Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Baku er hovedstad i Aserbajdsjan, og den ligger smukt på sydkysten af halvøen Absheron, der på begge sider er omgivet af Det Kaspiske Hav. Havet er en stor sø, der dog synes som et hav fra byens kystlinje og fra hovedvejene langs kysten, der blandt andet tæller Bakus berømte promenade.

Langs søbredden til det kolossale indhav strækker promenaden Baku Boulevard sig, og her er der altid aktivitet og dejligt udeliv under trækronerne og de stemningsfulde lys fra lygtepælene. Boulevarden forbinder ikke blot byen og vandet, men også mange af byens seværdigheder med den gamle indre by som en af perlerne.

Det historiske liv i den indre bys lave og tætte bebyggelse kan man nemt forestille sig. Her er herberger for Silkevejens karavaner, atmosfærefyldte badehuse og moskeer, paladser og markedsgader; og det hele kan ses fra toppen af Jomfrutårnet, der stå som et af Bakus vartegn.

Baku er også olie. Overalt i omegnen er der boretårne på landjorden, og også i Det Kaspiske Hav hentes det sorte guld i mængder, der gennem tiden har skabt mange rigdomme. Det ses blandt andet på mange af byens palæer fra oliebaronernes tid, og de fantastiske Flammetårne i moderne design er et synligt og imponerende tegn som landets olierigdom.

Omkring Baku er der helleristninger, boretårne, muddervulkaner og dejlige strande; alt sammen inden for behagelig afstand fra hovedstaden. Olien er overalt, og det er i sig selv en oplevelse.

Topseværdigheder

    Old Town, Baku

    Den Indre By
    İçəri Şəhər

    Bakus indre by hedder İçəri Şəhər på aserbajdsjansk, og det er en anden betegnelse for den gamle bydel, som fortsat ligger omgivet af i det store hele bevarede bymure fra 1100-tallet, hvor den imponerende hovedport findes mod nord. Bydelen er optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv og en tur her er som at træde flere hundrede år tilbage i tiden.

    Bag de omkransende mure ligger et virvar af små gader, der byder på god atmosfære mellem blandt andet paladser, moskéer, minareter, badehuse og kroerne til de rejsende, de såkaldte karavanserai, som der var ni af i byen. Man kan også se den gamle markedsplads Bazar meydanı, der blev etableret i 1100-1200-tallene.

    Op til begyndelsen af 1800-tallet boede hele Bakus befolkning i İçəri Şəhər bag murene. Dengang var der i alt omkring 7.000 indbyggere og godt 700 forretninger og værksteder, og İçəri Şəhər var opdelt i kvarterer, der hver især var opkaldt efter en lokal moské. Efter Bakus indlemmelse i Det Russiske Imperium blev der opført bygninger i europæisk stil, og derved blev der skabt en arkitektonisk blanding, man fortsat kan se i dag.

     

    Baku Boulevard
    Dənizkənarı Milli Park

    Baku Boulevard er en mondæn promenade, der løber langs bredden af Det Kaspiske Hav og gaden Neftçilər prospekti. Historisk blev kystlinjen kunstigt anlagt her, hvor Bakus oliebaroner opførte deres luksusresidenser. Først var der palæer på den ene side og bar jord og vand på den anden side, men med tilførsel af enorme mængder jord, blev den nuværende park og promenade skabt. Jorden kom blandt andet på skibe fra Iran, der fra 1880erne lovformeligt skulle medbringe jord til opfyldning, hvis de skulle bruge Bakus havn.

    Efterhånden var der jord nok, og promenaden, der lokalt kaldes en park, er i dag flere kilometer lang og udvides løbende disse år for at bringe byen tættere på havet og de rekreationsmuligheder, der er langs kysten.

    Der ligger flere bemærkelsesværdige bygninger langs Baku Boulevard. Man kan fx se Dukketeatret/Kukla Teatrı (Neftçilər prospekti, 36) fra 1912, der oprindeligt var biograf-, casino- og restaurantkompleks, Faldskærmstårnet/Paraşüt Qülləsi (Neftçilər prospekti) fra 1936 og Aserbajdsjan Tæppemuseum/Azərbaycan Xalçası Muzeyi (Neftçilər prospekti, 123), hvis bygning stod klar i 2011. Boulevardens park byder også på en lang række forlystelser, der ligger som perler på en snor.

