Site logo
Se på kortet
Læs om byen

København er Danmarks hovedstad, hvor seværdighederne er mange og afstandene små. København er også den største by i Skandinavien og centrum i Øresundsregionen, som har udviklet sig hastigt i Danmark og Sverige siden Øresundsbroens åbning i år 2000.

Københavns middelalderprofil med de mange smukke tårne er uforglemmelig, og en spadseretur eller sejlads gennem byen er meget stemningsfuld og et must under et besøg. Gå også gennem de små gader og stræder, der tit giver overraskende kig til de kendte og nye seværdigheder.

Tivoli, Nyhavn og Den Lille Havfrue vil være på de fleste turisters plan, men her er også meget andet som fx det politiske Christiansborg Slot, det kongelige Amalienborg Slot og smukke kirker med Marmorkirken, Københavns Domkirke og Helligåndskirken som nogle af de mest kendte.

Gastronomisk, kulturelt og hvad angår shopping byder København på en række gode oplevelser. Besøg fx Statens Museum for Kunst, Rosenborg og Glyptoteket og nyd en afslappende vandretur med cafeer og shopping på Strøget.

Topseværdigheder

    Rosenborg Slot

    Rosenborg Slot

    Rosenborg Slot er et lystslot, som kong Christian IV byggede 1606-1634 på dette sted, der i samtiden lå udenfor byens volde og derved nærmest på landet til trods for nærheden til den danske hovedstad.

    Slottet er opført i nederlandsk renæssance og hører til blandt Københavns fornemste bygningsværker. Christian IV satte stor pris på at være på Rosenborg, som han ofte anvendte som residens, når han var i København. Det var også her, Christian IV døde i 1648. Efter hans død overgik slottet til kong Frederik III og dronning Sophie Amalie. Rosenborg forblev derefter kongelig residens indtil starten af 1700-tallet, og Frederik IV var den sidste konge, som brugte slottet til beboelse.

    I 1700-tallet blev der samlet en del kongelige effekter på slottet, og med branden i 1794 på Christiansborg blev denne brug forstærket, og så småt fremkom ideen om at omdanne slottet til et museum. Siden 1838 har slottet været museum, hvor man kunne se interiør og royal historie. Rosenborg Slot er også hjemsted for de enestående Rosenborg-samlinger, der ud over blandt andet malerier og porcelæn indeholder Danmarks kronjuveler og kronregalier.

    Man kan opleve de fine samlinger rundt omkring på slottet, og i kælderen ligger Skatkammeret, som åbnede i 1975. Her kan man blandt mange effekter se kong Christian IIIs rigssværd, Christian IVs Hosebåndsorden og hans krone fra 1596, Kongeloven, enevoldskronen og de danske kronjuveler.

    På de øvrige etager ses mange af Rosenborg Slots fine indretning og indbo. Et sted af særlig interesse er Riddersalen på 2. sal. Den stod færdig i 1624 som slottets sidst indrettede rum, og her kan man fx se kong Christian Vs tolv gobeliner fra 1690erne visende kongens sejre under Skånske Krig i årene 1675-1679 og tronstole; blandt andet den hvori de enevældige konger blev salvet.

     

    Nationalmuseet

    Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum, og starten på dets var Det Kongelige Kunstkammer, der blev grundlagt af kong Frederik III i midten af 1600-tallet.

    Museets samlinger er så fine og righoldige, at man fx kan udvælge enkelte emner ved et besøg; det kan være Danmarks oldtid eller epoker fra landets øvrige historie. Her er antikviteter, etnografiske samlinger, mønter og meget mere, ja stort set alt hvad hjertet kan begære af museumsgenstande, og der er også samlinger fra udlandet.

    Blandt museets højdepunkter er kopierne af Guldhornene fra 400-tallets germanske jernalder, Solvognen fra omkring år 1350 f.Kr. og derved bronzealderen, Gundestrupkarret fra romersk jernalder omkring Jesu fødsel og bronzealderpigen Egtvedpigen, der blev lagt i en gravhøj for omkring 3.300 år siden.

    En del effekter er tematisk indrettet i hovedbygningen, Prinsens Palæ, og i andre bygninger rundt omkring i København. Det gælder fx det interessante klunkehjem fra omkring år 1900 på Frederiksholms Kanal, Frilandsmuseet i Sorgenfri og Frihedsmuseet ved Kastellet.

    Prinsens Palæ er opført 1743-1744 som residens for kronprins Frederik, den senere kong Frederik V. Staten overtog bygningen i 1849, og siden 1892 har Nationalmuseet ligger her. Prinsens Palæ er en fornem rokokobygning i fransk stil.

     

    Glyptoteket

    Ny Carlsberg Glyptotek

    Ny Carlsberg Glyptotek, til dagligt kaldet Glyptoteket, er et af Københavns førende museer. Det er opført i 1897-1906 af Carlsbergs brygger Jacobsen til at rumme hans private kunstsamling.

    Glyptoteket rummer en antik samling af blandt andet mumier, sarkofager, skulpturer, græske og romerske portrætter samt den største samling etruskisk kunst udenfor Italien. Den nyere samling indeholder malerkunst fra den danske guldalder og værker af fx Vincent van Gogh, Paul Gauguin og Claude Monet.

    Selve museumsbygningen er også meget interessant. Den centrale, subtropiske vinterhave er en smuk oase med mange skulpturer, og Hack Kampmanns festsal i græsk stil er en imponerende oplevelse. I kælderetagen ligger mumieafdelingen, der er bygget som en tur til det gamle Egyptens pyramider og gravkamre.

    Set udefra er den primære facade opført med inspiration fra venetiansk renæssance med en triumfbuelignende portal, mens bagsiden af bygningen er bygget med ligheder fra mausoleet i Halikarnassos, der hører til den antikke verdens syv vidundere.

     

    Børsen

    Københavns børsbygning blev opført af kong Christian IV i 1619-1640 som en stor markedshal. Bygningen er overdådigt udsmykket i renæssancestil med det betagende dragespir centralt placeret. Dragespiret, der når 56 meter i højden og består af fire snoede drager, stod færdigt i 1625, mens den østlige gavl blev færdig som det sidste i 1640.

    Børsen måler 128 meter i længden og 21 i bredden, og efter dens funktion som marked, har den lagt gulve til flere ting. I 1857 blev bygningen erhvervet af Grosserer-Societetet for 70.000 rigsdaler. I skødet stod, at societetet skulle sikre bygningens udseende under Statens tilsyn, og derved blev Børsen reelt den første fredede bygning i landet. Senere kom Børsen frem til 1974 til at huse Københavns Fondsbørs.

    En detalje er, at Børsen flager med splitflag, hvilket ikke er normalt for privatejede bygninger. Dette skyldes Børsens historie; Grosserer-Societetet købte huset direkte af kongen, og de overtog rettet til splitflagning.

     

    Christiansborg Slot

    Christiansborg Slot

    Biskop Absalon grundlagde København med sin borg på netop det sted, hvor Christiansborg Slot ligger i dag. Borgen blev efterhånden udvidet, og det blev til Københavns Slot, der gennem århundreder var kongens residens og forløberen til Christiansborg Slot.

    Christian VI besluttede at rive Københavns Slot ned og bygge et nyt, der skulle hedde Christiansborg. Københavns Slot blev revet ned 1731, og to år senere lagde kongen grundstenen til det nye slot. I 1794 brændte slottet, og derefter blev det andet Christiansborg bygget, det var i samme stil som den nuværende slotskirke. Også det andet slot brændte, det var i 1884.

    Det nuværende, imponerende slot er opført i 1907-1928 efter Thorvald Jørgensens tegninger. Tårnet er et centralt element og når en højde på 103 meter højt, hvilket gør det til Københavns højeste tårn. I tårnet er en af hovedstadens mest velbeliggende restauranter åben for besøg med en fornem udsigt.

