Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Durban er den største by i KwaZulu-Natal og en af de største byer i Sydafrika. De skriftlige kilder om området begynder i 1497, hvor Vasco da Gama sejlede langs kysten omkring juletid og navngav stedet Natal. I 1686 forliste et skib fra hollandske VOC, og overlevende kom til det nuværende Durban, som Kapkolonien købte i 1689.

En egentlig kolonisering skete dog først i 1824, da briter hjalp zulukongen Shaka og fik et stort landområde som tak. Union Jack strøg til vejrs, og den britiske bosættelse var en realitet under navnet Port Natal, der i 1835 blev ændret til Durban efter Kapkoloniens guvernør, Benjamin D’Urban. Byen blev garnisonsby, men indtaget af hollandske voortrekkere i 1839, som udråbte Natalia Republiek.

Durban blev dog britisk igen i 1842, og herefter udviklede den sig til cirka 5.000 indbyggere i starten af 1860erne. Befolkningstallet blev mangedoblet til cirka 70.000, da Durban blev en del af Den Sydafrikanske Union i 1910. Durbans vækst fortsatte gennem 1900-tallet, hvor der bl.a. blev udbygget med uddannelsesinstitutioner og nye havneområder, og i 2010 var Durban en af værtsbyerne ved VM i fodbold.

Ture fra byen

    Pietermaritzburg, Sydafrika

    Pietermaritzburg

    Pietermaritzburg er hovedstad og den næststørste by i den sydafrikanske provins KwaZulu-Natal. Byens historie går tilbage til voortrekkernes massevandring fra Kapkolonien fra år 1835. Voortrekkerne var nybyggere i det sydafrikanske indre, og i 1839 grundlagde de Pietermaritzburg, som blev opkaldt efter voortrekkerlederne Piet Retief og Gerrit Maritz.

    Byen blev hovedstad i den nyoprettede Natalia Republiek, men Pietermaritzburg faldt i britiske hænder, som i 1843 anlagde Fort Napier her. Samme år blev byen hovedstad i den britiske Colony of Natal. Gennem 1800-tallet voksede Pietermaritzburg som administrationsby, og i 1880 åbnede jernbanen til Durban.

    Læs mere om Pietermaritzburg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev