Site logo

Cardiff rejseguide

Cardiff Castle • Llandaff Cathedral • Alexandra Gardens

Se på kortet
Læs om byen

Cardiff er hovedstaden i Wales, der med store forekomster af ikke mindst kul og jern har været med i førerfeltet i industrialiseringen af Storbritannien, og det har gennem tiden skabt enorme formuer, der blandt andet er anvendt på byggerier i blandt andet Cardiff.

Industrihistorien er for en stor dels vedkommende fortid, og Cardiff har de seneste årtier gennemgået en forvandling med revitalisering af de gamle dokker ved Cardiff Bay, så i gåafstand fra den gamle bykerne ligger nu det moderne område ved vandet, som giver en helt ny dimension i byen for de mange tilrejsende.

I Cardiff er der eksperimenteret med moderne arkitektur, og der er også noget for dem, der gerne vil opleve rendyrket edwardiansk byplanlægning og byggeri. Og slottet Cardiff Castles nygotikke middelalderpræg er også en tur værd, når man er på vandretur i bymidten. Her præger flere fine kirker og byens mange victorianske butiksarkader en del af de atmosfærerige gader.

Cardiff er hovedstad i Wales, der som land er utroligt smukt med mange bakker og bjerge, en lang kystlinje og utallige hyggelige byer, der emmer af den vedkommende walisiske stemning. Alt sammen er noget, der ligger i umiddelbar nærhed af Cardiff, og som har været med til at præge den historiske udvikling af Wales.

Topseværdigheder

    Cardiff Castle

    Cardiff Slot
    Cardiff Castle
    Castell Caerdydd

    Midt i Cardiff troner byens smukke gamle middelalderborg og slot, Cardiff Castle, der blev opført samme sted som romernes fort fra omkring år 75. I slutningen af 1000-tallet opførte normannerne et borgtårn, som man stadig kan se en del af. Det er The Norman Keep, som står omgivet af en voldgrav i borgområdets nordlige del.

    Gennem de følgende mange århundreder blev borgen gradvist udbygget, og den skiftede ofte ejere. I sidste halvdel af 1700-tallet købte John Stuart, som var den 3. jarl af Bute, stedet, og Stuart-familien kom senere til at anlægge hovedparten af det slotsanlæg, der kan besøges i dag.

    I årene 1869-1881 udbyggede John Crichton-Stuart som den 3. markis af Bute Cardiff Castle betragteligt. Det var arkitekten William Burges, der forestod opgaven, og stilmæssigt skete det i en hovedsageligt fantasifuld udgave af en traditionel middelalderborg.

    Der blev opført flere tårne i borg- og slotsanlægget, hvoraf klokketårnet Clock Tower er det mest karakteristiske. Med Clock Tower og den øvrige udbygning blev byens profil pludseligt ændret i en middelalderagtig retning.

    Indvendigt i borgens rum og sale blev der også udsmykket og indrettet meget smukt og med inspiration fra forgangne århundreder. I Clock Tower er der fx en ungkarlehybel, hvor man finder det smukke Sommerrygeværelse/Summer Smoking Room. Af andre af de seværdige rum er salen Banqueting Hall, der gennem sin udsmykning skildrer Cardiff Castles historie.

     

    Cardiff Nationalmuseum
    National Museum Cardiff
    Amgueddfa Genedlaethol Caerdydd

    Bag navnet National Museum Cardiff er der både et museum og et nationalgalleri, og begge afdelinger er værd at besøge. Den smukke museumsbygning blev bygget fra 1912, og efter et byggestop under 1. Verdenskrig åbnede det trinvist i perioden 1927-1932.

    På National Museum Cardiff kan man se en fin formidling af Wales’ udvikling på forskellige områder som fx arkæologi, geologi og kunst. På det deciderede galleri er der flere samlinger, der blandt tæller hollandsk kunst fra 1500-1700 og et udsnit af 1800-tallets franske malere.

     

    City Hall, Cardiff

    Rådhuset
    City Hall
    Neuadd y Ddinas

    Det paladsagtige bygningsværk City Hall er Cardiffs rådhus, som blev åbnet i 1904 som en del af den tids store offentlige udbygning med institutioner omkring Alexandra Gardens. Rådhuset blev opført i sten fra øen Portland i Dorset ved den engelske sydkyst, og det er byens femte rådhus. Byggestilen var inspireret af renæssancens arkitektur.

