Se på kortet
Fort Zeelandia, Waterside Street, Paramaribo, Surinam
Læs om byen
Paramaribo er hovedstad og den største by i Surinam. Den ligger langs bredden af den store Surinam-flod tæt på dennes udmunding i Atlanterhavet. Byen er kendt for sin smukke blanding af kolonial arkitektur, livlige markeder og en mangfoldig befolkning, der sætter spændende præg på landets kultur. Paramaribo er centrum for landets økonomi, kultur og politik, og dens placering tæt på floden har gjort byen til et vigtigt handelscentrum gennem århundreder. Byens historie og dens tropiske klima er faktorer, der giver den et særligt præg, og traditioner fra både afrikanske, indianske, europæiske og asiatiske kulturer mødes her.
Paramaribo har en historie, der begyndte med den hollandske kolonisering i det 17. århundrede. Byen blev officielt grundlagt af hollænderne i 1667, efter at de overtog kontrollen fra englænderne gennem Breda-freden. Hollænderne opførte Fort Zeelandia som en militær befæstning og centrum for kolonial administration, hvilket lagde grunden til Paramaribos rolle som hovedby i den nye koloni. Under den hollandske kolonitid voksede Paramaribo som et handelscenter, som primært var baseret på sukkerplantager, som blev drevet af slaver fra Afrika. Denne periode prægede byens demografi og arkitektur, som stadig bærer præg af den koloniale stil med træhuse og smalle gader. Slaveriet blev først afskaffet i 1863, men tvangsarbejde fortsatte indtil 1873, hvilket betød, at mange tidligere slaver først blev reelt frie et årti senere.
Efter afskaffelsen af slaveriet ændrede Paramaribo sig gradvist. Der blev importeret arbejdskraft fra især Indien, Java og Kina for at erstatte de tidligere slaver på plantagerne. Dette førte til en befolkning med stor etnisk og kulturel diversitet, hvilket stadig kendetegner byen i dag. I 1975 blev Surinam en selvstændig nation, og Paramaribo blev landets officielle hovedstad. Overgangen til uafhængighed blev dog efterfulgt af politisk ustabilitet med blandt andet et militærkup i 1980 og de såkaldte decembermord i 1982, hvor 15 oppositionsfolk blev dræbt. Trods disse begivenheder har Paramaribo fortsat sin udvikling. I 2002 blev byens historiske centrum optaget på UNESCOs verdensarvsliste som et enestående eksempel på en sammensmeltning af europæisk og indfødt arkitektur.
Selvom Paramaribo er en relativt lille by i forhold til andre hovedstæder i Sydamerika, byder den på en unik kombination af tradition og modernitet. Byen er kendt for sin afslappede atmosfære, og det er en fornøjelse af opleve byens gader med velbevarede koloniale bygninger. De kulturelle traditioner er stærkt til stede i byens hverdag, og der er ofte festivaler og markeder, hvor man kan opleve lokal musik, dans og mad. Paramaribos tropiske klima gør, at byen altid er grøn og livlig, og der er mange parker og flodbredder, hvor man kan slappe af og nyde naturen. Det gælder blot om at gå på opdagelse, og som UNESCO-verdensarv er det historiske centrum et oplagt sted for flere spadsereture.
Topseværdigheder
Den Historiske Bydel
Historische Binnenstad
Historische Binnenstad er navnet på Paramaribos historiske centrum, der ligger som hjertet af byen, og som i 2002 blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste på grund af sin enestående arkitektoniske og kulturelle værdi. Området blev udviklet af hollænderne i det 17. og 18. århundrede og voksede hurtigt som handels- og administrationscentrum i den hollandske koloni. Det særlige ved det historiske centrum er dets byplan, der kombinerer europæisk kolonial struktur med tropisk tilpasning. Man kan således se brede gader, åbne pladser og bygninger orienteret mod luftcirkulation og skygge. Bydelen er ligeledes et møde mellem hollandsk ingeniørkunst og lokale byggematerialer og teknikker, hvilket har skabt en bykerne, der både er funktionel og æstetisk harmonisk i det varme klima.
Man ser straks, at arkitekturen i det historiske centrum er præget af en unik sammensmeltning af europæiske stilarter og lokale traditioner. Mange af bygningerne er opført i træ, især det hårdføre greenheart-træ, som er modstandsdygtigt over for termitter og fugt. Husene er ofte hvidmalede med skodder og altaner, og mange har stejle tagkonstruktioner og klassiske gesimser, der minder om hollandske byhuse. Gaderne er fyldte med både kirker, handelsbygninger og boliger, og den harmoniske helhed i træarkitekturen er en af grundene til, at UNESCO har anerkendt området som en sjælden kulturarv. Områder som Waterkant, byens gamle flodpromenade, er særligt kendt for de smukke rækker af gamle huse med udsigt til Surinam-floden.
