370 under Ming-dynastiet. Den måler 12 kilometer og er bevaret omkring hele bykernen, der er på cirka 9 km². Murens højde er 12 meter, fundamentet er 15-18 meter bredt med en topbredde på 12-14 meter.

    Muren er siden 1980erne blevet flot restaureret og ligger som oprindeligt i et rektangel omkring bycentrum med 3,5 kilometer fra øst til vest og 2,5 kilometer fra syd til nord. Man kan gå på toppen, og fra den brede flisebelægning er der en meget fin udsigt over byen. Den kan man også nyde på cykel, som er meget populært. Cykler kan man leje på muren, og det er en god fornemmelse at cykle midt i byen højt hævet over gadeplan og den travle trafik.

    Efter opførelsen lå der et tårn for hver 120 meter, i alt 98 tårne; de er ikke alle bevarede. Der var fire byporte med en indgang på hver side; Anyuan-tårnet (安遠門) mod nord, Changle-tårnet (長樂門) mod øst, Yongning-tårnet (永寧門) mod syd og Anding-tårnet (安定門) mod vest. I dag er de fire indgang suppleret med en række andre, så trafikken til og fra Xi'an kan fungere tilfredsstillende. Mest tydelig er den moderne indretning i nordøst, hvor der er gjort plads ved muren til byens hovedbanegård. Set fra gaden er det en bro, men den fuldender bymuren fra toppen.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Xi'an her.

Rejseekspert
Author avatar
Stig
Andre seværdigheder

    Drum Tower, Xian

    Trommetårnet
    西安鼓楼
    Gu Lou

    Trommetårnet er nærmest et søstertårn til det nærliggende Klokketårnet, og det blev da også bygget af kejser Hongwu i 1380, blot fire år før Klokketårnet. Trommetårnet har fået sit navn fra den store tromme, der traditionelt blev slået på ved solnedgang for at markere dagens afslutning, og også derved er det forbundet til Klokketårnet, der ringede dagen ind ved solopgang. Lignende anlæg kan man også se i Beijing.

    Trommetårnet er 34 meter højt, og der er både stiltræk tilbage fra Tang-dynastiet og til Qing-dynastiet, hvor tårnet er blevet renoveret; senest i 1740. I Trommetårnet er der i dag en udstilling af forskellige trommer, der daterer sig flere tusind år tilbage.

    Man kan mod nord og syd se i alt 24 trommer. Antallet symboliserer de 24 faser i den kalenderopdeling, der blev anvendt til landbrugsproduktionen.

     

    Steleskoven
    碑林
    Beilin Bowoguan

    Steleskoven er, som navnet antyder, et museum for steler (stentavler) og forskellige stenskulpturer. Tidligere var området et konfuciansk tempel, der var etableret i 1087. I 1944 blev det gjort til provinsmuseum, og i 1992 blev dets navn ændret til det nuværende.

    Steler er ofte gravmæler eller monumenter for mindeværdige begivenheder såsom militære sejre. Der er flere end 3.000 eksemplarer på museet, som er Kinas største af denne slags. Udstillingen er inddelt i forskellige temaer som fx kalligrafi, maleri og historiske begivenheder.

     

    Great Mosque, Xian

    Den Store Moské
    西安大清真寺
    Da Qingzhensi

    Den Store Moské i Xi'an hører til de største og ældste moskéer i Kina. Det er en spændende seværdighed, der dog er blevet radikalt ændret, siden den blev opført fra 742 under kejser Xuanzong under Tang-dynastiet.

    Set udefra ligner moskéen ikke en typisk mellemøstlig moske, den blev nemlig bygget fuldstændigt i kinesisk stil; ikke mindst ved en større om- og udbygning i slutningen af 1300-tallet. Moskéen breder sig på 13.000 m² og ligger som en oase bag mure i midten af storbyen.

    Anlægget ligger i en øst-vestlig akse på en aflang grund. Fra indgangen i øst kommer man gennem fire gårdmiljøer, før man står foran den centrale bedehal længst mod vest.

    I den østligste gård står en træportal fra starten af 1600-tallet, og i bygningerne rundt om gården er der indbo fra Ming- og Qing-dynastiernes tid. Mod den næste gård ligger Fem Rum Hallen, og i næste gård er der en stenportal, som bærer inskriptionen Himlens Gård. Portalen er fra Ming-tiden, og bag den står et værk med udskårne drager.

