Se på kortet
Sheshi Skënderbej, Sheshi Skënderbej, Tirana, Albanien
Læs om byen
Den albanske hovedstad Tirana var gennem årtier i 1900-tallet en af Europas mest lukkede og utilnærmelige byer for turister. I dag er det nærmest omvendt, når man tænker på mødet med den venlige befolkning i Albanien.
Tirana er en by, der er skabt gennem århundreders varierede byggeri fra flere forskellige herskere og lederes kultur og stil. Justinians Fort fra 1200-tallet dannede engang centrum i den by, der siden da er blevet påvirket af blandt andet Det Osmanniske Rige, Italien og den særlige albanske kommunisme.
I 1900-tallets mellemkrigstid var Albanien nærmest en italiensk stat, selv om det var en tid med landets egen konge. Italienske arkitektur og byplanlæggere påvirkede i stor stil Tiranas udvikling og lagde grunden til hovedstadens boulevarder og pladser.
I 1944 overvandt de albanske kommunister under ledelse af Enver Hoxha magten gennem en frihedskamp mod besættelsestropper fra først Italien og siden Tyskland. Det blev startskuddet til en historisk set enestående tid med årtiers relative isolation fra omverdenen. Der er mange spor at se i Tirana fra denne tid; det drejer sig fx om Moder Albanien og Enver Hoxhas pyramide.
I dag er Skanderbeg Plads centrum for en by, der siden 1990erne har været i rivende udvikling med nybyggerier og smukke anlæg mange steder i byen og i omegnen, hvor blandt andet bjergene er en oplevelse.
Andre seværdigheder
- Tirana Universitet & Tirana Polytekniske Universitet/Universiteti i Tiranës & Universiteti Politeknik i Tiranës: Tirana Universitet er Albaniens førende universitet, hvis grundlæggelse går tilbage til 1957, hvor det blev etableret som Tirana Statsuniversitet/Universiteti Shtetëror i Tiranës. Det skete gennem at slå fem eksisterende læreanstalter sammen. Universitets navn var fra statsleder Enver Hoxhas død i 1985 opkaldt efter ham indtil kommunismens fald.
En af de fem læreanstalter i 1957 var det polytekniske universitet i Tirana, der i sig selv var og er et af byens og landets førende undervisningssteder. Det blev grundlagt i 1951 og er derved Albaniens ældste universitet. Læs mere - Nationens Martyrers Boulevard/Bulevardi Dëshmorët e Kombit: Bulevardi Dëshmorët e Kombit blev anlagt af italienske arkitekter som Tiranas pragtgade. I første omgang var det arkitekten Armando Brasini, der i 1925 designede byens hovedstrøg, og han var en kendt byplanlægger og designer af den tidstypiske fascistiske arkitektur, der udsprang fra Italien.
Gaden blev oprindeligt navngivet efter Albaniens kong Zog, men efter den italienske invasion af Albanien i 1939 blev den omdøbt Viale del Impero. Læs mere - Pyramiden/Piramida: Piramida er en af de mest karakteristiske bygninger i Tirana. Den futuristisk designede opførelse blev bygget som museum for landets kommunistiske statsleder Enver Hoxha, og det åbnede som Enver Hoxha Museum/Muzeu Enver Hoxha i 1988.
Designet stod Hoxhas datter og svigersøn for, og det var et monument for Hoxhas Albanien, som han havde styret fra 1944 til sin død i 1985. Pyramiden blev opført i stål og glas og belagt med marmor. På toppen prydede oprindeligt en rød stjerne. Læs mere - Kulturpaladset/Pallati i Kultures: Pallati i Kultures blev opført på opfordring af det kommunistiske albanske arbejderparti. Grundstenen blev lagt af Sovjetunionens daværende leder, Nikita Krushtjov i 1959, og bygningen stod færdig i 1963. Arkitekturen er tidstypisk for de kommunistiske lande i Østeuropa.
I bygningen ligger forskellige kulturinstitutioner. Man finder således Albaniens Nationalbibliotek/Biblioteka Kombëtare e Shqipërisë og Det Nationale Opera- & Balletteater/Teatri Kombetar i Operas dhe i Baletit her. Læs mere - Tirana Klokketårn/Kulla e Sahatit: Tirana Klokketårn rejser sig midt i Tiranas gadebillede, og ved opførelsestidspunktet i 1822 var det med sine 35 meter den højeste bygning i byen. Haxhi Et’hem Bey stod bag byggeriet, og han har også tegnet andre værker i den albanske hovedstad som fx moskéen ved siden af klokketårnet.
