Tbilisi rejseguide

Byens begyndelse
Arkæologiske undersøgelser peger på, at området omkring Tbilisi har været beboet i årtusinder, mens byens egentlige historie startede i sidste halvdel af 300-tallet med kong Varaz-Bakurs fort på stedet. Fortet faldt hurtigt i persiske hænder, før det i 400-tallet igen blev underlagt de georgiske konger.

Kong Vakhtang I Gorgasali udbyggede Tbilisi under hans regeringstid i 400-tallet. Ifølge overleveringer grundlagde han dog byen i 458. Det sagdes, at han var på falkejagt i skovene her. Under jagten fangede kongens falk en fasan, og begge fugle faldt i en varm kilde og døde. Således skulle stedet for Tbilisi være valgt, og navnet Tbilisi henviser da også til det gammelgeorgiske Tpili, der betyder varme med reference til kilderne i området.

Efter Vakhtang I Gorgasali overtog kong Dachi I Ujarmeli tronen, og han flyttede hovedstaden fra Mtskheta til Tbilisi, som den tidligere konge havde ønsket. Dacha I Ujarmeli udbyggede byen, der som hovedstad voksede støt; ikke mindst grundet den gunstige beliggenhed på handelsruter mellem Europa og Asien.

Udlandets indflydelse
Byens placering centralt i Kaukasus på handelsvejene mellem Europa og Asien medførte dog også andet end gunstige vækstmuligheder; fx kom regionens magter til på skift at indtage eller påvirke landet; generelt dog med en væsentlig autonomi.

Byzantinere, persere og seljukker var blot nogle af de folk og magter, der søgte dominans med Tbilisi og dette område af Georgien. Kulturelt havde de stor indflydelse på byens udvikling, og regeringsmæssigt skiftede magten ofte fra 500-tallet.

I slutningen af århundredet indtog Persien Tbilisi, og i 627 angreb blandt andet byzantinske hære. I 730erne erobrede arabiske hære byen, og deres styre fortsatte i forskellig form til 1050 på trods af georgiske forsøg på at få slået araberne tilbage.

Den georgiske renæssance
Efter svære kampe mod de tyrkiske seljukker sejrede en talmæssigt underlegen georgisk hær under landets kong David i 1122. Derved var både det vestlige og det østlige Georgien med Tbilisi frit efter mange århundreder.

Kong David gjorde Tbilisi til det forenede lands hovedstad og flyttede derved sin egen residens fra Kutaisi. Med den nye status blomstrede Tbilisi gennem 1100-1200-tallene og blev en regional magtfaktor og økonomisk center.

Også kulturelt markerede Tbilisi sig, og den var vokset til omkring 120.000 indbyggere. Blandt dem var forfatteren Shota Rustaveli, der i denne georgiske guldalder skrev sit berømte digt Ridderen i Tigerskindet.

Mongoler og andre erobrere
Efter godt 100 års georgisk frihed og selvstændighed kom landet i 1236 efter nederlag til mongolerne under disses kontrol, selv om landet Georgien fortsatte som egen enhed. Både politisk og kulturelt var landet påvirket af mongolerne, der blev tvunget ud af landet i 1320erne, hvorefter et selvstændigt Georgien igen opstod.

1300-1700-tallets Tbilisi var præget af mange skiftende erobringstogter mod byen og landet, og gennem århundrederne var persere blandt de hyppigste i området og senere også de tyrkiske osmanner.

Til trods for flere succesrige befrielser af hovedstaden under flere georgiske konger, forblev perserne en stærk modstander, og efter Tbilisis brand i 1795, søgte kong Erekle assistance fra Rusland.

1801 og Det Russiske Imperium
Det georgiske kongerige blev en del af det voksende russiske imperium i 1801, og Tbilisi blev administrativt hovedbyen i det nye guvernement for regionen.

Som en del af Rusland blomstrede Tbilisi hurtigt, og der blev investeret i byen. Mange nybyggerier skød op, og veje og senere jernbaner blev anlagt som forbindelser til andre dele af imperiet; fx til de nærliggende byer Baku og Jerevan.

Tbilisi blev et af de kulturelle og økonomiske centre i Kaukasus, og mange notabiliteter kom til byen; fx Alexander Pushkin og den russiske zarfamilie, Romanov, der byggede deres kaukasiske residens på byens hovedstrøg.

Uafhængighed og Sovjetunionen
I kølvandet på den russiske revolution i 1917 blev Tbilisi hovedstad i Den Transkaukasiske Republik i 1918. Det var i det tidligere russiske kongelige palæ, at Georgien, Armenien og Azerbaidjan i maj samme år udråbte deres selvstændighed som tre nationer.

Indtil 1921 var Tbilisi hovedstad i Republikken Georgien, og i disse år blev der etableret en del nationale institutioner såsom byens statsuniversitet, der så dagens lys i 1918.

25. februar 1921 trængte den sovjetiske, røde hær igennem til Tbilisi, og derved blev Georgien en del af Sovjetunionen. I begyndelsen var Tbilisi hovedstad i Den Transkaukasiske SFSR, men efter inddelingen af området i flere sovjetrepublikker blev byen igen georgisk hovedstad.

Gennem tiden som en del af Sovjetunionen var nationens magtapparat koncentreret i Moskva, og flere georgiske politikere satte sit præg på udviklingen; ikke mindst Josef Stalin, der tog magten efter Lenins død og fastholdt den til sin død i 1953.

Ny uafhængighed
Med Sovjetunionens opløsning erklærede Georgien sin uafhængighed, og Tbilisi blev igen hovedstad i et selvstændigt georgisk land. De senere år er økonomien løbende blevet forbedret, og store investeringer er sket i Tbilisi, der også har oplevet en stigende turisme.