Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Metropolen Hong Kong er en spændende international storby at komme til, og den har da også fascineret millioner af tilrejsende med de mange interessante kontraster, man støder på i den sydkinesiske by.

Hong Kong er på samme tid kinesisk som inspireret af den cirka 150-årige britiske periode, der blev afsluttet i 1997. Mellem skyskrabere ligger små bygninger i historisk koloniarkitektur, og de er meget levende beviser på den del af bystatens historie. Særligt på Hong Kong-øen og i det sydlige Kowloon er seværdighederne fra den britiske tid samlet, og som indpakning ligger utallige højhuse omkring dem.

I Hong Kong er der et kolossalt udbud af aktiviteter, moderne forretningskvarterer og også skøn natur. Samtidigt er byen fyldt med indkøbsmuligheder, det kantonesiske køkkens fortræffeligheder og gammel kinesisk kultur. Det gælder kort sagt blot om at gå på opdagelse fra kvarter til kvarter og gade til gade.

Selve Hong Kong som storby består hovedsageligt af øen Hong Kong Islands nordkyst og bydelen Kowloon, som samlet byder på metropolstemning, markeder, parker, museer og alt andet, der hører med. Mellem fastlandet og Hong Kong-øen sejler de legendariske Star Ferries, der er en oplevelse i sig selv.

Topseværdigheder

    Star Ferry, Hong Kong

    • Star Ferry/天星小輪: Star Ferry har siden 1888 sejlet de otte minutter over Victoria Harbour og dermed forbundet Hong Kong Island med Kowloon. Turen med de charmerende grønne og hvider færger er et must.
    • Nathan Road/彌敦道: Nathan Road er hovedgaden i kvarteret Tsim Sha Tsui, der ligger i Kowloon. Nathan Road var Kowloons første vej, og den har i dag udviklet sig til Hong Kongs såkaldte gyldne mil med aktiviteter, seværdigheder og varieret arkitektur.

    Victoria Peak, Hong Kong

    • Victoria Peak/太平山頂: Victoria Peak er Hong Kong Islands højeste punkt, og det er et af de mest besøgte steder i byen. Man kan tage The Peak Tram til toppen, hvorfra der er en fantastisk udsigt til Hong Kongs lys og skyskrabere. Turen op er spændende, og det er en god idé at tage The Peak Tram lidt før solnedgang, så man kan nyde udsigten om dagen og i aftenbelysningen.

    International Commerce Centre, Hong Kong

    • International Commerce Centre/環球貿易廣場: International Commerce Centre er en skyskraber på 118 etager og 484 meter, der stod færdig som Hong Kongs højeste bygning efter tre års byggeri i 2010. Der er en observationsplatform i toppen med en fremragende udsigt.
    • Havnepromenaden & Stjernernes Avenue/Waterfront Promenade & Avenue of Stars/星光大道: Fra denne promenade er der en mageløs udsigt over Victoria Harbour. Waterfront Promenade er også et af Hong Kongs bedste steder at nyde den daglige lysfest, Symphony of Lights, man kan opleve hver aften.
    • Flere seværdigheder og mere infoKøb pdf-bogen om Hong Kong her.

Andre seværdigheder

    Cathedral of the Immaculate Conception, Hong Kong

    • Mariæ Undfangelse Katedral Hong Kong/Hong Kong Catholic Cathedral of the Immaculate Conception/聖母無原罪主教座堂: Dette er Hong Kongs katedral for den romersk-katolske kirke og menighed. Kirken blev opført fra 1883 og står i fin kontrast til områdets mange moderne højhuse.
    • Central Mid-Levels Rulletrappe/Central Mid-Levels Escalator/中環至半山自動扶梯: Dette er en 800 meter rulletrappe, der bringer folk til og fra arbejde, og som derved er en del af Hong Kongs infrastruktur. Om formiddagen kører den nedad, mens retningen er opad om eftermiddagen.

