Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Rumænske Bukarest er en af Balkans store hovedstæder, og den er kendt for sin charmerende belle epoque-elegance, brede boulevarder, store pladser og et rigt og varieret kulturliv. Her er et varieret udbud af seværdigheder og oplevelser.

Bukarest er en by med en fascinerende blanding af den kulturelle arv fra det rumænske aristokratis franske inspiration, den tyskfødte konge Carol I og den kommunistiske æra, som prægede årtier i sidste halvdel af 1900-tallet.

Fra nyere tid imponerer de kolossale byggerier, som blev gennemført under Nicolae Ceauşescus styre, der endte i 1989. Det gælder fx det overdådigt udsmykkede Palatul Parlamentului, der står som et af verdens største bygningsværker.

Her er også en gammel bydel, og gennem dens smalle gader ligger kirker fra de sidste mange århundreder. Mange af dem er små, smukke, stemningsrige og meget indbydende at komme ind i. Det gælder blot om at gå på opdagelse.

Omegnen af Bukarest byder på smukke oplevelser i et varieret landskab. Her er skove og bjerge, og man kan vælge at gå i Vlad Tepes’ (Dracula) fodspor eller opleve en del af den rumænske kulturhistorie udenfor hovedstaden.

Andre seværdigheder

    Triumphal Arch, Bucharest

    Triumfbuen/Arcul de Triumf: Bukarests 27 meter høje triumfbue blev rejst i 1935 efter Petru Antonescus tegninger og med inspiration fra Triumfbuen i Paris. Anledningen var at rejse et mindesmærke for Rumæniens samling i 1918, og derfor kan man se de forskellige steder for den rumænske fronts slag under 1. Verdenskrig samt kong Ferdinand og dronning Marie på buen.

    Arbejderne blev udført af tidens førende kunstnere, der blandt andet talte Ion Jales, Constantin Medrea og Constantin Baraschi. Man kan komme op i Triumfbuen, og herfra har man et fint udsyn over byen. Den nuværende bue er ikke byens første. Der blev nemlig hastigt opført en i træ i 1878 i forbindelse med Rumæniens selvstændighed. Læs mere

     

    Centrul Civic, Bukarest

    Centrul Civic: Langs Unionsboulevarden/Bulevardul Unirii kan man se byggeriet i det såkaldte Folkets Centrum, der består af Nicolae Ceauşescus megaprojekter. Projekterne består bl.a. af kolossale lejlighedskomplekser med marmorfacader, kæmpe springvandsanlæg og Parlamentpaladset, og de udgør samlet et imponerende byområde.

    De store boligkarréer blev opført med stalinistisk inspiration fra 1950ernes Sovjetunionen med forskellige dekorative elementer på facaderne. Når man går en tur ad Bulevardul Unirii er det en særlig seværdighed at se de storladne og smukke opførelser, der er fornemme repræsentanter for sin tid og stil. Læs mere

     

    Unirii Boulevard, Bucharest

    Unionsboulevarden/Bulevardul Unirii: Den mondæne gade Bulevardul Unirii er et imponerende syn. Den blev anlagt med verdens store boulevarder som forbillede, og en del af inspirationen kommer også fra nordkoreansk arkitektur. En stor del af byens gamle kvarterer i området blev efter et jordskælv i 1977 saneret for at gøre plads til Rumæniens nye pragtgade.

    Gaden skulle være et symbol på landets kunnen under Nicolae Ceauşescus styre, og den blev anlagt som Boulevarden for Socialismens Sejr/Bulevardul Victoria Socialismului. Den storslåede boulevard blev indviet i 1984 med en længde på over 3 km. Den forbinder Konstitutionspladsen/Piaţa Constituţiei i vest og Alba Iulia Plads/Piaţa Alba Iulia i øst. Læs mere

     

    Biserica Curtea Veche, Bukarest

    Den Gamle Fyrstekirke/Biserica Curtea Veche: Den Gamle Fyrstekirke er en af Bukarests ældste kirker. Den blev færdiggjort 1559 som hofkirke for områdets fyrster, og gennem to århundreder var den kroningskirke for rumænske prinser. Der er bevaret nogle af de originale fresker fra 1500-tallet, som man kan se i kirken.

