Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Sortehavsbyen Odessa kaldes også sydens vidunder, og den er et enestående møde mellem den russisk-ukrainske kultur og den franske middelhavsatmosfære. Byens afslappede stemning med de mange smukke historiske bygninger, lange og brede alléer og beliggenheden ved vandet gør et besøg i Odessa til en særlig oplevelse. En tur ad den berømte Deribasovskaja-gade og et besøg i operaen er blot to af de mange højdepunkter.

Mange historier fortælles om poeten Alexander Pushkin, der boede i Odessa en overgang. Han skulle blandt andet have plantet et træ for hver gang, han blev betaget af en af byens smukke kvinder, og det er måske årsagen til, at Odessa med træer overalt i dag fornemmes som en særdeles grøn by i de centrale gader.

Blandt de mange indtryk i Odessa er byens kirker, klostre og museer noget særligt. To katedraler og det smukke Sankt Pantaleon Kloster er fine seværdigheder lige som byens arkæologiske museum og museer for fx søfart og kunst.

Omkring byen er der mange oplevelser. Sejlture på Sortehavet eller en rejse til sporene af tidligere civilisationer er gode ideer, hvis man ellers kan få sig selv til at tage væk fra Katharina den Stores perle, Odessa. Naboområderne Transdniestr og Moldova ligger tæt på Odessa med turmuligheder.

Topseværdigheder

    Opera- og Balletteater, Odessa

    Opera og Balletteater
    Театр Оперы и балета
    театр опери та балету

    Odessas opera og balletteater er et af byens kendteste og smukkeste bygninger, og som Odessas ældste teater er stedet et af hele regionens kulturelle flagskibe.

    Det første operateater blev bygget 1809-1810, men det blev ødelagt af en brand i 1873. Straks efter blev det besluttet at starte en indsamling til en genrejsning, der blev inspireret af linjerne i Dresdens Semperoper.

    Wienerarkitekterne Ferdinand Fellner og Hermann Helmer startede på arbejdet i 1883, og den nuværende nybarokke bygning blev åbnet 1887; som det første sted i Odessa var der indlagt elektrisk lys.

    Dele af ornamentikken er i wienerbarok med elementer af italiensk renæssance og fransk rokoko. Desuden er her skulpturgrupper af den græske mytologi. Operaens interiør er i Ludvig XVI-rokoko og blandt verdens fineste.

    Store opsætninger og kunstnere har gennem tidet haft sin gang i teatret; blandt andet har komponisten Peter Tjajkovskij dirigeret her, og Anna Pavlova har danset ballet.

     

    Potemkimtrapperne, Odessa

    Potemkin-trapperne
    Потëмкинская лестница
    Потьомкінські сходи

    Potemkim-trapperne er Odessas vartegn og er byens formelle og storslåede indgangsport fra havnen mod det højere beliggende centrum.

    De kolossale trapper er anlagt med en smallere top end bund, så der skabes et optisk bidrag. Øverste trin er 12,5 meter bredt, det nederste 21,7 meter.

    Niveauforskellen er 27 meter, og trappens længde er 142 meter. Man kan få et godt overblik over trapperne nedefra, hvis man står på det højreliggende område mod Havneterminalen. Oppefra er trappernes trin usynlige, man ser kun de mellemliggende plateauer. Langs Potemkim-trapperne går en funiculare, som man eventuelt kan tage.

    Potemkin-trapperne går fra vandet op til den elegante promenade Primorski Boulevard, og de blev anlagt 1837-1841 efter arkitekten Franz Boffos tegninger fra 1825. Oprindeligt var der 200 trin, men efter en udvidelse af havnen, er tallet reduceret til 192.

    Trapperne er navngivet efter en scene i Sergei Eistensteins film, Panserkrydseren Potemkin/Броненосец «Потёмкин». I filmen var en massakre, hvor civile blev beskudt på netop de store trapper i Odessa den 14. juni 1905. Skuddene kom fra den russiske zars marinesoldater, der var kommet til havnen med Potemkin, der trods filmnavnet var et slagskib.

