Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Sofia er Bulgariens hovedstad og er også en gammel by, der siden landets selvstændighed fra Det Osmanniske Rige i 1878 har udviklet sig fra provinsby til kosmopolitisk storby med en dejlig atmosfære blandt de mange seværdigheder, grønne områder og fornemme butiksstrøg, der møder besøgende.

Det romerske Serdika hører til en del af historien, og fra den tid er det flere ruiner bevaret. De suppleres af gamle kirker fra den tidlige kristendom, og disse historiske og monumenter ligger i dag side om side med det moderne Bulgarien.

Byen byder også på utallige smukke bygningsværker fra de seneste århundreder; det er bygninger fra landets tid under osmannerne og ikke mindst 1900-tallet. Sammen med den imposante byggestil under Bulgariens kommunistiske æra giver det en interessant arkitektonisk blanding i bybilledet.

Den kommunistiske æra varede fra 1946 til 1990, og i de årtier blev der anlagt mange store komplekser som fx det centrale regeringskvarter omkring Largo i Sofias centrum. Krigsmonumenter og Sofias kulturpalads er andre gode eksempler fra sin tid.

Sofias omgivelser er præget af smuk natur og gamle kulturminder. Vitosha-bjergene ligger umiddelbart uden for Sofias bygrænser, og de giver rige muligheder for en dejlig tur ud af byen.

Topseværdigheder

    Largo, Sofia

    Largo
    Ларго

    Largo er navnet på det centrale bygningskompleks, der blev opført i monumental stil i 1950erne som hovedkvarter for Bulgariens Kommunistiske Parti. Komplekset blev også kaldet Partiets Bygning/Бивша сграда на комунистическата партия. Stilen blev pompøs, idet bygningerne skulle udstråle systemets kunnen i tiden efter 2. Verdenskrig. Det er da også et af de smukkeste eksempler på kommunistisk arkitektur i Østeuropa uden for det tidligere Sovjetunionen.

    Det blev vedtaget at opføre Largo i 1951, og året efter blev tomten ryddet for de beskadigede bygninger, der stod her efter 2. Verdenskrigs ødelæggelser. Den centrale partibygning stod færdig i 1955, og dengang var den prydet af en rød stjerne på toppen. I 1956 stod den ministerielle bygning syd for partibygningen færdig, og året efter kunne varehuset TSUM/ЦУМ mod nord åbne.

    På pladsen mellem bygningerne, den i dag hedder Uafhængighedsplads/пл. Независимост, stod tidligere en statue af Lenin. Efter den kommunistiske tid blev Lenin fjernet, og siden 2000 har der stået en statue af Sankt Sofia på samme sted.

     

    De Centrale Mineralbade
    Централна минерална баня
    Tsentalna mineralna banja

    Sofia er velsignet med flere helsegivende kilder, hvis vand er omkring 46 °C. Byens centrale mineralbade blev bygget i en imponerende orientalsk stil og står som Sofias smukkeste historiske badehus omkring kilderne. Badene blev opført 1911-1913. Badet var åbent som offentligt bad indtil 1986, hvor det måtte lukke grundet fare for sammenstyrtning af taget.

    Tagets kupler blev afløst af kobbertag, der dog blev stjålet, hvorefter en brand hærgede bygningen i 1993. Efter forgæves forsøg på at finde en investor til at genåbne badet, blev det besluttet at indrette den smukke bygnings hovedfløj som et nyt bymuseum. Rammerne er velvalgte med dette kvarters ensemble af fornemme byggerier fra årtierne omkring år 1900. I dele af bygningen kan man dog igen besøge og nyde termalbade, der udnytter det varme vand.

    Allerede i romertiden blev det varme vand brugt til badeformål, og i 1500-tallet blev der bygget et tyrkisk bad her. Den nuværende bygning afløste 1500-talsbadet, der i starten af 1900-tallet var stærkt forfaldent. Siden da er hele området omkring pladsen Ploshtad Banski/площад Бански blevet anlagt som en af byens fineste oaser.

     

    St George's Church, Sofia

    Sankt Jørgen Kirke
    Църква Свети Георги
    Tsrkva Sveti Georgi

    Denne kirke er Sofias ældste bevarede bygning. Den blev opført som en rotunde til offentligt brug af romerne i 300-tallet, og det var først i den senere middelalder, at rotunden blev lavet om til en kirkebygning.

    I Sankt Jørgen Kirke kan man se en række fresker, der er blevet malet gennem århundrederne. De tidligste er fra 900-tallet. Freskerne blev malet over i den osmanniske tid, hvor kirken blev anvendt som moské, men ved en renovering i 1900-tallet kom de frem igen.

    Ved siden af kirken ligger der ruiner, der som kirken stammer fra romertidens by Serdika. I dag er stedet indrettet som museum, og det kan være lidt svært at finde kirken, idet den ligger i gården af en stor karré bag blandt andet præsidentkontorerne på Uafhængighedspladsen; Президенство [Prezidenstvo].

     

    Det Nationale Kulturpalads
    Национален дворец на културата
    Natsionalen Dvorets na Kulturata

    Sofias store kulturpalads blev bygget i 1981. Det skete blandt andet til ære for Bulgariens statsleder Todor Zhivkovs datter, Ljudmila Zhivkova, som døde af sygdom, da hun var i 30erne. Ljudmila Zhivkova var kulturminister og udførte et stort stykke arbejde for at styrke og udbrede bulgarsk kultur i verden.

