Se på kortet
Cardiff, UK
Læs om byen
Wales har med store forekomster af ikke mindst kul og jern været med i førerfeltet i industrialiseringen af Storbritannien, og det har gennem tiden skabt enorme formuer, der blandt andet er anvendt på byggerier i hovedstaden.
Industrihistorien er for en stor dels vedkommende fortid, og Cardiff har de seneste årtier gennemgået en forvandling med revitalisering af de gamle dokker ved Cardiff Bay, så i gåafstand fra den gamle bykerne ligger nu det moderne område ved vandet, som giver en helt ny dimension i byen for de mange tilrejsende.
I Cardiff er der eksperimenteret med moderne arkitektur, og der er også noget for dem, der gerne vil opleve rendyrket edwardiansk byplanlægning og byggeri. Og slottet Cardiff Castles nygotikke middelalderpræg er også en tur værd, når man er på vandretur i bymidten. Her præger flere fine kirker og byens mange victorianske butiksarkader en del af de atmosfærerige gader.
Cardiff er hovedstad i Wales, der som land er utroligt smukt med mange bakker og bjerge, en lang kystlinje og utallige hyggelige byer, der emmer af den vedkommende walisiske stemning. Alt sammen er noget, der ligger i umiddelbar nærhed af Cardiff, og som har været med til at præge den historiske udvikling af Wales.
Andre seværdigheder
- Castle Arcade: Dette er en butiksarkade, som blev åbnet i 1887 mellem gaderne Castle Street og High Street. Castle Arcade er arkitektonisk er oplevelse i Victoriatidens stil. Man kan også gå en tur i Morgan Street for at se Morgan Acade.
- Millennium Stadium: Dette er Cardiffs store stadion og Wales’ nationale arena. Det store stadion åbnede i 1999 med en kapacitet på 74.500 tilskuere, som kan se rugby, fodbold og andet fra lægterne.
- Cardiff Hovedbanegård/Cardiff Central Station: Central Station er byens travleste banegård med trafik til England og Wales. Jernbanehistorien i Cardiff begyndte i 1840enre med South Wales Railway.
- Tabernaklet/Tabernacle: Tabernacle er navnet på dette baptistkapel, som ligger i Cardiffs centrum. Bygningen blev oprindeligt opført i 1821, men den ombygget i italiensk stil senere i 1800-tallet.
- Johannes Døberen Kirke/St. John the Baptist Church: Denne kirke er en af de ældste bygninger i Cardiff. Kirken byder på et seværdigt kirkerum, hvor man blandt andet kan se nogle smukke glasmosaikker fra midten af 1800-tallet.
- Centralmarkedet/Central Market: Central Market er en markedsbygning i victoriansk stil. Den nuværende bygning blev opført i 1891, men der har været fødevaremarked på stedet siden 1700-tallet.
- Cathays Park: Dette er et område med smukke bygninger omkring Alexandra Gardens. De store byggerier i området står som det mest storladne bygningsprojekt fra 1900-tallets Cardiff.
- Cardiff Universitet/Cardiff University: Universitetet i Cardiff blev grundlagt 1883, og det har til huse i flere bygninger rundt om Alexandra Gardens. Hovedbygningen langs gaden Museum Avenue er den mest imponerende.
- Cardiff Bay: Området Cardiff Bay er et kvarter, der er beliggende syd for Cardiffs centrum og ved den ferskvandssø, der udgør en slags inderhavn i Cardiff Bay. Som navnet antyder, var Cardiff Bay en bugt, hvor byens store dokker lå.
- Pierhead Building: Pierhead Building er en bygning, der står som et monument fra industriæraen. Den har stået centralt i Cardiff Bay siden åbningen i 1897, hvor den var hovedsæde for virksomheden Bute Dock Company.
- Wales Millennium Centre: Cardiff Millennium Centre er et af Wales’ absolutte centre for scenekunst, og det er en af byens mest karakteristiske bygninger. Centret åbnede i 2004, og det huser ballet, dans, komedier, musicals og opera.
- Senatet/The Senedd: The Senedd er sæde for den walisiske nationalforsamling. Bygningen er utraditionel med dens markante opbygning i glas, der blev valgt som symbol på tranparens i det politiske liv.