Ved færdiggørelsen blev der installeret et venetiansk ur i tårnet. Det blev afløst af et tysk ur i 1928, men idet dette blev ødelagt under 2. Verdenskrigs bombardementer, blev et ur fra en kirke i byen Shkodër indsat i 1946. Det nuværende ur er kinesisk og fra 1970. Læs mere - Justinians Fort/Kalaja e Justinianit: Justinians Fort er et anlæg, der menes at gå tilbage til den tidlige byzantinske tid omkring 500-tallet, hvor det dannede byens centrum. Netop ved dette sted mødtes hovedvejene øst-vest og nord-syd. Fortet er opkaldt efter kejser Justinian, der regerede 527-565, men det kendes også blot som Tirana Fort/Kalaja e Tiranës.
Der er ikke bevaret meget af fortet, men man kan se en del af den omkransende mur; denne er dog fra osmanniske æra og derfor noget nyere end det oprindelige fortanlæg. I gaden Murat Toptani kan man også se nogle af fundamenterne fra fortets mure. Læs mere - Moder Albanien/Nëna Shqipëri: Moder Albanien er en 12 meter høj statue, som blev indviet i 1971 som figurativt symbol på moderlandet, der våger over dem, der gav livet i kamp for Albanien. Statuen står på Martyrernes Kirkegård/Varrezat e Dëshmorëve të Kombit.
Dette er kirkegården, hvor faldne i kampe under 2. Verdenskrig blev begravet, og den ligger således som et nationalt monument over kampene. Ud over de faldne partisaner blev den kommunistiske statsleder Enver Hoxha også begravet her efter sin død i 1985, men efter kommunismens fald blev hans grav flyttet til en mere ydmyg placering på en offentlig kirkegård i Tirana. Læs mere - Garvernes Bro/Ura e Tabakëve: Garvernes Bro, der lokalt hedder Ura e Tabakëve, stammer fra 1700-tallet, hvor den blev opført som en del af vejen Rruga e Shëngjergjit. Det var en vej, der ledte fra Tirana til byen Debar og højlandet øst for Tirana.
Rruga e Shëngjergjit var vigtig, idet mange forsyninger af landbrugsvarer kom til Tirana ad denne rute, og broens navn kom som reaktion på, at mange slagtere og garvere boede i netop dette område. Det passede til de mange varer, der kom denne vej. Læs mere - Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Tirana her.
Historisk overblik
Tiranas forhistorie
Regionen omkring Tirana regnes som et af de tidligst beboede områder i det nuværende Albanien, og derved strækker bosættelserne mange tusind år tilbage. Gennem arkæologiske fund er der fundet spor af illyriere, og i det centrale Tirana har man opdaget resterne af et romersk hus, der er blevet dateret til 200-tallet.
Fra de følgende århundreder er der også fundet spor og bygninger gennem tiden. Det drejer sig ikke mindst om noget af den borg, som kejser Justinian byggede i år 520. Borgen blev udgravet og restaureret i 1700-tallet af Ahmed Pasha Toptani. I området og omkring Justinians borg kom der med århundrederne flere huse og indbyggere til.
Den osmanniske tid
I 1400-tallet kom de tyrkiske osmanner til det albanske område, og i forbindelse med deres første registrering af land og ejendomme i 1431-1432 blev der registreret flere bebyggelser i og omkring det nuværende Tirana. Det drejede sig på den tid om 2.028 huse og cirka 7.300 indbyggere.
De spredte bebyggelse lå på handelsvejene i området, men det blev dog først formelt til en by i 1614, hvor Sulejman Bargjini grundlagde Tirana i form af en osmannisk by med moske, hammam og et markedsområde. Omkring de faciliteter voksede Tirana pænt gennem 1600-1700-tallene.
Oprøret mod tyrkerne
Det Osmanniske Riges tilbagetog fra Balkan var et resultat af både et svækket rige og fortsat større frihedstrang blandt de mange folkeslag på halvøen. Det gjaldt også for albanerne, som blandt synlige ændringer gennemførte, at der fra 1889 blev undervist på albansk i landets skoler.
Det albanske flag vajede første gang over Tirana i 1912, hvor Albanien opnåede sin uafhængighed. De efterfølgende års balkankrige destabiliserede området, og en overgang var byen midlertidigt erobret af den serbiske hær.