    Bag slottet ses de gamle ridebaner og Nicolai Eigtveds pavilloner ud mod Marmorbroen, der er opført af Eigtved i 1733-1745 og derved fra det første Christiansborg.

    Foran slottet står Bissens rytterstatue af kong Frederik VIII, og i Slotsgården en statue af kong Christian IX. Under slottet ses rester af biskop Absalons første borg, og i ridebaneanlæggene kan man se Hofteatret fra 1766, der nu er Teatermuseum, og de Kongelige Stalde og Kareter med blandt andet køretøjer tilbage fra 1770.

    Christiansborg Slot blev oprindeligt bygget som kongelig residens, men i dag rummer slottet det danske parlament, Folketinget, ministerielle funktioner og kongelige repræsentationslokaler. Der er adgang til en stor del af Christiansborg, herunder til Folketinget, hvor man kan følge de politiske diskussioner.

     

    Thorvaldsens Museum

    Thorvaldsens Museum er opført i 1839-1848 efter Thorvald Bindesbølls tegninger; stilen er dansk klassicisme. Museet rummer den verdensberømte billedhugger Bertel Thorvaldsens værker og samling af blandt andet oldsager, som han donerede til København i 1838. Hans egne værker er for en stor dels vedkommende de originale modeller i gips, som udgjorde grundlaget for senere støbninger.

    Frisen på museets facade skildrer Thorvaldsens hjemkomst fra Rom i 1838; det var et sted, han havde arbejdet gennem 40 år. I museets gård står Thorvaldsens kiste.

     

    Rundetårn

    Rundetårn

    Bygningerne Rundetårn og Trinitatis Kirke blev bygget under kong Christian IV. Byggeriet af komplekset startede i 1637, og tårnet stod færdigt i 1642, mens kirken først kunne indvies i 1656. Rundetårn blev opført som observatorium, og dets officielle navn var Regium Stellæburgum Hafniense.

    Det karakteristiske tårn er et af Københavns vartegn og er særligt kendt for den 209 meter lange sneglegang, der leder fra gadeniveau til udsigtsplatformen på toppen i 35 meters højde. Tårnets funktioner var dels som observatorium og dels som adgang til universitetsbiblioteket, der blev indrettet på øverste etage af Trinitatis Kirke. I 1716 besøgte den russiske zar Peter den Store København, og under sit besøg red han til toppen af Rundetårn. Hans hustru Katarina kørte i karet.

     

    Vor Frue Kirke

    Den 60 meter høje og 83 meter lange Vor Frue Kirke er domkirke i Københavns Stift og således hovedkirken i den danske hovedstad.

    Den nuværende kirke er bygget i klassicistisk stil af Christian Frederik Hansen i perioden 1817-1829, men allerede i 1185 nævntes der en kirke på dette sted. På det tidspunkt stod bygningen i Jomfru Marias navn, men indvielsen fandt dog først sted omkring år 1200. Formelt var kirken kollegiatkirke til Roskilde Domkirke.

    Selv om byen synes flad, var dette sted det højeste i datidens København. Her tronede den første kirke til en så ødelæggende brand i 1314, at en ny kirke måtte opføres. Den anden kirke brændte blev ødelagt under Københavns brand i 1728, hvor kirkens spir faldt ned og medvirkede til store skader. En tredje kirke med et 120 meter højt kobberspir kunne indvies i 1738.

    Denne udgave af Vor Frue Kirke fik dog en kort levetid. Kirken brændte igen i 1807, da englænderne overfaldt og terrorbombarderede det neutrale København og skød efter kirkens spir, der var byens højeste. Efter en fuldtræffer brød spiret i brand og faldt ned over selve kirkebygningen.

    Nybygningen og derved den nuværende kirke blev bygget med delvis brug af murværk og tårnet fra den tidligere kirke. Stilen var datidens moderne klassicisme med tydelig inspiration fra græsk-romerske byggerier, og kong Frederik VI lagde grundstenen. Vor Frue Kirke fik status af domkirke for rigets hovedstad i 1924.

    Indvendigt er kirken meget stilren og med Bertel Thorvaldsens figurer som den dominerende udsmykning. Kunstnerens berømte Kristusfigur er alterstatue, og de tolv apostle står langs skibets vægge. Også døbefonten er Bertel Thorvaldsens værk.

    Blandt de historiske kongelige begivenheder, der har fundet sted i kirken, er dronning Margrethe Is bryllup med den norske kong Håkon i 1363, kroningen af Christian IV i 1596 og vielsen af kronprins Frederik og australske Mary Donaldson i 2004. Af begravelser kan nævnes H.C. Andersens og Søren Kirkegaards, der skete fra Vor Frue Kirke. Begge ligger begravet på Assistens Kirkegård i København.

     

    Nyhavn

    Nyhavn

    Gaden med kanalen Nyhavns hyggelige atmosfære er meget berømt og tiltrækker altid mange københavnere og turister. Det er et must under et besøg i byen og står som et velkendt vartegn fra mange fotografier fra den danske hovedstad.

    Nyhavn er anlagt under kong Christian V fra 1670 og indviet under navnet Nyhavnskanalen. En tilsvarende kanal var tiltænkt at blive gravet på parallelle Sankt Annæ Plads, men denne plan blev ikke realiseret, og derved står Nyhavn som en unik del af centrum.

    De mange borgerhuse langs kanalen er for manges vedkommende opført i Nyhavns ungdom, og på flere af dem står årstal for opførelsen. Det ældste hus har nummer 9 og er fra 1661; derved er det ældre end selve kanalen.

    Nyhavn var i mange år et havnemiljø med knejper, sømandsstemning og glædespiger, men nu er stemningen hyggelig og med adgang for alle. I Nyhavn ligger barer og restauranter på stribe, og langs kanalen ligger gamle smukke træskibe.

    Eventyrforfatteren H.C. Andersen holdt meget af gadens atmosfære, og han boede her af flere omgange, det var i opgangene med numrene 18, 20 og 67.

     

    Frederiks Kirke
    Marmorkirken

    Som en del af oldenborgernes 300 års jubilæum på tronen ville man opføre en monumental kirke i den nye bydel Frederiksstaden. Den skulle ligge for enden af den primære tværakse.

    Grundstenen til Frederiks Kirke, der ofte blot kaldes Marmorkirken, blev lagt af kong Frederik V i 1749, men der skulle gå lang tid, før kirken kunne indvies. Kirken er opført fra 1749, og det var Nicolai Eigtved, der var arkitekt indtil sin død i 1754. Franske Nicolas-Henri Jardin kom til projektet i 1756, og hans reviderede planer var et storslået byggeri, der ville blive væsentligt større end den senere færdiggjorte kirke. Få år efter Frederik Vs død i 1766 blev byggeriet dog stoppet.

    I over hundrede år stod Marmorkirken som en aldrig færdigbygget ruin med søjlestumper og en varierende byggehøjde. Den stemningsfulde, men også triste status stoppede, da finansmanden C.F. Tietgen købte kirken og de omkringliggende grunde i 1874. Fra 1849 havde det været statens og ikke kongens ejendom. Som betingelse for købet måtte Tietgen færdiggøre kirken.

    I 1877 gik byggeriet i gang igen, og kirken blev indviet i 1894. Det var arkitekten Ferdinand Meldahl, der stod for hovedparten af byggeriet, som han justerende i forhold til Jardins design. Det medførte, at sidetårne blev sløjfet, højden blev reduceret, og at søjleindgangene blev gjort mindre eller helt bortfaldet.

    Kirkens stil er italiensk barok, og den imponerende kuppel er med sit spænd på 31 meter Europas tredjestørste. Rundt om kirken står en række statuer, der forestiller kirkelige danske personligheder. Blandt dem finder man Ansgar, der også kaldes Nordens Apostel, digterpræsten N.F.S. Grundtvig og Kirkegaard.