     

    Transfigurationskatedralen
    Спасо-Преображенський кафедральний собор

    Transfigurationskatedralen er Odessas vigtigste ortodokse kirke. Den blev grundlagt af Katarina den Store, den ønskede en kirke helliget Kristi transfiguration. Byggeriet blev sat i gang 1795, men grundig en stilstand i en periode gik der til 1827, før den stod færdig.

    Katedralens klokketårn stod oprindeligt separat fra selve kirken, men med 1800-tallets udvidelser blev det integreret i resten af bygningen. Udvidelserne gjorde også, at Transfigurationskatedralen med en kapacitet på 9.000 blev en af verdens største ortodokse kirker.

    Efter etableringen af Sovjetunionen blev katedralen plyndret i 1919, og i 1932 blev den lukket. I 1936 blev katedralen revet bortsprængt, men allerede under områdets rumænske herredømme under 2. Verdenskrig var der tanker om en genopførelse. Det blev i 1999, man startede på arbejdet, og nu står katedralen i fortidens pragt.

     

    Skt. Pantelemon Kloster, Odessa

    Sankt Pantaleon Kloster
    Свято-Пантелеймоновский Монастырь

    Med sine fem forsølvede løgkupler er Sankt Pantaleon Kloster et af de markante indslag i Odessas gadebillede. Klostret er grundlagt i 1893, og den smukke kirke og de øvrige bygninger er opført af arkitekten Prokopovich i moskovitisk-russisk stil. Klosterbygningerne stod færdige og blev indviet i 1895.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Odessa her.

Andre seværdigheder

    Arkæologisk Museum, Odessa

    Arkæologisk Museum
    Одесский Археологический музей

    På det arkæologiske museum kan man se fund fra Odessa og området her nord for Sortehavet fra præhistorisk tid til den græske kolonisering og slavernes ankomst til nyere tid. Her er også en egyptisk samling, der er Ukraines fineste, og et af museets højdepunkter er de gamle guld- og sølvmønter, der er fundet i området.

    Museumsbygningen er opført i 1883 under ledelse af arkitekten Gonsiorovski; museet var dog allerede blevet etableret i 1825. Foran museet står skulpturen Laokoon, der er en kopi af Hagesandros’ værk fra 300-tallet. Originalen står i Vatikanet. Skulpturens motiv kommer fra den græske mytologis beskrivelse af slaget om Troja. Præsten Laokoon var præst og kæmpede sammen med sine to sønner mod slanger, der endte med at slå de tre ihjel. Det skete som Poseidons hævn for, at Laokoon ville advare mod at tage den trojanske hest ind i byen.

     

    Vorontsovs Palæ
    Воронцовский дворец
    Воронцовський палац

    Det store og elegante Vorontsovs Palæ er opført 1827-1830 af arkitekten Franz Boffo. Det blev rejst som residens for den russiske prins Mikhail Semjonovich Vorontsov, som en overgang var Odessas generalguvernør.

    Vorontsov besluttede at opføre sit pragtpalæ på netop det sted, hvor byens første guvernør, hertugen af Richelieu, havde boet i sin tid. I tiden som residenspalæ blev der blandt andet afholdt store baller i bygningens smukke sale.

    Fra 1906 blev palæet indrettet som ingeniørskole, og i 1936 overtog de sovjetiske ungpionerer bygningen, der blev omdannet til PionerpPalæet/Дворец пионеров. Det er dog kun en del af det originale palæ, man kan se i dag; den såkaldte Orlov-beboelsesfløj er revet ned.

    Kolonnaden bag Vorontsovs Palæ ligger som et smukt supplement til palæet, og komplekset danner afslutningen på den elegante Primorski Boulevard. Fra kolonnaden er en smuk udsigt over Sortehavet og byens havn. Stedet er meget populært for brudepar og andre romantikere.

    Fra pladsen foran kolonnaden går en gangbro mod vest. Broen hedder Svigermorbroen, efter sigende grundet en af byens borgmestre, der boede mod øst og ville spare en lang tur rundt i gaderne for at nå til den vestlige side og derfor lod broen opføre i 1969.