    Den Kejserlige Hal i den tredje gård er den ældste bevarede bygning i moskeen. I midten af gården står et kinesisk tårn, der er stedet minaret. I den fjerde og sidste gård står den smukke tretårnede Phønix-pavillon centralt foran moskeens bedehal, der ligger i den vestlige endes bredde.

    I bygningerne langs murene mod nord og syd er der forskellige funktioner. Dels er der baderum og koranskole, og dels er der åbne huse med diverse udstillinger. Moskéen er fortsat aktiv og anvendes af kinesiske muslimer. På trods af den helt kinesiske byggestil og brug, så kan man se flere tekster på arabisk i anlægget.

     

    Daxingshan Tempel
    大兴善寺
    Da Xing Shan

    Daxingshan i Xi'an er et af Kinas ældre buddhistiske templer. Det blev etableret omkring år 300 i det vestlige Jin-dynasti. Xi'an var dengang under navnet Chang'an et af de førende steder for oversættelse af skrifter fra Indien, og Daxingshan blev et af de tre templer, hvor dette arbejde blev koncentreret.

    Templet i dag er et resultat af et større restaureringsarbejde, der stod på 1955-1983. Indvendigt er bygninger hovedsageligt udstyret i stil fra Qing-dynastiets tid mellem 1644 og 1911.

     

    Tang Paradise, Xian

    Tang Paradiset
    大唐芙蓉园
    Dàtáng Fúróng Yuán

    Tang Paradiset er en stor bypark, der ligger syd for Xi'ans centrum. Det er en moderne park, der blev anlagt som en imitation af en park under Tang-dynastiets Kina.

    I dagslys er det som at komme hundredvis af år tilbage med tempelbygninger, pagoder og masser af udsmykning i kinesisk stil rundet om den store, centrale sø i parken. Om aftenen er et besøg her en særligt uforglemmelig oplevelse, hvor man til fulde kan forstå navnet Tang Paradiset.

    De imponerende bygninger står smukt illuminerede, og det er som at gå rundt i et eventyr. Hver aften er der også et show ved parkens sø, hvor der blandt andet projekteres film op på skærme, der udgøres af springvand. Lys, lyd og laser giver ekstra effekter.

     

    Shaanxi Historiske Museum
    陝西歷史博物館
    Shaanxi Lishi Bowoguan

    Shaanxi Historiske Museum er et statsligt museum for Shaanxi-provinsen, og det kan regnes for områdets nationalmuseum med en særdeles stor og bred samling.

    Museumsbygningerne blev opført 1983-2001 i en stil, der er inspireret af Tang-dynastiets større bygninger. Den direkte opfordring til opførelsen kom fra Folkerepublikken Kinas første ministerpræsident, Zhou Enlai, og museet rummer nu flere hundrede tusinde genstande.

    Blandt effekterne på museet er malerier, keramik, mønter og kunsthåndværk. De afspejler Xi'ans fortid som kejserlig hovedstad, hvor mange dynastier etablerede sig her og dermed tiltrak noget af det ypperste fra riget.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Xi'an her.

Ture fra byen

    Qin Mausoleum, Xian

    Mausoleet for den første Qin-kejser
    秦始皇陵
    Qín Shǐhuáng

    Den første Qin-kejser, Qin Shi Huang (der blot betyder ”den første Qin-kejser”), udråbte sig til kejser over det første forenede Kina i 221 f.Kr. Han havde allerede regeret Qin-staten som konge siden 246 f.Kr., hvor han var 13 år.

    Kejserens mausoleum er en kæmpemæssig pyramide af jord, der rejser sig 76 meter i landskabet. Graven står endnu uåbnet. Den menes at være intakt, og uden konkret kendskab til indholdet har der gennem tiden været mange tanker om, hvad kejseren er begravet sammen med. Ifølge overleveringen består graven af en miniature af Kina, bygget over 36 år. Juveler er stjerner på himmelrummet, og kviksølv er rindende floder, men alt sammen er spekulationer.

    Anlægget af den naturlige pyramide og den nærliggende terrakottahær signalerer en kolossal magt, som givet vis også er symboliseret i hans mausoleum. Man kan opleve stedet på nært hold, idet man kan spadsere til toppen af pyramiden, hvor der er et fint anlæg og en god udsigt.

     

    Banpo
    半坡

    Banpo er navnet på en af de største og bedst bevarede af de mange landsbyer fra den tidlige kinesiske civilisations tid, som gennem årene er blevet udgravet omkring Den Gule Flods dal. Landsbyen blev opdaget i 1921, og siden da er en del af den blevet udgravet. Bosættelsen var aktiv for op til 6.000 år siden, og i dag dækker landsbyområdet cirka 50.000 m², hvoraf omkring en femtedel er udgravet.