     

    Virgin Tower, Baku

    Jomfrutårnet
    Qız Qalası

    Qız Qalası er for mange Bakus kendteste bygningsværk, og det ses ofte som et af Aserbajdsjans nationale vartegn. Det menes at være blevet opført et tidspunkt i 900-1100-tallene som en del af Bakus mure, og Jomfrutårnet er i dag optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

    Tårnets diameter er 16,5 meter ved foden, og det er 29,5 meter højt. Murene er 3-5 meter tykke. Det stod oprindeligt ved Det Kaspiske Havs kyst, men landvinding i 1900-tallet har ændret på det, så der nu er veje og et promenadeområde mellem kysten og Qız Qalası.

    Der er indrettet et byhistorisk museum i tårnet, som man også kan komme op i. Fra toppen er der en dejlig udsigt med blandt andet et meget fint kig ind over den gamle bydels smalle stræder, minareter og tætte bebyggelse. Der er også et fornemt vue over Bakubugten.

     

    Heydar Aliyev Center
    Heydər Əliyev Mərkəzi

    På turen mellem Bakus lufthavn og centrum af byen ligger Haydar Aliyev Center som et af byens moderne arkitektoniske højdepunkter. Centret er med sine bølgende former og skarpt afrundede elementer et markant byggeri. Opførelsen af det store anlæg varede fra 2007 til indvielsen i 2012, og det var arkitekten Zaha Hadid, der tegnede det spændende sted.

    Centret blev opkaldt efter den aserbajdsjanske statsleder Heydar Aliyev, og det er en af spydspidserne i Bakus kulturelle liv. Her er der løbende større udstillinger, koncerter, møder og andet med større perspektiv.

     

    Government Building, Baku

    Regeringsbygningen
    Hökumət evi

    Regeringsbygningen er Bakus tidligere Sovjetpalads, som blev opført i årene 1936-1952. Den monumentale, firetårnede bygning skulle symbolisere den sovjetiske magt og formåen. Efter Sovjetunionens opløsning ophørte bygningens funktion, og i dag ligger her er række regeringskontorer og forskellige institutioner.

    Frihedspladsen (Azadlıq meydanı) foran Regeringsbygningen hed tidligere Leninpladsen, og her stod fra 1955 en statue af den sovjetiske statsleder, Vladimir Lenin.

     

    Shirvanshah Palads
    Şirvanşahlar sarayı

    Shirvanshah Palads er et kompleks af bygninger fra tiden under Shirvanshah-dynastiet, hvorfra Ibrahim I i 1400-tallet flyttede hovedstaden fra Shemakha til Baku. I den anledning ville han opføre paladset, der kom til at huse flere formål.

    Paladsets hovedbygning blev opført fra 1411 under Ibrahim I, mens stedets moské blev bygget i 1430erne. Shirvanshah-dynastiets mausoleum ligger også i komplekset. Af senere opførelser er Sultan Murads Port/Murad darvazası, der blev bygget 1585 som en del af byens forsvarsværker, og paladsets badehus fra 1600-tallet.

    Siden 1960erne er paladskomplekset blevet restaureret som museum, og sammen med Jomfrutårnet/Qız Qalası er det optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. På museet kan man ud over selve bygningerne se en lang række effekter som smykker og kunsthåndværk.

     

    Flame Towers, Baku

    Flammetårnene
    Alov dilləri

    Flammetårnene er et skyskraberkompleks, hvis lige ikke findes i verden. Med en højde på 182 meter er tårnene blandt Bakus højeste bygningskomplekser, der består af tre separate bolig-, hotel- og kontorhøjhuse, der samlet danner en helhed som flammer.

    Tårnene kan med deres form og under aftenbelysning med blandt andet flammer på facadernes paneler nemt leve op til deres navn. Tårnene åbnede i 2012 efter fem års byggeri og rummer ud over tårnene selv også et indkøbscenter og en IMAX-biograf. Formen på skyskraberne kommer fra Aserbajdsjans ild og olie, som landet er berømt for.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Baku her.

Andre seværdigheder

    Metro Station, Baku

    Baku Metro
    Bakı Metropoliteni

    Bakus metrosystem åbnede i 1967, og som øvrige undergrundsbaner i Sovjetunionen blev stationerne mange steder dekoreret som folkets paladser. I Baku skete det med sovjetisk ideologi i en aserbajdsjansk version og udseende.