    Kulturpaladset rummer ikke mindst kontorer, kongresfaciliteter, koncertsale og serveringssteder. Fra toppen er der en fin udsigt over byen og den smukt anlagte plads foran bygningen. Kulturpaladsets ensemble med pladsens indretning giver et fint indtryk af datidens imponerende anlæg fra den kommunistiske æra.

     

    Ivan Vazov National Theatre, Sofia

    Ivan Vazov Nationalteater
    Народен Театър Иван Вазов
    Naroden Teatr Ivan Vazov

    Ivan Vazov Nationalteater er Sofias mest kendte teater. Det ligger smukt placeret ved den centralt beliggende bypark. Teatret blev etableret i 1904, og den nyklassicistiske teaterbygning stod færdig i 1906. Det er i dag en af byens mest kendte arkitektoniske værker.

    I 1923 blev teatret omfattende beskadiget af en brand, og der gik indtil 1929, før den tyske arkitekt Martin Dülfer stod i spidsen for en genopbygning. Teatret er opkaldt efter forfatteren Ivan Vazov, der grundlagde den moderne bulgarske litteratur. Det rummer flere scener, og i den største sal er der cirka 750 tilskuerpladser.

     

    Det Nationale Arkæologiske Museum
    Национален Археологически музей
    Natsionalen Arkheologitjeski muzej

    Det Nationale Arkæologiske Museum rummer utallige fund fra ikke mindst det bulgarske områdes thrakiske og romerske fortid. Blandt de mange genstande kan man blandt andet se bronzefigurer fra 700-tallet, mosaikker fra 500-600-tallene samt den græske 500-talsgravsten fra byen Apollonia ved Sortehavskysten. Apollonia var den by, der i dag hedder Sozopol/Созопол.

    Museet har siden 1892 været indrettet i den tidligere Store Moské/Буюк джамия [Bujuk Dzjamija], der er den største og ældste af de moskéer, der blev opført i Sofias osmanniske tid. Den blev opført fra omkring 1474 under sultan Mehmed II, og den menes åbnet i 1494. Moskéen er en af de fem moskéer, der er bevaret i dagens Sofia. Kun den ene af dem er fortsat aktiv som religiøst bedehus for muslimer.

     

    Alexander Nevsky Cathedral, Sofia

    Aleksander Nevskij Katedral
    Храм-паметник Свети Александър Невски
    Khram-pametnik Sveti Aleksandr Nevski

    Aleksander Nevskij Katedral er Sofias smukke ortodokse katedral, der blev færdiggjort i nybyzantinsk stil i 1912 til minde om de russiske tab ved krigen 1877-1878 mod de tyrkiske osmanner. Mindet om tabene er også historien om selvstændigheden for Bulgarien, der var en følge af den russiske sejr. Katedralen står i dag som et af Sofias kendteste vartegn, og den er en af de største østortodokse katedraler i verden. Det er således kun Sankt Sava Katedral i Beograd, der er større end Aleksander Nevskij Katedral på Balkan.

    Kirkens status som katedral betyder, at den er sæde for patriarken i Bulgarien. Den er opkaldt efter den mægtige storfyrste Aleksander af Novgorod og Vladimir, der i 1200-tallet var både dygtig og sejrrig inden for politik og militære kampe. Nevskij anses som en af de væsentligste personligheder i historiens Rusland. Ved alteret opbevares et relikvie af netop Aleksander Nevskij. Relikviet var en gave fra Ruslands ortodokse kirke.

    Det tog 30 år at opføre Aleksander Nevski Katedral, og arbejdere og kunstnere fra seks lande kreerede meget smukke værker som fx ikoner og fresker. Kirkens indre blev udført i italiensk marmor, egyptisk alabast, onyx og guld fra Brasilien og andre fine materialer, der tager sig smukt ud sammen med landets rigeste samling ikoner.

    Dimensionerne af katedralen er ganske store. Den centrale guldkuppel måler 45 meter i højden og klokketårnet 50,5 meter. Der kan være 10.000 mennesker i kirken, hvis grundsten blev lagt 1882. Den egentlige byggeperiode varede dog fra 1904-1912.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Sofia her.

Andre seværdigheder

    Socialist Art Museum, Sofia

    Museet for Socialistisk Kunst
    Музей на социалистическото изкуство
    Muzej na sotsialistitjeskoto izkustvo

    Dette museum åbnede i 2011 og er en afdeling af Bulgariens nationalgalleri. Museumskomplekset består af både en park og en ustillingshal. Her kan man se utallige monumentale skulpturværker, der hovedsageligt består af statuer og buster af berømte bulgarske og sovjetiske kommunister som fx Georgi Dimitrov, Dimitar Blagoev, Vasil Kolarov, Vladimir Lenin, Tsvjatko Radojnov og andre socialistiske aktivister. Der er også en buste af politikeren Todor Zhivkov. Øvrige statuer er typiske eksempler på socialistisk realisme, der viser partisaner, Den Røde Hær, arbejdere og venskabelige samarbejdspartnere.