Monarki og ny hovedstad
På Lushnjëkongressen i 1920 blev Tirana valgt som foreløbig hovedstad i det uafhængige Albanien, og der blev igangsat store planer for byens udvikling. De første skitser var blevet tegnet i 1917, men en egentlig byplan kom det først til i 1923 fra østrigske arkitekters hånd.
Arkitekterne Florestano Di Fausto og Armando Brasini, der med succes arbejde i Benito Mussolinis Italien designede et nyt centrum for Tirana; det drejede sig blandt andet om opførelsen af ministerielle bygninger og byens boulevarder og pladser. Fra 31. december 1925 fik Tirana status af permanent hovedstad i landet.
Flere forskellige befolkningsgrupper søgte også mod Albanien i 1920erne, hvor det også kom til skiftende politiske regimer. I juni 1924 gennemførtes en politisk omvæltning i form af Fan Nolis magtovertagelse. Fan Noli havde grundlagt den albanske ortodokse kirke, og han stod i spidsen for landets probritiske parti. Hans liberale støtter vandt over den tidligere premierminister Zogu, som blev tvunget i eksil.
Zogu vendte dog tilbage, og han blev valgt som præsident i 1925. I 1928 blev monarkiet indført, og Zogu blev til kong Zog I. Monarkiet varede til 1939 med Zog som konge, og i denne tid fortsatte de store anlæg i Tirana med italienske arkitekters design af blandt andet kongepalads, nationalbank og andre større bygninger.
Det italienske Albanien
I 1939 kom albanske facister til magten gennem en form for union med Italien, der regerede gennem en lokal marionetregering. I i Tirana blev deres styre manifest; fx blev større gader og pladser opkaldt efter kendte facister.
Officielt var Albanien et kongerige, hvor italienske Vittorio Emanuele III var konge. På trods af nærmest at have været et italiensk protektorat siden 1926, blev Albanien invaderet af italienske tropper i april 1939. Den italienske besættelse varede til landets kapitulation i 1943, hvorefter Albanien var besat af tyske tropper.
I besættelsesårene blev det albanske kommunistparti etableret, og her blev Enver Hoxha den ledende skikkelse. Tirana var midtpunkt for kommunisternes aktiviteter, og de øgede løbende tilslutningen til aktiviteterne mod tyskerne.
Den 17. november 1944 blev Tirana befriet efter hårde kampe mellem kommunister og tyske tropper, og efterfølgende blev der etableret et kommunistisk styre i landet.
Det kommunistiske Tirana
Med kommunisterne ved magten blev Tirana bygget om og ændret gennem æraen, der varede fra 1944 til 1991. En del af de fornemme bygninger i centrum fra den italienske tid blev revet ned for at give plads til store opførelser i relation til den kommunistiske ideologi; blandt andet blev den katolske domkirke ødelagt til fordel for det sovjetisk inspirerede kulturpalads.
En statue af den sovjetiske leder Josef Stalin blev stillet op på en prominent plads i byen, og en central boulevard fik hans navn. Tirana blev trafikalt også ændret, idet privatbilisme blev forbudt. I stedet vandt cykler og busser frem, og det prægede hovedstadens gader.
Som en del af den senere indførte isolationspolitik blev Albanien industrialiseret, hvilket også gjaldt Tirana, hvor adskillige fabrikker blev opført for at sikre produktionen.
Der blev udbygget i centrum i Tirana, hvor et regeringskvarter med residenser for landets spidser blev opført. Kvarteret Blloku var et eksklusivt område, hvor befolkningen ikke havde adgang. Her lå også Enver Hoxhas bolig. Statslederen Enver Hoxha døde i 1985, og et synligt minde blev den pyramide, der blev bygget til hans minde.
Tirana i dag
I 1990erne var det kommunistiske styre faldet til fordel for en hurtig introduktion af markedsækonomi. Det skabte et nyt Albanien og et nyt Tirana, hvor der med tiden blev kraftigt udbygget. Denne gang var det ikke standardiserede boligblokke som i tidligere årtier, men derimod nye huse, kontorbygninger og andet, den nye økonomi gav plads til. Tiden var en med mange og hurtige ændringer, så en del illegalt byggeri blev det også til.
De seneste år er der gennemført mange projekter i Tirana for dels at forskønne byen og dels at komme illegale byggerier til livs. Derved er det en harmonisk og spændende bykerne, der venter besøgende.
