Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Den bulgarske hovedstad Sofia er en gammel by, der siden landets selvstændighed fra Det Osmanniske Rige i 1878 har udviklet sig fra provinsby til kosmopolitisk storby med en dejlig atmosfære blandt de mange seværdigheder, grønne områder og fornemme butiksstrøg, der møder besøgende.

Det romerske Serdika hører til en del af historien, og fra den tid er det flere ruiner bevaret. De suppleres af gamle kirker fra den tidlige kristendom, og disse historiske og monumenter ligger i dag side om side med det moderne Bulgarien.

Byen byder også på utallige smukke bygningsværker fra de seneste århundreder; det er bygninger fra landets tid under osmannerne og ikke mindst 1900-tallet. Sammen med den imposante byggestil under Bulgariens kommunistiske æra giver det en interessant arkitektonisk blanding i bybilledet.

Den kommunistiske æra varede fra 1946 til 1990, og i de årtier blev der anlagt mange store komplekser som fx det centrale regeringskvarter omkring Largo i Sofias centrum. Krigsmonumenter og Sofias kulturpalads er andre gode eksempler fra sin tid.

Sofias omgivelser er præget af smuk natur og gamle kulturminder. Vitosha-bjergene ligger umiddelbart uden for Sofias bygrænser, og de giver rige muligheder for en dejlig tur ud af byen.

Andre seværdigheder

    Socialist Art Museum, Sofia

    • Museet for Socialistisk Kunst/Музей на социалистическото изкуство [Muzej na sotsialistitjeskoto izkustvo]: Dette museum åbnede i 2011 og er en afdeling af Bulgariens nationalgalleri. Museumskomplekset består af både en park og en udstillingshal. Her kan man se utallige monumentale skulpturværker, der hovedsageligt består af statuer og buster af berømte bulgarske og sovjetiske kommunister.
    • Boulevard Vitosha/Булевард Витоша [Bulevard Vitosha]: Den centrale gade, Boulevard Vitosha, løber mod syd fra Sofias centrum mod silhuetten af Vitosha-bjerget, der rejser sig i landskabet syv kilometer fra hovedstaden. Gaden er anlagt som et af byens hovedstrøg med cafeer og forretninger.

    Central Halls, Sofia

    • Sofia Centrale Haller/Централни софийски хали [Tsentralni sofijski khali]: Sofia Centrale Haller, der også blot hedder Halite/Халите, er Sofias store overdækkede marked. I dag står hallerne restaureret og virker som en blanding af et marked og et indkøbscenter.
    • De Varme Kilder/Минерален извор [Mineralen izvor]: I et parkanlæg umiddelbart ved nordsiden af De Centrale Mineralbade/Централна минерална баня er der offentlig adgang til Sofias varme kilder med det 46 °C varme vand.

    National Art Gallery, Sofia

    • Det Nationale Kunstgalleri/ Национална художествена галерия [Natsionalna khuduzhestvena galerija]: Bulgariens nationalgalleri har til huse i landets tidligere kongeslot. Kongeslottet i Sofia blev opført til og under den første prins i det moderne Bulgarien; Aleksander af Battenberg, der regerede 1879-1886.
    • Serdika Fort/крепост Сердика [Krepost Serdika]: Under Uafhængighedspladsen/пл. Независимост kan man se ruiner fra befæstningen omkring det historiske Serdika. Der er ruiner forskellige steder i byen, men netop her er der en informativ oversigt over Serdikas oprindelige udbredelse og de ruiner, man kan finde og se i byen i dag.

    Serdika Arena, Sofia

    • Serdika Arena/Арена ди Сердика [Arena di Serdika]: Serdika Arena var et stort amfiteater i byen Ulpia Serdica; det historiske Serdika. Teatret blev bygget på et tidligere romersk teater i formentlig 100-tallet.
    • Zar Boris Park/Княз-Борисова градина [Knjaz-Borisova gradina]: Zar Boris Park er en grøn oase i den bulgarske hovedstad. Parken er opkaldt efter Bulgariens zar Boris III, og den blev anlagt i tre perioder mellem etableringen i 1884 og 1944.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Sofia her.

Historisk overblik

    Den første bosættelse
    Sofia ligger i det vestlige Bulgariens frugtbare slettelandskab, og de gode landbrugsmuligheder har tiltrukket bosættere og præget landet i årtusinder.

    Den første permanente bebyggelse menes at tilhøre det thrakiske stammefolk serdierne, der grundlagde Serdika, som der er fundet rester af i det nuværende Sofias centrum.

    På trods af mange angreb udefra opretholdt de græske thrakiere Serdika gennem århundreder, indtil romerne omkring år 100 bosatte sig i området. Dog havde makedonske Philip II ødelagt Serdika i 339 f.Kr. og en deraf følgende tid under Philip II og Aleksander den Stores makedonske styre.

    Det romerske Serdika
    Det menes, at romerne erobrede Serdika i år 29 f.Kr., og med det nye styre blev Serdika kaldt Ulpia Serdica. Under kejser Trajan, som regerede i årene 98-117 fik byen status af municipium, hvilket betød, at den var administrativt centrum.

    Ulpia Serdica var også blevet en befæstet hovedby i provinsen Dacia. Den havde bymure og fæstningstårne, og romerne opførte også mange civile bygninger som fx et større amfiteater og badeanlæg.

    Kejser Diocletian lod provinsen Dacia dele i to i slutningen af 280erne. Resultatet blev provinserne Dacia Ripensis og Dacia Mediterranea, og Ulpia Serdica blev hovedstad i sidstnævnte.

    Der udspillede sig flere store begivenheder i Ulpia Serdica i 300-tallet. Kejser Galerius’ edikt om religionstolerance blev vedtaget i år 311, og med det blev kristendommen en accepteret religion i Romerriget. I 343 blev en af kirkens synoder holdt i Ulpia Serdica, og emnet var overordnet set en teologisk kontrovers om relationerne mellem Gud og Jesus.

    Det romerske Serdika var efter sigende en smuk by med fine anlæg. I 300-tallet kaldte kejser Konstantin I byen for sit Rom, men med hunnernes angreb i 447 blev Ulpia Serdica dog delvist ødelagt. Under den byzantinske kejser Justinian Is regeringstid i 500-tallet blomstrede Ulpia Serdica, der blev navngivet Triaditsa, på ny med et rigt socialt liv, nye kvarterer og nye store forsvarsanlæg.

    Slaver, konger og middelalderen
    I de følgende århundreder kom slaver i større tal til regionen, og Triaditsa var udsat for en del angreb. I slutningen af 600-tallet kæmpede den bulgarske khan Asparuh mod Byzans, og efter en sejr i 681 blev det første bulgarske kongedømme oprettet. Hovedstaden blev Pliska, og området strakte sig ind i en del af det nuværende Bulgarien. Det Byzantinske Rige havde dog fortsat overherredømmet over regionen.

    Under khan Krum, der var bulgarsk konge i 803-814, blev der igen udkæmpet store slag mellem bulgarer og byzantinere, og i 809 blev Triaditsa erobret. Byen skiftede navn til Sredets og blev integreret i kongeriget, der var det første bulgarske imperium.

    Indtil 1018 var der flere gange kampe mellem bulgarerne og de byzantinske kejseres hære. Kejser Basilius, der blev kendt som Bulgarerdræberen, erobrede i 1018 det bulgarske kongerige og derved Sredets, der nu igen skiftede navn til det byzantinske Triaditsa.

    De følgende århundreder var Triaditsa en driftig by med en blomstrende handel og dygtige håndværkere. Bjergene i omegnen kom også til at booste byens økonomi med mineralressourcer, som gav yderligere vækst i både handel og håndværk.

    I 1186 opstod det andet bulgarske kongerige på baggrund af opstand mod Det Byzantinske Rige i Veliko Tornovo, der blev det nye riges hovedstad. Navnet Sofia er nævnt første gang i 1382 i et dokument fra zar Sjisjman. Bynavnet stammer fra Sankt Sofia Kirke, som man stadig kan se i byen.

    Den osmanniske tid
    I 1396 blev Bulgarien erobret af de muslimske tyrkere, og det blev begyndelsen på en periode på næsten 500 år under fremmed herredømme. I 1443 forsøgte korsriddere at uddrive tyrkerne fra det bulgarske område, men det endte uden succes. Korsridderne blev hjulpet af mange borgere i Sofia, og de blev efterfølgende straffet af tyrkerne.

    I 1444 gjorde Det Osmanniske Rige Sofia til hovedstaden for store dele af deres erobrede territorium i Europa; det såkaldte Rumelia. Denne status blev fastholdt til 1700-tallet, og den gav Sofia en vis vækst med den administration, som fulgte med.

    I området forsøgte de tyrkiske osmanner at indføre deres kultur og traditioner, men der var gennem alle årene en bulgarsk modstand mod den fremmede magt, ikke mindst fra klostrene, som blandt andet lå lige syd for Sofia.