    Indvendigt i rådhuset kan man se en række marmorstatuer af berømte personligheder fra den walisiske historie; blandt andre kan man se Llywelyn Ein Llyw Olaf (Llewelyn II), der var den sidste regerende prins af Wales. Ved en af hovedtrapperne er der desuden et mindemærke for kaptajn Robert Scott og hans besætning, der drog på en skæbnesvanger Sydpolenekspedition i 1910.

    Det fint ornamenterede rådhustårn måler 59 meter i højden, og det er et af Cardiffs mest kendte bygningsmæssige vartegn.

     

    Llandaff Cathedral, Cardiff

    Llandaff Katedral
    Llandaff Cathedral
    Eglwys Gadeiriol Llandaf

    Den store og smukke katedral i forstaden Llandaff fungerer trods sin beliggende uden for Cardiffs centrum som områdets mest betydende anglikanske kirkebygning. Som katedral har biskoppen af Llandaff sæde her.

    Der er rester fra kristen keltisk religiøsitet fra 500-tallet på stedet, og den første egentlige kirke siges at være opført i år 560. Efter normannernes indtog indsatte de den første biskop i 1107, og i 1120 startede opførelsen af selve katedralen. Bygningen stod færdig i 1290.

    Under den engelske borgerkrig i midten af 1600-tallet blev kirken beskadiget, og i starten af 1700-tallet var tårnet tæt på at kollapse. Det manglende vedligehold gjorde, at byggeriet en ny katedral begyndte i 1734. Den nye bygning blev kaldet Det Italienske Tempel, og på trods af, at der blev bygget på kirken i omkring 100 år, blev den aldrig færdiggjort. I stedet restaurerede man i 1800-tallet den gamle bygning og genopbyggede det tidligere tårn, der dog ved denne lejlighed blev prydet af et spir.

    Under 2. Verdenskrig eksploderede en bombe ved siden af katedralen i 1941, og af alle engelske katedraler, blev kun Coventrys domkirke mere ødelagt end Llandaff Cathedral under krigshandlingerne. Genopbygningen begyndte efter krigen, og i 1958 blev katedralen genindviet.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Cardiff her.

Rejseekspert
Author avatar
Stig
Andre seværdigheder

    Castle Arcade, Cardiff

    Castle Arcade

    Castle Arcade er en butiksarkade i Cardiff, som blev åbnet i 1887. Den forbinder gaderne Castle Street og High Street og blev anlagt med to gader, som ligger mødes i en ret vinkel.

    Arkaden blev bygget med to etager, og det er den eneste af Cardiffs mange gamle butiksarkader, der blev opført på den måde. Castle Arcade er arkitektonisk er oplevelse i Victoriatidens stil.

     

    Millennium Stadium
    Stadiwm y Mileniwm

    Millennium Stadium er Wales’ nationalstadion, der også kendes som Principality Stadium. Det anvendes ikke mindst til at huse landets hjemmekampe i rugby og også de fleste i fodbold. Det store stadion, der åbnede i 1999, kan rumme 74.500 tilskuere, og ved åbningen var det det største i Storbritannien.

    Dimensionerne på stadion er imponerende, og anlægget er absolut en af Cardiffs mest markante bygninger. De fire hjørnetårne når op i en højde på 90 meter og er derved et stort indslag i bybilledet.

     

    Cardiff Hovedbanegård
    Cardiff Central Station
    Caerdydd Canolog

    Dette er hovedbanegården i Cardiff, og det er også den travleste banegård i Wales. Sammen med Queen Street Station er det Cardiff Central Station, der giver adgang til Cardiffs centrum fra både Wales og England.

    Jernbanehistorien i byen begyndte i 1840erne, da selskabet South Wales Railway ville etablere en bane til og fra Cardiff, og de ledte efter et passende sted til en ny banegård. Området ved Taff-floden risikerede oversvømmelser, men var godt beliggende. Isambard Kingdom Brunel kom med løsningen i form af en omlægning af Taff mod vest, hvorved der blev skabt et stort nok areal til banegården. Den første jernbane forbandt Cardiff med Swansea og Chepstow, og den åbnede i 1850.

    Det var Great Western Railway, der stod for jernbanedriften, og selskabet opførte den nuværende banegårdsbygning i årene 1932-1934. Banegården blev opført smukt i tidens art deco. Bygningen står fortsat med art deco-elementer både udvendigt og i fx den store billetsal.