    Fyrstekirken var en del af et kompleks, der også indeholdt et fyrstepalads, Palatul Curtea Veche, der blev bygget af Vlad Țepeș, der også kendes som inspirationen til Bram Stokers grev Dracula. Efter udgravninger blev stedet gjort til museum i 1972, og de få rester af paladset er afdækket. Blandt fundene på stedet var det ældste dokument, hvor navnet Bucureşti (Bukarest) er blevet anvendt. Læs mere

     

    Stavropoleos Church, Bukarest

    Stavropoleos Kirke/Biserica Stavropoleos: Den meget smukke Stavropoleos Kirke blev opført i årene 1724-1730. Den rigt ornamenterede facade med blandt andet buer og søjler står som et mesterværk i den brâncoveanske stil. Kirken blev bygget af den græske munk Ioannikios Stratonikeas.

    I 1726 blev Stratonikeas valgt som metropolit i Stauropolis, og deraf kom navnet Stavropoleos Kirke. Ioannikios Stratonikeas døde i 1742, og han blev begravet i kirken. Ved kirken blev der i sin tid også opført et kloster og en kro. Kroen var typisk for mange klostre som indtægtskilde til driften af stederne. Læs mere

     

    Casa Presei Libere, Bukarest

    Den Frie Presses Hus/Casa Presei Libere: Den Frie Presses Hus er et tydeligt eksempel på et stort byggeri i sovjetisk byggestil. Den 104 meter høje bygning blev opført 1952-1956 og var indtil 2007 den højeste opførelse i Bukarest. Arkitekturen er tydeligt kopieret fra byggerier i 1950ernes Moskva, ikke mindst Moskva Universitet.

    Oprindeligt var bygningen opkaldt efter den sovjetiske leder Josef Stalin, der efterfulgte Lenin, før det skiftede navn til Casa Scînteii, som var en reference til avisen Scînteia, som var det rumænske kommunistpartis officielle avis. I dag er stedet hovedkontor for en del forskellige mediehuse; deraf det nye navn. Læs mere

     

    Universitetet, Bukarest

    Bukarest Universitet/Universitatea din București: Bukarests store universitetsbygning blev opført i årene 1857-1859 i nyklassicistisk stil. Selve universitetet blev dog først officielt etableret i 1864 under Alexandru Ioan Cuzas styre, men dets forhistorie går helt tilbage til det kongelige akademi, som Constantin Brâncoveanu grundlagde i 1694.

    I 1857 blev grundstenen lagt til den nye og storladne universitetsbygning, der fortsat udgør institutionens hovedsæde. Bygningen måtte dog ombygges efter tyske bombardementers ødelæggelse af centrale bygningsdele i 1944. Genopførelsen fandt primært sted i 1969-1971. Læs mere

     

    Kunstmuseet, Bukarest

    Det Nationale Kunstmuseum/Muzeul National de Arta: Rumæniens nationale kunstmuseum er indrettet i det tidligere kongepalads, Palatul Regal, der blev opført i 1812-1815 under prins Dinicu Golescu. Paladset blev officiel residens for Alexandru Ghica i 1834. Efter en brand blev slottet ændret til det nuværende under kong Carol II. Den sidste beboer blev kong Mihai I, der regerede i 1947, hvor monarkiet blev ophævet.

    Det Nationale Kunstmuseum blev grundlagt af kommunistpartiet i 1950. De store samlinger indeholder både rumænske værker som fx ikoner, tapeter og træarbejder og udenlandske malerier af blandt andre Rembrandt, El Greco og Breughel. Samlingen er med tusindvis af værker ganske stor og interessant. Læs mere

     

    Ateneul, Bukarest

    Rumæniens Athenæum/Ateneul Român: Ateneul Român er Bukarests væsentligste koncertbygning og et af byens mest repræsentative arkitektoniske værker. Ateneul blev bygget i årene 1886-1888 efter den franske arkitekt Albert Gallerons tegninger i en blanding af nyklassicisme, barok og jonisk stil.