     

    Primorskij Boulevard, Odessa

    Primorskij Boulevard
    Приморский Бульвар

    Den smukke Primorski Boulevard ligger parallelt med Sortehavskysten ved Odessas havn, og den er en af byens mest populære steder for en promenade. Boulevarden er afgrænset mod sydøst af Byrådsbygningen og mod nordvest af Vorontsovs Palæ.

    Primorski Boulevard er etableret og hovedsageligt bebygget i Odessas såkaldte guldalder, der varede fra 1820erne til 1840erne. De fleste bygninger er opført som velhaverpalæer.

    På den centrale plads (Pl. Jekaterininskaja/пл. Екатерининская) står en statue af Armand-Emmanuel du Plessis, hertug af Richelieu, der var en uhyre populær guvernør i Odessas tidlige historie. Statuen er udført af Martos 1826, og den er et yndet sted at få taget sit fotografi. Som bagtæppe til statuen er to afrundede symmetriske bygninger; de er opført i henholdsvis 1827-1830 og 1833 som henholdsvis boliger og Hotel Peterburgskaja/Гостиница «Петербургская». I hotellets tidligere bygning ligger i dag restauranten Boulevard/«Бульваръ», hvor man kan sidde i de gamle rammer.

    Af andre interessante bygninger er boulevardens nummer 11, det fornemme Londonskaja Hotel/Гостиница Лондонская fra 1828. Mod boulevardens nordvestlige ende kan man nyde et fint parkanlæg, der ligger op mod Vorontsovs Palæ, der også er seværdigt.

     

    Katedralpladsen
    Соборная пл.

    Katedralpladsen er en af de største og mest centrale pladser i Odessa. Som navnet antyder, ligger byens katedral her, men nord for kirkebygningen er et stort og nærmest parklignende område, hvor der står en statue af den tidligere generalguvernør Mikhail Vorontsov. Man ville fjerne statuen i 1930erne, men fundamentet er en monolit, der skulle sprænges væk, og det ville man ikke risikere. Derfor står Vorontsov her endnu.

     

    Deribasovskaja ul., Odessa

    Deribasovskaja ul.
    Дерибасовская ул.
    Дерибасiвська ул.

    I det store russisksprogede område er Deribasovskaja en af de kendteste gader, og en spadseretur ad den elegante og hyggelige gade er et must under et besøg i byen. Gaden giver blandt andet adgang til byparken/Городской сад, der blev doneret til byen i 1806, og Katedralparken. Byparken er etableret Felix de Ribas.

    Blandt gadens mange smukke bygningsværker kan man se nummer 29, som polakken Vlodek stod i spidsen for opførelsen af i årene 1901-1904. Det rummer det store Bolsjaja Moskovskaja Hotel/Большая Московская гостиница.

    Navnet Deribasovskaja kommer fra den russiske admiral med spanske aner, José de Ribas, der i Rusland hedder Iosif Deribas. Deribas blev kontreadmiral i den russiske sortehavsflåde efter en succesrig storm på fortet og byen Izmail i 1790, hvor han overvandt de tyrkiske osmanner.

     

    Passage
    Пассаж

    På hjørnet af to af byens fornemste gader, Preobrazhenskaja ul. og Deribasovskaja ul., ligger hotellet og butiksarkaden Passage. Det sirligt ornamenterede hus med de overdækkede arkader blev opført 1899 af den polske arkitekt Vlodek. På en tur under glastaget kan man ved selvsyn konstatere, at den ene arkitektonisk sofistikerede detalje overgår den anden.

    Med den fornemme beliggenhed er Hotel Passage/Гостиница «Пассаж» (Preobrazhenskaja ul. 34) et af byens klassiske og førende hoteller.

     

    Uspenskij Katedral, Odessa

    Mariæ Himmelfart Katedral
    Успенский Кафедральный Собор

    I den elegante Uspenski-katedral kan man se det jomfruikon, der siges at være Odessas beskytter. Katedralen er opført 1868-1869 af arkitekten L. Otton.

    Katedralen er særligt kendt for at huse et ikon af Odessas skytshelgen og beskytter, og ikonet er gennem tiden og stadig i dag besøgt af byens befolkning, når der har været behov for det.

