Se på kortet
Lecce, Province of Lecce, Italien
Læs om byen
Byen Lecce ligger i regionen Puglia, og den er en af Syditaliens mest besøgte og seværdige storbyer. Det skyldes ikke mindst Lecces gamle bydel, der for en stor dels vedkommende blev opført i sprudlende Lecce-barok. Det var de lokale kalksten, der muliggjorde barokkens rige udsmykninger, som ses over hele byen i dag.
Lecce kaldes Syditaliens Firenze, og det er ikke uden grund. En vandretur gennem byens gader og pladser en fuld af stemning af bygningsmæssige højdepunkter. Det gælder ikke mindst for kirkernes vedkommende med domkirken, Santa Chiara, Santa Croce og San Matteo, men også Karl V’s store borg og andre anlæg.
Piazza Sant’Oronzo er en af de centrale pladser i Lecce, og den er af flere grunde et spændende sted at se. Her ligger byens romerske amfiteater som en stor åben udgravning, der giver et glimt af det historiske Lecce. Man kan med fordel også se det gamle romerske teater og besøge den arkæologiske park i Rudiae.
Lecces ligger Salento-halvøen, hvor der er masser af spændende udflugtsmål. Byerne Gallipoli, Otranto og Brindisi har alle sine seværdigheder, og naturen i Puglia med fantastiske strande og kyststrækninger er også værd at tage ud i. Der er heller ikke langt til storbyen Bari og UNESCO-verdensarvssteder som Alberobello og Matera.
Topseværdigheder
Lecce Domkirke
Duomo di Lecce
Domkirken i Lecce er et af byens mesterværker fra barokken, og den står som Lecces hovedkirke og sædet for ærkebiskoppen. Domkirken blev grundlagt i 1144 og bygget i tiden derefter, men den nuværende barokkirke blev dog skabt af arkitekten Francesco Antonio Zimbalo i årene 1659-1689.
Kirken ligger på pladsen Piazza del Duomo, der er Lecces centrum. Hovedindgangen til kirken ligger i den nordlige facade mod Piazza del Duomo, og indgangsportalen er et smukt stykke barokarkitektur. Selve indgangen af flankeret af statuer, der forestiller helgenerne Justus og Fortunato, mens entablementet er udført med en balustrade og en statue af Skt. Orontius i midten.
Når man træder ind i domkirken, bliver man mødt af et smukt og imponerende interiør. Hovedalteret er flankeret af tolv sidealtre, der for hovedpartens vedkommende stammer fra 1670-1680erne. I sidealtrene kan man se værker af kunstnere som fx Oronzo Tiso, Gianserio Strafella og Giuseppe da Brindisi, og sidstnævnte har også malet værkerne, der er indlagt i kirkens smukke kassetteloft.
Kirkens hovedalter blev udarbejdet i marmor og forgyldt bronze, og det blev indviet i 1757. Man kan også se domkirkens 1100-talskrypt, der blev ombygget i 1500-tallet. Kirkens klokketårn blev bygget af arkitekten Giuseppe Zimbalo i 1661-1682. Man kan komme op i tårnet, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Lecce og til Adriaterhavet.
Helligkorsbasilikaen
Basilica di Santa Croce
Santa Croce er en af Lecces store og kendte barokkirker. Den blev bygget fra 1549, men stod først færdigt i 1695 efter løbende færdiggørelse. Resultatet blev skabt af flere arkitekter, og man kan i dag se en kirke med en smuk facade og et seværdigt kirkerum.
Facadens seks søjler bærer et entablement med rig udsmykning bestående af bl.a. blomster, frugter, dyr, groteske figurer og et rosettevindue. Nogle af figurerne repræsenterer de vindende kristne parter i Søslaget ved Lepanto, hvor Den Hellige Ligas flåde vandt over tyrkerne i 1571. Dragen var et symbol på pave Gregor XIII, mens griffen stod for Republikken Genova og Hercules for Storhertugdømmet Toscana.
På facaden kan man tydeligt se, at den lokale sandsten har været god at arbejde med for at skabe fornem barokarkitektur. Kirkerummet rummer bl.a. imponerende søjler, mange smukke altre, et fint kassetteloft i træ og barok kunst af Francesco Antonio Zimbalo.
Piazza Sant’Oronzo
Dette er en af Lecces centrale og vigtigste pladser. Den er et godt sted at starte en spadseretur i byen, og der er mange seværdigheder på den store plads, der nærmest blev anlagt omkring den store udgravning med byens gamle amfiteater.
