Se på kortet
Shanghai, China
Læs om byen
Shanghai er Kinas største by og et af verdens vigtigste økonomiske kraftcentre, men byens historie rækker langt tilbage før de ikoniske skyskrabere rejste sig langs floden. Oprindeligt var Shanghai en beskeden fiskerlandsby ved Yangtzeflodens delta, men i løbet af Ming- og Qing-dynastierne udviklede den sig til en betydningsfuld handelsby. Det afgørende vendepunkt kom i 1842 efter Opiumskrigen, hvor byen blev åbnet for udenlandsk handel. De internationale koncessioner, som blandt andet briterne og franskmændene etablerede, satte et varigt præg på byens arkitektur, kultur og kosmopolitiske atmosfære.
I første halvdel af det 20. århundrede blev Shanghai kendt som Østens Paris. Den var en by, som va præget af glamour, modernitet og kulturel blomstring. Samtidig var den et centrum for politiske omvæltninger, og det var her, det kinesiske kommunistparti blev grundlagt i 1921. Efter Folkerepublikken Kinas oprettelse i 1949 ændrede byens rolle sig, men fra 1990erne og frem gennemgik Shanghai en eksplosiv udvikling. Området Pudong, der tidligere var præget af landbrugsjord og lagerbygninger, blev forvandlet til et futuristisk finansdistrikt, som i dag symboliserer Kinas økonomiske kunnen og globale succes.
Blandt Shanghais mest berømte seværdigheder er den ikoniske promenade The Bund, hvor kolonitidens europæiske bygninger står side om side med udsigten til Pudongs moderne skyline. Her kan man opleve kontrasten mellem fortid og nutid på én og samme tid. I Pudong rejser det karakteristiske Oriental Pearl Tower sig som et af byens vartegn, mens Shanghai Tower som den højeste bygning også tilbyder en spektakulær udsigt over storbyen. Tilsammen danner disse steder et billede af en by, der på mange måder balancerer mellem tradition og innovation.
Shanghai rummer langt mere end imponerende højhuse. I den gamle bydel finder man den klassiske Yu Yuan, der er en traditionel kinesisk have fra Ming-dynastiet med pavilloner, klippeformationer og stille damme. Rundt om haven ligger den gamle kinesiske bydel, Nanshi, hvor man stadig kan se elementer fra byens historie. Kunst- og kulturinteresserede kan udforske Shanghai Museum, der huser en omfattende samling af kinesisk kunst og historiske genstande, og en tur i byens zoologiske have giver mulighed for at opleve de ikoniske kæmpepander.
Topseværdigheder
The Bund
外灘
Wàitān
The Bund er en af de mest ikoniske gader i hele Asien og uden tvivl Shanghais mest berømte byrum. Den enestående promenade ligger langs floden Huangpu og strækker sig over lidt mere end en kilometer. Langs denne strækning ligger flere end 50 markante bygninger opført i europæisk stil. De blev hovedsageligt opført fra slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet, og de står nærmest arrangeret som perler på en snor. Afgrænsningen går fra Yan’an-området i syd til broen Waibaidu i nord.
Arkitektonisk er The Bund helt enestående. Bygningerne repræsenterer et imponerende udvalg af vestlige stilarter, herunder gotik, renæssance, barok, nyklassicisme og art deco. Denne mangfoldighed har givet The Bund tilnavne som et internationalt arkitekturmuseum, hvor man på kort tid kan opleve flere århundreders europæisk bygningskunst samlet ét sted. Facaderne er monumentale og symmetriske, opført i granit, sandsten og marmor, og de signalerede oprindeligt magt, økonomisk styrke og datidens vestlige påvirkning og indflydelse.
Selv for besøgende uden særlig interesse for arkitektur er The Bund et absolut højdepunkt under et ophold i Shanghai. Promenaden langs floden er et populært mødested for både lokale og turister og byder på en enestående udsigt over kontrasten mellem det historiske og det moderne Shanghai. På den ene side af floden ligger de klassiske bygninger på The Bund, og på den modsatte bred rejser den futuristiske skyline i Pudong sig med glas, stål og lys. Især om aftenen opstår der en særlig stemning, når bygningerne på begge sider af floden er oplyst og spejler sig i vandet.