     

    Tabernacle, Cardiff

    Tabernaklet
    Tabernacle
    Y Tabernacl

    Tabernacle er et baptistkapel, som ligger i Cardiffs centrum. Bygningen blev oprindeligt opført i 1821, mens det nuværende kapel er resultatet af en om- og udbygning, som fandt sted i årene 1862-1865.

    Det var den lokale arkitekt J. Hartland, som stod for ombygningen, der blev udført i den italinate form for klassicistisk stil. Kapellets indretning er et kirkerum med gallerier på første sal og nogle fine glasmosaikker, som blev opsat i 1928.

     

    Johannes Døberen Kirke
    St. John the Baptist Church
    Eglwys Sant Ioan Fedyddiwr

    Denne kirke er en af de ældste bygninger i Cardiff, og sammen med slottet Cardiff Castle er den det eneste bygningsværk i byen, som er bevaret fra middelalderen. St. John the Baptist Church blev oprindeligt bygget som et kapel i 1180. Det blev dog ødelagt i 1404, og i slutningen af samme århundrede blev kirken genopført. Siden da er den blevet udbygget i 1800-tallet.

    Kirken byder på et seværdigt kirkerum, hvor man blandt andet kan se nogle smukke glasmosaikker, som blev installeret i primært 1850-1860erne. Man kan også med jævne mellemrum besøge kirkens café til fx en kop te og nyde stemningen.

     

    Central Market, Cardiff

    Cardiff Centralmarked
    Cardiff Central Market
    Marchnad Ganolog Caerdydd

    Cardiff Central Market er en markedsbygning i victoriansk stil. Den nuværende bygning blev designet af William Harpur og opført i 1891 med et markedsgulv og balkoner, men der ligget et fødevaremarked på dette sted siden 1700-tallet.

    Uret indenfor i markedsbygningen er i øvrigt et H. Samuel-ur, som den umiddelbart ved markedet beliggende juvelerbutik med samme navn i sin tid donerede. Det oprindelige ur blev hængt op i 1910, mens det nuværende stammer fra 1963.

     

    Cathays Park

    Cathays Park er et område i Cardiff, der dækker det grønne område Alexandra Gardens og de omkringliggende huse, der med sine imposante træk i fortrinsvis edwardiansk stil udgør det mest storladne offentlige bygningskompleks fra 1900-tallets Cardiff.

    Den centrale park, Alexandra Gardens, er opkaldt efter Danmarks prinsesse Alexandra, der blev dronning af England og kejserinde af Indien gennem sit ægteskab med den engelske kong Edward VII.

    I parken står Welsh National War Memorial, der er et mindesmærke fra 1928, som blev stillet op til minde om de dræbte i 1. Verdenskrig. Faldne i senere krige er efterfølgende blevet mindet ved plaketter eller andre monumenter.

    Baggrunden for Cathays Park var en jordkøb i 1898, hvor Bute-familien solgte det areal, hvor den første markis af Bute havde haft et palæ i årene 1812-1825. Jordkøbet skete i forbindelse med bystyrets ønske om at opføre nye bygninger til administrative og uddannelsesmæssige formål.

     

    Cardiff Universitet
    Cardiff University
    Prifysgol Caerdydd

    Universitetet i Cardiff blev grundlagt 1883 under navnet University College of South Wales & Monmouthshire. Siden 2004 har det heddet Cardiff University. Universitetet har til huse i flere bygninger rundt om Alexandra Gardens, og mest imponerende er hovedbygningen langs gaden Museum Avenue.

    Arkitekten var John Caroe, og han lod sig inspirere af universiteterne i både Oxford og Cambridge. Grundstenen til byggeriet blev lagt i 1905, og universitetsbygningen blev åbnet i flere etaper. Den første indvielse fandt sted i 1909, og de noget nyere sidefløje blev indviet i 1960erne.

     

    Cardiff Bay

    Cardiff Bay
    Bae Caerdydd

    Cardiff Bay er et område, der ligger syd for Cardiffs centrum og ved den ferskvandssø, der udgør en slags inderhavn i Cardiff Bay. Som navnet antyder, var Cardiff Bay en bugt, hvor byens store dokker lå. Der er skrevet historie fra disse anlæg, hvor fx Terra Nova Expedition stævnede ud fra Cardiff i 1910 mod Antarktis.

    I 1990erne blev dæmningen Cardiff Bay Barrage anlagt, og med den blev den nye og nuværende indsø dannet. Formålet med dæmningen var at skabe rammerne for en byudvikling, der ikke mindst kunne muliggøre nye rekreative områder for byens borgere og de mange tilrejsende turister, der besøger Cardiff.

     

    Pierhead Building

    Pierhead Building er en markant bygning, der står som en af Cardiffs kendte silhuetter fra industriæraen. Pierhead Building har stået centralt i Cardiff Bay siden åbningen i 1897. Dengang var huset hovedsæde for virksomheden Bute Dock Company, hvis tidligere residens var brændt i 1892.

    Med åbningen af Pierhead Building skiftede Bute Dock Company navn til Cardiff Railway Company. På bygningen står mottoet ”wrth ddwr a than”, der betyder ”med ild og vand”. Ordene symboliserer den kraft, som den walisiske industri anvendte til udvikling af landet.

    Pierhead Building er fornemt udsmykket i terrakotta, og der er brugt flere stilarter til den prangende dekoration, der også går igen på tårnet. I 1947 blev bygningen sæde for Cardiffs havnemyndighed, og i dag den indrettet som en del af den walisiske nationalforsamling.

     

    Wales Millennium Centre

    Wales Millennium Centre
    Canolfan Mileniwm Cymru

    Cardiff Millennium Centre er et af Wales’ absolutte centre for scenekunst. Centret åbnede i 2004, og det huser ballet, dans, komedier, musicals og opera. Der er flere sale i komplekset, hvor den største rummer næsten 1.900 tilskuerpladser.

    Ideen med arkitekturen var dels at skabe et umiddelbart genkendeligt bygningsikon og dels at kreere et symbol på det, der er walisisk. På den måde er materialevalget faldet på blandt andet en stor mængde skifer, træ, glas og metal, der alt sammen kommer fra Wales.

    Over fronten af bygningen kan man læse inskriptionen ”Creu Gwir fel gwydr o ffwrnais/In these stones horizons sing”; det er linjer, som er skrevet af den walisiske poet Gwyneth Lewis. Bogstaverne er vinduer, og med illuminering om aftenen er de et særligt syn.

     

    Senatet
    The Senedd
    Y Senedd

    The Senedd er sæde for den walisiske nationalforsamling og dermed en af de vigtigste politiske institutioner i landet. Bygningen er utraditionel med dens markante opbygning i glas, og arkitekten ønskede netop at signalere transparens for folket med dette materialevalg.

    Hjertet af bygningen, der dog er lukket for den almindelige offentlighed, er den cirkulære sal med navnet Siambr. Salen er det sted, hvor nationalforsamlingen mødes. The Senedd blev i øvrigt indviet i 2006 af dronning Elizabeth II.

     

    Norwegian Church, Cardiff

    Den Norske Kirke
    Norwegian Church
    Yr Eglwys Norwyaidd

    Den Norske Kirke er en kirke, som ligger på en smuk position yderst i Cardiff Bay. Kirken blev opført 1868 af den norske sømandskirke, som er en del af den norske folkekirke. Norwegian Church fungerer som kirke for både norske sømænd og nordmænd i Cardiff.

    På opførelsestidspunktet for kirken, var Norges handelsflåde den tredjestørste i verden, og Cardiff blev anvendt som et af flådens trafikknudepunkterne; af den årsag var der mange nordmænd her. I dag er der indrettet et kunstcenter i den idylliske kirkebygning.

     

    Castell Coch

    Slottet Castell Coch ligner en rigtig middelalderborg, og den blev opført af arkitekten William Burges under John Crichton-Stuart, der havde titel af den 3. markis af Bute. Byggeriet stod på i slutningen af 1800-tallet. Burges var også arkitekten bag det nuværende udseende af Cardiff Castle, og trækkene i den victorianske nygotik ses tydeligt begge steder.

    Før det nuværende slot blev der i 1200-tallet opført et fæstningsværk her på stedet, der var strategisk betydningsfuldt. Det menes, at fæstningen blev stort set totalt ødelagt allerede i 1300-tallet, og ruinen henlå helt til 1800-tallet, hvor Castell Coch så blev opført på fundamenterne fra den gamle borg.

    William Burges søgte at tegne slottet i en stil, der var tro mod middelalderens arkitektur, og det lykkedes meget fint; dog er der diskussion om, hvorvidt tårnhatte blev brugt på den tid eller ej. Indvendigt er rummene og salene indrettet som fornemme eksempler på victoriansk nygotik, og som besøgende kan man ikke undgå at blive imponeret.

    Slottet blev aldrig anvendt som permanent residens, og i 1950 overlod den 5. markis af Bute stedet til den walisiske stats enhed for bevarelse af blandt andet historiske bygninger.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Cardiff her.

Ture fra byen

    Tintern Abbey, Wales

    Tintern Abbedi
    Tintern Abbey
    Abaty Tyndyrn

    Tintern Abbey er en kirke ved et cistercienserkloster, der blev grundlagt 1131; selve kirkebygningen blev hovedsageligt opført i årene 1269-1301. Udover selve kirken kan man også opleve rester af nogle af de omkringliggende klosterbygninger.

    I dag står Tintern Abbey som en smuk, malerisk og monumental ruin i et pragtfuldt landskab ved Wye-floden omgivet af et kuperet terræn. Det bygningskompleks, der er bevaret rester af i dag, blev opført fra 1100-tallet til 1536, hvor stedets historie brat stoppede.

    Kong Henrik VIII søgte under sit styre kontrol over kirken; hvilket ikke mindst skyldtes den rigdom, der var oparbejdet her. Det ramte også Tintern Abbey, der i 1536 blev overdraget til kronen, og derved var stedets status som aktivt kloster historie. Skattene blev flyttet til kongens skatkammer, og bygningerne blev overgivet til Henry Somerset, der var jarl af Worcester. Tagets bly blev solgt, og derved startede et stort forfald.

    Gennem 1600- og 1700-tallene boede der midlertidigt folk her, men ellers stod Tintern Abbey hen, og efterhånden kom turister til for at betragte den smukke ruin. Gennem 1900-tallet blev ruinen renoveret, og den er nu en bygning, der bliver bevaret.

     

    Caerleon
    Caerllion

    Caerleon er en landsby, der er kendt for sin romerske historie. Byen var hjemsted for legionen Legio II Augusta i perioden 75-300, og den var derfor naturligt nok en fæstningsby med tilhørende faciliteter.

    Blandt de udgravede ruiner fra romernes samfund kan man se legionærernes bade, barakker og et stort amfiteater. Ruinerne er ikke velbevarede, men de giver et indtryk af forholdene og størrelsen af en forsvarspost her langt mod nord i Romerriget.

    Ved ruinerne er der også et spændende legionærmuseum, National Roman Legion Museum/Amgueddfa Lleng Rufeinig Cymru, der formidler information om legionærernes liv og virke i en romersk forpost som Caerleon. Romernes militærteknik beskrives også, og i samlingen kan man også se en del arkæologiske fund.

     

    Big Pit Nationale Kulmuseum
    Big Pit National Coal Museum
    Pwll Mawr Amgueddfa Lofaol Cymru

    Museet Big Pit National Coal Museum er et museum, der fortæller historien om den walisiske kulmineindustri, som var stærkt medvirkende til Wales’ økonomiske storhedstid og til områdets industrielle udvikling.

    Selve Big Pit åbnede i 1860, og den var i drift som kulmine indtil 1980. Efter lukningen blev minen indrettet som et besøgssted; det åbnede i 1983. Navnet Big Pit kommer af, at minen ved åbningen var den mine i Wales, der havde den største nedgang til minegangene. I begyndelsen af 1900-tallet arbejdere der flere end 1.100 folk i minen.

    Besøget i Big Pit er særdeles interessant, hvilket skyldes, at en del af de tidligere minegange er åbne, så man rigtigt kommer ned under jorden og går en tur. På turen har man rigtigt sikkerhedsudstyr på, for minen er den originale med de risici, der ligger heri. Over jorden er der en simuleret mine, der viser brydningen af kul trin for trin, og i en af minens mandskabsbygninger er der indrettet en spændende udstilling over Wales’ kulminedrift. I denne udstilling er der masser af effekter og fortællinger, der formidler forskellige sider af en minearbejders liv.

    Big Pit ligge i byen Blaenavon, der også huser et eksempel på de mange jernbaner, der gennem tiden blev anlagt i Wales. I 1866 åbnede jernbanen herfra til den nærliggende by Pontypool. Årsagen til anlægget var kulbrydningen i Big Pit, og banen var som sådan virksom helt til 1980, hvor Big Pit lukkede som aktiv kulmine. Indtil 1941 havde banen også transporteret passagerer, og til 1954 også andet gods end kul. Nu er banen genåbnet som veteranjernbane.

     

    Merthyr Tydfil
    Merthyr Tudful

    Merthyr Tydfil er en by med en betydelig industriel historie, og den var et af arnestederne for områdets industrielle revolution. I dag er det tidligere grundlag væk; nemlig jern- og stålværkerne samt områdets rige kulminedrift. Der er dog interessante levn fra byens storhedstid, som giver besøgende et godt indblik i industrialiseringens tid.

    1759 var året, hvor det første større jernværk åbnede, og flere fulgte i de følgende årtier, og Merthyr Tydfil blev verdens centrum for produktion af jern, som der var en eksploderende efterspørgsel på. Jernbaner blev bygget mellem byen og udskibningshavne, og i 1804 kørte verdens første damplokomotiv, Jernhesten, her. I midten af 1800-tallet var byen oven i købet vokset til den største i Wales.

    Cefn Coed-jernbaneviadukten (Pontycapel Road) er et af Merthyr Tydfils største bygningsværker. Den blev opført i 1866 og består af 15 buer i banen Brecon and Merthyrs spænd over floden Taff. I dag er banelinjen nedlagt, men den smukke viadukt står stadig, og i dag går en sti over den.

    Midt i byen ligger 1800-tals slottet Cyfarthfa Castle (Brecon Road). Det blev opført fra 1824 af William Crawshay II for midler skabt af jernproduktion. Slottet var beboet indtil 1889, og i 1908 købte bystyret det. Styret indrettede et museum og en skole i den store bygning. Det omkringliggende grønne område danner slotsparken Cyfarthfa Park.

    Fra Merthyr Tydfil kan man tage med veteranjernbanen Brecon Mountain Railway (Pant Road), der er en fin måde at komme ud i nationalparken Brecon Beacons på. Banen er en slags rekonstruktion af de mange smalsporede industribaner i Wales. Banen er nyanlagt på det gamle terræn for Brecon and Merthyr Railway, som opererede i årene 1859-1864.

     

    Brecon Beacons National Park, Wales

    Brecon Beacons National Park
    Parc Cenedlaethol Bannau Brycheiniog

    Nationalparken Brecon Beacons er et stort og smukt naturområde, der ligger umiddelbart nord for byen Merthyr Tydfil, hvorfra man kan tage den stemningsfulde jernbane Brecon Mountain Railway (Pant Road) ind i parkens storladne landskab.

    Navnet Brecon Beacons kommer fra egnens bjergkæde af samme navn. Højeste tinde er Pen y Fan, der når op i 886 meters højde. Nationalparken blev etableret i 1957, og den dækker et område på 1.344 km². Som besøgende kan man tage vandreture eller blot nyde det græsklædte landskab.

     

    Swansea
    Abertawe

    Byen Swansea er den næststørste i Wales, og den har en historie som mange andre byer i landet. Industrialiseringen har præget området, men der ligger også en række historiske og moderne seværdigheder i byen.

    Swanseas gamle borg, Swansea Castle (Castle Square) ligger som en stemningsfuld ruin i gadebilledet. Den stammer oprindeligt fra 1106, og den er blevet udbygget løbende gennem århundreder derefter.

    Byens største kirke er St. Mary’s Church (St. Mary’s Square), hvis historie går tilbage til første halvdel af 1300-tallet. Gennem 1700- og 1800-tallene kollpsede bygningen dog flere gange og hver gang genopbygget derefter.

    Af museer kan man besøge National Waterfront Museum/Amgueddfa genedlaethol y glannau (Oystermouth Road), der hører under Wales’ nationalmuseum. Museet skildrer den walisiske historie med industriel revolution og innovation. Museet Swansea Museum (Victoria Road) er det ældste i Wales, og her udstilles en blandet samling fra både Wales’ historie og fra udlandet.

    I centrum af Swansea kan man også besøge troperne ved et besøg i Plantasia (Quay Parade), der er et stort drivhus med forskellige plantemiljøer med flere end 5.000 forskellige arter. Der er også et sommerfuglehus i anlægget.

     

    Clifton Suspension Bridge, Bristol

    Bristol

    Byen Bristol har været en af Englands førende økonomisk og kulturelt gennem de seneste mange århundreder, og det har givet en række spændende seværdigheder. Ikke mindst har handlen langs floden sat sit præg de sidste par hundrede år, og den kunstigt skabte flodhavn danner nu rammen om megen kultur, promenader og god atmosfære.