    Indenfor i kirken kan man opleve et stort og smukt kirkerum, hvis loft en delt i tolv felter, der hver er prydet af et maleri af en af Jesu disciple. Man kan også tage turen op i kuplen, der dels giver et spændende kig på mange af kirkens detaljer og dels byder på en fin udsigt over Københavns tage.

     

    Statens Museum for Kunst

    Statens Museum for Kunst

    Statens Museum for Kunst er Danmarks nationalgalleri, og det indeholder dansk og international kunst fra 1300-tallet til i dag. Her kan man opleve en fornem samling fra den danske guldalder, og i den ældre samling ses blandt andet værker af Rembrandt, Frans Hals og Rubens og i den moderne af Picasso, Edvard Munch og Matisse.

    Museets samlinger går tilbage til Det Kongelige Kunstkammer, der blev etableret i midten af 1600-tallet af kong Frederik III. Kunstkammeret blev opløst i 1825, hvor dets effekter blev delt på flere nye museer; et af dem var det nyoprettede Statens Museum for Kunst.

    Malerisamlingen hang på Christiansborg Slot, og den blev reddet ved slotsbranden i 1884. Branden gjorde samlingen hjemløs, hvorved et nyt museum skulle opføres. Statens Museum for Kunsts pompøse museumsbygning blev herefter opført i årene 1889-1896 efter arkitekten Vilhelm Dahlerups tegninger. Inspirationen er italiensk renæssance. Bag museet blev en moderne tilbygning opført 1998.

    Museet ligger i parken Østre Anlæg, der er en af resterne fra Københavns historiske voldanlæg med bastioner og voldgrave. Museets plads udgjorde tidligere Peucklers Bastion. I Østre Anlæg kan man også se Danmarksmonumentet, der oprindeligt stod foran Statens Museum for Kunst. Monumentet blev stillet op i 1892 som minde om kong Christian IX og dronning Louises guldbryllup, og det viser symbolsk Mor Danmark med skjold og guldhorn.

     

    Den Lille Havfrue

    Den verdensberømte Lille Havfrue er en skulptur udført af Edvard Eriksen i 1913. Den blev produceret som illustration af H.C. Andersens eventyr, Den Lille Havfrue, og havfruen sidder på en sten i vandkanten ved indsejlingen til Københavns Havn.

    Skulpturen blev givet som gave til København af brygger Carl Jacobsen, og den har siden indvielsen været en af byens mest kendte og populære turistattraktioner. I 2010 blev havfruen bragt til verdensudstillingen Expo i kinesiske Shanghai, hvor den tilbragte et halvt år.

     

    Kastellet

    Kastellet

    Kastellet er et enestående velbevaret fæstningsanlæg, der er grundlagt 1624 af kong Christian IV som Sankt Annæ Skanse. Skansen blev bygget som en del af Københavns volde, der omsluttede bykernen. Kong Frederik III færdiggjorde anlægget, der officielt blev navngivet Citadellet Frederikshavn.

    Kastellet er bygget som et citadel med fem bastioner og en voldgrav, hvoraf alt fortsat er at se. Kastellet er i dag stadig kaserne, men hele anlægget er åbent for publikum, og det er en sand oase i Københavns centrum. Mange københavnere går ture her eller tager en løbetur på bastionerne.

    Der er flere smukke bygningsværker indenfor Kastellets bastioner. Allerede fra afstand kan man se Kastelsmøllen, der er den eneste tilbageværende af Kastellets møller; der var en overgang en på hver bastion. Møllen er bygget som kornmølle i 1847, og den var i drift til 1903.

    Af andre bygninger kan man se de smukke indgangsporte, mandskabsbygninger og Kastelskirken, der er opført 1703-1704. Kirken blev bygget som garnisonskirke, og i 1902 blev den også almindelig sognekirke. Udvendigt er Kastelskirken i enkel barok, og indvendigt kan man opleve et stringent og ganske uudsmykket kirkerum.

    Overfor Kastelskirken kan man se Kommandantgården, der var embedsbolig for Kastellets kommandant. Huset er opført i barok i 1725, og det er i dag embedsbolig for den danske forsvarschef.

     

    Amalienborg Slot

    Amalienborg Slot er residens for den danske kongefamilie og har været det siden Christiansborgs brand i 1794.

    Stedets bygningshistorie strækker sig dog tilbage til 1600-tallet, hvor dronning Sophie Amalie i 1660 erhvervede en del jord her, hvor hun i årene 1667-1673 lod lystslottet Sophie Amalienborg opføre. Slottet var bygget i barok stil som en stor italiensk villa med haveanlæg. Sophie Amalie døde på slottet i 1685, og stedet brændte i 1689. Det skete i forbindelse med en operaforestilling i en midlertidig bygning ved slottet, og her satte en olielampe ilden i gang.

    Branden havde efterladt slottets kirke og have bevaret, og kong Christian V ville starte byggeriet af et større residensslot som afløser for det efterhånden gamle Københavns Slot. Planerne for et trefløjet slot blot dog ikke sat i gang og skrinlagt efter kongens død i 1699.

    Der skulle gå til midten af 1700-tallet, før der igen skete noget på Sophie Amalies gamle haver. Med anlægget af Frederiksstaden skulle Frederiks Kirke og palæer omkring en plads på kirkens akse danner centrale elementer. De fire smukke palæer, der samlet udgør et af Europas fineste rokokoanlæg, blev således opført centralt i Frederiksstaden efter Nicolai Eigtveds plan fra 1749. Fire adelige familier modtog grundstykkerne mod at opføre palæerne efter netop Eigtveds plan, og derved blev det smukke kompleks realiseret.

    Overhofmarskal grev Adam Gottlob Moltke, gehejmekonferensråd grev Christian Frederik von Levetzau, baron Joachim von Brockdorff og gehejmekonferensråd baron Severin Leopoldus Løvenskiold blev dem, der hver især igangsatte byggeriet af et palæ. Moltkes palæ stod færdigt som det første i 1754. I dag hedder de fire palæer Christian IXs Palæ (mod sydøst), Christian VIIs Palæ (mod sydvest), Christian VIIIs Palæ (mod nodvest) og Frederik VIIs Palæ (mod nordøst).

    Da residensslottet Christiansborg brændte i 1794, blev arkitekten Caspar Frederik Harsdorf sat til at ombygge Amalienborg og forbinde kongens og kronprinsens palæer med den kolonnade, der siden har spændt over Amaliegade mod sydvest på Amalienborg Slotsplads. Ved denne ombygning blev palæernes mellembygninger desuden forhøjet.

    Dronning Margrethe IIs residenspalæ er Christian IXs Palæ, mens kronprins Frederik og kronprinsesse Mary bor i Frederik VIIIs Palæ. Christian VIIs Palæ er gæste- og repræsentationspalæ, mens Christian VIIIs Palæ huser Amalienborgmuseet, der dækker kongefamilien i årene 1863-1972. Museet er en del af De Danske Kongers Kronologiske Samling, hvis øvrige del findes på Rosenborg Slot. Museet er en god og i øvrigt eneste mulighed for at se et af de smukke palæer indvendigt.

    På Amalienborg Slotsplads står Jacques-François-Joseph Salys rytterstatue fra 1771 af Frederik V, der grundlagde Frederiksstaden. Statuen regnes blandt verdens fineste rytterstatuer. Oprindeligt var planen, at der skulle stå et stort barokmonument kronet af en rytterstatue, men dette nåede kun til at blive produceret som model.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om København her.

Andre seværdigheder

    Vor Frelsers Kirke

    Vor Frelsers Kirke

    Da kong Christian IV grundlagde den nye by Christianshavn, var den tænkt som en selvstændig købstad, der både skulle have en kirke og et rådhus. Kirken blev allerede planlagt i 1617, hvor den figurerede på Johan Semps skitse til en plan for den nye by. Et fundament blev lagt i 1620, og en midlertidig kirke blev rejst 1639-1641.