    For at iscenesætte tiden for denne kunst kan man også se dokumentarfilm og information om den kommunistiske tid, der i Bulgarien varede fra 1944 til 1989. Et af de store symboler fra denne tid var den røde stjerne, der lyste over partiets hovedsæde i centrum af Sofia. Denne stjerne blev til efter inspiration fra de stjerner, der stadig ses over Kreml i Moskva. Den bulgarske stjerne skulle dog være mindre end de russiske, og stjernen kan i dag ses på dette museum.

     

    Vitosha Boulevard
    Булевард Витоша
    Bulevard Vitosha

    Boulevard Vitosha er en af Sofias centrale hovedgader. Den løber mod syd fra Sofias centrum mod silhuetten af Vitosha-bjerget, der rejser sig i landskabet syv kilometer fra hovedstaden. Gaden blev anlagt som et af byens hovedstrøg med caféer og forretninger, og det er i øvrigt en af Europas dyreste forretningsgader, hvor man kan finde mange kendte butikker med førende mærkevarer.

    Indtil starten af 1900-tallet lå der nærmest kun mindre bygninger på den lange gade, men i tiden mellem 1. og 2. Verdenskrig skød store, smukke bygninger op på stribe, og derved blev den spændende og seværdige gade skabt til det, man kan opleve i dag.

     

    Central Halls, Sofia

    Sofia Centrale Haller
    Централни софийски хали
    Tsentralni sofijski khali

    Sofia Centrale Haller, der også blot hedder Halite/Халите, er navnet på Sofias store overdækkede marked. Bygningen blev opført fra 1909 og åbnet i 1911. Arkitekten var bulgareren Naum Torbov, og hallerne i nyrenæssance regnes for hans bedste værk. I stilen er der i øvrigt også inspiration fra både byzantinsk arkitektur og nybarok.

    I dag står hallerne restaureret og virker som en blanding af et marked og et indkøbscenter, hvor de gamle rammer er blevet bevaret, og de skaber en stemningsfuld indpakning af stedet. Der er fire indgange til den 65x55 meter store markedshal, og den tårnprydede hovedindgang finder man på gaden Bul. Maria Luiza/Бул. Мария Луиза.

    Som kuriosum kan man i markedshallens kælder se udgravede ruiner fra det historiske Serdika/Сердика, der lå centralt i dagens Sofia.

     

    Mineralkilderne
    Минерален извор
    Mineralen izvor

    I et parkanlæg umiddelbart ved nordsiden af De Centrale Mineralbade/Централна минерална баня er der offentlig adgang til Sofias varme kilder med det 46 °C varme vand, der pibler frem netop under pladsen Ploshtad Banski/площад Бански mellem centralbadene og Banja Bashi Moské/Джамия Баня Баши.

    Vandet spillede allerede en rolle for grundlæggelsen af det nu historiske Serdika/Сердика, hvor adgangen til termalkilder var ganske værdifuldt. Det var noget, man så ved grundlæggelsen af adskillige romerske byer.

     

    National Art Gallery, Sofia

    Det Nationale Kunstgalleri
    Национална художествена галерия
    Natsionalna khuduzhestvena galerija

    Bulgariens nationalgalleri har til huse i landets tidligere kongeslot, der blev opført i to tempi med første del 1880-1882. Stilen er typisk fransk fra sidste halvdel af 1800-tallet under det andet franske imperium. Arkitektonisk tager stilen sit udgangspunkt i 1600-tallets renæssance, og dertil kommer et eklektisk miks af forskellige stilarter med barok som et af de tydelige aftryk. Stilen kendes fra Paris og fx Louvre.

    Kongeslottet i Sofia blev opført til og under den første prins i det moderne Bulgarien, Aleksander af Battenberg, der regerede 1879-1886. Slottet blev udvidet under Ferdinand I, der regerede som zar i årene 1908-1918. Ved begge bygningsdele var det wienerarkitekter, der tegnede slottet, som fungerede som kongelig residens til ophævelsen af monarkiet i 1946.

    Det bulgarske nationalgalleri blev grundlagt i 1934 efter at have været en afdeling under landets arkæologiske museum siden 1892. Det historiske kongeslot blev vurderet som en ideel ramme til udstilling af kunstværker, hvorved museet blev indrettet heri 1946. Derved kan man under et besøg både opleve kunst og kigge nærmere på selve bygningen.

    Museet udstiller bulgarske kunstneres værker med vægt på tiden efter Bulgariens uafhængighed 1878. Dets samlinger består af flere end 50.000 værker med en stor og bred repræsentation af bulgarske kunstnere. I samlingerne indgår også landets største kunstsamling fra middelalderen, hvori der blandt andet er en del interessante ikoner.

     

    Serdika Fort
    крепост Сердика
    Krepost Serdika

    Under Uafhængighedspladsen/пл. Независимост kan man se ruiner fra befæstningen omkring det historiske Serdika. Der er udgravet ruiner forskellige steder i Sofia, men netop på dette sted er der en informativ oversigt over Serdikas oprindelige udbredelse og de ruiner, man kan finde og se i byen i dag.

