Site logo
    0

    Beijing rejseguide

    Den Forbudte By • Tiananmen • Den Kinesiske Mur

    Se på kortet
    Læs om byen

    Kina er kendt som Riget i Midten, og midtpunktet er den hovedstaden Beijing. Gennem årtusinder har den kinesiske kultur udviklet sig rundt omkring i Kina, og siden kejserne gjorde Beijing til residens og hovedstad, er byen blevet begunstiget med det ene fantastiske bygningsværk efter det andet.

    Beijings rige kulturarv fra den tusindårige historie til den blomstrende økonomi i dag giver et fantastisk indtryk ved et besøg i byen. Beijing imponerer med alt fra kejsertidens storladne byggerier til de utallige moderne byggerier.

    I centrum af byen og riget ligger Den Forbudte By, der er de kinesiske kejseres kolossale paladsområde med bygninger, der er bygget efter en akse ledende mod de vigtigste sale og kejserens private gemakker.

    Omkring Den Forbudte By har Beijing bredt sig, og mest kendt er blandt andet Den Himmelske Freds Plads umiddelbart mod syd. Pladsen er en af verdens største, og det er her, formand Maos mausoleum ligger som symbol på landet.

    Kinesisk kultur og gastronomi er noget, de fleste ser frem til, og selv midt i de helt nybyggede områder er der aldrig langt til skønne steder med herlig atmosfære. En af de mest kendte retter er Pekingand, der bør prøves på et besøg her.

    Tæt på Beijing mod nord strækker Den Kinesiske Mur sig, og bjergene skjuler de mange gravpladser for de fleste af de tidligere kejsere. Disse ting bør man også se, for at få det rigtige indtryk af de kinesiske samfunds historiske bedrifter.

    Topseværdigheder

      Tiananman Square, Beijing

      Den Himmelske Freds Plads
      天安门广场
      Tiān’ānmén Guǎngchǎng

      Den Himmelske Freds Plads er Kinas centrum og stedet, som Riget i Midten gennem århundreder har drejet sig omkring. Pladsen er også uden sammenligning verdens største plads, og man skal sætte god tid af tid blot at spadsere hele vejen rundt om pladsen. En understregning af den enorme størrelse er, at der er tre forskellige metrostationer på to linjer, der servicerer pladsen.

      Den Himmelske Freds Plads blev anlagt i 1651, men dens areal blev firedoblet i 1958, hvor det nuværende areal blev udlagt som rigets centrum. Der ligger imponerende bygningsværker hele vejen rundt om pladsen; bygninger der afspejler både den historiske kejsermagt og den nuværende kinesiske folkerepubliks politiske symboler og lovgivning. Der har da også fundet flere store politiske begivenheder sted på pladsen, ikke mindst selve Mao Zedongs udråbelse af Folkerepublikken Kina i 1949.

       

      Kinas Nationalmuseum
      中国国家博物馆
      Zhōngguó guójiā bówùguǎn

      Kinas Nationalmuseum er fællesbetegnelsen for de to tidligere museer: Kinas Revolutionsmuseum (中国革命历史博物馆) og Kinas Historiske Museum (中国历史博物馆). Revolutionsmuseet er indrettet i den kolossale museumsbygnings nordlige fløj, mens det historiske museum kan findes i sydfløjen. Den store bygning åbnede i 1959 i anledning af tiåret for det kommunistiske styre; dimensionerne er 313 meter for facadens bredde og omkring 40 meter i højden.

      Kinas Revolutionsmuseum skildrer det kinesiske kommunistpartis historie fra 1919 til revolutionen i 1949. Desuden ser man nogle af de resultater, revolutionen og det følgende kommunistiske styre har medført.

      Udstillingen i Kinas Historiske Museum er landets største samling af historiske fund og effekter. Man kan opleve alt fra den tidligste kendte begivenhed i Kina til afslutningen af Qing-dynastiet, som i 1912 blev enden på de mange kinesiske dynastiers magt i det store land. Der er hundredtusinder af udstillede genstande, hvorfor det kan være en god idé fx at koncentrere sig om et eller nogle få temaer under et besøg.

       

      Den Himmelske Freds Port

      Den Himmelske Freds Port
      天安門
      Tiān’ānmén

      Den imponerende Himmelske Freds Port er et af Beijings vartegn og står med formand Maos portræt som et symbol på hele Kinas nyere historie. Porten er oprindeligt opført i 1420 som indgangsport til Kejserbyen, der ikke skal forveksles med Den Forbudte By, som var en del af Kejserbyen.

      I 1457 blev porten ramt af lynet, den nedbrændte og blev opført i en lidt ændret form otte år senere. I 1644 blev den igen ødelagt, denne gang i forbindelse med kampene i Ming-dynastiets sidste tid. Året efter startede en genopbygning, der varede til 1651, hvor bygningen stod færdig i det nuværende udseende. Det var også ved denne lejlighed, porten fik sit navn. Dimensionerne er 66x37 meter i grundflade og 32 meter i højden.