    Den nuværende Vor Frelsers Kirke er opført i perioden 1682-1696 i nederlandsk barokstil. Kirken er særligt kendt for sin udvendige spindeltrappe på det 86 meter høje tårn og spir, der er rejst 1749-1752. Af tårnets 400 trin er de sidste cirka 150 på ydersiden af tårnet i den frie luft. Vover man sig helt op til toppen, kan man nyde byens måske flotteste udsigt. Helt øverst på spiret er en tre meter høj, forgyldt Kristusfigur.

    Kirkens interiør er dog også ganske seværdigt. Indvendigt i Vor Frelsers Kirke kan man se det store og imponerende orgel, der er originalt fra installeringen i 1698.

     

    Rådhuspladsen og Københavns Rådhus

    Rådhuspladsen er Københavns centrale plads og moderne centrum. Pladsens historie går tilbage til tiden med Københavns volde, hvor stedet var byens halmtorv. Dengang lå det umiddelbart uden for byporten Vesterport og derved den egentlige by. På stedet lå dels en del af Vestervold og dels to bastioner: Schacks og Gyldenløves Bastion.

    Første større bygningsværk kom sammen med de nordiske kunst- og industriudstillinger, der blev holdt her i 1872 og i 1889. Industriforeningen opførte i årene 1870-1872 Industribygningen til formålet. Bygningen var inspireret af italiensk renæssance og lå, hvor det nuværende Industriens Hus ligger (hjørnet af Rådhuspladsen og Vesterbrogade).

    Til udstillingen i 1888 blev der ved Martin Nyrop opført en stor udstillingshal i træ. Denne var kronet af en kuppel og stod i fornem nationalromantik. Med udgangen af 1888 var hallen revet ned, og allerede i begyndelsen af 1889 kom samme Nyrop med et designforslag til et nyt rådhus på pladsen. Nyrop vandt senere en endelig konkurrence om rådhuset, og i 1892 startede udgravningen til den bygning, der fortsat er hjemsted for bystyret.

    Københavns imposante rådhus er opført i Martin Nyrops nationalromantisk stil inspireret af italiensk renæssance i perioden 1892-1905. Rådhuset er inde som ude rigt udsmykket. Rådhushallen er storslået, og man kan også tage turen op i det 105 meter høje Rådhustårn, der i højden kun overgås af det på Christiansborg Slot. Fra balkonerne i Rådhustårnet er der en smuk udsigt over hele København.

    Det er i øvrigt på Københavns Rådhus, at prominente gæster i byen bliver inviteret af byens borgmester til at spise rådhuspandekager, og det er fra den lille balkon ud mod Rådhuspladsen, at flere sportsstjerner gennem tiden er blevet hyldet. Det gælder blandt andet fodboldspillerne, der vandt EM-guld til Danmark i 1992 efter en sejr på 2-0 over Tyskland.

    Ud over Københavns rådhus ligger en del andre kendte bygninger omkring Rådhuspladsen. Det tårnprydede Palace Hotel (Rådhuspladsen 57) blev opført i smuk jugendstil 1909-1910, mens Politikens Hus (Rådhuspladsen 37), der også har et tårn, er opført og udbygget i årene 1904-1907.

    På Vesterbrogade-siden ligger hjørnebygningen Richshuset (Rådhuspladsen 16), som er bygget i 1936. Richshuset er et af Danmarks bedste eksempler fra art deco-tiden, og dets navn kommer fra kaffeerstatningsvirksomheden C.F. Rich & Sønner, der havde sæde her til 1969. Huset er kendt for Vejrpigerne, der sammen med et neontermometer i tårnet udgør en karakteristisk hjørneudsmykning.

    Overfor Richshuset ligger Industriens Hus, der er opført 1977-1979 og gennemgribende ombygget 2011-2013. Ved siden af denne bygning ligger Tivoli og Tivolislottet, der er bygget 1892-1893 af brygger Carl Jacobsen som Kunstindustrimuseum.

    På Rådhuspladsen er der også en del monumenter. Ved siden af rådhusbygningen mod H.C. Andersens Boulevard kan man se den populære statue af H.C. Andersen, der blev indviet i 1965. Mod Vesterbrogade kan man se Dragespringvandet, hvis første modellering skete i 1889. Springvandet var oprindeligt tiltænkt en plads på Amagertorv/Højbro Plads, men kom til at pryde Rådhuspladsen. Herfra er der ikke langt til Lurblæserne fra 1911-1914 og Landsoldaten med Den Lille Hornblæser, der er fra 1899 og mindes De Slesvigske Krige i 1800-tallet.

    Endelig kan man også finde en af Københavns fire såkaldte nulpunktssten, der står ved byens fire historiske byporte; Vesterport, Østerport, Nørreport og Amagerport. Disse sten angiver afstanden til byer omkring hovedstaden. På Rådhuspladsen står Vesterports sten med afstanden til blandt andet Kalundborg og Roskilde.

     

    Christiansborg Slotskirke

    Christiansborgs Slotskirke står i dag i klassicisme fra 1800-tallet, men den kirkelige historie på Christiansborg og Københavns Slot strækker sig tilbage til biskop Absalons borg fra 1100-tallet. Allerede dengang menes der at have været et kapel i forbindelse med borgen. Der blev også holdt gudstjenester på Københavns Slot, der efterfulgte Absalons borg.

    Med opførelsen af det første Christiansborg under kong Christian VI skulle slottet også have en kirke, og valget faldt på en selvstændig bygning forbundet af en løngang. Arkitekten Nicolai Eigtved stod bag designet, der var inspireret af slotskirken i franske Versailles, og kirken blev opført i årene 1738-1742. Indvielsen blev holdt 27. november 1740, der var dagen efter, at kongefamilien var flyttet ind på Christiansborg.

    I den første kirke nåede flere begivenheder at finde sted. I 1746 blev Christian VI lagt på castrum doloris før sin begravelse, og det samme skete for Frederik V i 1766. Det følgende år fandt salvingen af Christian VII sted i slotskirken; det var den eneste af disse tidens enevoldssalvinger, der ikke blev gennemført i Frederiksborg Slotskirke. I 1794 mødte kirken sammen med det øvrige Christiansborg sit endeligt ved branden, der ramte bygningerne.

    Med planerne for det andet Christiansborg blev der igen tænkt på at integrere kirken i slottet, men valget faldt på genbrug af de endnu stående ydermure og ruminddelinger, og i perioden 1813-1826 blev den nuværende kirke bygget på ruinen af den nedbrændte kirke. Indvielsen fandt sted 14. maj 1826, og den var en del af fejringen af tusindåret for indførelsen af kristendommen i Danmark.

    Slotskirkens stil er klassicisme, og den er opført af C.F. Hansen. Særligt inden for er bygningen meget smuk med den elegante kuppelkonstruktion. Den nuværende kirke har som forgængeren lagt rum til mange store begivenheder; den senere kong Christian X blev både døbt og konfirmeret her, og Christian IX, Frederik VIII, Christian X og Frederik IX blev alle lagt på castrum doloris her. I de seneste år blev prins Christian som nummer to i den danske arvefølge døbt i slotskirken i 2006.

     

    Operaen

    Operaen

    Operaen er navnet på Det Kongelige Teaters operahus på Holmen. Operaen blev bygget af og foræret til den danske stat af skibsreder Mærsk McKinney-Møller fra A.P. Møller-Mærsk, hvis virksomhedsdomicil ligger i de hvide kontorbygninger på den modsatte side af havneløbet set fra Operaen. Selve operabygningen virker som afslutning på Amalienborgaksen, der i den modsatte ender starter ved Frederiks Kirke (Marmorkirken).