    I bygningen spiller byens filharmoniske orkester, der er opkaldt efter den rumænske komponist George Enescu, og ud over musikken er også bygningens interiør et besøg værd. Foran Ateneul Român er en lille park, hvor man kan se en statue af den rumænske digter Mihai Eminescu. Læs mere

     

    Palatul Cotroceni, Bukarest

    Cotroceni Palads/Palatul Cotroceni: Det store Cotroceni Palads går tilbage til 1679, hvor den valakiske prins Şerban Cantacuzino lod et kloster opføre på højdedraget Cotroceni. På samme sted blev der bygget et palads til kong Carol I i 1888. Nicolae Ceauşescu gjorde i 1975 det store anlæg til statens gæstehus, og fra 1991 fik det status som residens for den rumænske præsident.

    Der er offentlig adgang til den del af paladset, der er indrettet som Cotroceni Nationalmuseum/Muzeul Naţional Cotroceni. Museum blev etableret i paladsets ældre fløj i 1990, og der er adgang til nogle sale, der er holdt i den oprindelige udseende. Der er også udstillet forskellige middelalderkunstværker. Læs mere

     

    Muzeul Satului, Bucharest

    Landsbymuseet/Muzeul Satului: Landsbymuseet er Bukarests fornemme frilandsmuseum, der blev grundlagt i 1936. Det består af en meget stor samling huse fra alle dele af Rumænien, og på det store museumsområde fornemmer man den kulturelle forskellighed, der har præget de mange rumænske regioner gennem århundreder.

    Man kan således opleve kulturen fra bl.a. tysk-inspirerede områder i det nordvestlige Rumænien til regionen Valakiets mere tyrkisk påvirkede byggeri og folkeliv. I alt kan man se flere end 200 gårde og huse fra hele landet. Læs mere

     

    Flere seværdigheder og mere infoKøb pdf-bogen om Bukarest her.

Historisk overblik

    Den tidligere historie
    Ifølge legenden var den første bebyggelse i Bukarest-området hyrden Bucurs hytter. Hytternes antal voksede, og der blev dannet en mindre by her ved Dâmboviţa-floden nord for Donau.

    Der var ikke tale om en egentlig by i det område, der skiftede hænder flere gange gennem tiden; blandt andet tilhørte egnen det første bulgarske imperium, der bestod fra år 681 til omkring år 1000.

    Helt frem til 1368 havde byen intet navn, og arkæologiske udgravninger viser ikke en bymæssig bebyggelse i 1300-tallet. Nogle steder bliver det tidlige Bukarest refereret til som et citadel ved Dâmboviţa, men dette er der også usikkerhed om.

    Grev Draculas by
    Bukarest kendes nævnt første gang i 1459, hvor stedet blev omtalt som en af Vlad Țepeș’ residenser. Vlad Țepeș var prins af Valakiet og kendes også som grev Dracula.

    Vlad Țepeș blev Valakiets leder som 25-årig i 1456. Hans regime, der var underlagt sultanen i Istanbul, var præget af disciplin og hårde straffe over for landets indbyggere. Hans regeringstid blev kort, men han skrev et dokument, der gav byen Bukarest købstadsrettigheder, og indbyggerne opnåede deres første personlige rettigheder.

    I midten af 1400-tallet blev Bukarest hoffets foretrukne sommerresidens, og den var sammen med Târgovişte hovedstad i Valakiet. Ydermere var Bukarest hjemsted for den nok stærkeste fæstning i Valakiet, hvilket cementerede byens position som en af landets førende.

    Bukarest var dog fortsat en mindre by, men den opnåede gennem en støt vækst en større betydning i landet. Byens beliggenhed som centralt handelssted mellem Istanbul og Central- og Nordeuropa var af væsentlig betydning.