    Museer er der flere af, og man kan blandt andet se skibet SS Great Britain, der var verdens største ved sin bygning i 1843, og den engelske kolonihistorie fortælles et andet sted i byen, der også byder på kunst, underholdning og rigtig gode indkøbsmuligheder.

    Læs mere om Bristol

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn
Gode links
Historisk overblik

    Det romerske Cardiff

    Romerske hære gik i land i Storbritannien i år 43, og gennem de følgende år erobrede de land, og på samme tid var der kampe mellem romerne og lokale stammer. Det gjaldt også for de folk, der beboede det nuværende Cardiff og sydlige Wales.

    I samme periode etablerede de lokale silures-folk sig i det, der senere er blevet til Cardiff. Fra 50erne erobrede de romerske legioner området fra den lokale befolkning, og Romerriget anlagde et fort på samme sted, som lå strategisk vigtigt ved indsejlingen til Bristol Channel.

    Romerne fort lå på det sted, hvor man i dag kan se Cardiff Castle, og deres tilstedeværelse var en del af den romerske provins Britannia. Fortet blev anvendt af romerne til slutningen af 300-tallet, hvor Romerrigets tropper forlod Cardiff; romerne forlod også Britannia helt ikke så mange år senere. De følgende århundreder kender man ikke meget til Cardiffs historie, andet end at byen blev nævnt i de walisiske annaler i 445.

     

    Vikingerne og Vilhelm I

    Omkring år 850 angriber vikinger den walisiske kyst, og Cardiff blev en tid brugt som base og havn i området. Der kendes heller ikke meget til vikingernes tid og bosættelse, og der kom til at gå et par århundreder, før næste væsentlige begivenhed kom til at ske.

    I 1081 anførte den engelske kong Vilhelm I med tilnavnet Erobreren en hær gennem det sydlige Wales. Cardiff blev erobret, og på stedet for det gamle romerske fort blev det første Cardiff Castle anlagt omkring år 1100.

    Der voksede en by frem omkring Cardiff Castle, og dens befolkning var primært bosættere fra England. I 1111 havde byen bygget bymure som forsvar, og den havde derved allerede en anselig størrelse. I 1126 fik byen sin første borgmester, og inden udgangen af 1200-tallet var Cardiff den eneste by i Wales, der havde flere end 2.000 indbyggere.

     

    Cardiff i 1300-1400-tallene

    Gennem 1300-tallet var Cardiff blevet en vigtig havneby, og byen opnåede visse handelsrettigheder, der udviklede byen yderligere. Der blev etableret ugentlige markeder, og handlende fra hele egnen besøgte jævnligt Cardiff, som også bød på to årlige festivaler.

    I 1404 stoppede udviklingen dog brat, da Owain Glyndŵr erobrede Cardiff Castle og brændte de fleste af byens huse. Dengang var byen opført med træ som det mest anvendte materiale, og det var derfor nemt at forvandle den til aske.

    Owain Glyndŵr var den sidste indfødte waliser, der bar titlen Prins af Wales. Glyndŵr havde succes med sit angreb, men kort tid efter ødelæggelsen blev byen dog genopført, og det gav ny opblomstring.

     

    Union med England

    England og Wales indgik unionsaftalen Act of Union i 1536, og med en blev der dannet nye administrative enheder i form af counties. Det var ved den lejlighed, Glamorgan County blev etableret som et af de nye walisiske herreder, og Cardiff blev hovedby i regionen.

    Der skete mange administrative ændringer med unionsaftalen. I årene efter indgåelsen blev klostre nedlagt, og et nyt militært system blev indført efter engelsk mønster. Cardiff og Wales blev desuden repræsenteret i det engelske parlament, House of Commons. Cardiff fik også en ny adel; Herbert-familien var på den tid Cardiffs førende, og i 1551 blev William Herbert gjort til den første baron af Cardiff.

    Senere i 1500-tallet opnåede Cardiff et royal charter, hvor den den britiske monark garanterede byen visse rettigheder. Det var i 1581, og otte år forinden var Cardiff blevet etableret som et betydende fortoldningssted.

     

    1600-1700-tallenes udvikling

    I 1608 fik Cardiff tildelt udvidede rettigheder, hvilket stimulerede byens vækst. Eller var de følgende en relativt rolig og stabil periode, der dog havde visse historiske højdepunkter.