    Under Tyrkiet blev landet økonomisk udviklet, og særligt 1500-tallet var en periode med fin vækst. Sofia oplevede dog ikke den opblomstring, som prægede andre af Europas senere storbyer. Byen forblev således realtivt lille gennem hele perioden indtil den bulgarske uafhængighed i 1800-tallet.

    Bulgarsk frihed
    I midten af 1800-tallet var den bulgarske nationale modstand mod osmannerne vokset og gav sig til udtryk i egentlige kampe. Blandt oprørerne, der samlede sig i bjergenes klostre, var Vasil Levski og Hristo Botev, der senere blev to af uafhængighedskampens store helte.

    Efter fejlslagne kampe i 1876 ankom styrker fra det nært beslægtede Rusland i 1878. Russerne kæmpede sammen med bulgarerne mod de osmanniske tyrkere, som måtte trække sig ud af Bulgarien, der blev selvstændigt samme år. Året efter blev Sofia, der på det tidspunkt havde 18.000 indbyggere, landets nye hovedstad; det skete efter en overgang med byen Tarnovgrad som hovedstad. Den beslutning dannede fundamentet og vækstgrundlaget for den millionby, der udgør dagens bulgarske hovedstad.

    I 1879 blev Bulgarien et fyrstendømme med Alexander I som fyrste. Alexander havde deltaget som russisk officer i kampene mod Det Osmanniske Rige i 1877-1878. Formelt set var fyrstendømmet underlagt den tyrkiske sultan, men reelt fungerede Bulgarien som egen stat med styret fra Sofia. Landet havde blandt andet sin egen forfatning, flag, nationalsang og udenrigspolitik.

    Sofia blomstrede med en begyndende industrialisering, der bragte byen og landet fremad. Mange spor af den tyrkiske tilstedeværelse var desuden blevet slettet i krigen mod de russiske styrker, hvor hovedparten af Sofias moskeer fx var styrtet i grus.

    Kongeriget Bulgarien
    Årtier efter selvstændigheden blev præget af mange skiftende ledere i Sofia. Alexander I abdicerede, og prins Ferdinand blev konge og fra 1908 til 1918 selvudråbt zar. I 1908 blev Bulgarien et kongerige, hvilket ikke mindst skete for at styrke landet i årene for nye landegrænser efter Det Osmanniske Riges forestående opløsning. Det var særligt områder i det nuværende Makedonien og Nordgrækenland med majoritet af bulgarer, der var interessant for landet.

    Tiden efter 1. Verdenskrig var præget at politiske opgør og en manglende industrialisering. Folk boede hovedsageligt på landet og dyrkede jorden på små jordlodder, og Bulgarien manglede en elite, der kunne drive landet frem.

    Politisk kom det i 1923 til en ny nationalistisk regering med støtte fra både kongen og militæret. Samme år mislykkedes et kommunistisk kupforsøg under Georgi Dimitrov, der måtte flygte til Sovjetunionen.

    1930erne blev præget af en vis industrialisering i det ellers fortsat landbrugsdominerede samfund. Det var også et årti, hvor kongen i 1935 tog magten og styrede landet gennem en marionetregering. Andre partier blev gjort forbudt, og kongen indgik senere i en alliance med det fremstormede nazistiske Tyskland og det fascistiske Italien.

    2. Verdenskrig
    Med Bogdan Filov som premierminister blev Bulgarien en del af 2. Verdenskrig i 1940. Mod at få landområder fra Rumænien indgik landet på tysk side, og den 1. marts 1941 blev Bulgarien formelt allieret med Tyskland, Italien og Japan. Fra Sofia blev der givet tilladelse til, at tyske tropper kunne bruge landet som vej til besættelse af Grækenland og Jugoslavien.

    Bulgarerne fik herefter hovedparten af Thrakien og Makedonien under sig som en del af Bulgarien. Krigslykken vendte, og i 1943 og 1944 blev Sofia ved flere lejligheder bombet. Der var stadig større modstand mod det tyske og bulgarske styre, og i midten af 1944 prøvede styret i Sofia at forhandle en vej ud af krigen.

    I august 1944 trak Bulgarien sig ud af krigen, og i september erklærede de krig mod Tyskland. Det kunne dog ikke stoppe Sovjetunionen, som gik i krig mod Bulgarien den 8. september; otte dage senere gik Den Røde Hær ind i Sofia.

    Den kommunistiske tid
    Umiddelbart efter den sovjetiske sejr over Bulgarien blev der dannet en samlingsregering, men den reelle magthaver var dog Sovjetunionen, som i 1946 kunne nedlægge monarkiet efter en folkeafstemning. Vasil Kolarov blev præsident, mens Georgi Dimitrov blev premierminister og den udførende kommunistiske leder.