    1500-1600-tallene
    Bukarest udviklede sig stadigt fra 1400-tallet, og de følgende århundereder skete meget i byen. I midten af 1500-tallet igangsatte Valakiets prins Mircea Ciobanul flere byggerier; blandt andet Curtea Veche, der var hoffets nye sæde. Han udbyggede også byens forsvar med palisader, og i denne tid blev der også etableret vandforsyning og bedre tilgang af fødevarer til indbyggerne.

    I Det Osmanniske Rige blev Balkan løbende en vigtigere økonomisk region grundet regionens handel, og fra 1600-tallet blev tyngdepunktet i Valakiet for alvor flyttet til Bukarest. Den foreløbige kulmination kom i 1659, hvor adelsmænd formelt valgte at flytte Valakiets hovedstad fra Targoviste til Bukarest.

    Den nye status blev startskuddet til en storstilet ekspansion af og opblomstring i byen. De velhavende adelsmænd flyttede med til hovedstaden, som skulle have et markant europæisk præg.

    En moderne by blev anlagt med brolægning af mange gader, opførelse af kirker og forskellige institutioner. Det var et fornyet Bukarest, der udgjorde landets hovedstad, og inden udgangen af 1600-tallet havde den også landets største befolkning.

    Krigene mod Tyrkiet
    Fra 1683 rasede Den Store Tyrkiske Krig, der bestod af en serie kampe mellem tyrkerne i Det Osmanniske Rige og en række europæiske lande anført af blandt andet Det Tysk-Romerske Rige og Rusland. Krigen blev afsluttet med underskrivelsen af Karlowitztraktaten i 1699, som var begyndelsen til enden på Det Osmanniske Rige, og som gav næring til rumænsk kamp for selvstændighed.

    Ştefan Cantacuzino førte an i et oprør, og efter det skiftede osmannerne administration af Valakiet fra 1716. I årene 1768-1774 opholdt russiske tropper sig ad to gange i hovedstaden Bukarest; det var samme år, den russisk-osmanniske krig rasede med Rusland som sejrherre. En ny krig mellem Rusland og de tyrkiske osmanner udbrød i 1787, og efter freden i 1792 blev Dnjestr russisk grænseflod.

    De russisk-tyrkiske kampe svækkede Det Osmanniske Rige, og krigene fortsatte ind i 1800-tallet. På trods af krige, epidemier, jordskælv, høj beskatning og andet fortsatte Bukarest med at udvikle sig disse år. Indbyggertallet steg, og byen var den absolut toneangivende i det rumænske område.

    1800-tallets Bukarest
    1800-tallet blev et markant århundrede for Bukarests udvikling, både økonomisk og politisk. Den tiltagende industrialisering i Rumænien var stærkest i Bukarest, der ekspanderede. Byens betydning steg, da den i 1859 også blev hovedstad for nabolandet Moldavien, hvis tidligere hovedstad Iași i dag er en af Rumæniens større provinsbyer.

    Den større område regeret fra Bukarest satte blot yderligere fart i den økonomiske udvikling. Den første jernbane åbnede i 1869 og gik til Donau-flodbyen Giurgiu. Sporvognene indtog hovedstadens gader, og nye fabrikker og boligområder skød op.

    Kulturelt var midten af 1800-tallet også en vigtig tid. Til trods for det formelt osmanniske overherredømme blev der etableret flere rumænske institutioner som fx landets nye nationalteater, der slog dørene op i 1852. Byggerierne omkring 1850 tog også fart efter den store brand, der i 1847 ødelagde omkring en tredjedel af byens huse.

    Rumænsk frihed
    Under den russisk-tyrkiske krig i årene 1877-1878 kæmpede Rumænien på Ruslands side mod de tyrkiske osmanner. Den 16. april 1877 blev en traktat underskrevet i Bukarest. Den sikrede Ruslands tropper fri passage gennem Rumænien mod til gengæld at respektere den rumænske uafhængighed efter en sejr.