    Under Den Anden Engelske Borgerkrig, som udspillede sig 1648-1649, fandt The Battle of St. Fagans sted den 8. maj 1648. Under slaget kæmpede republikanske rundhoveder mod royalister og vandt over dem. Sejren ledte til, at Oliver Cromwell kunne tage magten i Wales. Cromwell var militær- og statsmand, og han var senere en ledende figur i skabelsen af republikken Commonwealth of England.

    Cardiffs udvikling blev for alvor sat i gang fra 1766, hvor John Stuart, den første markis af Bute, giftede sig ind i Herbert-familien. Stuart-familien blev byens ledende familie, og John Stuart igangsatte blandt andet en større renovering af Cardiff Castle i gang. Andre større byggerier også kom til, og byen fik diligenceforbindelse med London.

    Cardiff var på denne tid fortsat en mindre by efter både walisisk og britisk målestok. Gennem 1700-tallet mistede den trods markiserne af Butes nyanlæg i slutningen af århundredet befolkningsmæssigt terræn til blandt andet Swansea og Merthyr Tydfil. Ved en folketælling i 1801 boede der 1.870 indbyggere i Cardiff, der blot var den 25. største by i Wales.

     

    Boom i industri og handel

    I første halvdel af 1800-tallet tog Cardiffs opblomstring for alvor fart, da John Crichton-Stuart, den anden markis af Bute, byggede dokker i byens havneområde. Dokkerne blev med jernbaner forbundet til de områder i egnen, hvor blandt andet kul blev brudt, og derved blev Cardiff en transithavn for enorme værdier. Aktiviteterne og økonomien tiltrak folk udefra, og der kom mange tilflyttere fra England og Irland. Væksten var så stor, at Cardiff inden udgangen af århundredet havde overhalet både Merthyr Tydfil og Swansea i indbyggertal, og den var nu Wales’ største by.

    I 1880erne blev der opført en rivaliserende udskibningshavn i nærliggende Barry, og i løbet af få årtier havde Barry overhalet Cardiff i lossede kulmængder. Kulbøren lå dog i Cardiff, og det var stedet, hvor Storbritanniens kulpriser blev fastsat. Det forhold trak mange virksomheder og handel med sig, så kullet gjorde fortsat byen rig. Efterhånden var jernværker også vokset frem, så byen var en decideret industriby.

     

    1900-tallet til i dag

    Kong Edward VII tildelte Cardiff flere rettigheder i 1905, og det fik betydning på den måde, at mange nationale institutioner i de følgende årtier blev placeret her. Det gjaldt eksempelvis nationalmuseet og nye politiske organer. Den generelt øgede lokale walisiske repræsentation manifesterede sig i en stor offentlig udbygning i årtierne omkring år 1900. Et stort jordkøb muliggjorde de nye anlæg, som man stadig kan se omkring Alexandra Gardens.

    Nye institutioner skød op, men med 1900-tallet kom dog også den industrielle nedgang for de traditionelle fabrikker og brancher og derved svandt byens indtægtskilder. Udskibningen af kul faldt drastisk i mellemkrigstiden, og det skyldtes faldende efterspørgsel efter det kul, der ellers var Wales’ økonomiske rygrad.

    Under 2. Verdenskrig faldt der bomber, der blandt andet ødelagde katedralen i Llandaff, og industrien fik stadig sværere kår. Midt i denne tid blev Cardiff i 1955 udnævnt til walisisk hovedstad, og det gav en vis udvikling i administrative institutioner og organer. Et eksempel er det britiske organ, The Welsh Office, der blev lagt her i 1964; det var forløberen til den administration, den walisiske nationalforsamling siden 1999 har varetaget.

    Gennem 1970erne og 1980erne lukkede meget af Cardiffs sværindustri som fx de stålværker, der tidligere havde bidraget væsentligt til byens økonomi. På trods af den vanskelige situation voksede befolkningen i 1990erne, og en stor og ny udvikling blev sat i gang. Storbritanniens dengang største stadion, Millennium Stadium, blev opført, og hele det triste industri- og havneområde ved Cardiff Bay blev byudviklet. Det skabte en helt ny side af Cardiff, der pludseligt fik flere kulturelle institutioner og et dejligt område for udeliv, som både borgere og turister nyder.

    Du er måske også interesseret i..