    Man finder vej hertil ved at gå under gadeplan i fodgængertunnelen mellem ministerrådet Ministeskijat Savjet/Министерският съвет og den præsidentielle bygning på pladsen; Президенство [Prezidenstvo]. Her kommer man ned til en original romersk vej, der senest blev repareret og brolagt i 500-tallet. På stedet lå den østlige port i Serdikas mure, og fra den udgik den vigtige vej mod Philippopolis, der i dag er den bulgarske storby Plovdiv.

     

    Serdika Arena, Sofia

    Serdika Arena
    Арена ди Сердика
    Arena di Serdika

    Serdika Arena var et stort amfiteater i byen Ulpia Serdica, der var det historiske Serdika. Teatret blev bygget på et tidligere romersk teater i formentlig 100-tallet. Det lå umiddelbart udenfor Serdikas bymure, og det var i hvert fald i brug under de senere kejsere Septimius Severus og Caracalla.

    Teatrets endeligt fandt sted i 268, hvor gotiske overfald forårsagede brænde og ødelæggelse af den store bygning, der ikke igen lagde manege til de tidligere forestillinger, der havde gladiatorkampe på programmet.

    Man har kendt til amfiteatrets tilstedeværelse siden 1919, hvor man udgravede en sten med billeder af et amfiteater med gladiatorer og forskellige dyr i kamp. Selve ruinerne af teatret blev dog først opdaget i 2004, da der skulle graves ud til det hotel, der kom til at hedde Arena di Serdica Hotel. Senere blev der fundet andre ruindele af teatret på nærliggende steder, men udgravningerne ses bedst i kælderen i Arena di Serdica Hotel, der smukt integrerer ruinerne i hotellet.

    Arenaen målte 60,5x43 meter, og den var derved blot cirka 10 meter mindre end Colosseum i Rom. 20.000-25.000 tilskuere menes at kunne at siddet på tribunerne på det, der var blandt de største teatre i den østlige del af Romerriget.

     

    Zar Boris Park
    Княз-Борисова градина
    Knjaz-Borisova gradina

    Zar Boris Park er en grøn oase i den bulgarske hovedstad. Parken er opkaldt efter Bulgariens zar Boris III, og den blev anlagt i tre perioder mellem etableringen i 1884 og 1944.

    I den smukt anlagte park er der forskellige former for haveanlæg. Her står også en del stenskulpturer af dyr, hvilket skyldes, at byens zoologiske have tidligere lå i parken. I området er der også forskellige sportsfaciliteter som fx det bulgarske nationalstadion, der er opkaldt efter nationalhelten Vasil Levski; Stadion Vasil Levski/Стадион Васил Левски.

    I parken finder man også det gamle Sofia Tv-Tårn/Телевизионна кула София. Tårnet er 106 meter højt, og det blev opført 1958-1959. Tårnet blev brugt til tv-transmission af det nationale bulgarske fjernsyn fra indvielsen, der fandt sted 26. december 1959. Tårnet blev i 1985 aflæst af tv-tårnet på Vitosha-bjerget.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Sofia her.

Ture fra byen

    Boyana Church, Sofia

    Bojana
    Бояна

    Bojana er en af Sofias sydvestlige forstæder, og den ligger tæt på Sofias centrum. Bojana var en selvstændig by indtil 1961, hvor den blev gjort til en del af Sofia. Bydelen ligger ved foden af Vitosha-bjergene, og den er en af de velhavende dele af hovedstaden.

    Bojana er særligt kendt for Bojana Kirke/Боянска църква, der blev opført fra 900-tallet, udvidet i de efterfølgende århundreder og færdiggjort endeligt i 1800-tallet. Kirken er i dag blevet optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv, hvilket ikke mindst skyldes de bevarede fresker fra 1259.

    Freskerne er særdeles velbevarede og er blandt de bedste eksempler på middelalderkunst i denne del af Europa. Der er i alt 89 scener malet på kirkevæggene, og i det tilstødende museum kan man blandt andet se nogle rekonstruktioner. Under de berømte fresker har man fundet tidligere kunst fra 1000-1100-tallene, og der er også flere nyere malerier.

    I byen ligger Det Nationale Historiske Museum/ Национален исторически музей også. Det er Bulgariens og et af hele Balkans største historiske museer. Museet blev grundlagt i 1973, og dets store samlinger og forskning omhandler den bulgarske historie fra tidligste tider til i dag. Samlingen er yderligere interessant, idet landet og mange historiske begivenheder ses i europæisk sammenhæng.

     

    Vitosha Bjerge
    Планина Витоша
    Planina Vitosha

    De smukke Vitosha-bjerge ligger umiddelbart syd for Sofia, og de kan ses fra byen som en smuk kulisse, der kan genkendes fra utallige postkort og fotografier. Bjergområdet ligger over et stort areal og har 16 toppe, hvoraf den højeste er Den Sorte Top/Черни връх med en højde på 2.290 meter. Vitosha-bjergene er en nationalpark, og det har den været siden 1934. Derved er området en af landets ældste af slagsen.

    Om sommeren er Vitosha et mål for skønne vandreture, mens vinteren byder på skibakker. På en vandretur kan man blandt andet se områdets stenfloder, og et smukt eksempel på dem er den 2,2 kilometer lange Zlatnite Mostove/Златните мостове, der ligger syd for byen Bojana.