    Af fund er her dels beboelse, magasiner, gravsteder og tusindvis af effekter som stenredskaber og andre brugsting. Gennem fundene anslås, at landsbyen havde omkring 200 indbyggere. Man kan besøge Banpo Museum/Banpo Bowoguan (西安半坡博物馆), hvor man dels kan se mange af de fund, der er gjort her, og dels selve udgravningen af selve bygningerne fra den historiske bosættelse.

     

    Terrakottahæren, Xian

    Terrakottahæren
    兵馬俑
    Bingmayong

    Den første Qin-kejsers terrakottahær er en af de mest berømte seværdigheder i hele Kina. Terrakottahæren stammer fra 210 f.Kr. og blev opdaget i 1974 af nogle lokale landmænd, der var i færd med at bore efter vand. Terrakottahæren ligger 1,5 kilometer øst for Mausoleet for den første Qin-kejser, som det bør ses sammen med. Det enestående og storslåede værk skulle gennem terrakottahæren nemlig hjælpe kejseren til at kunne regere et nyt rige i efterlivet.

    De enkelte soldaterstatuer måler 183-195 centimeter i højden, hvor de højeste er generaler. Hver eneste figur er unik, og de forestiller krigere, heste, stridsvogne, embedsmænd og kunstnere som akrobater og musikere. I de tre dele, hvor figurerne står, anslår man et tal på omkring 8.000 soldater, 130 stridsvogne og omkring 700 heste.

    Ifølge historikeren Sima Qian, der levede 145-90 f.Kr. blev det store anlæg påbegyndt i 246 f.Kr., hvor den senere kejser blev konge af Qin-staten.

    Det er anslået, at anlægsarbejdet involverede omkring 700.000 arbejdere. Selve figurerne blev produceret i forskellige dele, der efterfølgende blev sat sammen. Man mener, der er anvendt relativt få skabeloner til figurernes grundkonstruktion, mens terrakottaen har kunnet give de individuelle træk. Efter færdiggørelsen er figurerne opstillet i korrekt militær formation efter grader og funktioner.

    Figurernes udtryk har været livagtige ved deres opstilling. De havde almindelig kropshøjde, de bar våben, og så var de farvelagt. Kort tid efter færdiggørelsen blev våbnene stjålet, og siden da er farverne ofte blegnet eller forsvundet. Deres omgivelser var inddelt med stenbelagte gange og under en større trækonstruktion, der ifølge optegnelserne blev sat i brand allerede inden, anlægget stod færdigt, og branden hærgede også de mange figurer.

    Stedet er optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv, og der bliver også af den årsag gjort meget for at beskytte figurerne mod forureningen fra luften, som sætter sit spor på terrakottaen.

    Selve udstillingsområdet rummer flere udgravninger og et museum, hvor forskellige genstande er udstillet, og hvor man kan stifte bekendtskab med stedets historie. Efter indgangen til selve udgravningsområdet ligger den største hal lige foran en. Det er i denne hal, man rigtigt kan se storheden ved de mange soldaterfigurer, der står opstillet i kolonner i deres respektive grave. Gravene er adskilt af mure, der muliggjorde en træoverdækning.

    Man kan også se de oprindelige indgange til anlægsarbejdet, fx lige under hallens indgangsparti, som efter arbejdet blev lukket. I det sydøstlige hjørne kan man også se det sted, hvor man borede efter vand i 1974 og fandt ud af, at anlægget eksisterede. Lige ved siden af dette sted, kan man se det ældste kendte murværk i Kina.

    I de øvrige haller med udgravninger er der også imponerende skuer af de opstillinger, man kan fundet. Rundt om er enkeltfigurer udstillet i montrer, så man rigtigt kan se nærmere på den.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    Century Ginwa

    Xi Dajie, Ke Ji Lu 55, Nan Dajie 8

     

    Kai Yuan

    Dong Dajie 6

     

    Minsheng

    Jiefang Lu 103

     

    Parkson

    Chang’an Zhong Lu 38, Dong Dajie 119, Xi Dajie 1

     

    Zhong Da

    Nan Dajie 30

     

    Indkøbsgader

    Dong Dajie, Xi Dajie, Nan Dajie, Jiefang Lu, Hui Min Jie

Med børn

    Show og temapark

    Tang Paradiset/Dàtáng Fúróng Yuán (大唐芙蓉园)
    Furongxi Lu

     