The Bunds historie begyndte som en britisk bebyggelse i midten af 1800-tallet, efter at Shanghai var blevet åbnet for udenlandsk handel. I takt med den eksplosive økonomiske udvikling i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet voksede området til et af Østasiens vigtigste finansielle centre. Her lå der banker, handelshuse, rederier og forsikringsselskaber, som kontrollerede store dele af handlen mellem Kina og omverdenen.
Bygningerne på The Bund rummede institutioner fra mange lande, og de kom ikke mindst fra England, Frankrig, Rusland, Tyskland, Japan og USA. Ud over banker og handelshuse fandtes her også udenlandske konsulater, klubber og hoteller, som dannede rammen om et kosmopolitisk og internationalt miljø. Efter oprettelsen af Folkerepublikken Kina i 1949 fik mange af bygningerne nye funktioner, men flere bevarede deres oprindelige præg. Et kendt eksempel er Peace Hotel, som fortsat fungerer som hotel og stadig emmer af art deco-stemning og tidligere tiders elegance.
Der er mange interessante bygninger på The Bund. Man kan opleve gaden som et samlet ensemble eller vælge at nyde de enkelte bygningsværker. Blandt de mest markante bygninger på The Bund er den tidligere Hong Kong & Shanghai Bank, i dag kendt som HSBC Building, der med sin monumentale kuppel var et godt eksempel på et finansielt byggeri. En anden markant bygning er Custom House, hvis klokketårn stadig præger silhuetten af The Bund. Her blev skibstrafikken på floden tidligere reguleret.
Et andet af The Bunds mest kendte vartegn er det nævnte Peace Hotel, der oprindeligt blev opført i 1929 som Sassoon House. Bygningen er et af Asiens fineste eksempler på art deco-arkitektur med sin karakteristiske grønne kobbertagrytter og elegante proportioner. Hotellet var i mellemkrigstiden et mondænt samlingspunkt for Shanghais internationale elite og har bevaret meget af sin oprindelige indretning, hvilket gør det til et levende minde om byens kosmopolitiske fortid.
Blandt de øvrige markante bygninger langs The Bund er Bank of China Building, der adskiller sig fra de øvrige banker ved at kombinere vestlig nyklassicisme med kinesiske arkitektoniske elementer. Bygningen signalerede et nyt selvbevidst Kina i en periode, hvor udenlandske banker ellers dominerede gadebilledet. Ligeledes kan man finde tidligere handelshuse som Jardine Matheson-bygningen, der repræsenterer den britiske handelsmagt i Shanghai og vidner om The Bunds rolle som centrum for international handel og finans.
Mod nord på The Bund ligger en mindre park ud mod Huangpu-floden. I parken kan man se Monumentet for Folkets Helte, der er et 24 meter højt mindesmærke tilegnet revolutionens martyrer og også ofre for naturkatastrofer. Monumentet markerer tydeligt overgangen fra kolonitidens historie til det moderne Kina. Nord for Waibaidu-broen ligger den markante bygning fra 1934, der tidligere var kendt som Broadway Mansions og i dag Broadway Mansions Hotel. Selvom den formelt set ikke ligger på selve The Bund, indgår den naturligt i rækken af europæisk inspirerede bygninger og er et fint eksempel på sen art deco-arkitektur.
Den Gamle Kinesiske Bydel
南市
Nanshi
Nanshi er betegnelsen for den gamle kinesiske bydel i Shanghai, og området udgør byens historiske kerne. Nanshi repræsenterer det Shanghai, der eksisterede før de udenlandske koncessioner satte deres markante præg på byens udvikling i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Indflydelsen fra ikke mindst vestlige magter kan tydeligt ses på steder som The Bund, og derfor er Nanshi et interessant sted for at komme tilbage til den kinesiske historie.