    Metroplanerne blev lagt i 1930erne, hvor en ny byplan blev skitseret. Efter 2. Verdenskrig rundede byens indbyggertal en million, hvilket ifølge sovjetisk lov var en forudsætning for anlæg af et metrosystem. Byggeriet startede i 1951, og åbningen af Sovjetunionens femte undergrundsbane blev holdt 6. november 1967 som en markering af 50-året for Den Russiske Revolution.

    Man kan fx starte en tur fra den centralt beliggende station İçəri Şəhər. Nogle af de bemærkelsesværdigt smukt udsmykkede stationer er Nizami Gəncəvi, Xalqlar Dostluğu, 20 Yanvar, Əhmədli og Elmlər Akademiyası, som man alle kan se på en tur rundt i metroen.

     

    Ærkeenglen Michael Kirke
    Mixayil Arxangel kilsəsi

    Ærkeenglen Michael Kirke er hovedkirke for Bakus russisk-ortodokse menighed. Den blev bygget af den russiske flåde i 1850 i anledning af zar Nikolaj I og flådechefen, Alexander Tsesarevichs, besøg i Baku i 1851. Af den årsag tilhørte den i begyndelsen flåden og blev også kaldt Flådekirken.

    Kirkens arkitektur følger stilen fra russiske Pskov, og et karakteristisk udvendigt træk er løgkuplen. Interiøret er som hovedparten af de russisk-ortodokse kirker righoldigt udsmykket med blandt andet mange ikoner og en forgyldt ikonostas.

     

    Market Square, Baku

    Markedspladsen
    Bazar Meydanı

    Markedspladsen i den centrale del af Bakus gamle bydel var tidligere både religiøst og handelsmæssigt centrum. I dag kan man se en bevaret del af den tidligere religiøse del, hvor der er fundet en del grave under udgravninger. Anlægget stammer fra 1100-1200-tallene.

     

    Nationalforsamlingen
    Milli Məclis

    Milli Məclis er navnet på Aserbajdsjans parlament, som der i landets nuværende selvstændighedsperiode har været valg til siden 1995. Før det blev et valg holdt i 1990, og det var et valg under Sovjetunionen, hvor Aserbajdsjans øverste sovjet allerede diskuterede uafhængighed fra unionsstaten.

    Milli Məclis har også eksisteret tidligere. Det var i perioden fra parlamentsdannelsen 29. november 1918 til sidste samling den 27. april 1920, hvorefter landet blev en del af Sovjetunionen.

     

    City Hall, Baku

    Baku Rådhus
    Bakı Şəhər İcra Hakimiyyəti

    Rådhuset i Baku har siden 1991 været administration for byens borgmester. Det blev bygget i årene 1900-1904 som byrådsbygning, og barokbygningen var inspireret af Paris' rådhus, Hôtel de Ville. Arkitekten var polske Josef Goslavski, der var kommet til Baku i 1891 efter færdiggørelse af studier i Sankt Petersborg. Goslavskis popularitet var stor, og udover rådhuset byggede han blandt andet palæer for to af byens oliebaroner.

    Bygningen var fra dens indvielse byens rådhus. I Aserbajdsjans sovjetiske tid var rådhuset sæde for først eksekutivkomitéen for Bakus arbejderråd og senere for et deputeretkammers eksekutivkomite. Begge disse institutioner fungerede som byråd.

     

    Fredagsmoskéen
    Cümə məscidi

    Denne moske blev bygget 1899-1901 og finansieret af købmanden og rederen Haji Dadashov. Den har en meget fin udsmykning i islamisk stil og en minaret, hvis historie går tilbage til den oprindelige moské, der førhen lå her fra dens opførelse omkring år 1440.

    Under Sovjetunionen blev Fredagsmoskéen bevaret. Dens religiøse symboler blev dog fjernet, og bygningen var indrettet som tæppemuseum.

     

    Karavansarai, Baku

    Gasim Bey Karavanserai
    Qasım bəy kаrvаnsаrаy

    Baku havde tidligere ni kroer til overnattende karavaner langs ikke mindst Silkevejen. De blev kaldt karavanseraier og var herberger, hvilket også var tilfældet med Gasim Bey Karavanserai.

    Denne kro blev opført i 1600-tallet af og opkaldt efter ejeren Gasim Bey. Den blev opbygget som byens øvrige karavanseraier med separate rum omkring en central plads. Der var desuden to indgange, hvoraf en var fra strøggaden, og en anden var fra fra søsiden.