    Operabygningen er tegnet af Henning Larsen, og den er indviet i 2005. Der er i alt 14 etager, hvoraf 5 ligger under jorden. Der er to scener i bygningen, hvor Store Scene rummer 1.500-1.700 tilskuere afhængigt af orkestergravens udstrækning i den enkelte opsætning. Takkelloftet kan huse 180 tilskuere.

    Indenfor har en række kendte kunstnere udført værker, der kan nydes i de smukke rum. Her ses blandt andet fire bronzerelieffer af danske Per Kirkeby og tre lysekroner af dansk-islandske Olafur Eliasson. Per Arnoldi har stået for farvesætningen i operabygningen, der er gennemsyret af fornemme materialevalg og ypperlige håndværkspræstationer.

     

    Strøget

    Strøget er Københavns berømte forretningsstrøg, der med en længde på mere end en kilometer regnes som verdens længste gågade.

    Indtil 1962 var de fem gader, der tilsammen danner Strøget, helt almindelige gader med både bil-, bus- og sporvognstrafik. I 1962 blev Strøget gjort til Danmarks første gågade som et forsøg. To år senere blev forsøget gjort permanent, og siden da har lokale og turister kunnet nyde gadens mange forretninger, restauranter og seværdigheder.

     

    Helligåndskirken og Helligåndshuset

    Helligåndskirkens historie går tilbage til slutningen af 1200-tallet, hvor biskop Johannes Krag grundlagde Helligåndshuset som verdsligt hospital for de fattige syge eller ensomme ældre borgere. Helligåndshuset står fortsat ved Helligåndskirken og med opførelsen i 1296 er det et af Københavns ældste huse.

    I 1469 gjorde kong Christian I Helligåndshuset til et kloster. Huset udgjorde den vestlige fløj af et firfløjet klosterkompleks, mens Helligåndskirken var den sydlige. Med reformationen blev klostret nedlagt omkring 1530, og Helligåndshuset blev igen verdsligt. Med reformationen blev kirken gjort til almindelig sognekirke.

    Helligåndskirkens oprindelse kendes ikke med sikkerhed, men der menes allerede fra 1300-tallet at have ligget en kirke på stedet. I forbindelse med etableringen af klostret i 1469 havde kirken et højt midterskib, to lave sideskibe og et kort kor. Efter klostergrundlæggelsen blev koret bygget længere, og i 1500-tallet blev kirkens tårn bygget til.

    I starten af 1600-tallet indrettede Christian IV en form for arbejds- og opdragelsesinstitution i klosterbygningerne, men efterfølgeren på tronen, Frederik III, nedlagde stedet og solgte bygningerne. Helligåndskirken overtog Helligåndshuset, men det øvrige kloster blev revet ned. Fra 1650erne virkede Helligåndshuset som gravkapel, hvilket var tilfældet til 1858, hvor begravelser indenfor Københavns volde blev forbudt.

    Middelalderkirken blev temmelig ødelagt i 1728 under Københavns brand. Tårnet styrtede sammen, hvælvingerne faldt, og kirken udbrændte. Den blev genopbygget i årene 1730-1732, men idet kun dele af ydermurene kunne genbruges, var det praktisk talt en ny kirke, der blev opført. Kirken kom stilmæssigt også til at stå i samtidens arkitektur; dog med enkelte historiske detaljer som hvælvinger i kirkerummet. En smuk barokportal fra 1620 blev dog reddet og står som en del af den nye kirke; det er portalen ved våbenhuset.

    Største senere ombygning skete i slutningen af 1870erne, hvor en del detaljer blev ændret. Kirkens tårn blev fx tilbageført til den tidligere kirkes; det skete ved brug af en tegning af van Wijk fra 1611.

    Inden for er der flere seværdige ting. Selve kirkerummet er lyst og rummeligt, og ser man på kunsten, er altertavlen fra 1700-tallet. Af kirkens to døbefonte er en af marmor, og den er udarbejdet af Bertel Thorvaldsen omkring 1820 som en kopi af den, han havde lavet til Brahetrolleborg Kirke. Døbefonten kom først til Helligåndskirken i 1939, hvor den blev købt i England, hvortil Thorvaldsen havde leveret den.

    I dag fungerer Helligåndskirken stadig som kirke under Den Danske Folkekirke, mens Helligåndshuset er indrettet som arrangementssted, hvor der løbende foregår forskellige aktiviteter. Komplekset set smukt fra Strøget, hvor der gennem 1500-1800-tallene lå boder, som var indtægtsgivende for kirken; det var i 1528, der såkaldte Lærredsboder blev etableret.

     

    Holmens Kirke

    Store dele af området mellem Nyhavn og Børsen var tidligere en ø ved navn Bremerholm. Kong Christian III anlagde et orlogsværft på Bremerholm, der herefter blot blev kaldt Holmen. Dette navn overtog flåden med området på christianhavnersiden af Københavns Havn, da orlogsværftet senere flyttede dertil.

    Kong Frederik II byggede 1562-1563 en ankersmedje til kong Christian IIIs værft. Bygningen blev trods det industrielle formål meget flot og rigt detaljeret opført, idet den lå umiddelbart ud for kongens slot, og derfor skulle den være et pænt og repræsentativt syn for øjet.

    I 1619 indrettede Kong Christian IV en marinekirke i den gamle ankersmedje. Den blev ombygget i den typiske renæssancestil, som mange af Christian IVs bygninger er opført i; fx Rosenborg Slot og Frederiksborg Slot. Den første marinekirke var hurtigt blevet for lille, og den nuværende korskirke blev bygget i 1640erne.

    Gennem tiden har der været visse om- og tilbygninger af marinekirken; blandt andet af den lange bygning langs vandet, der er det såkaldte Store Kapel fra starten af 1700-tallet. I den 59 meter lange bygning er der indrettet en del krypter og kapeller.

    Holmens Kirkes altertavle er fra 1661, døbefonten fra 1662, og begge er skåret af Abel Schrøder. Blandt kirkens og kapellets øvrige interessante interiør finder man de smukke stuklofter samt søheltene Peter Tordenskjolds og Niels Juels sarkofager.

    Blandt nyere større begivenheder i kirken var kronprinsesse Margrethes dåb i 1940. Den senere dronning Margrethe II blev også gift her; det skete den 10. juni 1967, hvor hun ægtede franske Henri, der ved den lejlighed blev Prins Henrik.

     

    Det Kongelige Teater

    Det Kongelige Teater

    Det Kongelige Teater er Danmarks mest berømte teaterscene. Vilhelm Dahlerups teaterbygning blev opført i 1872-1874 som afløser for det tidligere teater fra 1748. Byggeriets stil er inspireret af renæssancen.

    Foran teatret er der to statuer af henholdsvis Ludvig Holberg og Adam Oehlenschläger, hvis værker mange gange er opført på teatret. Det Kongelige Teater er prægtigt indrettet, og den store, ældste sal kan rumme cirka 1.500 tilskuere.

    I 1931 blev teatret udvidet med Den Nye Scene, populært kaldet Stærekassen, og her opføres fortrinsvist skuespil. Stærekassen er i sig selv fint udsmykket. Man finder bygningen i Tordenskjoldsgade, der ligger i sidegaden øst for Den Gamle Scene. Stærekassen blev lukket som scene med åbningen af Skuespilhuset i 2008, og den bruges i dag til mange forskellige arrangementer.

     

    Kanal- og havnerundfart

    Fra området i hjørnet af Kongens Nytorv ved starten af Nyhavns kajer kan man tage på kanal- og havnerundfart og opleve København fra vandsiden. Det er en god mulighed for at danne sig et overblik over det relativt store, interessante område omkring havneløbet og ad kanalerne på Amager og omkring Slotsholmen.

    Der er flere forskellige operatører af kanal- og havneture, og ud over disse guidede ture kan man tage byens havnebusser, der blandt andet lægger til i den modsatte ende af Nyhavn ved Skuespilhuset.