    Statue Square, Hong Kong

    • Statuepladsen/Statue Square/皇后像廣場: Dette er en af Hong Kongs gamle pladser. Den blev anlagt på opfyldt land i slutningen af 1800-tallet og opkaldt efter den række statuer, der tidligere stod her. Man kunne bl.a. se dronning Victoria her, og man kan også se Legislative Councils bygning fra 1912.
    • Flagstaff House/旗杆屋: Palæet Flagstaff House i Hong Kong Park stod færdigt i 1846 som kombineret militærhovedkvarter og bolig for den britiske militærkommandør. I dag er der et museum i det smukke hus, hvor den japanske kommandør boede under 2. Verdenskrig.

    Clock Tower, Hong Kong

    • Klokketårnet/Clock Tower/前九廣鐵路鐘樓: Det markante klokketårn, Clock Tower, står ved vandet tæt ved Star Ferries. Det blev opført som en del af den tidligere hovedbanegård for jernbanen Kowloon-Canton Railway.
    • The Peninsula Hotel/半島酒店: Det verdensberømte Peninsula Hotel med den fantastiske lobby blev opført i 1928. Hotellet skulle være det fineste øst for Suezkanalen, og det er et skønt sted at besøge for fx afternoon tea.

    Kowloon Park, Hong Kong

    • Kowloon Park/九龍公園: Kowloon Park er et smukt anlagt åndehul midt i bydelen Kowloon. I parken kan man bl.a. besøge en swimmingpool og se skulpturer udført af lokale billedhuggere. Her er også søer og en kinesisk have.
    • Temple Street Marked/Temple Street Market/廟街: Gaden Temple Street i kvarteret Jordan er kendt for sit natmarked, der dog allerede begynder tidligt på eftermiddagen. Her er der masser af boder og også mange stemningsfulde spisesteder.

    Flower Market, Hong Kong

    • Blomstermarkedet/Flower Market/花卉市場: Kowloons blomstermarked ligger i en gade, hvor blomsterbutikkerne ligger som perler på en snor. Her er der farver og blomsterpragt i overflod, og det er en oplevelse.
    • Chi Lin Nonnekloster/Chi Lin Nunnery/志蓮淨苑: På højdedraget Diamond Hill ses dette smukt renoverede, der står smukt opført i traditionel kinesisk stil. Stedets ro giver en skarp kontrast til det moderne Hong Kong.
    • Flere seværdigheder og mere infoKøb pdf-bogen om Hong Kong her.

Ture fra byen

    Stanley Beach, Hong Kong

    • Stanley/赤柱: Byen Stanley ligger mod sydøst på øen Hong Kong Island, og her er der i kontrast til den øvrige by et afslappende provinsbymiljø med lave bebyggelser. Her ligger bl.a. et par dejlige strande og Stanley Market.
    • Aberdeen/香港仔: Aberdeen er en bydel, der ligger på den sydlige del af øen Hong Kong Island. På trods af den tætte afstand til Hong Kong er det som at komme til et andet sted. I Aberdeen kan man bl.a. se de traditionelle flydende landsbyer.

    Po Lin Monastery, Hong Kong

    • Po Lin Kloster/Po Lin Monastery/天壇大佛: Po Lin-klostret ligger smukt placeret i 520 meters højde på øen Lantau Island. Det er kendt for en smuk natur og klostrets store bronzebuddha, der er 26 meter høj. Turen hertil er også spændende. Man kan gå eller tage en 5,7 kilometer svævebanetur fra Tung Chung.

    Portugisisk kirke, Macau

    • Macau/澳門: I 1557 grundlagde Portugal byen og kolonien Macau, der var portugisisk til 1999. Den tid kan man fortsat opleve gennem århundredernes kulturelle og arkitektoniske påvirkning. Samtidigt er Macau en moderne kinesisk by med masser af aktiviteter. Turen til Macau er fin over broen Hong Kong–Zhuhai–Macau Bridge.

    Guangzhou, China

    • Guangzhou/廣州: Millionbyen Guangzhou ligger ved Perleflodens munding, og det var her, Sun Yat-sen arbejdede, og hvor det nationale Koumintang-parti havde sit hovedsæde. Der er meget at se i byen, hvor nogle af seværdighederne er en mindehal for Sun Yat-sen, De Seks Banyantræers Pagode, den katolske domkirke og det 600 meter høje Canton Tower.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
[INSERT_ELEMENTOR id="31542"]
Shopping
Med børn
Gode links
Historisk overblik

    De tidlige bosættelser
    Allerede i præhistorisk tid var der beboelser i Hong Kong-området, hvor den menneskelige aktivitet i den tidlige stenalder har ført til mange arkæologiske fund i dag.

    Her er blandt andet fundet en række udhuggede klippedekorationer og stenværktøjer, men aktiviteten til trods skulle der gå adskillige årtusinder, før en større udvikling af stedet begyndte.

    Det kejserlige Kina
    Hong Kong blev en del af Kina i sidste del af 300-tallet f.Kr. Det skete under Qin-dynastiet. Der er ikke mange spor fra denne den, men indikationer peger på en mulig saltproduktion og på perlefiskeri på et tidligt tidspunkt.

    Produktionen blev øget, og under Tang-dynastiet var det sydkinesiske Guangdong-område i rivende udvikling med en fin økonomi. New Territories i det nuværende Hong Kong var den centrale havn, hvor handel med blandt andet perler og salt gav travlhed. Stedet var også flådehavn, hvilket øgede stedets vigtighed.

    Handelen kom eksempelvis fra Silkevejen, der ledte fra Europa til Kina, og ad den vej var der heftig handel i mange århundreder; det var en tid, Kina generelt udviklede sig stærkt økonomisk.

    Mongolerne kommer
    I 1276 indtraf en invasion af mongolerne fra nord. Anført af de mongolske hærførere drev erobrerne mange flygtninge mod syd, og det gav stor befolkningstilvækst mod syd i fx Hong Kong-området.

    Under mongolernes indmarch flyttede Song-dynastiets hof flere gange, og både øen Lantau Island og det nuværende Kowloon var sæde for det sydlige Song-dynasti. Den sidste Song-kejser fik således kejsertitlen i en alder af otte på Lantau Island den 10. maj 1278.

    Hong Kong grundlægges
    1200-tallets befolkningsvækst og den stigende handel med de lokale varer, fisk, perler og salt, gav grobund for en egentlig by. I år 1300 blev Hong Kong således officielt grundlagt som en kinesisk by.

    Den første europæer, der besøgte Hong Kong, var portugiseren Jorge Álvares, der handlede med kineserne. Det bragte ham hertil i 1513, og portugiserne besøgte af handelsmæssige årsager jævnligt området i den følgende periode.

    Opiumkrige og England
    I 1840 blev Hong Kong et af centrene i den opståede opiumkrig mellem Kina og England. England havde vanskeligt ved at afsætte varer til kineserne, der primært var interesseret i sølv fra Europa, mens der ved livlig handel den modsatte vej.

    For at modvirke ubalancen solgte englænderne opium fra først England og senere fra kolonierne i Indien, og med tiden blev brugen af opium et stort problem i Kina.

    Den kinesiske administration i Peking forlangte et importstop af opium, og samtidigt blev de etablerede lagre ødelagt.

    Reaktionen udeblev ikke fra engelsk side, som overvandt kineserne militært og gennemtvang en åbning af markederne. Et resultat blev også udråbelsen af Hong Kong som britisk kronkoloni. Den blev udført af Charles Elliott den 20. januar 1841.

    Der blev solgt land i Hong Kong, hvor en stor vækst i nye bosættelser forekom. Henry Pottinger overtog ledelsen fra Charles Elliott, og under Pottinger udvidedes de britiske besiddelser til andre byer på den kinesiske kyst; fx Shanghai. På vej mod en formodet erobring af Nanking blev der her indgået en fred, der afsluttede opiumkrigen.

    Freden i Nanking den 29. august 1842 satte ikke bare en stopper for krigen, den indeholdt også en kinesisk afståelse af Hong Kong Island til England, og den 16. juni 1843 blev Henry Pottinger udnævnt til den første britiske guvernør i Hong Kong. Samme år fik Kina handelsrettigheder til Hong Kong.

    Ny opiumkrig og nye landvindinger
    I 1858 brød Den Anden Opiumkrig ud, og efter diverse skærmydsler endte det igen med kinesisk nederlag. Det kom til et forlig den 18. oktober 1860, som gav England den sydlige del af fastlandet; det nuværende Kowloon syd for gaden Boundary Street.