     

    Aserbajdsjans Historiske Museum
    Azərbaycan Tarix Muzeyi

    Aserbajdsjans Historiske Museum er et museum med omfattende samlinger, der spænder over de tidligste arkæologiske perioder til nyere tid. Der er flere temaer er fx en numismatisk samling, en etnografisk afdeling, keramik og våben. De utallige effekter skildrer således landets historie i mange former og perioder.

    Museet er indrettet i den smukke tidligere residens for en af Bakus største oliebaroner i slutningen af 1800-tallet, der hed Gadji Taghijev. Huset blev opført 1895-1902 efter den polske arkitekt Josef Goslavskis tegninger. Stilen var italiensk renæssance med en række fornemt udsmykkede sale, som fortsat kan beundres i det historiske museum. De fleste oliebaronpalæer blev opdelt i mange lejligheder i Sovjetunionen, men Taghijevs residens blev til museum og fik derfor ikke samme skæbne.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Baku her.

Ture fra byen

    Ateshgah Ildtempel, Baku

    Ateshgah Ildtempel
    Atəşgah

    Ateshgah er et tempel, der ligger i forstaden Surakhani, hvis navn på persisk hentyder til røde huller, som kan have været den ild, der i templet stiger op fra undergrunden. Ateshgah betyder stedet for ilden på persisk, og netop den naturligt brændende ild her var årsagen til etableringen af templet og den ildtilbedelse, der gennem tiden har gjort det til et valfartssted for ildtilbedere.

    Det nuværende tempel blev opført i 1600-1700-tallene og benyttet til 1883, hvor der blev startet større olie- og gasproduktion i området. Det blev bygget som et femkantet borglignende anlæg med en central gård, hvorom der var værelser til fx munke eller andre pilgrimsrejsende, der besøgte og overnattede på stedet. I midten står selve ildtemplet med ilden fra gas i undergrunden. Der brændte en naturlig ild indtil 1969, hvor boringer i området tørlagde den naturlige forekomst. Derfor kommer gassen til ilden nu i rørledninger.

    Rundt omkring i templet, der i 1998 blev indstillet til UNESCO-verdensarv, kan man se opstillinger af de primært indiske rejsende, der kom hertil. Inskriptioner i templet er da også for en dels vedkommende på sanskrit, men der er også anvendt persisk.

     

    Mardakan Fort
    Mərdəkan qalası

    Mardakan Fort er et af mange forsvarsværker, der ligger rundt omkring Baku på Absheron-halvøen. Samlet skulle værkerne danne befæstning mod invasion fra  havet.

    Fortet blev opført i 1300-tallet som et af to i byen Mardakan, og det når en højde på 25 meter. På toppen af dette og de øvrige forter blev der i tilfælde af fare tændt bål, så befolkningen blev advaret og kunne forberede sig på et eventuelt angreb.

    Fra toppen af både ydervæggen og det centrale tårn er der en fornem udsigt til Det Kaspiske Hav og området omkring Mardakan, der siden 1800-tallet har lagt land til mange velhaveres sommerresidenser.

     

    Yanar Dag, Baku

    Det Brændende Bjerg
    Yanar Dag

    Yanar Dag betyder det brændende bjerg, hvilket skyldes de høje flammer, der naturligt står ud af sprækkerne i stedets porøse sandstensklipper. Naturgassen kommer løbende ud af klipperne, hvilket adskiller stedet fra fx muddervulkanerne i Gobustan, hvor opsivende gas blandes med vand.

    Ilden i Yanar Dag brænder altid, og ifølge aserbajdsjanske geologiske undersøgelser kommer den op til 15 meter brede og 1 meter høje flamme fra udstrømmende gas fra en tektonisk sprække på omkring 200 meter i længden.

    Mange har gennem tiden beskrevet flammerne fra Absherons undergrund. Til dem hører Alexander Dumas og Marco Polo. Brændende bjerge findes kun enkelte steder i verden, og Aserbajdsjans Yanar Dag er det mest kendte af dem.

     

    Gobustan Nationalpark, Aserbajdsjan

    Gobustan Nationalpark og Helleristninger
    Qobustan Dövlət Tarix və Bədii Qoruğu

    Gubustan er en by, et område og en nationalpark, der ligger i et smukt klippelandskab i den sydøstlige udkant af De Store Kaukasusbjerge. Området er kendt for de mange kløfter, naturen gennem tiden har skåret i bjergene, og de kæmpe klippeblokke, der er som tilfældigt smidt i landskabet.

