Kuala Lumpur rejseguide

Kuala Lumpur er trods sin størrelse og status som Malaysias hovedstad en meget ung by. Før 1857 var der ingen bebyggelse på stedet, hvor floderne Klang og Gombak løber sammen, men netop 1857 var tidspunktet, hvor 87 kinesiske minearbejdere ledte efter tinforekomster i området.

Tin var under gennemførelsen af den kraftige industrialisering i midten af 1800-tallet særdeles efterspurgt, blandt andet i USA og Storbritannien. Der var tin i Kuala Lumpurs omegn, og stedet for flodernes sammenløb var det ideelle opsamlingssted for det vidtstrakte jungleområde. Stedet blev kaldt for ”det mudrede sammenløb” – Kuala Lumpur på malay.

Tilflyttere strømmede til stedet i takt med fundene af tin, og efter få år var der bosættelser flere steder – først og fremmest ved flodernes sammenløb og ved Ampang, der i dag er en forstad til hovedstaden. I 1868 indførtes administrative strukturer i bosættelser, blandt andet valgte lokale klaner Yap ah Loy til leder af det kinesiske samfund. Yap ah Loy var således byens første borgmester, og med ham markeredes grundlæggelsen af Kuala Lumpur som en egentlig by.

Byens hastige udvikling fra minesamfund til en egentlig by skabte undervejs kaotiske tilstande. Stedet var hærget af malaria, og mange af minearbejderne døde af sygdommen. Den hurtige rigdom og de endnu skrøbelige administrative strukturer skabte en udbredt lovløshed, som øgedes af de mange tilrejsende, der øjnede muligheder for at opnå en del af rigdommen. 

Oven i Kuala Lumpurs egne problemer, brød den malaysiske borgerkrig ud. Lokale sultaner bekæmpede hinanden. Det var en kamp om tronen i Perak nord for Kuala Lumpur, der hørte til staten Selangor. Selangor blev inddraget, og hele Kuala Lumpur-området blev brændt.

Købmændene i Malaya-statsdannelsen Straits Settlements var bekymrede for borgerkrigens konsekvenser for områdets og derved deres egen positive økonomiske udvikling. De bad Storbritannien om at intervenere og sikre en fred i området. Storbritannien havde store økonomiske interesser i tinproduktionen, og de sendte guvernør Andrew Clarke til at forhandle en fredelig løsning på konflikten.

Clarke fik gennemført Pangkor-fredsaftalen i 1874. Borgerkrigen var slut, og en ny sultan tiltrådte tronen i Perak. Ud over dette indførtes en britisk tilstedeværelse, der skulle konsulteres og godkende alle handlinger, der ikke var specifikke for malayernes religion og traditioner.

I 1880 blev Kuala Lumpur hovedstad i stedet for Klang, og herefter gik byens udvikling hurtigt. Storbritanniens Frank Swettenham valgte også byen som sit administrative centrum. Swettenham igangsatte et byggeri af en række bygninger i mursten – efter endnu en brand i 1881. Byen blev bedre beskyttet mod brand, og samtidigt forbedredes indbyggernes sundhedstilstand.

I 1896 forenede Swettenham fire af områdets sultanater til de Forenede Malaysiske Stater. Kuala Lumpur lå centralt placeret, og byen valgtes som hovedstad. Kuala Lumpur blev administreret af briterne i klassisk kolonistil. Sultan Abdul Samad-bygningen var det politiske centrum. Fritiden blev benyttet til at spille cricket på Padang eller til afslapning i Selangor Club. I Selangor-klubben var der kun adgang for hvide, og stedet blev symbolet på britisk imperialisme.

Under 2. verdenskrig blev englænderne overvundet og Kuala Lumpur erobret af Japan. Efter krigen voksede Kuala Lumpur gennem et meget omfattende udbygningsprogram, hvor en række nye forstæder blev anlagt fra 1948.

Ønsket om frigørelse fra englænderne blev stadigt større, og en kommunistisk ledet modstandsbevægelse vandt stadig større magt. Foran en titusindtallig menneskeskare blev det engelske flag, Union Jack, taget ned for sidste gang foran Selangor Club ved midnat den 30. august 1957. Kuala Lumpur var herefter hovedstad i den uafhængige Føderation Malaya – fra 1963 i det nuværende Malaysia.

Efter uafhængigheden steg civile uroligheder mellem Kuala Lumpurs forskellige befolkningsgrupper. Det kulminerede i 1969 med indførelsen af en undtagelsestilstand, der varede to år. En økonomisk udvikling og ønsket om samarbejde fra befolkningsgrupperne skabte ro, og i 1974 blev Kuala Lumpur udråbt som føderalt område.

Nye bygninger skød op, blandt andet verdens højeste bygninger Petronas Towers, og byens indbyggertal nærmest eksploderede til de nuværende godt 2 millioner. Udbygningen er fortsat de senere år. I 1998 var Kuala Lumpur vært for Commonwealth Games. I 1999 blev den føderale administration flyttet til det nyanlagte område i Putrajaya syd for Kuala Lumpur.