     

    Botanisk Have

    Botanisk Have er anlagt i Københavns grønne bælte, der tidligere udgjorde byens volde og voldgrave. Haven hører under Københavns Universitet og er et dejligt rekreativt område tæt på bycentrum.

    Haven er den fjerde botaniske have i København, og den er anlagt fra 1871. Udover tusindvis af forskellige planter er der næsten 30 væksthuse, hvoraf det smukkeste og mest seværdige er det 2.400 kvadratmeter store palmehus i glas, træ og støbejern, der stod færdigt i 1874.

    Byens første botaniske have blev oprettet i år 1600 i den nuværende Krystalgade ved Fiolstræde. Den anden og den tredje have blev grundlagt i henholdsvis 1752 og 1778; deres placeringer var i området ved Amaliegade og ved Charlottenborgs slotshave.

     

    Nyboder

    Nyboder

    Kong Christian IV lod charmerende Nyboder bygge i 1631-1641 som verdens første rækkehusbebyggelse. Husene blev oprindeligt bygget til flådens folk og deres familier. Nyboder lå i det såkaldte Ny København, der nærmest fordoblede den danske hovedstads areal gennem en udvidelse mod øst. Nyboder er nærmest eneste rest af bebyggelsen fra Ny København, idet de fleste øvrige boliger blev saneret i 1940erne; man kan dog se Møntmestergården fra 1683 i Den Gamle By i Aarhus.

    Husene i Nyboder var oprindeligt på omkring 40 m², og de blev efterhånden om- og udbygget. En af de originale husblokke fra 1631 ses i Sankt Pauls Gade, hvor man i nummer 24 kan besøge Nyboders Mindestuer. Denne blok er den eneste i en etage, mens de øvrige står med to etager og blev opført i årene 1757-1795.

    Et af kendetegnene ved Nyboder er bebyggelsens karakteristiske gule farve. Husene blev dog ved opførelsen farvet i de nationale rød-hvide farver. Mellem alle rækkehusblokkene kan man se en statue af bygherren, kong Christian IV. Den blev rejst i år 1900 og står på hjørnet af Krokodillegade og Kronprinsessegade.

     

    Københavns Hovedbanegård

    Københavns Hovedbanegård blev indviet 1911, og de store banegårdshaller er Nordens fornemste eksempel på datidens storslåede jernbanebyggerier. Arkitekt bag den store bygning er Heinrich Wenck, der allerede 1898-1902 havde udarbejdet flere forslag til et overdådigt banegårdsbyggeri.

    Hovedbanegården var oprindeligt inddelt i en afgangshal mod Vesterbrogade og en ankomsthal mod de seks perronhaller. Ved Spor 1 mod Tivoli er der adgang til togene fra kongelige ventesale; ligesom der oprindeligt var ventesale til rejsende på 1., 2. og 3. klasse. Spormæssigt var Københavns Hovedbanegård en såkaldt sækbanegård ved åbningen, men med etableringen af boulevardbanen mod Østerport i 1921 blev sporene ført igennem mod nord og derved mod Hillerød og Helsingør. Af kommende planer kan åbningen af Cityringen i Københavns metro nævnes; med den kommer hovedbanegården på metrokortet.

    Københavns nuværende hovedbanegård er byens tredje. Den første banegård blev åbnet i 1847, da linjen mellem København og Roskilde blev indviet som den første i det nuværende Danmark. Banegården hed Københavns Station og lå vinkelret på dagens banegård. Sporene førte mod vest og ad Halmtorvet og Sønder Boulevard. Stationen lå udenfor Københavns volde, og derfor blev den af militære årsager bygget i træ. Bygningen blev revet ned i 1865.

    Den anden banegård blev bygget 1863-1864, og den blev placeret omkring Axelborg og Palads tæt på Vesterport Station. Dengang var omgivelserne så landlige, at der ud over stationen også blev opført en direktørvilla, og senere blev stationsområdet udvidet betragteligt. Pladsen blev dog hurtigt for trang, og al trafik blev fortsat ført over Sankt Jørgens Sø.

     

    Christianshavns Kanal

    Christianshavns Kanal

    Christianshavns Kanal er en kanal, der blev gravet og anlagt på samme tid som bydelen Christianshavn; det vil sige under kong Chistian IVs tid i 1600-tallet. Kanalen muliggjorde fra starten, at varer kunne blive sejlet helt ind i den nye bydel.

    I dag er kanalen fast på programmet på kanalrundfarter, og det er nemt at forstå. Her ligger altid en del forskellige slags både, der med de mange gamle bygninger som kulisser skaber en meget smuk stemning med en ro, der ikke findes mange steder midt i en storby.

    Følger man kanalen i sydvestlig retning kommer man til de moderne lejlighedskvarterer, der er en kontrast til de ældre bygninger gaderne mellem Torvegade og Bådsmandsstræde.

     

    Tivoli

    Tivoli er Københavns dejlige forlystelsespark fra 1843 og et absolut must ved et besøg i den danske hovedstad. Parken er anlagt på Københavns gamle voldområde, og Tivolisøerne er da også en også en del af byens historiske voldgrav.

    Haven er Danmarks mest besøgte attraktion med flere end fire millioner gæster om året, og det forstår man godt med den eventyrlige atmosfære med de kulørte lamper, blomster, bænke og springvand.

    Utallige kørende forlystelser underholder børn i alle aldre, og blandt de populære aktiviteter er bjergrutsjebanen, der er bygget i 1914 og derved er en af verdens ældste. Rutsjebanen illuderer et alpelandskab og er bygget som et træskelet med glasfiberoverflader. Som noget særligt er der en bremsemand med i togene.

    Juletiden er også særlig i Tivoli, hvor der her er et vidunderligt julemarked i rigtig Tivolistil.

     

    Frederiksberg Slot

    Frederiksberg Slot

    Frederiksberg Slot blev bygget som sommerslot i perioden 1699-1703 af kong Frederik IV, der fik inspiration til byggeriet i specielt Italien. Kongen havde som kronprins været på dannelsesrejse i Italien, og med inspiration fra turen tegnede han selv de første skitser til det, der efter få år blev til Frederiksberg Slot.

    Efter slottets færdiggørelse blev det første gang udbygget i årene 1708-1709. Her blev der bygget en etage på, hvor der blandt andet var en ny dansesal. To sidefløje og slottets kirke blev også bygget her. Slottet blev igen udbygget 1732-1738 under kong Christian VI, hvor Lauritz de Thurah opførte den afrundede bygning i forlængelse af sidefløjene.

    Blandt de konger, der boede på og holdt af Frederiksberg Slot, var Frederik IV, Christian VII og Frederik VI, og de celebre gæster gennem tiden tæller fx den russiske zar Peter den Store, der gæstede Frederik IV i 1716. Den sidste kongelige beboer blev kong Frederik VIs enke, dronning Marie, der døde i 1852.

    Efter at have stået ubeboet siden 1852 overgik slottet til hæren, der i 1869 indrettede Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot. Den funktion har det stadig, men ved særlige lejligheder kan man alligevel komme på rundture, hvor ikke mindst slotskirken er smukt indrettet. Her kan man også se det berømte badeværelse, hvor historiske episoder udspillede sig.

    Det var nemlig på Frederiksberg Slot, dramaet omkring dronning Caroline Mathildes forhold til kong Christian VIIs livlæge, Struensee, udspillede sig. Parret fik et barn, og Struensee overtog reelt stadigt flere af kongens politiske overvejelser. Efter et maskebal i 1772 blev forholdet brudt med Struensees henrettelse på hjul og stejle og dronningens fængsling og senere udvisning til Celle i Tyskland.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om København her.