      Flere historiske begivenheder har udspillet sig i portbygningen. Kinas kejsere drog hvert år fra Den Forbudte By mod Himlens Tempel. På vejen fra kejserpaladset gjorde han holdt i Den Himmelske Freds Port for at ofre. Kejseren fortsatte ad den midterste af de fem marmorbroer, der vender ud mod Den Himmelske Freds Plads. Den midterste bro var forbeholdt kejseren; andre måtte gå ad de øvrige fire.

      I nyere tid var det på Den Himmelske Freds Ports balkon, formand Mao udråbte Folkerepublikken Kina. Det skete 1. oktober 1949. I dag hænger det store og verdensberømte portræt af Mao under balkonen ud mod Den Himmelske Freds Plads. Fra venstre mod højre set forfra er der to store tekstskilte, der lyder ”Længe leve Folkerepublikken Kina” og ”Længe leve Folk i verden, foren Jer”.

       

      Den Forbudte By
      紫禁城
      Zǐjinchéng

      Den Forbudte By var Kinas absolutte magtcentrum i næsten 500 år. Komplekset blev påbegyndt i 1406, og i 1420 flyttede Ming-kejseren Yongle ind med sit hof. Kinas kejsere boede her gennem Ming- og Qing-dynastiernes tid og indtil republikkens indførelse i 1911. Den sidste kejser blev dog boende indtil 1924, de sidste år uden kejsertitel. I forbindelse med Japans fremrykning i Kina, blev skattene bragt ud af Den Forbudte By, og efter 2. Verdenskrigs afslutning kom en del af samlingen tilbage, mens den anden del er udstillet på Paladsmuseet i Taipei på Taiwan.

      Området i det centrale Beijing var allerede kejserlig residens under det mongolske Yuan-dynasti, men kejser Hongwu flyttede hoffet til Nanjing, beordrede han de mongolske bygninger ødelagt. Hongwus søn, kejser Yongle, startede genopbygningen og flyttede hertil som den første kejser i de nye bygninger. Den Forbudte By var en del af Kejserbyen, der lå i centrum af Beijing og som udover Den Forbudte By rummede blandt andet Jingshan Park mod nord og de store parker som fx Beihai mod vest.

      Byen er et kolossalt bygningskompleks med cirka 1.000 bevarede bygninger. Det er et fornemt eksempel på traditionelt kinesisk paladsarkitektur, der dels fungerede som kejserpalads og dels som bolig for de op mod 10.000 personer, der boede her. Af dem var omkring 3.000 eunukker i hoffet.

      Selve byggeriet på kun 15 år krævede hundredetusinder af arbejdere. Materialer blev hentet fra hele Kina, blandt andet kom træ fra junglen mod sydvest. Mange af belægningsstene kom fra Suzhou, mens det megen marmor er brudt nær Beijing.

      I dag er det offentlig adgang til hele Den Forbudte By, som siden den sidste kejsers abdikation og senere flytning har haft status som Paladsmuseum. I dag er stedet derfor også bedst kendt på kinesisk under dette navn, Paladsmuseet (Gùgōng Bówùyùan/故宫博物院), selv om selve kejserpaladset kun er det inderste i det store anlæg.

      Hele Den Forbudte By dækker 72 hektarer og ligger på et rektangel, der måler 961 meter fra syd til nord og 753 fra øst til vest. Rundt om er en voldgrav på 52 meter i bredden og en mur på 7,9 meter i højden. Den centrale nord-sydgående akse i byen er også den centrale linje i Beijings byplan.

       

      Himlens Tempel

      Himlens Tempel
      天坛
      Tiāntán

      Himlens Tempel er et 273 hektarer stort parkområde med forskellige tempelbygninger som centrale elementer i det stringente anlæg, der som symbol på himmelhvælvet og Jorden er firkantet mod syd og rundt mod nord. Tempelkomplekset blev opført i perioden 1406-1420 under kejser Yongle, men det er senere blevet udvidet under kejser Jiajing i 1500-tallet. Det var også under Jiajing, det fik navnet Himlens Tempel.

      Templet var et af de steder, Kinas kejsere besøgte uden for Den Forbudte By. Ming- og Qing-kejserne kom her to gange årligt og gennemførte en række ritualer og ofringer med ønsket om en god høst samt tak for den tidligere høst.

      Det store grønne område, der udgør parken omkring Himlens Tempel, rummer tre grupper tempelbygninger, der ligger på samme nord-sydgående akse. Længst mod nord er Templet for Bøn om God Høst (Qíniándiàn/祈年殿), der er et af hele Kinas vartegn. Syd for dette leder en 360 meter lang stengang til Den Kejserlige Himmelhvælving (Huang Qiong Yu/皇穹宇), og syd herfor ligger Det Runde Alter (Yuan Qiu Tan/圜丘坛).