    De sidste årtier af 1800-tallet blev en stor vækstperiode for byen. Der blev etableret flere uddannelsessteder, et sporvognsnet, Victoria Peak Tram blev anlagt, jernbaneforbindelsen til Canton blev åbnet, og i 1891 blev Hong Kong-dollaren indført. Det var i denne tid, Hong Kongs senere succes på det økonomiske verdenskort for alvor blev grundlagt.

    I 1898 skete den sidste udvidelse af Hong Kongs territorium med Englands 99-årige lejeaftale af de såkaldte Nye Territorier/New Territories, der består af fastlandet nord for Kowloon samt 236 øer. Det nye land gav briterne mulighed for at udvikle byen til den moderne storby, Hong Kong er i dag.

    Før lejeaftalen manglede englænderne land til udvidelser af byområdet, men også til fx forsyninger af landbrugsprodukter og vandreservoirer. Alt det muliggjorde New Territories.

    1900-tallets start i Hong Kong
    Fra begyndelsen af 1900-tallet tog Hong Kong mange tigerspring i vækst og økonomi. Med elektricitet, busser, færger og sporvogne blev byen bundet effektivt sammen, og virksomheder havde grobund for en enorm udvikling.

    Den vestlige tankegang, der kom med englændernes tilstedeværelse og indførte systemer, spillede også en markant rolle i Hong Kong, der udviklede sig uafhængigt af det faldende kinesiske Qing-dynasti i Beijing.

    Befolkningsmæssigt gik det også stærkt i Hong Kong, der trods den britiske status, havde stor majoritet af kinesere. Indbyggertallet steg fx fra 530.000 i 1916 til 725.000 blot ni år senere, og umiddelbart før 2. Verdenskrig boede her 1,6 millioner mennesker.

    Tre år og otte måneder
    Den 8. december 1941 blev Hong Kong angrebet af japanske tropper, og hårde kampe blev indledt. Japanerne vandt hurtigt luftrummet, og som dagene gik også på land.

    Kowloon faldt, og japanerne etableret hovedkvarter på Hotel Peninsula, som ligger med udsigt til Hong Kong Island, hvor der fortsat var kampe.

    Den 25. december 1941 er efterfølgende blevet kaldt Black Christmas, idet briterne på denne dag overgav sig med guvernøren Mark Aitchison Young i spidsen. Isogai Rensuke blev herefter den første japanske guvernør i Hong Kong.

    I den japanske tid, der kom til at vare tre år og otte måneder, flygtede mange til Macau, andre blev flyttet til Kina, og mangel på fødevarer samt hyperinflation prægede Hong Kong, som måtte anvende den japanske hærs yen i stedet for Hong Kong dollar.

    Den 15. august 1945 blev japanerne endeligt besejret af tropper fra såvel Storbritannien og Kina, og igen blev der indsat en britisk guvernør. På dette tidspunkt var den blot omkring 600.000 indbyggere tilbage i byen.

    Nyt befolkningsboom
    Blot få år efter den dramatiske nedgang i befolkningstallet under 2. Verdenskrig, kom der igen et brat stigning i antallet af indbyggere.

    Med Maos etablering af det kommunistiske Kina i nord, flyttede tilhængere af Chiang-Kai-Shek til blandt andet Hong Kong, og ved senere begivenheder i Kinas kommunistiske udvikling kom bølger af tilflyttere til den frie kronkoloni.

    En del af de kinesiske tilflyttede bragte både penge og viden med sig, og da der samtidig var adgang til billig arbejdskraft, skabte det kommunistiske Kina og Hong Kongs mange nye indbyggere grobund for en hidtil uset økonomisk vækst i kolonien, der på få år udviklede sig fra at være brohoved for handel til et sted med stor produktion.

    Økonomi, kultur og politik
    Mange virksomheder var flyttet fra Shanghai til Hong Kong, hvor der blev produceret diverse småartikler på livet løs. Det var i 1950erne, betegnelsen Made in Hong Kong blev verdenskendt, og det var ikke mindst tekstilproduktionen, der hurtigt blev en stor konkurrent til europæiske fabrikker med højere timelønninger.

    1950erne var også en tid med store flygtningelejre med kummerlige forhold, og de virkede som enorme brandfælder for den nye befolkning.

