Grundlæggelsen
Aarhus’ historie går tilbage til vikingetiden og er første gang nævnt i 948 af Adam af Bremen. Man har fundet rester af en markedsplas fra 800-tallet, boliger og værksteder fra 900-tallet såvel som runesten fra omkring år 1000. Dog var der allerede en egentlig bosættelse allerede i 700-tallet, men denne lå ved Åby i den østlige ende af Brabrand Sø.
Byen var i vikingetiden omgivet af byvolde og en voldgrav, der omgav den lille bosættelse ved Aarhus Ås udmunding i Aarhusbugten. Aarhus Å spillede en betydningsfuld rolle for placeringen som inderhavn for byen.
Netop Aarhus Å var også den vigtige handelsvej for den første bosættelse ved Brabrand Sø, og byens første navn, Aros, henviste til den nye beliggenhed med betydningen udmunding.
Udbygning og ny domkirke
Omkring år 1200 blev den nuværende Aarhus Domkirke påbegyndt lige uden for byens helt gamle område. Kirken blev grundlagt af biskop Absalons ven Peder Vognsen, der var biskop i stiftet.
Domkirkebyggeriet blev startskuddet til Aarhus’ første større udvidelse, og helt frem til reformationen i 1536 spillede Aarhus Domkirke en central rolle for byens dagligliv. Trods forskellige tilbageslag for byen gennem de følgende århundreder drev ikke mindst klostermunkene byen fremad.
Fra midten af 1200-tallet blev flere store anlæg etableret i byen. Store Torv og Lille Torv var nye centrale pladser, der blev skabt i denne tid, og ved Lille Torv blev der etableret et hospital.
Omkring år 1300 blomstrede byen, hvilket medførte en større udbygning. Her blev blandt andet byens første og derved ældste rådhus bygget ved domkirken. Aarhus’ vækst i bebyggelse, befolkning og handel fortsatte i 1400-tallet, og byen opnåede i 1441 købstadsrettigheder. Samme år modtog byen Christoffer af Bayern som en prominent gæst i Aarhus.
Vækst på voldene
I 1477 gav kong Christian I Aarhus by lov til at bebygge voldene for at kunne sikre byens fortsatte udbygning. Det kunne lade sig gøre, fordi voldene havde mistet deres militære betydning, og derved kunne nye gader som fx Graven og Volden opstå. I 1400-tallet blev det aarhusianske latinerkvarter også etableret.
Efter reformationen i 1536 blev Aarhus’ større købmandsgårde vigtige magtfaktorer i byens styre og for dens udvikling, der gennem lang tid blev drevet frem af handel.
Midten af 1500-tallet blev også startskuddet til et langvarigt opsving i Aarhus. Det varede til midten af 1600-tallet, som blev en periode med megen fremmed indtrængen i byen. I 1627-1629 blev byen overfaldet af kejserlige tropper, og i 1644 og igen i 1657-1659 hærgede svenskerne i regionen. Aarhus blev, ud over angrebet, også brandbeskattet.
På trods af overfaldene og en pestepidemi udviklede Aarhus’ handel sig gennem 1600-tallet. De primære markeder var ud over Danmark og Norge: Lübeck, Amsterdam, England, Frankrig og Spanien. Handelsflåden bestod af cirka 100 skibe, og byen var på sit handelsmæssige højdepunkt.
1700-1800-tallene
I første halvdel af 1700-tallet var der tilbagegang for handelen, og økonomisk gik det tilbage for Aarhus som også i mange andre danske byer. Handelsflåden blev halveret, og mange af de tidligere handelsmarkeder bortfaldt. I 1769 var indbyggertallet faldet til omkring 3.500.
I den tidlige industrialisering af Aarhus startede småindustri og værksteder i de gamle købmandsgårde i Mejlgade-kvarteret, der allerede var bebygget i Aarhus’ tidligste tid.
I 1800-tallet voksede Aarhus, og omkring 1850 havde byen overhalet Randers og Aalborg som Jyllands største. Den var på ganske kort tid blevet en stor by i Danmark.
Bykernen bredte sig mod det nuværende banegårdskvarter, og mange imposante byhuse og institutioner blev opført, fx langs Søndergade, der med tiden udviklede sig til en del af byens hovedstrøg.
I 1847 påbegyndte man en stor udvikling af havneområderne ved Aarhusbugten. Arbejdet var færdigt i 1861, og sammen med Jyllands første jernbane, der åbnede 1862 mellem Aarhus og Randers, var det med til at befæste Aarhus som landsdelens førende by og det Danske Riges næststørste by.
Aarhus’ kulturelle udvikling fulgte efter den økonomiske opblomstring, og institutioner som Aarhus Teater blev anlagt på initiativ fra en gruppe teaterinteresserede indbyggere. Byggeriet var pompøst i forhold til byens størrelse, og det var med til at understrege byens ledende rolle.
1900-tallet til i dag
Gennem første halvdel af 1900-tallet udviklede Aarhus sig fortsat, og en væsentlig del var etableringen af Aarhus Universitet, der med sit store faglige og geografiske område gjorde byen førende i landet efter København på det udannelsesmæssige felt.
Aarhus er fortsat præget af det aktive studenter- og forskermiljø, der udviklede sig sammen med uddannelsesinstitutionernes grundlæggelse. I dag har Aarhus cirka 300.000 indbyggere, og den er præget af et særdeles aktivt erhvervsliv som centrum i Jylland.
Den kulturelle opblomstring, der startede i 1800-tallet, fortsatte gennem 1900-tallet til i dag. Købstadsmuseet den Gamle By er et enestående museum, og med Musikhuset, det moderne kunstmuseum, ARoS og Aarhus Hovedbibliotek på det nyudviklede havneområde er der godt gang i byen. Der investeres også i Aarhus på andre måder, og en af dem er byens infrastruktur med byens nye og moderne letbane, der blev indviet i 2017.
