Jerevan rejseguide

Den første bosættelse
Kong Arame nævnes som den første konge af Urartu, der blev grundlagt i 800-tallet f.Kr. Riget lå omkring Van-søen og inkluderede også det nuværende Jerevans land som grænseområde mod nordøst. Arames kongedømme forenede områdets stammer og dannede samlet front mod Det Assyriske Rige mod syd.

I Jerevan-området var de bosættelser opstået allerede i 3000-tallet f.Kr., hvorfra der er fundet rester fra adskillige befæstede steder. Det første urartiske fort blev grundlagt som Erebuni i det nuværende Jerevan i 782 f.Kr. efter ordre fra kong Argishti I, og derved er byen en af de ældste i verden. Erebunis fort skulle forsvare landet mod folk fra Kaukasus-regionen.

I de følgende århundreder udviklede Erebuni sig til at være blandt de førende byer og centre i provinsen, og større offentlige anlæg som kanaler og reservoirer blev etableret.

Kristning af Armenien
Armenien blev et kristent land i år 301, og de første kirker blev etableret. Jerevan og Armenien udviklede sig under flere lokale ledere indtil det arabiske indtog i området. Jerevan faldt i år 658, og det blev starten på mange århundreder, hvor det kom skiftende styrer til med hovedsageligt fremmed indflydelse.

Med Jerevans centrale beliggenhed på handelsvejene mellem Europa og Asien, kæmpede osmanner og persere længe om magten, og utallige gange i 1500-1700-tallene skiftede byen hænder mellem de to magter.

Flere gange blev armenere tvangsflyttet fra byen; fx i 1604 hvor perserne opnåede muslimsk flertal og dominans gennem flytning af tusindvis af armenere til Persien. Den armenske andel af Jerevans borgere udgjorde helt ned til 20 %.

Russisk indflydelse og udvikling
Under den russisk-persiske krig 1826-1828 erobrede Rusland Jerevan i 1827, og officielt blev byen og Armenien en del af Det Russiske Imperium året efter med Turkmantsjaj-traktaten. Med støtte fra tsarstyret i Rusland kunne mange armenere igen bosætte sig i Jerevan. De kom fra tyrkiske og persiske områder, og med flytningerne steg andelen af armenere i byen fra godt en fjerdedel til over halvdelen.

Med den russiske administration blev Jerevan hovedby i den armenske region i imperiet i årene 1828-1840, og herefter var den centrum under forskellige administrative regimer indtil 1917.

Med Rusland kom også en stærk europæisk påvirkning, og i 1800-tallet blev adskillige byggerier gennemført og institutioner anlagt efter russisk forbillede. Jerevans første overordnede byplan blev også tegnet disse år; det skete i 1854.

Starten af 1900-tallet
I begyndelsen af 1900-tallet var indbyggertallet steget til omkring 30.000, og den økonomiske udvikling fortsatte fra 1800-tallet. I 1902 blev der etableret jernbane, og man kunne nu køre til blandt andet Tbilisi og Alexandropol, der i dag hedder Gyumri.

I 1917 faldt Det Russiske Imperium, og samme år blev det Transkaukasiske Føderation etableret mellem Armenien, Georgien og Aserbajdsjan. Denne konstruktion holdt ikke, og den 28. maj 1918 erklærede den armenske leder Aram Manukian den armenske selvstændig, og landet var nu er uafhængig republik. En af landets beslutninger var etableringen af universitetet i Jerevan.

Jerevan i Sovjetunionen
Den 29. november 1920 kom bolsjevikkernes 11. røde arme til Jerevan og indtog byen. Tre dage senere blev Armenien en del af Sovjetunionen som Armeniens Sovjetiske Socialistiske Republik.

Hovedstaden i den nye republik blev Jerevan, som der hurtigt blev udarbejdet en byplan for. Den stod den russisk-fødte armenske Alexander Tamanian for, og planen blev vedtaget i 1924. Planen var dimensioneret efter en by på 150.000 indbyggere, men Jerevan voksede under Sovjetunionen til at blive en millionby.

Tamanians byplan og sovjetiske arkitektur dominerer fortsat Jerevans bykerne, og gennem årene blev en række imposante bygninger opført, og byen udviklede sig til et kulturelt og videnskabeligt centrum. Byen, hvis moderne udvikling startede med Ruslands komme i 1827, fik også anlagt et metrosystem, hvor en million indbyggere kvalificerede til det i det sovjetiske system.

Jerevan i dag
Efter Sovjetunionens opløsning blev Yerevan hovedstad i den nuværende armenske republik, der blev etableret 21. september 1991. Siden da er der blevet investeret kraftigt i nybyggerier og renovering af Jerevans centrum, der i dag bærer de gamle armenske traditioner videre i kulturen og arkitekturen.