    Skiområdet Aleko/Алеко ligger i 1.800 meters højde og kan være udgangspunkt for ture i parken og særligt op i højderne. Byen nås på mest betagende vis med en over 6 kilometer lang svævebane fra byen Simeonovo. Turen tager 30 minutter, og der er mulighed for at stå af undervejs. Fra Aleko er der blot få kilometer til toppen af Den Sorte Top.

    Fra Dragalevtsi/Драгалевци i udkanten af Sofia går en stolelift op til 1.800 meters højde. Det er her, Dragalevtsi-klostret/Драгалевски манастир ligger. Det blev bygget i midten af 1300-tallet under Ivan Alexander og har blandt andet været benyttet som et af Vasil Levskis skjulesteder under uafhængighedskampen mod de tyrkiske osmanner.

     

    Bankja
    Банкя

    Byen Bankja ligger i omkring 700 meters højde ved foden af det 1.256 meter høje Ljulin-bjerg. Bankjas navn kommer fra det bulgarske ord for bade, og stedet er da også mest kendt for dets varme kilder, der i temperatur måler 24-37 °C.

    Der er flere kilder i byen, og et af stederne for at nyde wellness og spafaciliteter er Bankya Palace (bul. Varna 70/бул. Варна 70). I byen kan man også se Sankt Quiricus og Julietta Kirke/Черква Св. Св. Кирик и Юлита (ul. Major Kosta Panitsa/ул. Майор Коста Паница), der blev opført i 1932.

    Bankja har lagt jord til mange fine besøg af internationale statsledere. Todor Zhivkov var Bulgariens leder fra 1971-1989, og han havde en stor bolig i Bankja. I de dejlige omgivelser blev flere officielle gæster som fx Cubas Fidel Castro bragt med til.

     

    Rila Monastery

    Rila Kloster
    Рилски манастир
    Rilski manastir

    Rila Kloster er et centralt placeret kloster i enhver bulgarers bevidsthed. Klostrets betydning var meget stor i århundrederne inden Det Osmanniske Riges erobring af området, og det var ikke mindst her, at den bulgarske kultur, tro og håb blev vedligeholdt gennem de mange århundreder under tyrkernes herredømme.

    Klostret blev grundlagt i 900-tallet tæt ved den hule, som eneboeren og den senere helgen, Ivan Rilski, opholdt sig i. Ivan var munk fra et eksisterende kloster, men brød med ordenen og fik egne disciple, hvorved han kunne etablere Rila som et nyt kloster. Anlægget blev gennem tiden løbende udbygget. Skiftende bulgarske zarer tilførte flere penge eller mere jord, så Rila og beboerne var velstillede og kunne udvikle stedet.

    Gennem tiden har flere brande ødelagt klostret. De største skader skete i 1400-tallet og senest i 1800-tallet, hvor der begge gange foregik en rekonstruktion umiddelbart efter ødelæggelser. Hovedparten af det nuværende Rila blev bygget i forbindelse med den seneste rekonstruktion.

    I den store klostergård finder man Hreljos Tårn/Хрельовата кула, der er et 23 meter højt forsvarstårn fra 1334-1335 samt Jomfru Maria Kirken/църква Рождество Богородично, der er klostrets primære kirke. Den blev bygget af Pavel Ivanovitch i 1834-1837 som en trekuplet katedral med søjlegange, hvor der er fresker med bibelske historier. I kirken ligger Bulgariens sidste zar begravet. Det var Boris III, og han blev begavet i 1944. Kirken er i øvrigt landets største klosterkirke.

    Den store firkantede klosterbygning rundt om gården indeholder klostrets øvrige faciliteter som kontorer, bibliotek, munkenes boliger og gæsteværelser. Man kan blandt andet se nogle af de omkring 300 værelser på en rundtur.

    Et besøg i Rila-klostret er en særlig og meget omfangsrig arkitektonisk og kunstnerisk oplevelse. Her er blandt andet arbejder af ikonmalere og træskærere, og materialer som træ, sten og metal er kombineret på flot vis. Klostret er fortsat i funktion.

    I Rila-klostret er der også et museum, hvor man blandt meget andet kan se Rafails Kors/Кръст на Рафаил, der er et kors skåret af ét stykke nøddetræ. På de 81x43 cm kan man se 140 bibelske scener med mere end 600 figurer. Rila-klostret ligger i 1.147 meters højde i de smukke Rila-bjerge. Fra klostrets top er der en fantastisk udsigt over området, og derved er beliggenheden også i sig selv en seværdighed.

     

    Khan Krum Monument, Plovdiv

    Plovdiv
    Пловдив

    Plovdiv er Bulgariens næststørste by, og den hører til blandt hele Balkans ældste byer. Plovdiv har haft mange navne gennem dens lange historie, hvor den har tilhørt forskellige riger i regionen; bl.a. Thrakien, Byzans, Romerriget, Makedonien og naturligvis Bulgarien. Derved har byen også haft mange forskellige navne gennem historien. Plovdiv blev endeligt befriet for osmannisk styre i 1885, og derefter blev den hurtigt forbundet til Sofia med jernbane, og Plovdiv blev en by med internationale udstillinger, stor handel og mange industrier.