I en lang periode var Shanghai reelt opdelt i flere administrative områder. De internationale koncessioner, der blev styret af henholdsvis franskmænd, briter og amerikanere, udviklede sig til moderne kvarterer med europæisk inspireret arkitektur, brede boulevarder og vestlig livsstil. Midt i denne opdeling forblev Nanshi den kinesisk styrede bydel helt frem til 1949. Det var her, man fandt den mest autentiske kinesiske atmosfære med templer, traditionelle boliger, markeder og lokale håndværk.
Nanshi var oprindeligt omgivet af en bymur opført i 1500-tallet under Ming-dynastiet for at beskytte byen mod piratangreb. Muren og de tilhørende voldgrave definerede byens udstrækning i århundreder. I begyndelsen af det 20. århundrede blev bymuren revet ned, og voldgravene blev fyldt op. I dag følger gaderne Zhonghua Road og Renmin Road det tidligere murforløb og danner en tydelig oval ring på bykortet, som markerer grænsen for den gamle by.
Selv om store dele af Nanshi er blevet moderniseret, kan man stadig finde smalle, tætbebyggede gader og traditionelle lilong-boliger, der giver et indtryk af tidligere tiders Shanghai. Her hænger vasketøj mellem husene, små butikker sælger dagligvarer og snacks, og livet leves i et tempo, der føles anderledes end i byens finansdistrikter. Samtidig kræver det dog en vis forestillingsevne at se den fulde historiske sammenhæng i dag, da nye byggerier og renoveringer gradvist har ændret områdets udtryk.
Inden for den gamle bydels grænser finder man også nogle af Shanghais vigtigste historiske seværdigheder. Det drejer sig blandt andet om Bygudens Tempel og den klassiske have, Yu Yuan, som tilsammen giver et indblik i byens religiøse og kulturelle traditioner. Nanshi er således ikke blot et geografisk område, men et historisk lag i Shanghais udvikling, hvor man kan fornemme byens kinesiske rødder.
Yu Yuan
豫园
Yùyuán
Yu Yuan, der betyder Yu-haven, blev anlagt i anden halvdel af 1500-tallet under Ming-dynastiet og regnes som et af de fineste klassiske haveanlæg i hele Shanghai-regionen. Haven blev påbegyndt i 1559 af embedsmanden Pan Yunduan, der ønskede at skabe en privat have til sin far, Pan En, som var en højtstående embedsmand. Formålet var at skabe et sted præget af ro, harmoni og skønhed, hvor faderen kunne nyde sit otium i omgivelser, der afspejlede konfucianske idealer om balance mellem natur og menneske.
Efter Ming-dynastiets fald gik haven gradvist i forfald og lå i knap to hundrede år uden ordentlig vedligeholdelse. I løbet af 1800- og 1900-tallene blev Yu-haven flere gange alvorligt beskadiget, hvilket blandt andet skete under Taiping-oprøret og senere under politiske uroligheder og krige. Det var først i årene 1956–1961, at haven blev gennemgribende restaureret på baggrund af historiske kilder og traditionelle håndværksteknikker. I 1982 blev Yu Yuan officielt udpeget som nationalt monument, hvilket sikrede dens bevarelse som et vigtigt kulturhistorisk anlæg.
Yu-haven rummer alle de klassiske elementer, der kendetegner haveanlæg i Suzhou-stilen, som anses for højdepunktet inden for kinesisk havekunst. Haven er opdelt i mindre, sammenhængende rum, hvor kunstige bakker, dramatisk formede klipper, karpedamme og snoede vandløb skaber skiftende perspektiver. Zigzag-broer fører besøgende over vandet og skaber en ramme for at sænke tempoet, mens pavilloner, porte og overdækkede gange åbner sig mod nøje iscenesatte udsigter. Dragemotiver, udskårne træpaneler og kalligrafiske inskriptioner tilfører haven symbolik og fortællinger fra kinesisk mytologi og filosofi.
Haven ligger midt i det gamle kinesiske kvarter i Shanghai, og kontrasten til den moderne storbys tempo og skyskrabere er slående. Når man træder ind gennem havens porte, opleves det næsten som at bevæge sig ind i en anden verden. Det er som at begive sig ind i et lukket univers præget af stilhed, fordybelse og æstetisk orden. Yu Yuan fungerer derfor i dag både som et rekreativt åndehul for byens beboere og som et levende museum for klassisk kinesisk havekunst.
Umiddelbart uden for haven ligger det livlige markeds- og handelsområde Shanghai Old Street (上海老街), som blev opført i traditionel kinesisk stil og fungerer som en populær turistattraktion. Området byder på et væld af forretninger, boder og restauranter, hvor man kan smage lokale specialiteter og købe alt fra te og silke til kunsthåndværk. Samtidig rummer området arkitektoniske detaljer og stemningsfulde bygninger, herunder det ikoniske tehus Huxingting, som ligger på pæle i en lille sø og forbindes med land via en zigzag-bro. Tehuset er et af Shanghais ældste og mest kendte og fuldender oplevelsen af området som et møde mellem det historiske og det nutidige Shanghai.
Jing’an Tempel
静安寺
Jìng'ānsì
Jing'an-templet er et af de ældste og mest betydningsfulde buddhistiske templer i Shanghai. Ifølge traditionen blev de første tempelbygninger opført allerede i år 247 under perioden kendt som De Tre Kongedømmer. Oprindeligt lå templet et andet sted i byen, men under Song-dynastiet blev det i 1216 flyttet til sin nuværende placering, hvor det siden har været et religiøst centrum i kvarteret.
De nuværende bygninger stammer hovedsageligt fra Qing-dynastiet og blev opført i klassisk sydkinesisk stil med gyldne tage, røde søjler og rigt udsmykkede detaljer. Templet har gennemgået perioder med forfald og ødelæggelse, men efter en omfattende restaurering i 1983 fremstår det i dag smukt vedligeholdt, og det fungerer igen som aktivt buddhistisk tempel. Beliggenheden midt i et moderne forretningskvarter skaber en slående kontrast mellem traditionel spiritualitet og nutidens storbyliv.
Blandt de mest imponerende dele af templet er Guanyin-hallen, hvor der står en monumentalt udskåret statue i kamfertræ. Figuren, der forestiller barmhjertighedens bodhisattva Guanyin, er over seks meter høj og vejer omkring fem ton. Dens fine detaljer og varme træfarve gør den til et af templets største kunstneriske højdepunkter.
Templet rummer også Kinas største Buddhastatue udført i jade. Den 3,8 meter høje statue er et sjældent og værdifuldt kunstværk og et vigtigt pilgrimsmål for troende. Derudover kan man se den massive Hongwu-klokke fra Ming-dynastiet, som vejer omkring 3,5 ton, samt en samling stenbuddhaer fra tiden omkring de nordlige og sydlige dynastier i 500-tallet. De er et vidnesbyrd om buddhismens lange historie i Kina.
Shanghai Tower
上海中心大厦
Shànghǎi Zhōngxīn Dàshà
Shanghai Tower er det højeste bygningsværk i Shanghai, der står som et markant symbol på Kinas teknologiske og økonomiske ambitioner og kunnen i det 21. århundrede. Tårnet blev opført i årene 2008–2015 og fuldendte dermed den trio af superhøje bygninger i Lujiazui-finansdistriktet, som allerede i 1993 var planlagt som områdets arkitektoniske signatur. De tre var Jin Mao Tower, Shanghai World Financial Center og Shanghai Tower.
Med en højde på 632 meter stod bygningen ved færdiggørelsen som Kinas højeste og verdens næsthøjeste skyskraber. Den rager markant op over Pudongs skyline og ses tydeligt fra The Bund på den modsatte side af Huangpu-floden, hvor den sammen med nabotårnene danner en af verdens mest ikoniske storbyprofiler.
Arkitektonisk adskiller Shanghai Tower sig med sin elegante og snoede form. Facaden drejer omkring 120 grader fra bund til top, hvilket ikke blot giver bygningen et dynamisk udtryk, men designet reducerer også vindbelastningen og forbedrer energieffektiviteten. Konstruktionen består indvendigt af ni cylindriske sektioner, der er stablet oven på hinanden. Hver sektion har sit eget atrium, hvilket skaber vertikale kvarterer med kontorer, butikker, hotelfaciliteter og opholdsrum. Denne opdeling bidrager til et mere bæredygtigt indeklima og en oplevelse af rumlighed.