    For at afhjælpe forholdene iværksatte guvernør Alexander Grantham planerne om at opføre højhuse som standard i kronkolonien, og det blev starten på de utallige skyskraberbyggerier, der senere er blevet gennemført.

    I 1956 fik Hong Kong regionalt selvstyre, Bystaten var stadig under den britiske krone, men med stærkt udvidede lokale beføjelser.

    Efter tekstilindustrien ændrede Hong Kongs erhvervsliv sig i takt med den økonomiske succes til også at udvikle en stærk finanssektor, der i løbet af en kort årrække gjorde byen til en af verdens rigeste. Made in Hong Kong var ikke længere bare billigere produkter af ringe kvalitet, men i stigende grad en betegnelse for kvalitetsproduktion.

    I disse år blev der også indført ændringer på det kulturelle og sociale område, ikke mindst grundet befolkningsflertallet af kineserem og blandt andet blev kantonesisk officielt sprog på linje med engelsk.

    Gennem årtierne bredte investeringerne sig til fx også transportsektoren. Byens metro blev åbnet under navnet MTR i 1980, og planer for etablering af en ny storlufthavn blev igangsat, så den centralt placerede, men overfyldte Kai Tak Airport kunne blive afløst.

    Kinesisk magtovertagelse
    I begyndelsen af 1980erne indledte Kina og England forhandlinger om den britiske tilbagetrækning fra området efter udløbet af det 99-årige lejemål af området New Territories i 1997.

    I 1984 blev der underskrevet en aftale, der ville returnere hele Hong Kong til Kina i 1997; det vil sige også Hong Kong Island og Kowloon, der ikke var en del af det tidsbegrænsede lejemål.

    Gennem aftalen ville Hong Kongs status og system forblive delvist uændret i perioden frem til 2047, og i denne overgangsperiode ville Hong Kong have en særstatus i Kina som særligt administrativt område; på linje med portugisiske Macau, der overgik til Kina i 1999. Hong Kong ville dog allerede fra 1997 blive underlagt Kinas territorialgrænser samt forsvars- og udenrigspolitik.

    Mange flyttede fra Hong Kong efter aftalens indgåelse. De frygtede konsekvenserne af styringen fra det kommunistiske Kina, og de tog til fx Australien, USA, Canada og naturligvis England.

    Den 4. april 1990 blev loven Hong Kong Basic Law indført som det grundlag, kronkolonien skulle føres videre efter også under kinesisk overherredømme fra 1997. Nogle så loven som den mest demokratiske i det kommunistiske Kina, mens andre ikke mente, det var taget nok hensyn til demokratiet.

    I juli 1992 tiltrådte Chris Patten som den sidste britiske guvernør i Hong Kong, og i hans tid blev der indført demokratiske tiltag, som øgede antallet af valgte i kronkoloniens lovgivende forsamling, hvilket var mod Kinas ønsker.

    Den 1. juli 1997 blev Hong Kong kinesisk, og den under Chris Patten valgte lovgivende forsamling blev erstattet af en provisorisk, hvis medlemmer blev udpeget af den kinesiske regering i Beijing.

    Hong Kong i dag
    Efter Hong Kongs overgang til Kina er mange ting bibeholdt fra den britiske tid; fx læres der stadig engelsk i alle skoler; i dag undervises der dog også mange steder i mandarin ved siden af engelsk og kantonesisk.

    Der er stadig en patruljeret grænse mellem Kina og Hong Kong, hvis indbyggerne nyder nemmere indrejseregler i fx EU og USA, og som i en vis udstrækning oppebærer britiske statsborgerskaber. Og som i mange andre dele af den britiskprægede verden køres der i venstre side af vejen.

    Visse ændringer har også fundet sted; ikke blot i udpegningen af det politiske styre. De britiske monarker er ikke længere på sedler og mønter, der flages med Folkerepublikken Kinas flag side om side med Hong Kong eget, og den kongelige betegnelse Royal er stort set forsvundet fra byens institutioner.

    Med overgangen til Kina kom også en større økonomisk integration med Kina og den derved afsmittende effekt fra den markante kinesiske vækst. Det ses tydeligt i Hong Kongs skyline, der stadig får nye skyskrabere som symboler på byens gode økonomi, der muliggør den høje levestandard hos befolkningen.