    I Plovdiv kan man se mange bevarede ruiner fra det thrakiske Philippopolis og den romerske by. Pladsen Ploshtad Tsentralen ligger, hvor byens gamle Forum lå, og hvor der stadig er betydelige ruiner efter det. Herfra kan man gå ad strøggaden ul. Knjaz Alexander I mod nord til den bevarede del af det historiske stadion, og tæt herpå ligger ruinerne af det ganske velbevarede teater fra 100-tallet. Vil man lære mere om Plovdivs tidlige historie, kan man besøge byens arkæologiske museum, der spænder over bl.a. thrakiske, græske og romerske kulturer og fund.

    Man kan også gå nogle dejlige spadsereture i Plovdivs gamle bulgarske bydel, der er en af byens attraktioner. Plovdiv blev bygget på tre høje, og i centrums smalle gader ligger bl.a. 1800-talshuse i nationalromantisk stil side om side med ruiner fra den antikke tid. I denne del af byen skal man blot gå på opdagelse, og man kan opleve seværdigheder som fx Sankt Konstantin og Helena Kirke, hvis historie går tilbage til år 337. Den nuværende kirke blev bygget i 1830erne, og i nærheden af kirken ligger der et spændende etnografisk museum og 1100-talsporten Hisar Kapia.

    Læs mere om Plovdiv

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    City Center Sofia

    бул. Арсеналски 2/bul. Arsenalski 2
    ccs-mall.com

     

    Mall of Sofia

    бул. Стамболийски 101/bul. Stambolijski 101
    mallofsofia.com

     

    Tsentralni Sofijski Khali/Централни софийски хали

    Булувард Мария Луиза № 28/Boulevard Maria Luiza 28

     

    Sky City Mall

    ул. Коста Лулчев 52/ul. Kosta Lultjev 52
    skycitycenter.com

     

    TsUM/ЦУМ

    Булувард Мария Луиза/Boulevard Maria Luiza
    tzum.bg

     

    Indkøbsgader

    Бул. Витоша/Bul. Vitosha, ул. Граф Игнатиев/ul. Graf Ignatiev, ул. Пиротска/ul. Pirotska, ул. Георги С. Раковски/ul. Georgi S. Rakovski, бул. Стамболийски/bul. Stambolijski

Med børn

    Bjørne- og naturpark

    Музей на мечките – в Природен парк Витоша/Muzej na metjkite – v Priroden park Vitosha
    Местност Дендрариум/Mestnost Dendrarium

     

    Militærmuseum

    Национален военноисторически музей/Natsionalen voennoistoritjeski muzej
    ул. Черковна 92/ul. Cherkovna 92
    militarymuseum.bg

     

    Naturhistorie

    Национален природонаучен музей/Natsionalen prirodonautjen muzej
    Бул. Цар Освободител/Bul. Zar Osvboditel
    nmnh.bas.bg

     

    Temapark

    Коколандия/Kokolandija
    Ул. Незабравка/ul. Nesabravka
    kokolandia.hit.bg

     

    Forlystelser

    Увеселителен парк Софияленд/Uveselitelen park Sofialand
    Бул. Никола Вапцаров/Bul. Nikola Vaptsarov
    sofialand.bg

     

    Zoologisk haveЗоологическа градина/Zooloogitjeska gradina
    Ул. Сребърна № 1/ul. Srebarna 1
    sofiazoo.com

Gode links
Historisk overblik

    Den første bosættelse

    Sofia ligger i det vestlige Bulgariens frugtbare slettelandskab, og de gode landbrugsmuligheder har tiltrukket bosættere og præget landet i årtusinder.

    Den første permanente bebyggelse menes at tilhøre det thrakiske stammefolk serdierne, der grundlagde Serdika, som der er fundet rester af i det nuværende Sofias centrum.

    På trods af mange angreb udefra opretholdt de græske thrakiere Serdika gennem århundreder, indtil romerne omkring år 100 bosatte sig i området. Dog havde makedonske Philip II ødelagt Serdika i 339 f.Kr. og en deraf følgende tid under Philip II og Aleksander den Stores makedonske styre.

     

    Det romerske Serdika

    Det menes, at romerne erobrede Serdika i år 29 f.Kr., og med det nye styre blev Serdika kaldt Ulpia Serdica. Under kejser Trajan, som regerede i årene 98-117 fik byen status af municipium, hvilket betød, at den var administrativt centrum.

    Ulpia Serdica var også blevet en befæstet hovedby i provinsen Dacia. Den havde bymure og fæstningstårne, og romerne opførte også mange civile bygninger som fx et større amfiteater og badeanlæg.

    Kejser Diocletian lod provinsen Dacia dele i to i slutningen af 280erne. Resultatet blev provinserne Dacia Ripensis og Dacia Mediterranea, og Ulpia Serdica blev hovedstad i sidstnævnte.

    Der udspillede sig flere store begivenheder i Ulpia Serdica i 300-tallet. Kejser Galerius’ edikt om religionstolerance blev vedtaget i år 311, og med det blev kristendommen en accepteret religion i Romerriget. I 343 blev en af kirkens synoder holdt i Ulpia Serdica, og emnet var overordnet set en teologisk kontrovers om relationerne mellem Gud og Jesus.