- Den Norske Kirke/Norwegian Church: Norwegian Church er en kirke, som ligger på en smuk position yderst i Cardiff Bay. Kirken blev opført 1868 af den norske sømandskirke, som er en del af den norske folkekirke.
- Castell Coch: Dette spændende bygningsværk ligner en rigtig middelalderborg, men det er kun fra slutningen af 1800-tallet, hvor John Crichton-Stuart lod det bygge på fundamenterne af et tidligere fæstningsværk.
- Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Cardiff her.
Historisk overblik
Det romerske Cardiff
Romerske hære gik i land i Storbritannien i år 43, og gennem de følgende år erobrede de land, og på samme tid var der kampe mellem romerne og lokale stammer. Det gjaldt også for de folk, der beboede det nuværende Cardiff og sydlige Wales.
I samme periode etablerede de lokale silures-folk sig i det, der senere er blevet til Cardiff. Fra 50erne erobrede de romerske legioner området fra den lokale befolkning, og Romerriget anlagde et fort på samme sted, som lå strategisk vigtigt ved indsejlingen til Bristol Channel.
Romerne fort lå på det sted, hvor man i dag kan se Cardiff Castle, og deres tilstedeværelse var en del af den romerske provins Britannia. Fortet blev anvendt af romerne til slutningen af 300-tallet, hvor Romerrigets tropper forlod Cardiff; romerne forlod også Britannia helt ikke så mange år senere. De følgende århundreder kender man ikke meget til Cardiffs historie, andet end at byen blev nævnt i de walisiske annaler i 445.
Vikingerne og Vilhelm I
Omkring år 850 angriber vikinger den walisiske kyst, og Cardiff blev en tid brugt som base og havn i området. Der kendes heller ikke meget til vikingernes tid og bosættelse, og der kom til at gå et par århundreder, før næste væsentlige begivenhed kom til at ske.
I 1081 anførte den engelske kong Vilhelm I med tilnavnet Erobreren en hær gennem det sydlige Wales. Cardiff blev erobret, og på stedet for det gamle romerske fort blev det første Cardiff Castle anlagt omkring år 1100.
Der voksede en by frem omkring Cardiff Castle, og dens befolkning var primært bosættere fra England. I 1111 havde byen bygget bymure som forsvar, og den havde derved allerede en anselig størrelse. I 1126 fik byen sin første borgmester, og inden udgangen af 1200-tallet var Cardiff den eneste by i Wales, der havde flere end 2.000 indbyggere.
Cardiff i 1300-1400-tallene
Gennem 1300-tallet var Cardiff blevet en vigtig havneby, og byen opnåede visse handelsrettigheder, der udviklede byen yderligere. Der blev etableret ugentlige markeder, og handlende fra hele egnen besøgte jævnligt Cardiff, som også bød på to årlige festivaler.
I 1404 stoppede udviklingen dog brat, da Owain Glyndŵr erobrede Cardiff Castle og brændte de fleste af byens huse. Dengang var byen opført med træ som det mest anvendte materiale, og det var derfor nemt at forvandle den til aske.
Owain Glyndŵr var den sidste indfødte waliser, der bar titlen Prins af Wales. Glyndŵr havde succes med sit angreb, men kort tid efter ødelæggelsen blev byen dog genopført, og det gav ny opblomstring.
Union med England
England og Wales indgik unionsaftalen Act of Union i 1536, og med en blev der dannet nye administrative enheder i form af counties. Det var ved den lejlighed, Glamorgan County blev etableret som et af de nye walisiske herreder, og Cardiff blev hovedby i regionen.
Der skete mange administrative ændringer med unionsaftalen. I årene efter indgåelsen blev klostre nedlagt, og et nyt militært system blev indført efter engelsk mønster. Cardiff og Wales blev desuden repræsenteret i det engelske parlament, House of Commons. Cardiff fik også en ny adel; Herbert-familien var på den tid Cardiffs førende, og i 1551 blev William Herbert gjort til den første baron af Cardiff.
Senere i 1500-tallet opnåede Cardiff et royal charter, hvor den den britiske monark garanterede byen visse rettigheder. Det var i 1581, og otte år forinden var Cardiff blevet etableret som et betydende fortoldningssted.
1600-1700-tallenes udvikling
I 1608 fik Cardiff tildelt udvidede rettigheder, hvilket stimulerede byens vækst. Eller var de følgende en relativt rolig og stabil periode, der dog havde visse historiske højdepunkter.