Ture fra byen

    Grundtvigskirken

    Grundtvigs Kirke

    Grundtvigs Kirke ligger på toppen af Bispebjerg i Københavns nordvestkvarter. Kirken er opkaldt efter præsten og digteren Niels Frederik Severin Grundtvig, der er en af Danmarks største kirkelige personligheder; blandt andet grundlagde han folkehøjskolerne.

    Grundstenen til Grundtvigs Kirke blev lagt i 1919, og kirken blev indviet i Kåre Klints design i 1940. Kirken er en moderne udgave af gotiske, europæiske katedraler. Der er 22 meter til hvælvingen inde i den 76 meter lange kirke. Tårnet er 49 meter højt og kroner denne Københavns største kirkebygning.

     

    Frederiksborg Slot

    Frederiksborg Slot er en af de smukkeste seværdigheder i Nordeuropa og hører til blandt verdens kønneste og mest harmoniske slotsanlæg.

    Kong Frederik II købte i 1560 herregården Hillerødsholm og omdøbte den til Frederiksborg. Han fik opført bygninger på steder, der lå uden for det egentlige Frederiksborg, blandt andet indgangskomplekset med de to runde hjørnetårne (fra 1562) og staldbygningerne (fra 1570’erne), der er noget af det ældste bevarede.

    Kong Christian IV blev født på Frederiksborg i 1577, og hans tilknytning hertil gjorde, at han lod det nuværende særdeles smukke renæssanceslot opføre, der i størrelse og pragt er enestående.

    Frederiksborg Slot brændte i 1859, dog er den overdådige slotskirke fra 1606 bevaret. De øvrige dele blev genopført som det originale byggeri, og slottet blev herefter indviet som nationalhistorisk museum.

    Af de mange rum er den store Riddersal, Ridderstuen og Audienssalen blandt de mange højdepunkter. I slotskirken ses træorglet fra 1610, det er bygget af Esaias Compenius i Braunschweig. Prædikestolen og altertavlen er udført af Jacob More fra Hamburg og opstillet i 1615.

    I den ydre slotsgård kan man se det smukke Neptun-springvand fra 1621, der er opført under kong Christian IV. Springvandets tema og udformning hylder kongen som Østersøens hersker.

    Barokhaven nord for slottet er anlagt under Frederik IV, der omkring 1700 rejste i Italien og Frankrig, hvor han fandt inspiration. Haven blev derefter anlagt i 1720erne af Johan Cornelius Kriger, og efter at have været nedlagt gennem mange år blev den genskabt i 1990’erne.

    I den store åbne landskabshave nordvest for Frederiksborg Slot ligger Badstueslottet, der er opført i 1580 med badstue, køkken og opholdsrum. Kongen kunne her holde selskaber med venner uden for det egentlige slot.

     

    Fredensborg Slot

    Fredensborg Slot er opført i barokstil i 1719-1724 af kong Frederik IV, dog er det senere blevet udvidet. Slottet har fået sit navn efter fredsslutningen på Store Nordiske Krig, der hærgede i de første årtier af 1700-tallet.

    Slottet er i dag kongefamiliens sommerresidens og dermed et af Danmarks aktivt benyttede kongeslotte. Der er derfor ikke offentlig adgang til bygningerne, som ofte huser store banketter i forbindelse med fx statsbesøg.

    Man kan naturligvis nyde slottet udefra, og det er også værd at se slotsparken, der er anlagt som en smuk skulpturpark med blandt andet figurer og vaser fra 1700-tallet. Slotsparken fører mod vest ned til Esrum Sø.

     

    Louisiana

    Louisiana er det berømte museum for moderne kunst, der slog dørene op i 1959. Samlingerne rummer både dansk og international kunst, blandt andet er der værker af Picasso og Andy Warhol.

    Det måske mest interessante på Louisiana er ikke isoleret set kunsten, men derimod samspillet mellem kunsten og museets arkitektur samt beliggenheden ved vandet, der danner enestående, smukke rammer om museets udstillinger.

     

    Kronborg Slot

    Kronborg Slot

    Kronborg Slot er et af Danmarks nationale symboler og kendt i hele verden som Hamlets Slot. Beliggenheden med vandet på tre sider er meget smuk, og borganlægget er et af Danmarks flotteste og mest imponerende. Kronborg er da også på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

    Kronborg blev bygget og navngivet Krogen af Erik af Pommern, og formålet var at opkræve Øresundstold af forbipasserende skibe. Det mindre Krogen blev til det nuværende Kronborg under kong Frederik II, der i 1574-1585 opførte slottet i nederlandsk renæssancestil. I denne tid blev der også opført bastioner og gravet en borgvold.

    Kronborg var på den tid Nordeuropas største slot, og i 1590erne beskrev Shakespeare det som danske prins Hamlets slot.

    Fra 1785-1924 var Kronborg kaserne, og efterfølgende er slottet gradvist indrettet som museum og åbnet for publikum. Her findes også Danmarks Handels- og Søfartsmuseum. Af slottets interiør kan blandt andet se den 63x11 meter store Dansesal og Kongesalen med gobelinerne fra 1580erne. I Kronborgs kasematter ses statuen af Holger Danske - vikingen, der vågner til dåd, når Danmark er truet af fjender.

     

    Roskilde Domkirke

    I byen Roskilde vest for København kan man se den imponerende Roskilde Domkirke, der med sine majestætiske tvillingetårne rejser sig op over resten af byen. Den er en af landets største kirker og optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

    Roskilde Domkirke blev opført i 1100-1200-tallet i gotisk stil. Kirken er kongefamiliens gravkirke, og her er cirka 40 kongelige begravet, blandt andet vikingekongen Svend Tveskæg, der oprindeligt blev begravet i den kirkebygning, der lå på stedet før den nuværende, og regenten over hele Skandinavien, dronning Margrethe I.

     

    Malmøhus Slot

    Malmø

    Malmø er Sveriges tredjestørste by med dens 260.000 indbyggere. Byen ligger øst for København, på den anden side af den 16 km lange Øresundsforbindelse, der i sig selv er en oplevelse. Man kører først gennem en fire kilometer lang tunnel mellem øen Amager og den kunstige ø Peberholm, der også måler fire kilometer i længden. Mellem Peberholm og Sverige kører man på forbindelsens højbro, der otte kilometer lange skråstagsbro, der åbnede i år 2000.

    Malmø var indtil 1658 en del af Danmark og rigets næststørste by. Fra denne tid er mange bygninger bevaret, blandt andet Malmøhus Slot fra 1542, der i dag rummer flere museer, herunder bymuseet, der skildrer slottets og byens historie.

    Malmø er en hyggelig by med en gammel bydel, mange grønne områder og et aktivt kultur- og forretningsmiljø. Det moderne Malmö ses fx i de nybyggede havnemiljøer, hvor beboelsesejendommen Turning Torso med sin vredne struktur og 190 meter i højden ses vidt omkring.

    Læs mere om Malmø

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn
Gode links
Historisk overblik

    Den første bosættelse

    I Københavnsområdet har der eksisteret bopladser i mere end 6.000 år, og fra omkring år 700 lå der et permanent fiskerleje på det sted, der i dag udgør byens centrum. Der er fundet spor af bådebroer ved Gammel Strand, og omkring Kongens Nytorv er der udgravet rester af en vikingegård.

    Det menes, at fiskerlejets havn lå omkring dagens Vingårdsstræde, og at der herfra blev fisket efter sild og sejlet til Skåne. Fra havnen vej der veje, der løb langs det, der senere blev til Købmagergade og Strøget.

     

    Havn og middelalder

    København nævnes første gang i 1043 med navnet Havn, der fortsat var en ganske ubetydelig landsby ved havet. Da handlen i området øgedes, ikke mindst mellem Roskilde og hovedbyen Lund i det danske Skåne, voksede Havn gradvist.