    Det romerske Serdika var efter sigende en smuk by med fine anlæg. I 300-tallet kaldte kejser Konstantin I byen for sit Rom, men med hunnernes angreb i 447 blev Ulpia Serdica dog delvist ødelagt. Under den byzantinske kejser Justinian Is regeringstid i 500-tallet blomstrede Ulpia Serdica, der blev navngivet Triaditsa, på ny med et rigt socialt liv, nye kvarterer og nye store forsvarsanlæg.

     

    Slaver, konger og middelalderen

    I de følgende århundreder kom slaver i større tal til regionen, og Triaditsa var udsat for en del angreb. I slutningen af 600-tallet kæmpede den bulgarske khan Asparuh mod Byzans, og efter en sejr i 681 blev det første bulgarske kongedømme oprettet. Hovedstaden blev Pliska, og området strakte sig ind i en del af det nuværende Bulgarien. Det Byzantinske Rige havde dog fortsat overherredømmet over regionen.

    Under khan Krum, der var bulgarsk konge i 803-814, blev der igen udkæmpet store slag mellem bulgarer og byzantinere, og i 809 blev Triaditsa erobret. Byen skiftede navn til Sredets og blev integreret i kongeriget, der var det første bulgarske imperium.

    Indtil 1018 var der flere gange kampe mellem bulgarerne og de byzantinske kejseres hære. Kejser Basilius, der blev kendt som Bulgarerdræberen, erobrede i 1018 det bulgarske kongerige og derved Sredets, der nu igen skiftede navn til det byzantinske Triaditsa.

    De følgende århundreder var Triaditsa en driftig by med en blomstrende handel og dygtige håndværkere. Bjergene i omegnen kom også til at booste byens økonomi med mineralressourcer, som gav yderligere vækst i både handel og håndværk.

    I 1186 opstod det andet bulgarske kongerige på baggrund af opstand mod Det Byzantinske Rige i Veliko Tornovo, der blev det nye riges hovedstad. Navnet Sofia er nævnt første gang i 1382 i et dokument fra zar Sjisjman. Bynavnet stammer fra Sankt Sofia Kirke, som man stadig kan se i byen.

     

    Den osmanniske tid

    I 1396 blev Bulgarien erobret af de muslimske tyrkere, og det blev begyndelsen på en periode på næsten 500 år under fremmed herredømme. I 1443 forsøgte korsriddere at uddrive tyrkerne fra det bulgarske område, men det endte uden succes. Korsridderne blev hjulpet af mange borgere i Sofia, og de blev efterfølgende straffet af tyrkerne.

    I 1444 gjorde Det Osmanniske Rige Sofia til hovedstaden for store dele af deres erobrede territorium i Europa; det såkaldte Rumelia. Denne status blev fastholdt til 1700-tallet, og den gav Sofia en vis vækst med den administration, som fulgte med.

    I området forsøgte de tyrkiske osmanner at indføre deres kultur og traditioner, men der var gennem alle årene en bulgarsk modstand mod den fremmede magt, ikke mindst fra klostrene, som blandt andet lå lige syd for Sofia.

    Under Tyrkiet blev landet økonomisk udviklet, og særligt 1500-tallet var en periode med fin vækst. Sofia oplevede dog ikke den opblomstring, som prægede andre af Europas senere storbyer. Byen forblev således realtivt lille gennem hele perioden indtil den bulgarske uafhængighed i 1800-tallet.

     

    Bulgarsk frihed

    I midten af 1800-tallet var den bulgarske nationale modstand mod osmannerne vokset og gav sig til udtryk i egentlige kampe. Blandt oprørerne, der samlede sig i bjergenes klostre, var Vasil Levski og Hristo Botev, der senere blev to af uafhængighedskampens store helte.

    Efter fejlslagne kampe i 1876 ankom styrker fra det nært beslægtede Rusland i 1878. Russerne kæmpede sammen med bulgarerne mod de osmanniske tyrkere, som måtte trække sig ud af Bulgarien, der blev selvstændigt samme år. Året efter blev Sofia, der på det tidspunkt havde 18.000 indbyggere, landets nye hovedstad; det skete efter en overgang med byen Tarnovgrad som hovedstad. Den beslutning dannede fundamentet og vækstgrundlaget for den millionby, der udgør dagens bulgarske hovedstad.

    I 1879 blev Bulgarien et fyrstendømme med Alexander I som fyrste. Alexander havde deltaget som russisk officer i kampene mod Det Osmanniske Rige i 1877-1878. Formelt set var fyrstendømmet underlagt den tyrkiske sultan, men reelt fungerede Bulgarien som egen stat med styret fra Sofia. Landet havde blandt andet sin egen forfatning, flag, nationalsang og udenrigspolitik.

    Sofia blomstrede med en begyndende industrialisering, der bragte byen og landet fremad. Mange spor af den tyrkiske tilstedeværelse var desuden blevet slettet i krigen mod de russiske styrker, hvor hovedparten af Sofias moskeer fx var styrtet i grus.

