Den første landsby
I området omkring det nuværende Livingstone var Mukuni den største landsby, før Livingstone blev grundlagt. Mukunis beliggenhed 10 kilometer sydøst for Livingstone var befolket af lokale stammer, der oprindeligt kom fra Zimbabwe. I 1700-tallet erobrede folk fra Congo området under ledelse af høvding Mukuni, som landsbyen blev opkaldt efter.
Livingstone og europæernes ankomst
Først europæer i området blev skotske David Livingstone, der kom til Victoria Falls i 1855. Han så vandfaldene fra den nuværende Livingstone Island, der i regntiden ligger nærmest midt i de brusende kaskader fra Victoria Falls.
Med Livingstone startede europæernes indtog i denne del af det sydlige Afrika. Det tog for alvor fart med Cecil Rhodes' British South Africa Company, der i 1890erne etablerede et britisk styre nord for Zambezi og derved i det nuværende Zambia. Før den var koloniseringen sket fra syd og derved med etableringen af Sydrhodesia.
Briterne startede udvinding af mineraler og en træindustri, der benyttede bosættelsen Old Drift ved Zambezi oven for Victoria Falls som krydsningssted over floden. Grundet mange kløfter på Zambezis løb var dette det mest hensigtsmæssige transportsted på et flere hundrede kilometer langt stykke, og transporterne blev hurtigt udvikling i takt med udvindingen.
Old Drift og Livingstone grundlægges
Med overfarterne over Zambezi voksede aktiviteten ved Old Drift i det nuværende Zambia, og det blev i sidste ende til den første by i landet, der blev etableret i 1897. Old Drifts beliggenhed var dog plaget af myg og medfølgende malaria, og derfor flyttede europæerne efter få år til de højereliggende områder i det nuværende Livingstone, der blev centret for briterne i regionen.
Jernbanen og Victoria Falls’ vokseværk
Jernbaneselskabet Rhodesian Railways havde i midten af 1890erne nået til Bulawayo i Sydrhodesia, og banen var løftestang for en industriudvikling, der inkluderede kulminerne ved Hwange, som ligger godt 100 kilometer fra Victoria Falls.
Rhodesian Railways anlagde en bane til Hwange, men Cecil Rhodes' vision om en bane gennem britiske kolonier fra Cape Town til Cairo skulle også forfølges. Derfor blev banen forlænget til Victoria Falls, som den nåede i form af den nuværende by Victoria Falls i 1904.
Victoria Falls som bosættelse var blevet anlagt i 1901 i forbindelse med undersøgelser af vandfaldenes potentiale som vandkraftleverandør, og med jernbanens snarlige komme førte det den egentlige by med sig. Et af de prominente bygningsværker var det fornemme jernbanehotel, Victoria Falls Hotel, der som banen åbnede i 1904.
Zambezi krydses
Det var afgørende for både jernbanen og for udviklingen af områderne, at der kunne etableres en forbindelse over Zambezi. Til formålet igangsatte Cecil Rhodes byggeriet af Victoria Falls Bridge, der ifølge Rhodes skulle opføres, så passagerer kunne se selve vandfaldene.
Jernbaneudviklingen sluttede dog ikke med broen, idet Rhodes allerede i 1904 startede anlæg af en jernbane mellem Livingstone og Kalomo, og den blev taget i brug før åbningen af Victoria Falls Bridge i september 1905.
Ny hovedstad
Med åbningen af Victoria Falls Bridge og den nye jernbanelinje boomede Livingstone, og i 1907 gjorde briterne byen til hovedstad i det sammenlagte Nordrhodesia og Nordøstrhodesia.
Den nye status som hovedstad gav i sig selv ny vækst. Forskellige institutioner blev etableret her og med dem nye bygninger, hvoraf en del fortsat ses i gadebilledet. Den ressourcerige omegn bragte også velstand til Livingstone som handelsby, mens byen Victoria Falls i Sydrhodesia udviklede turismen med sin beliggenhed umiddelbart ved vandfaldene af samme navn. Livingstone var også leverandør til store dele af turistindustrieni Victoria Falls, så også den bragte øget vækst i kolonihovedstaden.
Boomtowns og ny status
I de første årtier af 1900-tallet oplevede både Livingstone og Victoria Falls en solid vækstperiode, der var grundlaget for dagens bysamfund, der dog har været i fortsat udvikling; ikke mindst takket være turiststrømmene til vandfaldene.
En del administrative funktion blev dog flyttet, da den mere centralt beliggende Lusaka blev ny hovedstad i 1935; det skete for at komme nærmere det økonomisk og ressourcemæssigt vigtige område Copperbelt mod Congo.
Victoria Falls og Livingstone i dag
Zambias uafhængighed i 1960erne bragte nye tider med sig for Livingstone og Victoria Falls i Zimbabwe. Op til og i begyndelsen af selvstændigheden valgte mange hvide at flytte fra Nordrhodesia/Zambia til blandt andet Sydrhodesia og Sydafrika. Med dem forsvandt en del af Livingstones økonomiske fundament. Stor betydning op gennem 1970erne fik lukningen af grænsen mellem Zambia og Sydrhodesia, hvorved manglende handel og turisme kunne mærkes i Livingstone og i mindre grad også i Victoria Falls.
Efter Zimbabwes selvstændighed i 1980 blev grænseforholdene med tiden normaliseret, og gennem de seneste årtier er der investeret store summer i den kraftigt voksende turistindustri til vandfaldene, og den aktivitet kommer både Victoria Falls og Livingstone til gode. Således er byerne i dag bestykket med mange gode hoteller og utallige oplevelsesmuligheder for besøgende.
Området lukrerer som i byernes tidlige tid også på beliggenheden som overgangssted for personer og varer over Zambezi. Jernbanen over Victoria Falls Bridge er stadig en vigtig trafikåre, mens der kommer en øget handel fra flodkrydsningerne til Botswana og Namibia ad vejen vest for Livingstone.