      Det meget smukke, runde og 38 meter høje Templet for Bøn om God Høst er et fantastisk eksempel på kinesisk byggeri, som er opført uden brug af et eneste søm. Den treetagers cirkulære bygning er fuld af symbolik, de blå fliser symboliserer himlen, de i alt 28 søjler står for de fire årstider (de store midterste søjler), de tolv måneder samt de tolv to-timers-intervaller, dagen traditionelt deltes på i Kina. Templet er 32 meter i diameter og står på en marmorbase i tre niveauer. Det var her, kejseren bad om god høst.

      Den Kejserlige Himmelhvælving er i sin form som en miniudgave af Templet for Bøn om God Høst. Det er bygget på en enkel marmorbase, og omkring det er den cirkulære ekkovæg, hvor man kan tale med hinanden over store afstande. Det Runde Alter består af tre cirkulære marmorterrasser uden en egentlig bygning på toppen. Denne del blev opført i 1530 af kejser Jiajing, og det var her, kejserne bad om godt vejr.

       

      Beijing Zoo

      Beijing Zoo
      北京动物园
      Běi jīng dòng wù yuán

      Den zoologiske have i Beijing er et af de få steder i verden, hvor man kan se den kinesiske kæmpepanda på nært hold. Pandaerne er et af havens mange tilløbsstykker, og det er et af de steder i haven, alle besøgende skal til på turen rundt. Her er dog mange dyr fra hele Kina og fra resten af verden.

      Haven startede som fornem residenspark under både Ming- og Qing-dynastierne. Udover de mange dyr kan man se mange smukke anlæg med inspiration fra traditionelle kinesiske haver, åbne landskaber samt smukke pavilloner.

       

      Flere seværdigheder og mere info

      Køb pdf-bogen om Beijing her.

    Rejseekspert
    Author avatar
    Stig
    Andre seværdigheder

      Qianmen Gate

      Hovedporten
      前门
      Qiánmén

      Qianmen er en portbyginng, der ligger længst mod syd på Den Himmelske Freds Plads. Qianmen var hovedporten og den sydlige indgang i Beijings bymur. Bymuren er bevaret på et lille stykke, og derfor kan man danne sig et indtryk af kompleksets historiske opbygning. Selve porten Qianmen er den nordligste af de to store porte, der ses på stedet, og den hedder officielt Zhengyangmen/Zhèngyángmén (正阳门).

      Qianmen er oprindeligt opført under kejser Yongle i 1419, og i 1914 blev det gennemgribende restaureret. Den 42 meter høje port er og var den højeste af byens porte. Selve hovedporten havde en fremskudt bastion i form at Piletårnet, Jianlou, der i sin tid var sammenbygget med Qianmen. Piletårnet står i dag som en storslået selvstændig portbygning lige syd for Qianmen.

       

      Jingshan Park
      景山公园
      Jingshan Gōngyuán

      Jingshan Park, der også kaldes Kulbjerget, ligger umiddelbart nord for Den Forbudte By på Beijings meridian. Parken var tidligere kejserfamiliens private have, og parkens bakker blev da også skabt på baggrund af netop udgravninger fra voldgraven ved opførelsen af den kejserlige Forbudte By.

      Den overskydende jord blev bragt hertil, hvor kul lå i læssevis for foden af bjerget. Derved fik bjerget sit tilnavn Kulbjerget. Parkområdet var indtil starten af 1900-tallet en del af Den Forbudte By, men da der skulle anlægges veje blev mure nedrevet og derved blev Kulbjerget adskilt fra selve paladskomplekset.

      I kejser Qianlongs tid i 1700-tallet hed parken De 100 Frugters Have efter de mange frugttræer, der voksede her. Den nuværende park er anlagt senere og åbnet i 1928 for publikum. På toppen af selve Kulbjerget står pavillonen Wanchunting, og herfra bliver man belønnet med en fantastisk udsigt over den kinesiske hovedstad og i særdeleshed til Den Forbudte By mod syd og Trommetårnet mod nord.

      Tager man vejen mod toppen fra den østlige stigning, kommer man forbi stedet, hvor den sidste Ming-kejser, Chongzhen, hængte sig selv i 1644, da en bondehær under Li Zichengs ledelse invaderede Beijing. Der er nu plantet et nyt træ, der markerer stedet.

       

      Mao Memorial Hall, Beijing

      Formand Maos Mindehal
      毛主席纪念堂
      Máo Zhǔxí Jìniàntáng

      Formand Maos Mindehal kendes af mange bedst som Mao Zedongs mausoleum. Mao var fra 1945 formand for Kinas kommunistparti, og han var den reelle statsleder fra oprettelsen af Folkerepublikken Kina i 1949 til sin død den 9. september 1976.

      Maos lig ligger balsameret i mindehallen, der er en af Kinas mest populære attraktioner, som der oftest er meget lang kø for at besøge. Bemærk, at man skal være ordentligt klædt på for at kunne komme ind i mausoleet, og at bagage og fotografiapparater ikke er tilladt at medbringe.