     

    Kongeriget Bulgarien

    Årtier efter selvstændigheden blev præget af mange skiftende ledere i Sofia. Alexander I abdicerede, og prins Ferdinand blev konge og fra 1908 til 1918 selvudråbt zar. I 1908 blev Bulgarien et kongerige, hvilket ikke mindst skete for at styrke landet i årene for nye landegrænser efter Det Osmanniske Riges forestående opløsning. Det var særligt områder i det nuværende Makedonien og Nordgrækenland med majoritet af bulgarer, der var interessant for landet.

    Tiden efter 1. Verdenskrig var præget at politiske opgør og en manglende industrialisering. Folk boede hovedsageligt på landet og dyrkede jorden på små jordlodder, og Bulgarien manglede en elite, der kunne drive landet frem.

    Politisk kom det i 1923 til en ny nationalistisk regering med støtte fra både kongen og militæret. Samme år mislykkedes et kommunistisk kupforsøg under Georgi Dimitrov, der måtte flygte til Sovjetunionen.

    1930erne blev præget af en vis industrialisering i det ellers fortsat landbrugsdominerede samfund. Det var også et årti, hvor kongen i 1935 tog magten og styrede landet gennem en marionetregering. Andre partier blev gjort forbudt, og kongen indgik senere i en alliance med det fremstormede nazistiske Tyskland og det fascistiske Italien.

     

    2. Verdenskrig

    Med Bogdan Filov som premierminister blev Bulgarien en del af 2. Verdenskrig i 1940. Mod at få landområder fra Rumænien indgik landet på tysk side, og den 1. marts 1941 blev Bulgarien formelt allieret med Tyskland, Italien og Japan. Fra Sofia blev der givet tilladelse til, at tyske tropper kunne bruge landet som vej til besættelse af Grækenland og Jugoslavien.

    Bulgarerne fik herefter hovedparten af Thrakien og Makedonien under sig som en del af Bulgarien. Krigslykken vendte, og i 1943 og 1944 blev Sofia ved flere lejligheder bombet. Der var stadig større modstand mod det tyske og bulgarske styre, og i midten af 1944 prøvede styret i Sofia at forhandle en vej ud af krigen.

    I august 1944 trak Bulgarien sig ud af krigen, og i september erklærede de krig mod Tyskland. Det kunne dog ikke stoppe Sovjetunionen, som gik i krig mod Bulgarien den 8. september; otte dage senere gik Den Røde Hær ind i Sofia.

     

    Den kommunistiske tid

    Umiddelbart efter den sovjetiske sejr over Bulgarien blev der dannet en samlingsregering, men den reelle magthaver var dog Sovjetunionen, som i 1946 kunne nedlægge monarkiet efter en folkeafstemning. Vasil Kolarov blev præsident, mens Georgi Dimitrov blev premierminister og den udførende kommunistiske leder.

    Opgaverne var mange for det nye styre i Sofia. 2. Verdenskrig havde ødelagt meget af Sofia, og det havde skabt en endnu større boligmangel, end der var i forvejen. Landet var på samme tid ikke industrialiseret i nævneværdig grad i forhold til mange andre europæiske lande.

    Georgi Dimitrov var den nye leder i den nye folkerepublik. Landet udviklede sig til at blive et af Østeuropas store landbrugslande, men samtidigt udbyggedes industrien, særligt omkring Sofia, hvor mange nye bydele blev anlagt i årtierne efter krigen.

    Store byggerier som det centrale regeringskvarter i imposant kommunistisk arkitektur blev gennemført, og Sofia fik også kulturpaladset og meget andet, som var kendetegnene for de sovjetisk dominerede lande i Østeuropa. I 1960erne blev byens metro også planlagt, men anlægget gik dog først i gang i 1990erne.

    I 1949 døde Georgi Dimitrov, og i der blev bygget et mausoleum på blot seks dage i det centrale Sofia. Her lå kommunistlederen til hvile, indtil 1990, hvor det kommunistiske system var faldet. Flere ledere stod gennem årtierne efter Georgi i spidsen for styret, der i slutningen af 1980erne faldt på samme tid som de øvrige kommunistiske styrer i Østeuropa. I mellemtiden var der blevet opbygget et moderne Sofia med mange nye kvarterer, hoteller, monumenter, parker, uddannelsesinstitutioner med videre.

    I november 1989 var der større demonstrationer i Sofia, hvilket i første omgang ledte til, at Todor Zhivkov blev udskiftet som leder af Bulgarien. Demonstrationerne mod styret fortsatte i Sofias gader, og efter få måneder måtte de daværende magthavere ændre systemet, og et demokratisk valg blev gennemført i juni 1990. Valgresultatet blev, at kommunisterne kunne fortsætte på magten under et nyt socialistisk navn.

     

    1990 til i dag

    Siden kommunismens tid er der sket meget i Sofia. I 1998 begyndte byens metro at køre, og den er siden blevet udbygget. Restaurering af gamle bygninger og opførelsen af nye er også sket i stor stil i Sofia, der siden 2007 har været EU-hovedstad efter Bulgariens indmeldelse i unionen.

    I dag møder besøgende en grøn og charmerende hovedstad, hvor seværdighederne ligger i behagelig gåafstand. Infrastrukturen er godt udbygget, og byen har mange aktiviteter, teatre med videre, som viderefører bulgarsk kultur fra fx Ivan Vazov til moderne tid.