I dag er det historiske centrum både et levende byrum og et kulturarvsområde. Mange af bygningerne er blevet restaureret, og der er et voksende fokus på bevaring og formidling af områdets historie. Samtidig fungerer det stadig som et aktivt erhvervs- og boligområde, hvilket giver det en autentisk og dynamisk atmosfære. Som besøgende kan man slentre gennem gaderne og opleve alt fra lokale markeder og småbutikker til museer, restauranter og religiøse bygninger som synagoger og moskéer. Den kombination af levende kultur og historisk bevarelse gør Paramaribos centrum til et særligt sted, hvor fortid og nutid smelter sammen på en måde, der sjældent ses i andre byer.
Den historiske bydel ligger inden for de Sommelsdijkse Kreek, de Tourtonnelaan, Klipstenenstraat, Heiligenweg og Surinam-floden. Kvarteret blev anlagt i et rektangulært skakbrætmønster, og langs havnefronten blev en række blokke roteret 45 grader for at få dem til at løbe parallelt med floden. Der er flere seværdigheder i området som fx Fort Zeelandia, Sint-Petrus-en-Pauluskathedraal og Palmentuin, og man bør også gå en tur på Onafhankelijkheidsplein, der er en plads, hvor mange af Surinams vigtigste politiske institutioner ligger samlet.
Uafhængighedspladsen
Onafhankelijkheidsplein
Onafhankelijkheidsplein er en af de mest centrale og symbolske steder i Paramaribo. Det er en plads, som har gennemgået flere navneskift, og de afspejler landets koloniale fortid og dets vej mod selvstændighed. Under hollandsk kolonistyre var pladsen kendt som Gouvernementsplein og senere Oranjeplein, da den blandt andet fungerede som et sted for officielle ceremonier og militære parader. Efter Surinams uafhængighed fra Nederlandene i 1975 fik pladsen sit nuværende navn, Onafhankelijkheidsplein, som et udtryk for national stolthed og den nye selvstændighed. Pladsen fungerer i dag som en vigtig samlingsplads for politiske begivenheder og nationale festdage.
En af de mest imponerende bygninger ved Onafhankelijkheidsplein er Præsidentpaladset/Presidentieel Paleis, der ligger på pladsens nordside. Paladset blev oprindeligt opført i 1730 som residens for den hollandske koloniguvernør og er siden blevet renoveret og udvidet flere gange. I dag fungerer det som den officielle embedsbolig for Surinams præsident. Paladset er et smukt eksempel på hollandsk kolonial arkitektur med sine hvide træfacader og elegante søjlegange. Bag paladset strækker Palmentuin sig. Det er en stor, offentlig park fyldt med høje palmer, hvor både lokale og turister kan slappe af. Oprindeligt var haven forbeholdt guvernøren, men i dag er det et fredeligt grønt åndehul midt i byen.
På den østlige side af Onafhankelijkheidsplein ligger bygningen, som huser De Nationale Assemblee, der er Surinams parlament. Tidligere lå Buitensociëteit Het Park her. Det var en fornem klub for kolonitidens elite, men i dag har stedet fået en ny rolle som demokratiets centrum. Foran parlamentet står der flere mindesmærker, herunder et monument til ære for surinamske soldater, der kæmpede og døde under Anden Verdenskrig. Der står også et mindetræ plantet til ære for de første arbejdere, som blev bragt til Surinam fra Indien i slutningen af 1800-tallet. Disse monumenter vidner om den mangfoldige og ofte komplekse historie, som har formet den moderne nation.
På pladsens vestlige side ligger det karakteristiske røde Finansministerium/Ministerie van Financiën, som blev opført i 1836, og som er et af de ældste administrative bygningsværker i Paramaribo. Dets klokketårn er inspireret af rådhuset i den hollandske by Groningen og tilføjer en markant europæisk stil til omgivelserne. Foran ministeriet står en statue af Johan Adolf Pengel, en af Surinams mest betydningsfulde politikere og den første premierminister af kreolsk baggrund i landet. Han spillede en vigtig rolle i overgangsperioden op til uafhængigheden og huskes stadig med stor respekt. Tæt herpå ligger også et hus, som engang tilhørte Susanna du Plessis fra 1700-tallet. Det bærer navnet Huis Du Plessis, og i dag huser bygningen forskellige kontorer.
