Shanghai rejseguide

Områdets tidlige bosættelse
Shanghais historie går langt tilbage, og før den egentlige byudvikling var området en del af Songjiang-provinsen, som blev regeret fra den nærtliggende Suzhou. Med Song-dynastiet (960-1279) begyndte en udvikling af området til en mindre by, der primært spillede en rolle som havn.

Shanghai grundlægges
1553 regnes for Shanghais begyndelse som en rigtig by. Det var her, der blev anlagt bymure, som skabte en struktur i de spredte bebyggelser. Byen spillede fortsat en vigtig rolle som havn, men det var ikke før 1800-tallet, en større udvikling af byen fandt sted. På trods af Shanghais størrelse i dag, er den en forholdsvis ung by, hvor der ikke er mange gamle traditionelle kinesiske byggerier, som man ser i fx Beijing og Nanjing.

1800-tallets store vækst og opium
I 1800-tallet steg Shanghais handelsmæssige betydning grundet den gunstige beliggenhed tæt på Yangze-flodens udmunding. I særdeleshed var dette attraktivt for vestlige lande, der ellers ikke havde adgang til de lukkede havne i Kina.

Den første opiumskrig blev afsluttet med underskrivelsen af Nanjing-traktaten i 1842. Her måtte Kina afstå Hong Kong til briterne samt åbne nogle havne for vestlig handelsadgang, herunder Shanghais, som var den måske mest interessante af dem alle. Andre aftaler de følgende år udvidede de udenlandske rettigheder i byen og havnen.

Taiping 1850
Det nationale Taiping-oprør startede i 1850 og varede til 1864. Det blev en af de blodigste tider i den kinesiske historie, hvor nederlag til udenlandske magter og naturkatastrofer indtraf gentagne gange, efter oprørernes mening uden de rette reaktioner fra det manchuriske Qing-dynasti. Shanghais områder under udenlandsk herredømme forblev uden for konflikten og var derfor mål for mange flygtninge fra de mange kampe i Kina.

Efter nogle kampe i Shanghais omegn i 1853, blev et bystyre etableret året efter. Det var meningen, at de udenlandske områder skulle ledes koordineret, ikke mindst efter det stigende antal kinesiske tilflyttere hertil.

Internationale år omkring 1900
Under krigen mod Japan i 1894-1895 måtte Kina afstå Formosa, det nuværende Taiwan, og Japan blev ved siden af England, Frankrig, Rusland og USA en af de udenlandske nationer med herredømme i en del af Shanghai.

Japanerne var de første, der opførte fabrikker i byen, og snart efter fulgte også andre af de udenlandske magter. Det blev startskuddet til Shanghais store industrialisering, der med tiden gjorde Shanghai til det absolutte økonomiske kraftcenter i landet, baseret på mere end blot den store havn og den finansielle sektor, der var den største og mest udviklede i Fjernøsten.

Væksten medførte også en udbygning, hvor man i begyndelsen af 1900-tallet rev byens gamle forsvarsmure ned.

Væksten fortsætter
Shanghais store betydning for Kina krævede efterhånden en særlig etablering af den politiske organisation i byen. I tiden indtil 1927 var Shanghai en del af Jiangsu-provinsen, hvis hovedby var Nanjing, men nu blev byen etableret som en speciel administrativ zone, der var ligestillet med Kinas provinser. I 1930 blev Shanghai formelt sin egen kommune, sin egen provins, hvilket gav mulighed for en endnu bedre strukturering og planlægning af byens fremtid.

1930erne til Folkerepublikken
I starten af 1930erne var der blandt kinesere stigende selvstændighedstrang i den delvist udenlandske by. Japan gennemførte bombardementer i byen i 1932, og efter nogle års spredte kampe og oprør blev byen erobret af Japan i 1937. Byens japanske tid varede til 1945.

Under 2. Verdenskrig blev Shanghai tilflugtssted for blandt andet jøder. Byens historiske rolle som en meget international og tolerant by var derved fastholdt.

I maj 1949 erobrede det kinesiske kommunistiske parti magten i byen, og det betød en fraflytning af mange udenlandske virksomheder og handelskontorer, der i stedet valgte britiske Hong Kong som sæde for aktiviteterne i Fjernøsten.

Kommunisme og Shanghai i dag
I 1950-1960erne gennemlevede Shanghai på ny en stor industriel vækstperiode. I Folkerepublikken Kina var Shanghai gennem alle årene centrum for produktion og handel. Ved det moderne Kinas nye økonomiske boom, der blev igangsat i 1980ernes Guangdong-provins, kom Shanghai for alvor på banen som en af hele Asiens økonomiske mastodonter.

Udviklingen tog for alvor fart efter 1991, hvor nye initiativer til opnåelse af både kinesiske og udenlandske investeringer blev gennemført. Folkerepublikkens leder, Jiang Zemin, var tidligere borgmester i Shanghai, og han gik forrest med etableringen af den nye og imponerende by, man møder i dag.

Bydelen Pudong er med nogle af verdens højeste skyskrabere det bedste eksempel på det, der er skudt op de seneste årtier. En af kronerne på værket var Shanghais status som vært for verdensudstillingen, Expo2010, i 2010.