      Selve mausoleet blev opført umiddelbart efter Maos død, og den stod færdig 24. maj 1977. Den er anvendt materialer fra hele Kina; blandt andet sten fra Mount Everest og sand fra Taiwanstrædet. 700.000 mennesker fra riget var rituelt med til at opføre værket.

       

      Qianmen-gaden
      前门大街
      Qianmen Dajie

      Qianmen-gaden, der betyder Gaden ved Hovedporten, var Beijings mest travle handelsgade i 1800-tallet og til starten af 1900-tallet, hvor den stagnerede og siden forfaldt til en almindelig gade med trafik, larm og blandede butikker og spisesteder.

      Den er nu genopbygget i en stil som ved dens højdepunkt med en stor indgangsport mod nord, fine bygninger på hver side og sporvogne i midten. Qianmen Dajie er nu lavet om til gågade og er et af de førende forretningsstrøg. Om aftenen er alle bygningerne belyst, og det giver en særlig stemning.

      Sporvognene i midten af gågaden er de første sporvogne i den kinesiske hovedstad siden 1966, hvor de sidste ordinære sporvogne blev taget ud af drift. Beijings sporvogne havde da kørt siden 1924. Vognene på Qianmen-gaden er i videst muligt omfang kopier af de tidligere vogne.

       

      Beihai Park, Beijing

      Beihai Park
      北海公园
      Běihăi Gōngyuán

      Den smukke Beihai Park var oprindeligt stedet, hvor kejserpaladser blev opført. De lå på Jadeøen/琼华 (Qionghua), som ligger i parkens store sø, Beihai, som betyder Nordsøen. Nordsøen var sammen med søerne Zhonghai (Mellemsøen) og Nanhai (Sydsøen) umiddelbart syd for Beihai Park er del af Den Forbudte i Jin-, Ming- og Qing-dynastierne.

      Fra 1179 byggede Jin-kejseren Shizong et sommerpalads og anlagde parken rundt om. Den mongolske kejser Kublai Khan gjorde efter hans indtog stedet til hans residens i 1260. I dag er der ikke noget tilbage af Shizongs og Kublai Khans palads. På stedet blev den 40 meter høje hvide dagoba, Bai Ta, bygget fra 1651. Den hvide dagoba er en buddhistisk helligdom, hvis markante form og anseelige højde gør den synlig vidt omkring. Formen er tibetansk, og den blev valgt i anledning af Dalai Lamas første besøg i Beijing.

      I 1700-tallet udvidede kejser Qianlong anlægget betydeligt, og de fleste af dagens bygningsværker stammer fra denne tid, hvoraf det mest berømte er den såkaldte Ni-Drage-Mur fra 1756. Muren måler 25,5 meter i længden og næsten 6 meter i højden, og den er sammensat af 427 syvfarvede glaserede kakler. Motivet er ni drager, der leger på en baggrund af skyer.

      Ni-Drage-Muren ligger mod nordvest i parken, hvor man også finder Fem-Drage-Pavillonen, der består af fem pavilloner, der er forbundne med hinanden via små broer ved bredden af parkens store sø. Man kan nyde den smukke tur rundt langs søbredden, hvor der ligger mange smukke anlæg, blandt andet traditionelle kinesiske haver, man kan også vælge den korte bådtur over søen som genvej.

      Helt mod syd i parken og over for Jadeøen ligger Den Runde By, Tuancheng, hvis form har givet den navnet. I Den Runde By kan man se bygningen Chengguangdian, hvor en 1,5 meter høj buddhafigur i hvid jade kan ses. Figuren var en gave fra en cambodiansk khmerkonge til kejser Guangxu i slutningen af 1800-tallet.

       

      Quanjude Roast Duck Restaurant
      全聚德
      Quánjùdé

      Pekingand er en af de særlige gastronomiske specialiteter fra det kejserlige kinesiske køkken. Det mest traditionsrige sted at nyde retten er på en af restauranterne med navnet Quanjude Roast Duck Restaurant, og den ”rigtige” ligger umiddelbart syd for Qianmen (前门) på den spændende markedsgade, Qianmen Dajie (前门大街).

      Pekingand er for de fleste særdeles velsmagende og en ny oplevelse. På Quanjude Roast Duck Restaurant er selve serveringen af anden er som en forestilling i sig selv, og som et ekstra minde, får man et nummereret certifikat med hjem.

       

      Bell Tower, Beijing

      Klokketårnet
      钟楼
      Zhōnglóu

      Klokketårnet ligger nord for Trommetårnet. Det blev oprindeligt opført i 1272, men dagens tårn er bygget i 1745. Det er 47,9 meter højt og indeni er den største historiske klokke i Kina. Klokken vejer 63 tons og er støbt under kejser Yongle.

      Som det nærliggende Trommetårnet var Klokketårnets funktion at fortælle tiden ud over byen. Klokkerne ringede ved solopgang for at markere dagens begyndelse.