    Zoologisk have

    Xi’an Zoo/dòng wù yuán (动物园)
    xianzoo.com

     

    Akvarium

    Xi’an Ocean World
    Yan Nan Yi Lu 5
    xianoceanworld.com

Gode links
Historisk overblik

    Den første bosættelse

    Xi’an regnes som en af de store, historiske hovedstæder i Kina, idet nogle af de vigtigste dynastier har regeret herfra. Der har været bosættelser i området gennem hundreder årtusinder, hvor menneskets forfædre udgjorde befolkningen. De første moderne mennesker slog sig ned i områdets dale for omkring 7.000 år siden.

     

    Dynastiernes tid

    Xi’ans kulturelt og politisk betydende rolle blev indledt med Zhou-dynastiet, som kom til magten i 1046 f. Kr. Deres by var de oprindelige to byer Feng og Hao, der ligger umiddelbart vest for det moderne Xi’an. I 202 f. Kr. grundlagde Han-kejseren Liu Bang Chang’an, der er et af de mange historiske navne for Xi’an, der kun har haft sit nuværende navn siden 1368, hvor Ming-kejseren indførte det. Inden da har byen blandt andet heddet Chang’an under Han-dynastiet fra 206 f. Kr., Daxing under Sui-dynastiet fra 582, igen Chang’an under Tang-dynastiet fra 618 og flere navne gennem århundrederne inden Ming-dynastiets komme.

    Da Kina efter flere hundrede års uroligheder blev samlet igen under Sui-dynastiet i 582, fortsatte byen med at være hoffets hjemby og dermed hovedstad. Sui-kejseren beordrede dog en ny by opført, Daxing (der betyder ”stor fremgang”), der skulle rumme en civil del, en kejserlig by og selve paladset. Bymurene omsluttede i denne periode 84 km², hvilket gjorde den til den største by i verden, og særligt under det efterfølgende Tang-dynasti blomstrede byen.

     

    Kultur og handel

    En af konsekvenserne ved at være kejserby var en styrkelse af kulturlivet, hvor Xi’an i lang tid var centrum for oversættelse af buddhistiske skrifter, som blev bragt hertil fra Indien, oversat og opbevaret i byens pagoder eller bragt videre rundt i landet.

    Handelsmæssigt lå Xi’an i den østlige ende af Silkevejen, der virkede som handelsvej mellem Sydeuropa, Mellemøsten, Centralasien og Kina. Som kejserlig hovedstad var det som Chang’an, byen var udgangspunkt for de karavaner, der sled sig gennem den hårde østlige del af handelsruten på kameler. De rejsende bragte handel og velstand med sig til byerne på ruten, og således også Chang’an, der gennem lang tid var en kosmopolitisk by.

     

    Stagnation efter Tang

    Med Tang-dynastiets fald i 907, blev Chang’ans betydning også mindre. Dens status som kinesisk hovedstad forsvandt og med det også den rigdom og de privilegier, det førte med sig. Byen stagnerede kulturelt og politisk, men blev dog ved at være regional hovedstad og gennem de følgende århundreder også en vigtig handelsby med placeringen på Silkevejen.

     

    Det store skælv

    23. januar 1556 blev Xi’an og omegn ramt af Shaanxi-jordskælvet, der dræbte omkring 830.000 mennesker. Epicentret lå nordvest for Xi’an, der ikke oplevelede samme ødelæggelser som flere mindre byer, der nærmest blev udslettet. I Xi’an var der dog også tab, og i dag står Lille Vildgås Pagode med sin reducerede højde som et mindesmærke fra den tid.

     

    1900-tallet til i dag

    I 1936 udspillede den såkaldte Xi’an-episode sig. Nationalister og kommunister havde travlt med at bekrige hinanden, mens Japan havde indtaget Manchuriet og oprettet marionetstaten Manchukuo. Den nationalistiske leder, Chiang Kai-shek, blev taget til fange af sine egne under ledelse af Zhang Xueliang, og i hans fravær forhandlede generaler fra de stridende kinesiske parter sig frem til at danne en kinesisk enhedsfront, der i fællesskabe tog kampen op mod japanerne.

    De seneste årtier har turismen fået godt fat i Xi’an, ikke mindst efter det tilfældige fund af den første Qin-kejsers terrakottahære i 1974.

    Du er måske også interesseret i..