Under Den Anden Engelske Borgerkrig, som udspillede sig 1648-1649, fandt The Battle of St. Fagans sted den 8. maj 1648. Under slaget kæmpede republikanske rundhoveder mod royalister og vandt over dem. Sejren ledte til, at Oliver Cromwell kunne tage magten i Wales. Cromwell var militær- og statsmand, og han var senere en ledende figur i skabelsen af republikken Commonwealth of England.
Cardiffs udvikling blev for alvor sat i gang fra 1766, hvor John Stuart, den første markis af Bute, giftede sig ind i Herbert-familien. Stuart-familien blev byens ledende familie, og John Stuart igangsatte blandt andet en større renovering af Cardiff Castle i gang. Andre større byggerier også kom til, og byen fik diligenceforbindelse med London.
Cardiff var på denne tid fortsat en mindre by efter både walisisk og britisk målestok. Gennem 1700-tallet mistede den trods markiserne af Butes nyanlæg i slutningen af århundredet befolkningsmæssigt terræn til blandt andet Swansea og Merthyr Tydfil. Ved en folketælling i 1801 boede der 1.870 indbyggere i Cardiff, der blot var den 25. største by i Wales.
Boom i industri og handel
I første halvdel af 1800-tallet tog Cardiffs opblomstring for alvor fart, da John Crichton-Stuart, den anden markis af Bute, byggede dokker i byens havneområde. Dokkerne blev med jernbaner forbundet til de områder i egnen, hvor blandt andet kul blev brudt, og derved blev Cardiff en transithavn for enorme værdier. Aktiviteterne og økonomien tiltrak folk udefra, og der kom mange tilflyttere fra England og Irland. Væksten var så stor, at Cardiff inden udgangen af århundredet havde overhalet både Merthyr Tydfil og Swansea i indbyggertal, og den var nu Wales’ største by.
I 1880erne blev der opført en rivaliserende udskibningshavn i nærliggende Barry, og i løbet af få årtier havde Barry overhalet Cardiff i lossede kulmængder. Kulbøren lå dog i Cardiff, og det var stedet, hvor Storbritanniens kulpriser blev fastsat. Det forhold trak mange virksomheder og handel med sig, så kullet gjorde fortsat byen rig. Efterhånden var jernværker også vokset frem, så byen var en decideret industriby.
1900-tallet til i dag
Kong Edward VII tildelte Cardiff flere rettigheder i 1905, og det fik betydning på den måde, at mange nationale institutioner i de følgende årtier blev placeret her. Det gjaldt eksempelvis nationalmuseet og nye politiske organer. Den generelt øgede lokale walisiske repræsentation manifesterede sig i en stor offentlig udbygning i årtierne omkring år 1900. Et stort jordkøb muliggjorde de nye anlæg, som man stadig kan se omkring Alexandra Gardens.
Nye institutioner skød op, men med 1900-tallet kom dog også den industrielle nedgang for de traditionelle fabrikker og brancher og derved svandt byens indtægtskilder. Udskibningen af kul faldt drastisk i mellemkrigstiden, og det skyldtes faldende efterspørgsel efter det kul, der ellers var Wales’ økonomiske rygrad.
Under 2. Verdenskrig faldt der bomber, der blandt andet ødelagde katedralen i Llandaff, og industrien fik stadig sværere kår. Midt i denne tid blev Cardiff i 1955 udnævnt til walisisk hovedstad, og det gav en vis udvikling i administrative institutioner og organer. Et eksempel er det britiske organ, The Welsh Office, der blev lagt her i 1964; det var forløberen til den administration, den walisiske nationalforsamling siden 1999 har varetaget.
Gennem 1970erne og 1980erne lukkede meget af Cardiffs sværindustri som fx de stålværker, der tidligere havde bidraget væsentligt til byens økonomi. På trods af den vanskelige situation voksede befolkningen i 1990erne, og en stor og ny udvikling blev sat i gang. Storbritanniens dengang største stadion, Millennium Stadium, blev opført, og hele det triste industri- og havneområde ved Cardiff Bay blev byudviklet. Det skabte en helt ny side af Cardiff, der pludseligt fik flere kulturelle institutioner og et dejligt område for udeliv, som både borgere og turister nyder.