       

      Trommetårnet
      鼓楼
      Gǔlóu

      I Yuan-, Ming- og Qing-dynastierne var trommetårne og klokketårne centrale elementer for at fortælle tiden ud over byen. Trommetårnets funktion var gennem trommen at markere dagens afslutning ved solnedgang.

      Beijings trommetårn ligger som den gamle nordlige byport på Beijings centrale nord-syd gående akse. Den oprindelige bygning var opført under mongolkejseren Kublai Khan i 1272, men både denne og en genopførelse i 1297 brændte. Den nuværende portbygning er opført under Ming-kejseren Yongle i 1420.

      Trommetårnet måler 46,7 meter i højden, og det har naturligvis fået navn efter de trommer, der tidligere var i funktion her. I dag kan man på den spændende tur op i tårnet se adskillige trommehoveder. Fra tårnet er der også en god udsigt til de omkringliggende hutonger.

       

      Hutong, Beijing

      Hutonger
      胡同
      Hútòng

      Det moderne Beijing er er storby med spændende arkitektur, moderne infrastruktur og mange forskellige andre anlæg. I kontrast hertil står de tilbageværende hutonger, der er navnet på traditionelle, lave bebyggelser. De kan fortsat ses enkelte steder og giver et indtryk af det gamle Kina.

      Området mellem Trommetårnet og Klokketårnet er et godt udgangspunkt for en tur i Beijings hutonger. Man kan vælge at blive cyklet rundt i de mange små gader med en meget tæt bebyggelse, andre måder er selv at cykle eller gå rundt.
      Hutonger er det oprindelige Beijings boligkvarterer, der er bygget labyrinter af gårdhaver i traditionel mongolsk stil.

      Hutongerne lå spredt over hele byen indtil for få årtier siden, men Kinas enorme udvikling har gjort, at moderne lejligheder, kontortårne, hoteller og andre bygninger er skudt op på områderne, hvor hutongerne så har måttet lade livet.

       

      Prins Gongs Palæ
      恭王府
      Gōng Wáng Fǔ

      Prins Gongs Palæ er et af Beijings bedste eksempler på et kongeligt residenspalæ. Det ligger i det 5,7 hektarer store område, hvor kejserens slægtninge boede. Prins Gong var kejser Guangxus søn, og det var ham, der over for fremrykkende englændere og franskmænd i 1860 måtte underskrive Peking-konventionen. En reproduktion af konventionen ses udstillet, men ellers er det det smukke hus og den fornemt anlagte have, der imponerer med sin herlige stemning.

      Palæet blev oprindeligt opført 1777 til He Shen, der var minister under kejser Qianlong. He Shen blev senere anklaget for korruption og dømt til døden. I 1799 blev palæet beslaglagt, og i 1851 gjorde kejser Xianfeng det til sin bror, prins Gongs, ejendom. Gongs barnebarn måtte i afhænde stedet i 1921, og efter en tid med skiftende ejere og anvendelser åbnede det for publikum i 1996. I dag står det som et af Beijings bedste eksempler på et kongeligt beboelsespalæ.

       

      Jordens Tempel
      地坛
      Dìtán

      Det centrale alter i Jordens Tempel var et sted, hvor Ming- og Qing-kejserne ofrede til jordens gud hvert år ved sommersolhverv. Tidligere var det store område omkranset af en ringmur, hvoraf kun den meget smukke vestlige indgangsport er bevaret. På området kan man blandt andet se nogle af de bygninger, Ming-kejseren Jiajing anlagde ved opførelsen af stedet i 1530.

      Omkring selve alteret er et stort grønt område, Ditan Park, hvor der er mange fine anlæg og skønne steder for en afslappende spadseretur.

       

      Ancient Observatory, Beijing

      Det Gamle Observatorium
      古观象台
      Gǔ guān xiàng tái

      De kinesiske kejsere har som ”Himlens Sønner” altid vist stor interesse for astronomi, og kejser Yongle lod i 1422 et af bymurens forsvarstårne indrette som observatorium. Det blev løbende udbygget, ikke mindst da jesuitermunke kom til Beijing i 1600-1700-tallene og indrettede et dengang moderne observatorium.

      På og ved Det Gamle Observatorium kan i dag se nogle senere kinesiske instrumenter, gamle navigationskort, portrætter af tidligere astronomer og andre effekter fra den historiske kinesiske udforskning af verdensrummet.

       

      Månens Tempel
      月坛
      Yuètán

      Månens Tempel er sammen med Jordens Tempel, Solens Tempel og Himlens Tempel de fire kejserlige offersteder, som blev benyttet af Ming- og Qing-kejserne.

      Månens Tempel er anlagt i 1530 og var som navnet antyder stedet for ofringer til Månen. I dag er stedet en offentlig park, og i forhold til de øvrige offertempler er her ikke en stor åben tempelplads, men derimod et mindre anlæg med er tempelbygning.

       

      Flere seværdigheder og mere info

      Køb pdf-bogen om Beijing her.

    Ture fra byen

      Sommerpaladset

      Sommerpaladset
      颐和园
      Yíhé Yuán

      Det fantastisk smukt placerede kejserlige sommerpalads var oprindeligt en kejserlig have, der blev anlagt under kejser Qianlong i 1750. På det tidspunkt bestod haven af forskellige anlæg inspireret af forskellige regioner i Kina. Områdets eksisterende sø blev udvidet til den nuværende Kunming-sø, Kūnmíng Hú (昆明湖), der gengiver Vestsøen i Hangzhou sydvest for Shanghai.

      Efter ødelæggelsen af det gamle sommerpalads i 1860 blev det nuværende paladskompleks opført efter idé af enkekejserinden Cixi. Cixi var i mange år den reelle hersker i Kina, da hun regerede på vegne af børnekejsere. Efter deres myndighed og overtagelse af Dragetronen, trak Cixi sig tilbage til Sommerpaladset.

      På det store anlæg er der utallige seværdigheder, der bør ses. Tæt på den østlige indgangsport, Dongmen (/宫门), ligger Dydens og Harmoniens Have, Deheyuan, og enkekejserinde Cixis private teater. Rundt om teatret er der udstillet en række spændende effekter, såsom kinesisk porcelæn.

      Ved ankomsten til Kunming-søens bredder får man et fornemt overblik over paladset med det 60 meter høje Bjerg for Langt Liv, Wanshou Shan (万寿山). Langs bredden ligger den enestående Lange Korridor, Cháng Láng (长廊). Korridoren blev allerede opført i midten af 1700-tallet ved anlæggelsen af haven. Korridoren er 728 meter lang, opført i kinesisk stil med ikke mindre end 14.000 billeder malet gennem hele korridoren. Billederne skildrer blandt andet episoder fra den kinesiske litteratur og historie.

      For enden af Den Lange Korridor ligger Marmorbåden/Shí Fǎng (石舫). Marmorbåden var oprindeligt en pavillon bygget i 1700-tallet. Efter ødelæggelsen i 1860 blev den 36 meter lange båd genopført i 1893 af enkekejserinde Cixi. Stilen er europæisk inspireret, og bådens øvre dele er udarbejdet i træ, der er malet i marmorimitation.

      Fra Den Lange Korridors centrale del kan man gå mod toppen af Bjerget for Langt Liv. Her passerer man først De Spredte Skyers Port/Paiyunmen og De Spredte Skyers Tempel/Paiyundian. Næste store bygning er Den Buddhistiske Røgelses Pavillon/Foxiangge (佛香阁), der egentlig er en meget stor og smuk pagode. Fra pagoden er der en smuk udsigt over anlægget, over Kunming-søen til Sydsø-øen, der forbindes med søbredden ad den karakteristiske 17 Buers Bro, Shiqikongqiao (玉带桥). Bag Foxiangge-pagoden ligger Visdommens Tempel, Zhihuihai.

       

      Det Gamle Sommerpalads
      圆明园
      Yuánmíng Yuán

      Beijings gamle sommerpalads var oprindeligt et meget stort kompleks på 3,5 km² bestående af paladsbygninger og haveanlæg, bygget og anlagt gennem 1700-1800-tallene. Størstedelen af de mange bygninger var opført i traditionel kinesisk stil, mens de mest karakteristiske bygninger blev opført i europæisk stil under kejser Qianlong, der sværmede for eksotisk arkitektur.

      Ved afslutningen af Den Anden Opiumskrig i 1860 satte englænderne ild til hele anlægget, der stort set brændte ned til grunden. Der er i dag kun ruiner at se af de europæiske paladsbygninger. Til forskel fra de kinesiske bygninger var de europæiske opført i sten, hvorfor ilden ikke fik bugt med dem (enkelte kinesiske bygninger overlevede dog også, men blev ødelagt i 1900).

      Dele af det mægtige haveanlæg er delvist ført tilbage til tidligere tider. Det gælder fx nogle vandløb og søer.

       

      Den Kinesiske Mur

      Den Kinesiske Mur
      长城
      Chángchéng

      Den Kinesiske Mur er verdens største bygningsværk. Muren strækker sig over ikke mindre end 6.350 km, og den gennemløber mange forskellige naturområder fra flade sletter til bjerge som dem nord for Beijing.

      Det lange bygningsværk er bygget over flere perioder. De ældste dele blev opført i slutningen af Qin-dynastiet i 200-tallet f.Kr. De næste byggeperioder var under Han-dynastiet i begyndelsen af vores tidsregning og under 1100-tallets periode med fem dynastier.

      Den mur, man kan se i dag, stammer hovedsageligt fra Ming-dynastiets tid fra 1300-1600-tallene. I forhold til tidligere blev muren nu opført solidt med sten som forstærkning på væggene og på toppen.

