Site logo
Se på kortet
  • Dawson City Museum, Fifth Avenue, Dawson, Yukon-territoriet, Canada

Læs om byen

Dawson City er den næststørste by i det canadiske territorium Yukon. Byen blev etableret i 1897 af Joseph Ladue, der navngav den efter geologen George M. Dawson, der havde udforsket og kortlagt området ti år forinden. Grundlæggelsen skyldtes guldfund i Klondike i 1896, og fra en midlertidig teltlejr voksede Dawson City til 17.000 indbyggere i 1898, og der var teater, hoteller, banker og meget andet i byen.

Samme år var Yukon oprettet som et territorium med Dawson City som hovedstad. Guldfeberen til Klondike sluttede i 1899, og indbyggertallet faldt hurtigt til under 5.000 i 1902. Under 2. Verdenskrig blev Alaska Highway anlagt, men den gik ikke gennem Dawson City, og derfor flyttede territoriets udvikling til Whitehorse, der blev Yukons hovedstad i 1953.

Dawson Citys indbyggertal faldt til under 1.000 i 1960erne og 1970erne, men siden da er det steget i den gamle guldgraverby grundet turisme og moderne guldgraveri.

Ture fra byen

    Fairbanks

    Fairbanks

    Fairbanks er den største indlandsby i Alaska, og den er en af statens største byer efter Anchorage. Den oprindelige befolknings tilstedeværelse i området går langt tilbage, men der var ikke en egentlig bosættelse her, før den amerikanske grundlæggelse af byen i 1901.

    Byens placering skyldes noget af et tilfælde, hvor kaptajn Elbridge Truman Barnette var passager på en damper, der gik på grund netop op efter at have prøvet at sejle op ad Chena River. Barnette gik fra borde, og han blev overtalt af guldgravere om stedets værdier. Barnette anlagde et handelssted her, og det voksede hurtigt med nye tilflyttere.

    Læs mere om Fairbanks

     

    Whitehorse, Yukon

    Whitehorse

    Whitehorse er hovedstad og den største by i det canadiske territorium Yukon. Byen er relativt ny, og dens grundlæggelse hang sammen med guldfundene i Klondike i 1896, der bragte utallige guldgravere til det nordvestlige Canada. Fra 1897 kom stadigt flere på vejen mod Klondike med dampskibe ad floderne, hvor de camperede ved strømfaldene omkring stedet White Horse.

    Som andre guldgraverbyer voksede White Horse hurtigt. Teltene blev til egentlige bygninger, og der blev anlagt sporvognslinjer fra Canyon City ved strømfaldene til White Horse, der i år 1900 blev jernbaneby med åbningen af linjen fra Skagway. I denne tid var der også fundet kobber i bjergene vest for byen, og det styrkede væksten.

    Læs mere om Whitehorse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev