Site logo
Se på kortet
Introduktion

Georgien ligger i Kaukasus og er et spændende land på grænsen mellem Europa og Asien. De høje bjerge giver smukke køreture, og landets byer byder på kultur, arkitektur og fine museer. Dertil kommer en oplevelse af det georgiske køkken, der går godt sammen med landets dejlige vine.

Den gamle bydel i Tbilisi er hyggelig og præget af skæve gader, smalle stræder, gamle bygninger og så de meget elegante balkoner, der bryder facaderne en del steder i området. Smukke kirker ligger her også som små perler langs floden Kura, der bugter sig gennem byen. Langs floden er der fine parker og promenader, og fra byens bakker kan man se området.

De georgiske provinsbyer nås nemt fra Tbilisi, og der er flere højdepunkter, der bør opleves. I byen Gori kan man lære mere om Sovjetunionens leder Stalin, som blev født her. Kystbyen Batumi er præget af både en rar atmosfære og moderne byggerier, der nærmest står som symboler på Georgien i det 21. århundrede.

Bjerge og uforglemmeligt beliggende klostre er noget af det, venter, hvis man tager på ture fra Tbilisi, fx til Mtshketa, hvor floder, bjerge og smukke kirker dominerer. Georgiens smukke natur kan også ses mod nord, hvor turen til Kazbek er meget populært. Mod vest venter landets strande og kystlandskaber.

Helligdage & fridage
  • 1. januar: Nytårsdag
  • 7. januar: Ortodoks jul
  • 19. januar: Jesu dåbsdag
  • 8. marts: Kvindedag
  • 9. april: National samlingsdag
  • Dato varierer: Påske
  • 9. maj: Sejrsdagen
  • 12. maj: Sankt Andreas’ Dag
  • 26. maj: Uafhængighedsdag
  • 28. august: Jomfru Marias Dag
  • 14. oktober: Svetitskhoveli Katedrals Dag
  • 23. november: Sankt Jørgens Dag
Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Geografi
  • Areal: 57.200 km²
  • Højeste punkt: Shkhara/შხარა, 5.193 m
  • Længste flod: Kura/მტკვარი, 1.515 km
  • Største sø: Paravani/ფარავანი, 37 km²
  • Grænser: Nord: Rusland, (Sydossetien). Syd: Armenien, Tyrkiet, Aserbajdsjan. Øst: Rusland, Aserbajdsjan. Vest: Sortehavet, (Abkhasien).
Kendte personer
  • Vakhtang Gorgasali: Konge, Ca. 439-502
  • David IV: Konge, 1073-1125
  • Shota Rustaveli: Forfatter, ca. 1172-1216
  • Noe Zhordania: Præsident, 1868-1953
  • Josef Stalin: Statsleder, 1878-1953
  • Levrentij Beria: Førstesekretær, 1899-1953
  • Eduard Shevardnedze: Førstesekretær og præsident, 1927-2014
  • Zviad Gamsakhurdia: Præsident, 1939-1993
  • Bidzina Ivanishvili: Forretningsmand og premierminister, 1956-
  • Mikheil Saakashvili: Præsident, 1967-
Praktisk info
  • Officielt navn: Georgien/საქართველო [Sakartvelo]
  • Hovedstad: Tbilisi/თბილისი
  • Nationalsang: Frihed/თავისუფლება [Tavisupleba]
  • Sprog: Georgisk
  • Indbyggertal: 3.729.000 (2015)
  • Primær religion: Kristendom
  • Valuta: Lari (GEL)
  • Kører i: Højre side
  • Domæne: .ge
  • Telefonkode: +995
  • Tidszone: GET (UTC+4)
  • Strøm og stik: 220 V/50 Hz, stiktype C, F