    Kong Valdemar den Store tildelte i 1150 biskop Absalon magten over Havn, og i 1167 grundlagde han den nye borg og med den købmændenes by, København. Borgen virkede både som residens og som et fort, der skulle holde sørøvere væk fra den stadigt større by.

    Københavns voksende velstand gjorde byen til en ny konkurrent i Østersøområdet, og nordtyske Lübeck angreb byen to gange i 1200-tallet. Begge gange blev København hurtigt genopbygget. Det var også årene, hvor biskop Erlandsen gav København købstadsrettigheder; det skete i 1254.

    I 1334 havde befolkningstallet nået 5.000 mennesker, og Gammeltorv var nu et vigtigt mødested i landet. Byens udvikling havde også tiltrukket mange tyskere, der medvirkede til øget udvikling. I midten af århundredet fik kongemagten erobret København fra kirken, men inden længe kom det til en nedtur for byen.

    I 1368 angreb af flåde fra Hanseforbundet, og København blev lagt i ruiner. Byens borg blev også ødelagt ved den lejlighed, og herefter var Københavns vækst sat tilbage i en del år. Kongen leverede byen tilbage til kirken i 1375, og antallet af indbyggere menes at have ligget på cirka 4.000 på denne tid.

     

    Kalmarunionen

    I 1397 blev København centrum for det samlede Norden under Kalmarunionen. Det skete, da dronning Margrethe I giftede sig med Norges konge. Hun blev også den reelle hersker over Sverige og øvrige områder i unionen. København var dog fortsat kirkens by, idet det var Roskildebispen, der bestemte her.

    I 1417 fik kongemagten ved kong Erik af Pommern tilbageerobret magten over København fra kirken, og byen blev nu residens for regenterne.

    København lå centralt i Riget, der bestod af Danmark, Norge og Sverige, og byen blomstrede og blev hurtigt også militært og politisk centrum. Kong Christian I var den første, der blev kronet i København, og han satte gang i opførelsen af nye bygninger og institutioner, blandt andet Københavns Slot og universitetet, der er fra 1479.

     

    Reformation og Christian IV

    Reformationen nåede Danmark og København i 1536, men i årene inden havde der været indenlandske stridigheder, der endte med, at kong Christian III smed biskopperne i fængsel og proklamerede den protestantiske tro, der fortsat er Danmarks statsreligion.

    1596 blev Christian IV kronet til konge, og i sin regeringstid satte han om nogen sit præg på København. Mange af byens fineste bygninger er opført i hans tid, blandt andet Rosenborg, Rundetårn, Børsen, Nyboder, bydelen Christianshavn og det smukke Frederiksborg Slot.

    Københavns areal blev nærmest fordoblet med udvidelsen mod nord og til Christianshavn, som begge lå indenfor de nye voldanlæg, der blev etableret. Havnen blev ved samme lejlighed udviklet kraftigt, og til at huse de mange nye søfolk i den større flåde blev rækkehusene i Nyboder opført.

     

    Enevælden og 1700-tallet

    Danmark havde desværre tabt Skåne, Halland og Blekinge i 1658, og som udløber deraf blev der holdt rigsdag i København i 1660. Ved det møde blev adelsvældet nedlagt til fordel for enevælden.

    På trods af, at København ikke længere lå i centrum af kongeriget, voksede byen til stadighed, og i begyndelsen af 1700-tallet boede der 60.000 mennesker i byen, og alle var fortsat hovedsageligt henvist til det lille område i den oprindelige middelalderbykerne.

    Store Nordiske Krig brød ud i år 1700, og Danmark blev allieret med Ruslands Peter den Store i kampene mod Sverige. En svensk-engelsk-hollandsk flåde belejrede og bombede København samme år, men byen kom gennem angrebet uden større skader. En følge af handlingen blev dog, at Danmark for en tid trak sig ud af krigen, og Københavns befæstning blev udvidet for at gøre byen mindre sårbar for eventuelle gentagelser.

    I 1711 blev byen ramt af en pestepidemi, hvor en tredjedel af befolkningen døde, og senere i århundredet blev København ramt af to store alvorlige brande, i 1728 og igen i 1795, der ødelagde store områder af byen. Det blev startskuddet til et stort nybyggeri af større stenhuse, som man kan se i nogle af byens kvarterer i dag.

     

    Engelske terrorbomber

    Ødelæggelserne af byen fortsatte i 1801 og 1807, hvor den engelske flåde bombede København fra søsiden under det, der regnes for verdens første terrorbombardement.

    I 1801 havde engelsk Lord Nelson belejret den danske hovedstad, uden at det kom til et egentligt angreb på byen. I 1807, da England ville forhindre den neutrale store danske flåde i at falde i franske Napoleons hænder, blev byen belejret fra august måned. En kolossalt bombardement blev indledt den 2. september, og det varer til 5. september. 1.600 indbyggere dør, 300 huse og byens højeste kirketårn blev sammen med meget andet også ødelagt.

    Terrorbombardement brugte blandt andet nye rakettyper, som satte ild til byen og ramte civile mål. Efter bombardementet beslaglagde England den danske flåde, og uden den kunne København ikke opretholde sin førende og lukrative handelsposition i Østersøområdet.

     

    1800-tallets København

    Efter de engelske terrorbomber i 1807 og det deraf afledte tab af Norge i 1814 havde københavnske købmænd ikke længere monopol på handelen på Norge, og med den stærkt mindskede flåde prægede dårlig økonomi og kummerlige tider årtierne efter Napoleonskrigenes afslutning.

    1800-tallet blev dog også Danmarks og derved Københavns guldalder, hvor kunstnere og videnskabsmænd gjorde sig gældende internationalt. H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og Bertel Thorvaldsen var blandt dem, der prægede tiden.

    Gennem 1800-tallet udviklede København sig generelt voldsomt. Industrialisering kom til byen. Her blev anlagt store skibsværfter og anden industri, i 1847 blev den første jernbane anlagt til Roskilde. Byens middelaldervolde blev også nedlagt, så store nye boligområder opstod i de nuværende brokvarterer og på Frederiksberg, og det medførte et boom i befolkningstallet.

    Kongens residensslot, Christiansborg, blev i væksttiden ramt af en ny brand, og kongefamilien flyttede til den nuværende regentbolig på Amalienborg. Christiansborg stod nogle år som brandtomt, men det store kompleks blev genopført i starten af 1900-tallet som landets nye parlament.

     

    1900-tallet til i dag

    I starten af 1900-tallet fortsatte Københavns nærmest eksplosive vækst med anlæggelse af store nye forstæder på Sjælland og på Amager. København rundede 500.000 indbyggere og var derved en international storby. Byens nye rådhus og stort anlagte hovedbanegård blev åbnet med få års mellemrum, og byplanen blev moderniseret.

    Københavns bygninger kom nådigt gennem 2. Verdenskrig, hvor der kun blev foretaget ganske få bombardementer, og det var en af grundene til, at byen hurtigt efter krigen på ny blev knudepunkt for Skandinavien; fx for lufttrafikken, hvor SAS etablerede sit knudepunkt i Københavns Lufthavn i Kastrup.

    Københavns net af S-tog blev løbende udbygget i takt med byens udvikling efter den såkaldte fingerplan, der blev vedtaget i 1947. Sporvognene kørte stadig i byens gader, men dette ophørte i 1972, hvor busser og biler havde overtaget trafikken.

    Udbygningen er fortsat gennem sidste halvdel af 1900-tallet, hvor nye store projekter blev vedtaget. Det gjaldt fx den helt nye Ørestad og anlægget af Københavns undergrundsbane, hvis første linje blev åbnet i 2002.

    I 2000 blev København landfast med de tidligere danske områder i det nuværende Sverige. Øresundsbroen blev anlagt, og udviklingen af København og Øresundsområdet som en central del af Østersøregionen blev derved skudt i gang; og Københavns position er derved som hovedstadens historiske position op gennem byens første århundreder.