Fort Zeelandia
Fort Zeelandia er en af Paramaribos ældste og mest betydningsfulde historiske bygninger. Det er et militært anlæg, som blev opført i 1667 af hollænderne kort efter at de overtog området fra englænderne. Fortet blev bygget som en militær befæstning ved bredden af Surinam-floden, og det spillede en vigtig rolle i byens koloniale forsvarssystem. I sin storhedstid fungerede fortet som centrum for administration og kontrol over plantageøkonomien. Fort Zeelandia blev senere centrum for nogle helt andre kapitler i landets nyere historie som fx de berygtede decembermord i 1982, hvor 15 politiske modstandere blev henrettet.
I dag fungerer Fort Zeelandia som museum og kulturcenter, hvor besøgende kan få indblik i Surinams mangefacetterede historie. Bygningens arkitektur er præget af hollandsk kolonistil med massive murstensvægge og skarpt definerede hjørnetårne. Indenfor finder man Surinaams Museum, som rummer en bred samling af historiske genstande, fotografier, og udstillinger, der dokumenterer liv og kultur blandt både oprindelige folk, europæere og de mange etniske grupper, der har bosat sig i landet gennem tiden. Gæster har mulighed for at opleve guidede ture, udstillinger om kolonitiden, slaveriet og den politiske udvikling. Der er også rekonstruktioner af forskellige historiske indretninger og de oprindelige fængselsceller. Fortet står i dag som et både æstetisk og historisk vartegn midt i Paramaribo, og det er et must see på en tur i Paramaribo.
Sankt Peter og Paul Katedral
Sint-Petrus-en-Pauluskathedraal
Sint-Petrus-en-Pauluskathedraal er en af Paramaribos mest bemærkelsesværdige seværdigheder. Den er kendt som den største trækirke i hele Sydamerika og en af de største i verden af denne slags. Katedralen blev indviet i 1885 og opført i en kombination af romansk og nygotisk stil. Det særlige ved bygningen er, at den er konstrueret næsten udelukkende i træ. Den blev opført af især de lokalt forekommende greenheart- og cedertræsorter, hvilket giver den en både varm og majestætisk udstråling. Den blev designet af den hollandske arkitekt Frans Harmes og rejst på grunden, hvor der tidligere havde stået et teater. Byggeriet tog flere år og blev i høj grad udført af lokale håndværkere og kreolske kunstnere.
Katedralens indre er rigt udsmykket med detaljerede træudskæringer, farvede glasvinduer og en særlig prædikestol udformet i barok stil. I et af sidekapellerne ligger relikvierne af missionæren Peerke Donders, som var en vigtig religiøs skikkelse i Surinams historie. Han arbejdede blandt landets fattigste og blandt mennesker med spedalskhed, og han blev i 1982 saligkåret af den katolske kirke. Efter mange års forfald gennemgik katedralen en omfattende restaurering, der blev afsluttet i 2010, og i 2014 blev den ophøjet til basilika af pave Frans. I dag fungerer bygningen som et aktivt religiøst centrum, men den er også åben for besøgende, som ønsker at opleve dens unikke atmosfære og håndværksmæssige kvalitet.
Palmehaven
Palmentuin
Palmentuin eller Palmehaven er et grønt og fredfyldt område i hjertet af Paramaribo. Haven blev anlagt i 1685 af den hollandske guvernør Cornelis van Aerssen van Sommelsdijck som en privat park til guvernørens residens, som i dag fungerer som Surinams præsidentpalads. Efter guvernørens voldsomme død i 1688 blev haven lukket for offentligheden i en længere periode, men den blev siden genåbnet og er i dag et populært udflugtsmål for både lokale og turister. Palmentuin blev i 2002 anerkendt som en del af UNESCOs verdensarv i forbindelse med optagelsen af Paramaribos historiske centrum.
Haven er kendt for sine høje kongepalmer, der svajer over stier og små græsarealer. Palmentuin er også hjemsted for et rigt dyreliv, der inkluderer tropiske fugle og fritlevende kapucineraber. Blandt træerne finder man også buster og statuer af nationale helte og kulturpersonligheder som fx Henck Arron, Surinams første premierminister, og digteren Trefossa, der skrev teksten til landets nationalsang. Parken bruges ofte til kulturelle begivenheder, koncerter og lokale markeder, og den er et yndet sted at søge skygge og ro i den tropiske varme. Palmentuin forbinder på smukkeste vis Paramaribos koloniale fortid med nutidens levende byliv.