    Opgaverne var mange for det nye styre i Sofia. 2. Verdenskrig havde ødelagt meget af Sofia, og det havde skabt en endnu større boligmangel, end der var i forvejen. Landet var på samme tid ikke industrialiseret i nævneværdig grad i forhold til mange andre europæiske lande.

    Georgi Dimitrov var den nye leder i den nye folkerepublik. Landet udviklede sig til at blive et af Østeuropas store landbrugslande, men samtidigt udbyggedes industrien, særligt omkring Sofia, hvor mange nye bydele blev anlagt i årtierne efter krigen.

    Store byggerier som det centrale regeringskvarter i imposant kommunistisk arkitektur blev gennemført, og Sofia fik også kulturpaladset og meget andet, som var kendetegnene for de sovjetisk dominerede lande i Østeuropa. I 1960erne blev byens metro også planlagt, men anlægget gik dog først i gang i 1990erne.

    I 1949 døde Georgi Dimitrov, og i der blev bygget et mausoleum på blot seks dage i det centrale Sofia. Her lå kommunistlederen til hvile, indtil 1990, hvor det kommunistiske system var faldet. Flere ledere stod gennem årtierne efter Georgi i spidsen for styret, der i slutningen af 1980erne faldt på samme tid som de øvrige kommunistiske styrer i Østeuropa. I mellemtiden var der blevet opbygget et moderne Sofia med mange nye kvarterer, hoteller, monumenter, parker, uddannelsesinstitutioner med videre.

    I november 1989 var der større demonstrationer i Sofia, hvilket i første omgang ledte til, at Todor Zhivkov blev udskiftet som leder af Bulgarien. Demonstrationerne mod styret fortsatte i Sofias gader, og efter få måneder måtte de daværende magthavere ændre systemet, og et demokratisk valg blev gennemført i juni 1990. Valgresultatet blev, at kommunisterne kunne fortsætte på magten under et nyt socialistisk navn.

    1990 til i dag
    Siden kommunismens tid er der sket meget i Sofia. I 1998 begyndte byens metro at køre, og den er siden blevet udbygget. Restaurering af gamle bygninger og opførelsen af nye er også sket i stor stil i Sofia, der siden 2007 har været EU-hovedstad efter Bulgariens indmeldelse i unionen.

    I dag møder besøgende en grøn og charmerende hovedstad, hvor seværdighederne ligger i behagelig gåafstand. Infrastrukturen er godt udbygget, og byen har mange aktiviteter, teatre med videre, som viderefører bulgarsk kultur fra fx Ivan Vazov til moderne tid.

Topseværdigheder

    Largo, Sofia

    • Largo/Ларго [Largo]: Largo er navnet på det centrale bygningskompleks, der blev opført i monumental stil i 1950erne som bl.a. hovedkvarter for Bulgariens Kommunistiske Parti. Largo er stadig politisk centrum, og der ligger også et hotel og et varehus i bygningerne i dag.
    • De Centrale Mineralbade/Централна минерална баня [Tsentalna mineralna banja]: Sofia er velsignet med flere helsegivende kilder, hvis vand er omkring 46 °C. Byens centrale mineralbade er bygget i en imponerende orientalsk stil, og her er også Sofias smukkeste historiske badehus, der blev opført 1911-1913.

    St George's Church, Sofia

    • Sankt Jørgen Kirke/Църква Свети Георги [Tsrkva Sveti Georgi]: Denne kirke er Sofias ældste bevarede bygning. Den blev opført som en rotunde til offentligt brug af romerne i 300-tallet. Det var først i middelalderen, den blev lavet om til en kirkebygning.
    • Det Nationale Kulturpalads/Национален дворец на културата [Natsionalen Dvorets na Kulturata]: Dette kulturpalads blev åbnet i 1981 i anledningen af 1300-året for landet Bulgarien. Det er et tidstypisk og storladent anlæg fra Sofias tid som kommunistisk hovedstad.

    Ivan Vazov National Theatre, Sofia

    • Ivan Vazov Nationalteater/Народен Театър Иван Вазов [Naroden Teatr Ivan Vazov]: Dette elegante teater ligger smukt placeret ved Sofias bypark. Teaterbygningen i nyklassicisme stod færdig i 1906, og det er i dag en af byens mest kendte arkitektoniske værker.
    • Det Nationale Arkæologiske Museum/Национален Археологически музей [Natsionalen Arkheologitjeski muzej]: Det Nationale Arkæologiske Museum rummer utallige fund fra ikke mindst det bulgarske områdes thrakiske og romerske fortid. Her kan man opleve fine samlinger fra forskellige kulturperioder i regionen.