    Klippeblokkene gav områdets tidlige befolkning ly i form af huler og grotter, hvor de holdt til og udførte de tusindvis af helleristninger, som man kan opleve i området. Helleristningerne forestiller mange forskellige mennesker, dyr, scener og ting som både. Livet i området var dengang meget anderledes end i dagens golde landskab. På det tidspunkt var her en rig flora og fauna, der kan sammenlignes med Afrikas savanner.

    Man kan få en introduktion til nationalparken og helleristningerne på stedets fornemme museum, der giver en introduktion til både landskabet, urbefolkningen, stedets geologi og naturligvis helleristningerne, der går op til 35.000 år tilbage i tiden.

    Ud over stedets helleristninger er der en sten med en romersk inskription i nærheden af museet. Stenen er det østligste fund af Romerrigets tilstedeværelse, og på stenen lyder teksten: ”IMP DOMITIANO CAESARE AVC GERMANIC I IULIUS MXIMUS LEC XII I VI”. Stenen og inskriptionen stammer fra romerske legionærer i sidste halvdel af det 1. århundrede under den romerske kejser Domitian.

     

    Gobustans muddervulkaner
    Palçıq vulkanlarının

    Regionen omkring Baku og særligt Gobustans steppe byder på verdens største koncentration af de såkaldte muddervulkaner, der populært sagt er kolde vulkaner, hvor jordens tryk sender kulbrinteforbindelser fra undergrunden og vand fra Det Kaspiske Hav op gennem sand med gråt og boblende mudder som resultat.

    Der er flere end tusind muddervulkaner i verden, og den største koncentration ligger i Aserbajdsjan, hvor man ved et besøg ved Gobustans helleristninger blot er få kilometer fra et interessant syn med en mængde små vulkaner, der bobler på livet løs og danner et særegent landskab på toppen af et højdedrag.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    Amay Ticarət Mərkəzi

    Nobel pr. 23

     

    Mərkəzi Univermaq

    Təbriz Xəlilbəyli küç 5

     

    Park Bulvar

    Neftçilər prospekti
    parkbulvar.az

     

    Sədərək Ticarət Mərkəzi

    Lökbatan qəs.
    sederek.info

     

    Indkøbsgader

    Gaderne omkring Fontanlar Bağı, Nizami küç., Mammadamin Rasul-Zadeh

Med børn

    Badeland

    Aqua Park Shiklov
    Aalyan şossesi

     

    Udsigtstårn

    Azəri Televiziya Qülləsi
    Abbasqulu Abbaszadə 2

     

    Park

    Dənizkənarı Milli Park

     

    Zoologisk have

    Bakı Zooloji Parkı
    Bakıxanov küç. 29

     

    Dukketeater

    Kukla Teatrı
    Neftçilər prospekti 36
    kuklateatri.com

Gode links
Historisk overblik

    Grundlæggelsen af Bagavan

    Der har været bosættelser omkring Baku og halvøen Absheron siden stenalderen. I selve Baku er der gjort fund fra bronzealderen, hvilket kan indikere indbyggere her allerede på det tidspunkt.

    I århundredet efter Jesu fødsel kom Romerriget hertil ad to omgange. De har efterladt sig romerske inskriptioner og landsbyen Ramana fra omkring år 90 i bydelen Sabunchu. Ifølge disciplen Bartolomæus lå byen Albana her I samtiden blev den muligvis kendt som Albanapolis.

    Bartolomæus omvendte ifølge sagnet Armeniens konge til kristendommen, hvilket resulterede i disciplens martyrium, da kongens bror fandt ud af det. Bartolomæus blev henrettet, og det kan have fundet sted ved det nuværende Jomfrutårnet i Bakus gamle bydel.

    Kilder nævner fra 400-tallet Baku og den ild, der fra naturens side steg op fra jorden her. Den tidligste beskrivelse er fra den græske historiker Pricus’ hånd, men hans og øvrige skildringer fra de følgende århundreder nævner indtil 900-tallet ikke meget om byens udvikling.

    Oprindelsen til Bakus navn er ikke sikker, men navnet kommer muligvis fra det persiske Bagavan, der betyder Guds By. Baku hed da også netop Bagavan de første århundreder.