     

    Shevtjenko Park
    Парке им. Т. Г. Шевченко

    Den store Shevtjenko-park er et af Odessas mange dejlige rekreative områder. Parken er smukt anlagt mod Sortehavet, og her er flere seværdige monumenter. I parken ligger også stadion for Odessas stolthed på fodboldbanerne; Chernomorets.

    Ved parkens vestlige hovedindgang (for enden af gaden Sabanskij per./Сабанский пер.) står en statue af Taras Shevtjenko, Памятник Т.Г.Шевченко, som parken er opkaldt efter. Digteren Shevtjenko blev født i Kiev 1814 og døde i Sankt Petersborg 1861; han anses af mange for at være den ukrainske nationalskjald. Følger man stien bag Shevtjenko ind i parken kommer man til monumentet for zar Alexander II/Памятник императору Александру II. Syd for zarmonumentet ligger parkens observatorium/Обсерватория, der er bygget 1870-1871, og som hører under byens universitet.

    Mod nordøst i Shevtjenko-parken står den 21 meter høje obelisk til minde om den sovjetiske flådes heltes kamp for Odessa under 2. Verdenskrig. Monumentet er således til ære for den ukendte sømand. Det er udført i rød granit med bronzeindlæg af skulptøren Narosjetski.

    Fra stedet, hvor obelisken står, er der en fin udsigt over Sortehavet, som parken ligget hævet over.  Herfra er der også adgang til byens strande.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Odessa her.

Ture fra byen

    Tiraspol Parliament, Transnistria

    Tiraspol
    Тирасполь

    Tiraspol er med sine små 200.000 indbyggere den største by og hovedstaden i Transdniestr, der i 1990 erklærede sig som en selvstændig nation. Transdniestr er et område hovedsageligt øst for floden Dniestr, der gennem historien har været tilknyttet Rusland i modsætning til området vest for floden Dniestr. Det vestlige område har gennem historien har været rumænsk indflydelsesområde; blandt andet som del af Kongeriget Rumænien mellem 1. og 2. Verdenskrig.

    Tiraspol er en meget grøn by, der ligger smukt ved Dniestrs bredder. Her ligger et interessant historisk museum, og i gadebilledet kan man se monumenter for Lenin og nationalhelten, den russiske infanterikommandør og general Alexandr Suvorov, der grundlagde byen i 1792. Navnet Tiraspol kommer af det græske ord for Dniestr, Tyras, og pol for polis, der betyder by.

    Der er en del at se i Tiraspol, hvor Sovorov Plads er den centrale plads. Den er opkaldt efter byens grundlægger, Alexandr Suvorov. Rundt om pladsen eller tæt herpå langs 25. oktober-gaden/ул. 25 Октября ligger hovedparten af Tiraspols seværdigheder, og på pladsen står en rytterstatue. Den er byens monument for Alexandr Suvorov/Памятник А. В. Суворову.

    Regeringsbygningen & Den Øverste Sovjet/Правительство и Верховный совет er regeringsbygningen og parlamentet for Transdniestr. Bygningen er en moderne administrationsbygning med parkanlæg foran. Centralt mellem de grønne områder og foran hovedindgangen står Leninmonumentet/Памятник Ленину.

     

    Belgorod-Dnestrovskij
    Белгород-Днестровский
    Білгород-Дністровський

    Belgorod-Dnestrovskij er en af Ukraines seværdige historiske byer. I 500-tallet grundlagde tilrejsende fra græske Miletus kolonien Tyras/Τύρας på byens nuværende beliggenhed. Gennem de følgende århundreder hørte byen både under Rom og Byzans under navnene Album Castrum og Asperon, men langsomt trængte slaviske folk frem mod byen, som i 900-tallet var en slavisk handelsby.