    Alexander Nevsky Cathedral, Sofia

    • Aleksander Nevskij Katedral/Храм-паметник Свети Александър Невски [Khram-pametnik Sveti Aleksandr Nevski]: Sofias smukke ortodokse katedral blev færdiggjort i nybyzantinsk stil i 1912 til minde om de russiske tab ved krigen 1877-1878 mod de tyrkiske osmannere. Den står i dag som et af Sofias kendteste vartegn og er en af de største østortodokse katedraler i verden.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Sofia her.

Ture fra byen

    Boyana Church, Sofia

    • Bojana/Бояна [Bojana]: Bojana er en af Sofias sydvestlige forstæder og ligger tæt på Sofias centrum. Den var en selvstændig by indtil 1961, hvor den blev gjort til en del af Sofia. Kvarteret ligger ved foden af Vitosha-bjergene og er en af de velhavende dele af hovedstaden. Her kan man de UNESCO-verdensarven Bojana Kirke med smukke fresker.
    • Vitosha Bjerge/Планина Витоша [Planina Vitosha]: De smukke Vitosha-bjerge ligger umiddelbart syd for Sofia og kan ses fra byen som en smuk kulisse, der kan genkendes fra utallige postkort og fotografier. Om sommeren er Vitosha et mål for skønne vandreture, mens vinteren byder på skibakker.
    • Bankja/Банкя [Bankja]: Byen Bankja ligger i omkring 700 meters højde ved foden af det 1.256 meter høje Ljulin-bjerg. Bankjas navn kommer fra det bulgarske ord for bade, og stedet er da også mest kendt for dets varme kilder, der i temperatur måler 24-37 °C.

    Rila Monastery

    • Rila Kloster/Рилски манастир [Rilski manastir]: Rila-klostret er centralt placeret i enhver bulgarers bevidsthed. Klostret er grundlagt i 900-tallet tæt ved den hule, som eneboeren, og den senere helgen, Ivan Rilski, opholdt sig i.

    Khan Krum Monument, Plovdiv

    • Plovdiv/Пловдив [Plovdiv]: Plovdiv er Bulgariens næststørste by, og den hører til blandt hele Balkans ældste byer. Den charmerende gamle bydel er byens største attraktion; den er bygget på tre høje, og her ligger de nyere 1800-talshuse i nationalromantisk stil side om side med ruiner fra den antikke tid som fx et teater og en arena. Man kan også se monumenter, museer og meget andet i den bulgarske storby.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
[INSERT_ELEMENTOR id="31542"]
Shopping

    • City Center Sofia, bul. Arsenalski 2/бул. Арсеналски 2, www.ccs-mall.com
    • Mall of Sofia, bul. Stambolijski 101/бул. Стамболийски 101, www.mallofsofia.com
    • Sofia Centrale Haller/Централни софийски хали, Boulevard Maria Luiza 28/Булувард Мария Луиза № 28
    • Sky City Mall, Kosta Lultjev 52/ул. Коста Лулчев 52, www.skycitycenter.com
    • TsUM/ЦУМ, Boulevard Maria Luiza/Булувард Мария Луиза, www.tzum.bg
    • Indkøbsgader: Bul. Vitosha/Бул. Витоша, ul. Graf Ignatiev/ул. Граф Игнатиев, ul. Pirotska/ ул. Пиротска, ul. Georgi S. Rakovski/ул. Георги С. Раковски, bul. Stambolijski/бул. Стамболийски

Med børn

    • Bjørne- og naturpark: Музей на мечките – в Природен парк Витоша [Muzej na metjkite – v Priroden park Vitosha], Mestnost Dendrarium/Местност Дендрариум
    • Militærmuseum: Национален военноисторически музей [Natsionalen voennoistoritjeski muzej] ul. Cherkovna 92/ул. Черковна 92, www.militarymuseum.bg
    • Naturhistorie: Национален природонаучен музей [Natsionalen prirodonautjen muzej] Bul. Zar Osvboditel/Бул. Цар Освободител, www.nmnh.bas.bg
    • Temapark: Коколандия [Kokolandija] ul. Nesabravka/Ул. Незабравка, www.kokolandia.hit.bg
    • Forlystelser: Увеселителен парк Софияленд [Uveselitelen park Sofialand] Bul. Nikola Vaptsarov/Бул. Никола Вапцаров, www.sofialand.bg
    • Zoologisk have: Зоологическа градина[Zooloogitjeska gradina] ul. Srebarna 1/Ул. Сребърна № 1, www.sofiazoo.com

Gode links