      Murens formål var at kontrollere Kinas nordlige grænse mod nomadestammerne, der både kunne angribe og jævnligt udførte plyndringer ind på kinesisk område. Muren blev opført med vagttårne langs hele ruten og med mange indgangsporte.

      Murens betydning for forsvaret af landet forsvandt, da hære fra Manchuriet invaderede Kina og indsatte Qing-dynastiet. Landet blev således regeret af dem, muren skulle holde ude.

      Der er mange arrangerede ture, hvor man besøger et eller flere steder på murens rute. Man kan også vælge selv at tage dertil. De nærmeste steder for et besøg er Badaling (八达岭) og Juyong (居庸關). Vil man gerne opleve murens begyndelsespunkt mod øst, ligger dette ved Shanhaiguan (山海關) 300 kilometer fra Beijing.

       

      Mingkejsernes Grave
      明朝十三陵
      Míng cháo shí sān líng

      Nord for Beijing ligger det store gravområde for Ming-kejserne. Stedet blev valgt af kejser Yongle, der flyttede hovedstaden fra Nanjing til Beijing i 1420. Yongle påbegyndte arbejdet med anlæggelsen af sit eget mausoleum, og kejseren blev i sagens natur den første kejser, der blev begravet her.

      Ud over Yongle ligger tolv andre Ming-kejsere begravet i det kuperede område. De to første af dynastiets kejsere ligger begravet i Nanjing, mens den sidste ikke blev begravet her, idet Qing-dynastiet havde taget over, da han begik selvmord i Beijing.

      Hele gravområdet er nøje udvalgt og anlagt efter geomantiske principper. Jundu-bjergene beskytter mod onde ånder og vinde fra nord, og selve gravområdet ligger i en fredelig dal med rolige vande og god jord.

      Hele gravområdet er omkranset af en mur, og indgangen til Ming-gravene foregår ad den syv kilometer lange Åndernes Vej/Shendao, der er en seværdighed i sig selv. Her står gravenes stenvogtere i form af både menneske- og dyrestatuer.
      Man kan i dag se tre gravanlæg: Det største, som er kejser Yongles Chang Ling. Yongle døde i 1424.

      Undergrundspaladsgraven Ding Ling er kejser Zhu Yijuns grav. Han døde i 1620. De underjordiske hvælvinger ligger 30 meter nede. Den tredje grav er den mindste, Shao Ling. De er alle meget interessante med deres mange tempelbygninger i traditionel kinesisk stil.

    Køb og download den fulde PDF Guide
    Tilmeld dig vores nyhedsbrev
    Shopping

      Baihuo Shopping Center

      Wangfujing Dajie 255

       

      Friendship Store

      Jianguomenwai Dajie 17

       

      Lufthansa Shopping Center

      Liangmaqiao Lu 52, Chaoyang-qu

       

      North Star Shopping Center

      Anwaianli Lu 8

       

      Parkson Department Store

      Fuxingmennei Dajie 101

       

      Dangdai Shopping Center

      Haidian Lu 130, Haidian-qu

       

      Lafayette Department Store

      Donganmen Dajie 19

       

      Saite Plaza

      Jianguomenwai Dajie 22

       

      Shidu Department Store

      Wangfujing Dajie 99

       

      Shuangan Shopping Center

      Beisanhuan Xilu 38, Haidian-qu

       

      Silkemarkedet/Xiushui Shichang

      Xiushui

       

      Xidan Shopping Center

      Xidanbei Dajie 120

       

      Yanjingqianmen Shopping Center

      Qianmendong Dajie 30

       

      Indkøbsgader

      Wangfujing, Qianmen, Dashilan, Xidanbei Dajie, Liulichang, Dongsi

    Med børn

      Forlystelsespark

      Beijing Amusement Park
      Zuo’anmennei Dajie 1
      bap.com.cn (kinesisk)
      bap.com.cn/en (engelsk)

       

      Planetarium

      Beijing Planetarium
      Ved Beijing Zoo

       

      Zoologisk have

      Beijing Zoo/Beijing Dong Wu Yuan (北京動物園)
      Gaoliang Qiao Xiejie 218
      beijingzoo.com

       

      Forlystelsespark

      Chaoyang Amusement Park
      Nongzhanguan Nanlu 1

       

      Videnskab

      ExploraScience
      The Malls, Oriental Plaza, Dongcheng
      explorascience.com.cn

       

      Temapark

      Milu Park/Milu Yuan (麋鹿苑)
      Nan Haizi Milu Yuan

       

      Forlystelsespark

      Shijingshan Amusement Park
      bs-amusement-park.com

       

      Temapark

      World Park Shijie Gongyuan (世界公园)
      Fengbao Lu 158

    Gode links
    Historisk overblik

      De første bosættelser

      Beboelsen i Beijing-området går mange tusinde år tilbage, til dengang Peking-mennesket levede i området ved byens nuværende sydvestlige forstæder, Zhoukoudian. Området var meget frugtbart, og beboelsen udviklede sig løbende.

