Nagasaki Rejseguide

Nagasaki er en by, der ligger på den vestlige kyst af øen Kyūshū. Byen er kendt for at være den anden by, der blev offer for en atombombe, da USA nedkastede Fat Man den 9. august 1945. Men Nagasaki har gennem tiden også gjort sig bemærket på andre måder. Det var her, Japan havde sin eneste åbne havn for udlandshandel i perioden med isolationspolitikken fra 1500-1800-tallene, og på den måde udspillede en særlig del af Japans historie sig i Nagasakis havn. I den efterfølgende Meiji-periode blev Nagasaki hjemsted for en del af den kejserlige japanske flåde, før byens centrum på det nærmeste blev udslettet i 1945. Siden da er Nagasaki blevet genrejst på byens smukke beliggenhed ved havet.

Det kan være naturligt at gå på opdagelse i Nagasaki ved at starte i 1945, hvor byens historie blev fundamentalt ændret. Atombomben menes at have kostet op mod 75.000 mennesker livet, og Hypocenter Park/Bakushin-chi kōen (爆心地公園) er stedet, hvor atombomben detonerede i en højde på 500 meter over byen. Parken blev etableret til minde om sprængningen og ofrene, og man kan se en bevaret del af murene fra Urakami Katedral/Urakami Tenshudō (浦上天主堂) tæt ved siden af markeringen af hypocentret. Det er en del af byens store katedral, der blev ødelagt af atombomben, og hvor der stod enkelte dele tilbage. Murstykket blev flyttet hertil som et symbol på ødelæggelserne og som minde om ofrene.

Et kort stykke nord for Hypocenter Park ligger Fredsparken, Heiwa-kōen (平和公園), der blev åbnet i 1955. Parkens centrale element er Kitamura Seibōs ti meter høje Fredsstatue/Heiwa kinenzō (平和祈念像), hvis højre hånd peger på atomtruslen, mens den venstre symboliserer evig fred. Statuens lukkede øjne repræsenterer bønnen for bombeofrenes sjæle. I Fredsparken kan man også se monumenter for fred, som andre lande har doneret til opstilling i fredens navn.

Fortsætter man nogle gader mod øst fra Fredsstatuen, kan man se den genopbyggede Urakami Katedral, hvori der var messe, da atombomben detonerede i 1945. Katedralen blev oprindeligt opført fra 1895 efter ophævelsen af forbuddet med kristendommen i Japan. Kirken stod færdig i 1925 og gik til grunde i 1945. Menigheden ønskede en genopbygning ved det oprindelige sted, og den nuværende katedral åbnede i 1959. Foran den vestvendte facade kan man se rester af og fra den bombede kirkebygning.

I samme område ligger Nagasaki Atombombemuseum/Nagasaki Genbaku Shiryōkan (長崎原爆資料館) og Nagasaki Nationale Fredsmindehal for Atombombeofrene/Kokuritsu Nagasaki Genbaku Shibotsusha Tsuitō Heiwa Kinenkan (国立 長崎原爆死没者 追悼平和祈念館). Atombombemuseet åbnede i 1996 og formidler historien før, under og efter detonationen af atombomben kl. 11:02:35 den 9. august 1945.

På museets tag er der et observationsdæk, hvor billeder illustrerer Nagasaki efter bombens ødelæggelser i forhold til dagens japanske storby. Fredsmindehallen ligger ved siden af museet, og den blev opført som et sted for bønner og minder om ofrene fra atombomben. Hallen blev bygget i 2000-2002 med blandt andet indarbejdelse af søjler af lys, der repræsenterer håbet om fred på Jorden.

En anderledes måde at se Nagasaki på er at gå på opdagelse i byens industrielle arv fra Meiji-perioden. Flere anlæg og konstruktioner står som monumenter fra den tid, og en del af dem er optaget på UNESCO's liste over verdensarv. Det gælder blandt andet den store Mitsubishi Store Cantilever-kran/Nakasaki Zōsenjo jaianto kanchirebākurēn (長崎造船所 ジャイアント・カンチレバークレーン), der blev taget i brug på havnefronten ved Mitsubishi-skibsværftet i 1909.

Flere andre dele af Mitsubishi-industriområdet er også verdensarv lige som Glover Hus og Kontor/Kyū Gulabā jūtaku (旧グラバー住宅), der er opkaldt efter skotten Thomas Glover, der flyttede til Nagasaki, da byens havn blev åbnet i 1859. Fire år senere stod hans residens færdig, og den er Japans ældste træbygning i europæisk stil. Rundt om huset ligger Glover Have/Glover-en (グラバー園), der er en smuk park og et frilandsmuseum, hvor flere ældre bygninger i europæisk stil er blevet flyttet til gennem årene.

I den centrale Nagasaki lå Dejima (出島), der var en kunstigt skabt ø, hvorfra Japans eneste handel med omverdenen gik gennem fra 1634 til 1854. Dejima blev først sejlet på af portugisere og senere også af kinesere og hollændere. Øen blev anlagt for at kontrollere handlen og holde kristendommen nede, som havde bredt sig i Nagasaki-regionen. Dejima var cirka 120x75 meter i størrelse og var forbundet med Nagasaki ad en stærkt bevogtet bro.

Siden 1996 har man arbejdet på at genopbygge Dejima fra 1800-tallet, og der er mange bygninger som i datidens miljø. Den gamle adgangsbro fra Nagasaki er også blevet opført igen, og den leder fra nord ind gennem porten til den historiske handelsstation. I den østlige del af Dejima kan man danne sig et overblik, idet der er en miniaturemodel af bydelen.

Der er også helligdomme og templer i Nagasaki, og blandt dem er shinto-helligdommen/Sannō Jinja (山王神社), der er berømt for den halve torii og de to kamfertræer vest for selve helligdommen. Toriiens ene halvdel blev ødelagt af atombomben i 1945, mens den anden halvdel blev stående, og den står stadig. Der står to store kamfertræer ved indgangen, og de overlevede også bomben som nogle af de såkaldte Hibakujumoku (被爆樹木), der er navnet på træer, der overlevede bomberne i Hiroshima og Nagasaki. Suwa Jinja (諏訪神社) er en anden helligdom. Den blev grundlagt i 1614 som et tiltag for at stoppe den voksende kristendom i området.

Suwa Jinja er i dag den mest besøgte helligdom i byen. Buddhismen trives også i Nagasaki, hvor man blandt andet kan besøge templet Kōfukuji (興福寺), der blev grundlagt i 1620, og Sōfukuji (崇福寺) fra 1629. Begge blev grundlagt til byens kinesiske befolkning, og den kan man også opleve i Nagasaki Chinatown/Nagasaki Shinchi Chūkagai (長崎新地中華街).

Kristendommen er også historisk interessant i Nagasaki og området omkring byen. Med den åbne havn bredte kristendommen sig med portugisernes ankomst til Japan, hvilket startede med Francis Xavier i 1549. Fra 1637-1638 blev kristendommen undertrykt og forbudt indtil midten af 1800-tallet. Det gav grobund for de såkaldt skjulte kristne steder for uofficielle kristne menigheder, der igen byggede kirker, da religionen igen blev tilladt.

En del af disse steder er i dag optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv, og der er også eksempler i Nagasaki som fx Ōura Katedral/Ōura Tenshudō (大浦天主堂). Ōura Katedral er nok Japans mest kendte kirke. Den stod færdig i 1864 og kendes også som kirken for de 26 martyrer, der var 26 katolikker, som blev korsfæstet i Nagasaki i 1597.