     

    Middelalderens Baku

    Fra omkring år 1000 kendes flere detaljer fra Bakus historie. I den tid tilhørte byen på skift tyrkiske og arabiske khanater som fx Khazarien, og i tiden blev byen også angrebet af de ekspanderende folk fra det nuværende Rusland. Det kom til flere kampe; blandt andet i 1170, hvor shirvanshah Akhsitan Is tropper og flåde slog et russisk angreb tilbage.

    Med tiden var området Shirvan blevet etableret med shirvanshaherne som ledere. Fra 1191 blev hoffet lagt i Baku, der derved var blevet hovedstad. Med hoffet fulgte flere institutioner som fx landets mønt.

    Gennem 1100-1300-tallene blev der opført en række fæstningsværker i og rundt om Baku. Blandt dem var Jomfrutårnet i den centrale by og borgen Sabayel på en ø i Baku Bugt.

    En af byens større udfordringer i perioden var stigende vandmængder i Det Kaspiske Hav. Ud over oversvømmelse i byen, kom Sabayel til at ligge under vandlinjen fra 1300-tallet.

     

    Internationale Baku

    Århundredernes gang i det aserbajdsjanske område betød nye herskere og nye tider. Under det tredje mongolske togt i årene 1231-1239 besatte Hulagu Khan fx byen, der i 1300-tallet kom til at opleve en tid med opblomstring under Muhammad Oljeitu.

    Byens skatter blev lettet, og kulturlivet var i udvikling. Det var også her, den lokale digter Nasir Bakui skrev et poesi til Oljeitu. Det var det første på aserbajdjansk sprog.

    Baku nød også en stor vækst i handlen. Førende europæiske købmandsstater som Genova og Venedig var her, og Baku handlede også med Den Gylde Horde, fyrsterne i Moskva og flere andre europæiske lande og folk.

     

    Bakus olie

    Skildringer om store mængder olie kom ind fra rejsende til Baku. Mellem 1568 og 1574 var der fx seks engelske missioner i byen, hvorfra Thomas Bannister og Jeffrey Duckett beskrev fænomenet med både petroleum og olien, der lokalt blev kaldt nefte.

    Områdets første egentlige oliekilde blev efter datidens standarder etableret i 1594; det skete i Balakhany ved Baku, og i 1636 kunne tyske Adam Olearius beskrive Bakus 30 oliekilder.

     

    Nye herskere

    I 1501 var det persiske Safavid-dynasti etableret, og samme år beljerede dets tropper Baku. I 1538 overvandt shah Tahmasp I de regerende shirvanshaher i byen, og den aserbajdsjanske Safavid-tid varede til 1722, hvor dynastiets magt gik til grunde.

    Året efter kom Peter den Stores russiske soldater til området, og den 26. juni 1723 vandt de kampen om Baku. Prins Bariatianski blev kommandant i byen, der blev forsvaret af to regimenter soldater. Blandt befalingerne fra zaren i Sankt Petersborg var at sende olie til imperiets hovedstad.

    Ruslands tropper blev tvunget til at forlade Baku i 1735 efter en aftale med shirvan-lederen Nadir Shah, og efter nogle år blev der etableret et delvist selvstyrende khanat i Baku i 1747. Khanatet var fra samme år en del af det større Quba-khanat, der som khanatet i Baku var opstået efter Safavid-rigets opløsning i 1747.

    På dette tidspunkt boede der 5.000 mennesker i Baku, hvis økonomi var nødlidende til trods for de store mængder olie, der efterhånden blev produceret. Nærmest konstante stridigheder og plyndringer havde sat sine spor.

    Quba-khanatet var stærkt afhængige af russisk militærhjælp, men med tiden fik Rusland selv ambitioner om magten i Kaukasus. I 1796 startede 6.000 soldater under ledelse af general Zubov erobringen af Baku, og efter flådens indsejling til Baku Bugt kunne styrkerne hurtigt indtage byen. I 1797 forlod de dog igen området for en tid.

     

    Det Russiske Imperium

    I årene 1804-1813 kom der til en krig mellem Rusland og Persien om landområderne i Kaukasus. Krigen endte med Traktaten i Gulistan, der tildelte det russiske zarrige hovedparten af landområderne. Baku var allerede blevet erobret i 1806, og byen overgik formelt til Rusland efter krigens afslutning.