Tårnet rummer også et af verdens højeste beliggende observationsdæk, der er placeret i en højde på lidt over 550 meter. Herfra kan man i klart vejr se ud over hele Shanghai og langt ud over byens forstæder og omkringliggende flodlandskaber. Oplevelsen af at stå så højt over den pulserende metropol er en uforglemmelig oplevelse og understreger både byens enorme størrelse og dens store vækst.
Shanghai Zoo
上海动物园
Dong Wu Yuan
Shanghai Zoo er en af de største og mest besøgte zoologiske haver i Kina. Haven rummer et omfattende udvalg af dyr fra hele verden og fungerer både som rekreativt udflugtsmål og som center for naturformidling og bevaring. Haven blev grundlagt i 1954 på området for den tidligere Xijiao Park og udviklede sig gradvist til byens officielle zoologiske have. Siden åbningen er anlægget løbende blevet udvidet og moderniseret.
Den største attraktion er uden tvivl kæmpepandaen, som naturligt kun lever i det centrale Kinas bjerge. Pandaen er et nationalt symbol og en af verdens mest ikoniske dyrearter. I zooens pandaområde kan man ofte se dyrene sidde roligt og spise bambus, der udgør deres føde, mens besøgende i store tal passerer forbi. Pandaerne er kendt for deres fredelige fremtoning og karakteristiske sort-hvide pels, og for mange gæster er mødet med dem højdepunktet på besøget.
Ud over pandaerne byder Shanghai Zoo dog også på et bredt spektrum af andre dyrearter. Her findes fx store kattearter som løver og tigre, bjørne, elefanter og giraffer samt en lang række dyr fra Afrikas savanner. Den zoologiske have rummer desuden et stort akvarie- og fugleområde med farverige arter fra både tropiske og tempererede egne. Den kinesiske fauna er naturligvis stærkt repræsenteret, og blandt de særligt interessante arter er den kinesiske alligator, der er en sjælden og truet art, som kun findes i Kina.
Shanghai Maglev
上海磁浮示范运营线
Shànghǎi Cífú Shìfàn Yùnyíng Xiàn
Shanghai Maglev Train er en af verdens mest spektakulære tog- og transportforbindelser, og det er et teknologisk vartegn for Shanghai. Maglev-toget blev besluttet anlagt i slutningen af 1990erne som et prestigeprojekt med avanceret magnettogsteknologi i Kina og blev opført i samarbejde med tyske ingeniørfirmaer. Banen åbnede officielt i 2004 som verdens første kommercielle højhastigheds-magnetbane i regulær drift.
Toget kører eller rettere svæver på strækningen mellem Shanghai Pudong International Airport og Longyang Road Station i Pudong, og på turen kommer toget i ordinær drift op på en topfart på 431 km/t. Det er selvsagt en hastighed, der gør turen til noget helt særligt, og man kan tydeligt fornemme den høje hastighed ved at kigge på biler og omgivelser undervejs.
Maglev står for magnetic levitation og betyder, at toget svæver få millimeter over skinnerne ved hjælp af magnetisk kraft. Der er således ingen traditionel kontakt mellem hjul og skinne, hvilket reducerer friktion og muliggør de ekstremt høje hastigheder. Strækningen er cirka 30 kilometer lang og tilbagelægges på blot omkring syv minutter. Accelerationen er markant, og fra stationen sætter toget hurtigt tempoet op, og inden man får set sig om, viser displayet i vognen over 400 km/t.
Selvom banen oprindeligt blev anlagt som en del af Shanghais offentlige transportsystem og primært forbinder lufthavnen med metronettet, er den i dag også en turistattraktion i sig selv. Mange rejsende vælger netop denne forbindelse for at prøve en af verdens hurtigste kommercielle togoplevelser.