      Forskellige statsdannelser tog form i årtusindet f.Kr., og i 200-tallet f.Kr. samlede den første Qin-kejser, Qin Shi Huang, seks forskellige stater til den første større forenede kinesiske statsdannelse. Byen Ji, der lå i det nuværende Beijing-område, blev udnævnt til administrativt centrum. Jis militære og strategiske rolle blev vedligeholdt indtil afslutningen af Tang-dynastiet i starten af 900-tallet, hvor khitanerne fra nord erobrede byen.

       

      Nye dynastier

      Khitanerne gjorde Ji til deres anden hovedstad, og de navngav byen Nanjing, der betyder den Sydlige Hovedstad. Under khitanernes Liao-dynasti fra 926-1125 blev der bygget en række paladser, og byen skulle bruges som udgangspunkt for en videre ekspansion mod resten af det kinesiske område.

      Fra 1125 blev Liao-dynastiet afløst af Jin-dynastiet (1125-1234), der gjorde Nanjing til deres riges nye hovedstad. Nanjing fik ændret sit navn til Zhongdu, den centrale hovedstad. Zhongdu skulle kunne konkurrere med det sydligere Song-dynasti, der regerede fra Hangzhou.

      Omkring 1150 startede Jin-kejseren en storstilet udbygning af Zhongdu. Der blev bygget paladser og mange store offentlige bygninger. Byens befolkningstal steg og nåede i denne periode op på en million.

       

      Khanbaliks mongolske tid

      I 1215 erobrede mongolske hære Zhongdu, der fik status som provinshovedstad underlagt den mongolske hovedstad Kaiping. I 1271 etablerede Kublai Khan Yuan-dynastiet (1271-1368) og gjorde Zhongdu til hovedstad, nu under det kinesiske navn Dadu, dog bedre kendt under det mongolske navn Khanbalik.

      Kublai Khans rige blev det endnu største i verdenshistorien, og mongolerne besejrede også det sydlige Song-dynasti og forenede derved hele det kinesiske landområde. Khanbalik var nu for første gang hovedstad i hele Kina.

      Zhongdu fra Jin-dynastiet blev ødelagt under flere brande, og Kublai Khan grundlagde den nye hovedstad nordøst for det gamle centrum, og derved opstod det Beijing, vi kender i dag. Den store anlægstid af paladser og forsvarsværker var i årene 1267-1293.

       

      Ming-dynastiet tager over

      I 1360erne var mongolernes styre svækket, og i 1368 erobrede Ming-hære Khanbalik. Byen blev omdøbt til Beiping og underlagt Ming-styret i Nanjing. Under de første to Ming-kejsere var Beiping et regionalt centrum. Store bymure og Den Forbudte By blev anlagt, før kejser Yongle i 1421 flyttede hovedstaden til byen, der nu blev kaldt Beijing, den Nordlige Hovedstad.

      Beijings udvikling fortsatte med større anlæg gennem hele Ming-dynastiet (1368-1644). Det efterfølgende manchuriske Qing-dynasti (1644-1911) fortsatte byggeaktiviteterne med blandt andet anlæggelse af store have- og parkanlæg. Både Ming- og Qing-dynastiet byggede videre på byplanen, der blev udtænkt i Khanbalik-tiden. Byplanen er tænkt ud fra en central akse fra syd til nord med kejserpaladset som det absolutte centrum.

       

      Republikkens hovedstad

      Efter Qing-dynastiets kollaps i 1911 blev den Kinesiske Republik etableret med Koumintang-partiet som det regerende. Det var tanken, at Nanjing skulle være hovedstad, men Beijing fastholdt sin position – dog kun til 1928, hvor Nanjing officielt blev republikkens hovedstad. Beijing blev igen kaldt Beiping.

      I 1937 blev Beiping en del af det japansk kontrollerede kinesiske område, og byen blev hovedstad under navnet Beijing i denne statsdannelse. I tiden efter Japans herredømme, 1945-1949, blev navnet igen Beiping.

       

      Folkerepublikken til i dag

      Gennem årtierne havde der været stigende sociale spændinger, og i januar 1949 gik den kinesiske oprørshær ind i byen. Få måneder efter, den 1. oktober 1949, erklærede Mao Zedong etableringen af Folkerepublikken Kina fra Tian’anmen-porten.

      Beijings areal og indbyggertal steg betydeligt i sidste halvdel af 1900-tallet, og specielt i tiden under Deng Xiaoping kom der gang i byggeriet. I en lang årrække har udviklingen nærmest været eksplosiv med nye kvarterer, anlæg af infrastruktur, nye kontorbygninger og indkøbscentre etc.

      Det gamle kejserlige Kina møder det nye moderne land i byen, der blandt andet blev udbygget kolossalt i forbindelse med de Olympiske Lege, der blev holdt i Beijing i 2008.

      Du er måske også interesseret i..