    1800-tallets tid under russisk styre blev en tid, hvor Bakus store vækst og opblomstring kom i gang. Nye forstæder skød op, og middelalderforsvar langs Det Kaspiske Hav blev afløst af nye havneanlæg. Befolkningstallet steg løbende, og institutioner som fx byens børs blev grundlagt.

     

    Olieboom

    Industrielt gik det også godt for Baku gennem 1800-tallet. I 1823 så verdens første paraffinfabrik dagens lys i Baku. I 1846 blev den første borede oliekilde i verden sat i drift, og i 1863 kom en petroleumfabrik i gang.

    Den rigelige olie blev med årtierne udvundet mere og mere, og det blev en tid med oliebaroner, der producerede enorme mængder olie med deraf følgende vækst i økonomien.

    Baronerne talte blandt andet Musa Nagijev, Murtuza Mukhtarov og Shamsi Asadullajev, og olien skabte også grundlag for opførelse af de mange oliepalæer, der den dag i dag kan ses langs Det Kaspiske Hav.

    Befolkningstallet fulgte med aktiviteten og pengene i olieindustrien. Under olieboomet fra 1800-tallet til starten af 1900-tallet voksede byen således hurtigere end metropoler som London og New York.

    Den kraftige vækst medførte også flere projekter med infrastrukturen i Baku. I 1868 blev en telegraflinje åbnet til Tbilisi i Georgien, og 11 år senere åbnede en undersøisk forbindelse med Krasnovodsk; vore dages Turkmenbashi.

    Zar Alexander III kom til Baku i 1883, og turen havde foregået i tog fra Tbilisi. Baku var blevet forbundet til det store russiske jernbanenet.

    Olieproduktion voksede til stadighed, og omkring år 1900 blev 95 % af Ruslands olieforbrug dækket af Bakus produktion, og gennem årene i 1. Verdenskrig blev omkring 15 % af verdens olie produceret omkring byen.

     

    Den første uafhængighed

    I kølvandet på det russiske zarriges fald, blev Aserbajdsjan Demokratiske Republik udråbt som en sekulær og demokratisk stat. Det skete den 28. maj 1918 i Tbilisi, og i starten var Ganja hovedstad i stedet for Baku, der var under de kommunistiske bolsjevikkers kontrol. Med tiden blev Baku hovedstad, og i den unge republik var der tiltag og resultater som fx grundlæggelsen af statsuniversitetet i Baku.

     

    Sovjetiske Baku

    I februar 1920 holdt det aserbajdsjanske kommunistparti kongres i Baku, og de vedtog en forberedelse af en væbnet revolte. Den 27. april gik Den Røde Hærs tropper ind i Aserbajdsjan, og dagen efter indtog de Baku og indledte landets tid som sovjetrepublik.

    I Sovjetunionen fortsatte udviklingen af Baku, hvor den første sporvognslinje blev indviet 8. februar 1924. To år senere blev den første elektriske jernbane i Sovjetunionen åbnet; den forbandt Baku og Surakhany.

    Olieproduktionen blev også øget, og i 1940 blev der produceret 22,2 millioner ton olie i Baku, og det svarede til 72 % af den sovjetiske produktion.

    Under 2. Verdenskrig angreb Tyskland Sovjetunionen, og et af målene var at erobre Bakus olie. Planen Operation Edelweiß blev godkendt af Adolf Hitler den 23. juli 1942, og selv om de tyske tropper ikke nåede Baku, var der blevet opført store forsvarsværker omkring byen.

    Baku voksede til en millionby, og derved fik den i overensstemmelse med sovjetisk lov et metrosystem. Nye kvarterer og bygninger skød også op i takt med befolkningstilstrømningen til byen. I olieudvindingen blev der nu også produceret offshore i Det Kaspiske Hav. Den første platform, der var verdens første, blev bygget i 1947.

     

    Baku i dag

    Med opløsningen af Sovjetunionen i 1991 blev Aserbajdsjan igen en selvstændig nation, og Baku fortsatte som landets hovedstad.

    De seneste årtier er der bygget meget nyt i byen, hvor Flammetårnene står over byen som et symbol på det moderne Baku, hovedstadens kunnen og den satsning på øget turisme, der sker.

    I byen er der også revet mange bygninger ned fra den sovjetiske tid, og i stedet er der bygget nyt, anlagt promenader, parker og pladser.