    I 1484 erobrede de tyrkiske osmannere byen fra de moldaviske herrer, og de omdøbte den i 1503 til Akkerman. Rusland overvandt det tyrkiske forsvar flere gange i 1700-1800-tallene, og byen blev en del af Rusland ved Freden i Bukarest i 1812. Byens næste navn var Cetatea Albă, som dog først kom under byens tid i Kongeriget Rumænien fra 1918. Siden 1944 er byen kendt under det russiske navn Belgorod-Dnestrovskij, som betyder ”den hvide by ved Dniestr”.

    Byens absolutte højdepunkt er Akkerman Fort, men et sted at starte for at lære mere om byens historie er på det historiske museum (ul. Pushkinskaja 19/ул. Пушкинская 19). Akkerman Fort ligger smukt og majestætisk ud til vandet og er ganske velbevaret fra sin tyrkiske tid med tårne, mure og en minaret. Man kan også se citadellet fra tiden under bystaten Genova i 1300-tallet, og i fortet er indrettet et interessant museum om stedets historie.

    Umiddelbart øst for Akkerman Fort ligger ruiner af den græske koloni fra Miletus, Tyras/Τύρας, der blev grundlagt i 500-tallet. Ingen bygninger er velbevarede, men området er til at overskue for at danne sig et indtryk, og så ligger det smukt ud til vandet.

     

    Chisinau Katedral, Moldova

    Chişinău

    Chişinău er republikken Moldovas hovedstad og med cirka 600.000 den klart største by i landet. Byen blev grundlagt i 1438 som klosterby, og i 1500-tallet blev den en del af Det Osmanniske Rige som det øvrige moldoviske område. I 1812 blev den en del af zarriget Rusland.

    I 1834 lå en storstilet ny byplan klar, og arbejdet med brede boulevarder, kirker og andre offentlige byggerier blev igangsat. Efter Den Russiske Revolution i 1917 løsrev det moldoviske område sig fra Rusland og blev fra 1918 en del af Kongeriget Rumænien.

    I dag er der mange seværdigheder; både dem fra Chisinaus sovjetiske tid, 1800-tallets kirker, museer og nogle af de parker, der er med til at gøre den moldoviske hovedstad til grøn by. Det hele ligger desuden inden for behagelig gåafstand, så man kan nemt gå rundt og nyde byen.

    Læs mere om Chişinău

     

    Izmail
    Измаил
    Ізмаїл

    Izmail ligger ved floden Donaus nordlige bred med udsigt til Rumænien på den anden bred. Izmail er den største ukrainske havneby langs floden og er derved regionalt centrum.

    Gennem historien er byen blevet påvirket af blandt andet Tyrkiet og Rumænien, og det ses tydeligt i gadebilledet, hvor der er ruiner og bevarede bygninger fra de seneste mange århundreder.

    Historisk byggede købmænd fra bystaten Genova et fort i Izmail i 1100-tallet. Området kom i 1300-tallet til at høre under Valakiet, som var styret af det bessarabiske dynasti. I 1300-tallet kom byen under Moldavien og fra 1484 under de tyrkiske osmanner. Byen blev som sådan også omtalt som Izmailiye, opkaldt efter den osmanniske storvisir Izmail.

    Man kan i dag se ruiner af det genovesiske fort, Izmail Fort/Крепость Измаил (Krepostnaja ul. 1/Крепостная ул. 1), der i slutningen af 1700-tallet skrev sig ind i historiebøgerne flere gange. I 1770 indtog russiske tropper stedet, og det medførte en kraftig befæstning, så osmannerne ikke mente det muligt at gentage.

    22. december 1790 blev dagen, hvor den militære russiske leder, Alexandr Suvorov, blæste til angreb, og det endte med den nu legendariske storm mod tyrkerne. Russerne indtog fortet, der var et af Europas stærkeste, på kun 10 timer. I byen kan man i dag se en rytterstatue af Suvorov som minde om begivenheden.

    Osmannerne fik dog byen og området tilbage en tid. En ny russisk erobring i 1809 medvirkede til, at Izmail og resten af Bessarabien blev en del af Rusland fra 1812. Adskillige af byens seværdige byggerier i russisk stil stammer fra årtierne herefter, hvor byen blev genopbygget; ikke mindst flere kirker er værd at se; fx den centralt beliggende Pokrov Katedralkirke/Покровский кафедральный собор (Komsomolskij Skver/Комсомольсий сквер) med dens kolonnade à la Kazan-katedralen i Sankt Petersborg.