Piazza Sant’Oronzo er interessant som en fin ramme for amfiteatret, men her er også mange andre ting, man bør lægge mærke til. Omkring teatrets eliptiske form blev der i Italiens fascistiske tid opført tidstypiske bygninger i form af Palazzo dell’Ina, der står som et fint supplement og i kontrast til Lecces barok.
Man kan også se en søjle på pladsen, Colonna di Sant’Oronzo. En stor del af den kommer fra den nærliggende by Brindisi, hvor søjlen stod som en af to søjler, der markerede afslutningen på Via Appia from Rom. På toppen af den gamle romerske står Skt. Orontius og velsigner byen. Orontius blev Lecces skytsengel, efter han efter sigende beskyttede byen mod pesten i 1658.
Ved søjlen kan man også se buebygningen Palazzo del Seggio, der også blot kaldes Il Sedile. Den blev opført i 1592 på initiativ af Venedigs doge. Il Sedile blev anvendt til begivenheder, udstillinger og indtil 1851 som sæde for byens styre. I dag fungerer stedet som udstillingsbygning. Ved siden af Il Sedile står den lille kirke, Chiesetta di San Marco. Kirken blev bygget 1543 af byens venetianske menighed, og den er derfor dedikeret Markus.
Det Romerske Amfiteater
Anfiteatro Romano
På pladsen Piazza Sant’Oronzo i det centrale Lecce kan man se det udgravede romerske amfiteater. Teatret blev bygget i den østlige udkant af romerske Lupiae, og det kunne rumme 14.000 tilskuere. Der var oprindeligt to etager med tilskuerpladser, men det er kun de nedre rækker, der er bevaret til i dag.
Teatret lå i mange århundreder uden kendskab til det, før bygningsarbejdere stødte på det i 1901, hvor der skulle graves ud i forbindelse med opførelsen af en bankbygning. Teatret blev oprindeligt opført under kejser Hadrian i 100-tallet, og efter den romerske tid lå det hengemt under Lecce, der blot byggede oven på teatret.
Sankt Matthæus Kirke
Chiesa di San Matteo
Chiesa di San Matteo er en af Lecces smukkeste kirker i den fornemme barok, der blev skabt med de lokale kalksten af flere af samtidens arkitekter. Biskop Luigi Pappacoda lagde grundstenen til kirken i 1667, og kirken stod færdig i år 1700. Det var arkitekten Achille Larducci di Salò, der tegnede kirken.
Facaden på kirken er opbygget af flere elementer med bl.a. en nedre konveks del og en øvre konkav del. Inspirationen kom ikke mindst fra kirken San Carlo alle Quattro Fontane i Rom. På facaden kan man se en del udsmykningsdetaljer med Franciskanerordenens våbenskjold som et eksempel.
Kirkens interiør er en oplevelse af Lecces barok, hvor man kan se fine skulpturer, kunstværker, altre m.v. I det eliptiske rum er der kapeller langs væggene med sokler, hvor Placido Buffelli di Alessanos statuer af de tolv apostle står. Centralt står hovedaltret med en sprudlende dekoration med små statuer af helgener.
Sankta Clara Kirke
Chiesa di Santa Chiara
Denne kirke står som en af Lecces fine barokkirker med en arkitektur og udsmykning, der er typiske repræsentanter for byens særlige barok. Kirkens historie går dog tilbage til 1429 og derved før barokken, men den blev nærmest fuldstændigt ombygget af arkitekten Giuseppe Cino i årene 1687-1691.
Der er nicher, søjler, plantemotiver og meget andet på facadens udsmykning. Over indgangsdøren kan man bl.a. se clarisserordenens våbenskjold. Kirken blev opkaldt efter Clara af Assisi, der oprettede netop clarisserordenen i 1212, der var datidens strengeste kvindelige orden. Længere oppe er der en bevinget putto med en inskription af året 1691 som markering af kirkens færdiggørelse.
Inden for i kirken er der et overdådigt kirkerum med et lyst og åbent indtryk. Langs væggene er der altre, der er typiske for Lecce-barokkens kirker. Altrene er rigt dekorerede med snoede søjler med engle, fugle og mange andre detaljer. Mellem de enkelte sidekapeller er der malerier, der skildrer bibelske scener og helgener som fx Sankta Clara. Det monumentale højalter er også rigt på udsmykkede elementer og prydet med to snoede søjler og en statue af Sankta Clara i den centrale niche.