    Byens lille moske/Мечеть (Krepostnaja ul. 1a/Крепостная ул. 1а) fra 1400-1500-tallene er et af få bygningsværker, der endnu kan ses fra byens osmanniske tid. Moskeen blev indrettet som kirke i 1810, og i dag er den museum for stormen på fortet i 1790. Her er blandt andet et stort diorama.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    Fozzy

    ul. Balkovskaja 88/ул. Балковская 88

     

    Passage/Пассаж

    Deribasovskaja ul./Дерибасовская ул.

     

    TsUM/ЦУМ

    Pushkinskaja 72/ул. Пушкинская 72

     

    7 km-markedet/Промрынок 7ой километр

    7km.net

     

    Privoz Marked/Рынок Привоз

    Privoznaja ul. 14/Привозная ул. 14
    odessaprivoz.narod.ru

     

    Indkøbsgader

    Deribasovskaja ul./Дерибасовская ул., Pushkinskaja/ул. Пушкинская

Med børn

    Cirkus

    Tsirk/Цирк
    ul. Koblevskaja 25/ул. Коблевская 25
    odessa-cirkus.narod.ru

     

    Dukketeater

    Odesskij Oblastnoj Teatr Kukol/Одесский Областной театр кукол
    ul. Pastera 15/ул. Пастера 15
    puppets.odessa.net

     

    Klovne

    Dom Klounov/Дом Клоунов
    ul. Olgievskaja 23/ул. Ольгиевская 23

     

    Delfinarium

    Delfinarij & Okeanarium Nemo/Дельфинарий & Океанариум Немо
    Pljazh Lanzheron 25/пляж Ланжерон 25
    delfinariy.od.ua

     

    Strande

    Pirogovskaja/Пироговская

     

    Badeland

    Akvapark Posejdon/Аквапарк Посейдон
    Tjabanka, Chernomorskoe/Чабанка, Черноморское

     

    Ungdomsteater

    Teatr Junogo eritelja/Театр Юного зрителя
    ul. Grecheskaja 50/ул. Греческая 50

     

    Zoologisk have

    Odesskij Zoopark/Одесский Зоопарк
    ul. Novosjtjepnoj Rjad/ул. Новощепной Ряд 25

Gode links
Historisk overblik

    Forhistorien

    Området omkring det nuværende Odessa har været beboet i årtusinder, og de lokale folkeslag er blandt andet nævnt i Homers Odysseen. I århundrederne inden Kristi fødsel bosatte grækere sig i regionen, og der er fundet rester efter disse kolonier i nutidens bycentrum omkring blandt andet Primorski Boulevard.

    I løbet af det næste årtusinde kom mange stammer til området, der en overgang hørte til Romerriget. Goter og hunner var andre folkefærd, der prægede den urolige og politisk ustabile tid.

     

    Den mongolske tid

    I 1237 ankom mongolske hære under ledelse af Batu Khan, og inden for en toårig periode havde de mongolske horder overvundet de regerende polovtsianere. Forløberen til Odessa, Hacıbey, blev grundlagt i 1240 under krimtataren Hacı I Giray.

    Mongolernes styre blev svækket i begyndelsen af 1300-tallet, og krimtatarerne forøgede deres handel med området, der var kommet under storhertugdømmet Litauens herredømme. På det tidspunkt hed den sparsomme bymæssige bebyggelse Chadžibėjus. Under prins Vitovt anlagde litauerne et fort, der var forløberen til tyrkernes senere udbyggede Khadjibej-fæstningsværk.

     

    Støtte til nybyggere

    Tyrkiske hære menes fra cirka 1480 at have erobret regionen nordvest for Sortehavet, og de kom sammen med de oprettede Krim-khanater til at dominere i flere århundreder. Det sparsomt beboede område forsøgte den tyrkiske regering at befolke gennem subsidier til nybyggere. Det medførte en immigration af både tyrkere, men også russere, ukrainere og moldaver.

    I 1765 udbyggede tyrkerne Khadjibej-fortet som led i de voksende spændinger mellem Rusland og det tyrkiske Osmanniske Rige. Fortet blev nu navngivet Eni-Dunya, der betyder den Nye Verden.

     

    Ruslands ekspansion

    Den russisk-tyrkiske krig blev indledt i 1769. Trods gentagne militære sejre kunne russerne ikke indtage fortet og derved byen før 1774. Khadjibej, der husede omkring 200 indbyggere, faldt igen i tyrkiske hænder indtil 1789, hvor Rusland endnu en gang erobrede fortet og byen, der i 1791 officielt blev en del af det russiske imperium.

     

    Odessa grundlægges

    Den nye by, Odessa, blev grundlagt i 1794 efter beslutning af Katharina den Store, hvis hære sejrrigt havde erobret landet mod Sortehavet. Kort efter byens etablering boede her flere end 2.000 indbyggere.

    Byens vækst gennem de næste hundrede år var stort set uden lige andetsteds i Europa. Handelsveje havde i årtusinder krydset stedet, så succesen var givet på forhånd, og store anlægsarbejder blev igangsat.

    Befolkningstallet var på få år steget til 9.000, og i 1803 blev den franske hertug af Richelieu Odessas første guvernør, og det skulle blive starten på byens gyldne tid med vækst og opblomstring. Hurtigt kom Odessa til at blive kaldt Sydens Vidunder, hvis nordlige pendant er Sankt Petersborg. Byen blev en af imperiets vigtigste byer med sin havn og sin positive udvikling.

     

    Blomstrende kultur og handel

    Odessa var med sine progressive love et fristed i Rusland, som tiltrak mange kreativt tænkende folk, og det skabte nærmest konstant fremdrift gennem initiativer inden for blandt andet arkitektur, handel, forskning og kultur. Odessa var i forhold til andre russiske byer særdeles integreret med Europa, og det kan ses i den meget europæisk inspirerede bygningskunst, der findes i dag. En af datidens kulturpersonligheder, Alexander Pushkin, opholdt sig et år i Odessa, som han satte stor pris på.

     

    Krimkrigen og fortsat vækst

    Den konstante vækst i byen blev midlertidigt stoppet med Krimkrigen i 1853-1856. Det britiske krigsskib The Tiger beskød byen i 1854, men Odessa stod mod og overvandt angrebet. The Tiger gik tabt på nær en kanon, der kan ses i byen i dag.

    Efter Krimkrigen fortsatte Odessas vækst, og byen var blandt andet et betydeligt handelscentrum. I 1860erne kom jernbanen til byen, der blev forbundet med både Kiev, Kharkov og Iasi.

     

    Odessa i 1900-tallet

    Under den revolutionære stemning i 1905 sejlede den legendariske krydser Potemkin ind i Odessas havn under den kommunistiske, røde fane. Begivenheden er senere blevet udødeliggjort gennem Sergej Eisensteins film af samme navn som skibet.

    Efter den russiske revolution i 1917 blev Odessa indtaget på skift af både franskmænd og englændere samt af såvel den hvide som den røde, russiske hær. I 1920 blev Odessa endeligt indtaget af den kommunistiske røde hær, og byen blev senere en del af den ukrainske sovjetrepublik.

    Under 2. Verdenskrig kæmpede Odessas befolkning længe og bravt mod de angribende magter, og efter krigens afslutning blev Odessa gjort til sovjetisk helteby for sin store indsats og betydelige tab.

    Gennem 1960-1970erne voksede Odessa kraftigt med mange nye boligområder og en stor tilstrømning fra store dele af Sovjetunionen. Som gennem hele sin historie voksede byen også her på grund af sin gunstige handelsmæssige beliggenhed, og nu tiltrak det dejlige klima ved Sortehavet også stadigt flere turister.

     

    Dagens Odessa

    I dag er Odessa Ukraines største havneby, og den er hjemsted for mere end en million indbyggere og en arkitektur og atmosfære, der er som intet andet sted i det tidligere store russiske imperium.