    Den 21. maj 1877 læste Mihail Kogălniceanu den rumænske uafhængighedserklæring op i parlamentet i Bukarest, og dagen efter underskrev prins Carol dokumentet, der officielt sikrede landets uafhængighed. Rumænien stoppede straks skattebetalinger til osmannerne, og pengene blev i stedet kanaliseret til krigsministeriet.

    Rumænske tropper kæmpede mod tyrkerne, der bad om våbenstilstand 19. januar 1878. Det tyrkiske nederlag resulterede i en international anerkendelse af det frie Rumænien 13. juli samme år. Tre år senere blev landet et kongerige med Carol I som rumænsk konge.

    Bukarest omkring år 1900
    Det kulturelle Bukarest og livet i byen udvikledes efter uafhængigheden og særligt fra 1890erne. Byen skulle have et præg, der gjorde den til en af Europas smukke hovedstæder, og centrum blev anlagt efter parisisk forbillede med lange brede boulevarder og prægtige bygninger. Byen fik tilnavnet Balkans Paris, og stemningen kan fortsat fornemmes på fx den centrale boulevard Calea Victoriei med fornemme forretninger, restauranter og palæbyggerier. Navnet Calea Victoriei, Sejrsgaden, fik den i 1918 til minde om Rumæniens samling efter 1. Verdenskrig.

    Bukarest fik også gaslamper i gaderne, og to nye banegårde blev anlagt. Hestetrukne sporvogne begyndte at køre i gaderne, og fabrikker skød op omkring byen, der også kunne lægge jord til landets nye nationalbank, som åbnede i 1880.

    Verdenskrigene i 1900-tallet
    Rumænien var ind i 1900-tallet fortsat primært et landbrugsland, og det var delt i en arbejdende landbefolkning og eliten, der som oftest var i hovedstaden. Det var dog en periode, som ikke blot var præget af landidyl og et hektisk byliv; i 1914 udbrød 1. Verdenskrig i Europa, og Rumænien blev også en del af krigen.

    Rumænien trådte ind i 1. Verdenskrig på de allieredes side mod Centralmagterne, der bestod af Tyskland, Østrig-Ungarn, Bulgarien og Det Osmanniske Rige. Fra august 1916 til slutningen af 1917 var der kampe over store dele af landet og det område, der i dag udgør Rumænien.

    Grundet den russiske zars fald med den russiske revolution trak Rusland sig ud af krigen, hvilket bragte Rumænien i en isoleret position på Balkan. Landet måtte indgå Freden i Bukarest den 7. maj 1918. Med aftalen måtte Rumænien afstå land til Østrig-Ungarn og til Bulgarien, og Tyskland skulle have adgang til landets rige oliekilder. Freden blev ratificeret i landets parlament, men kong Ferdinand I nægtede at underskrive den. I november 1918 sejrede de allierede, og derved blev Freden i Bukarest reelt ophævet; formelt skete det med Versaillestraktaten i 1919.

    I årtierne efter 1. Verdenskrigs afslutning blev Bukarest løbende udbygget, og dens elegante arkitektur gav den tilnavnet Østens Balkan. Under kong Carol II i 1930erne oplevede byen og landet en kraftig økonomisk vækst med stor byggeaktivitet til følge. Art deco og nyrumænsk byggestil var i fokus, og store anlæg skød op over hele byen.

    1930erne var også tiden, hvor optrækket til flere facistiske regeringer så dagens lys i Bukarest. Det endte med, at Carol II udnævnte Ion Antonescu til ministerpræsident for at undgå et kup af Jerngarden.  Carol II blev få dage efter tvunget fra tronen og sendt i landflygtighed, mens Rumænien nærmede sig Tyskland. Landets tropper kæmpede således på tysk side i angrebet på Sovjetunionen i 1941. Krigen gik hurtigt mod Rumænien, der blev angrebet i august 1944 af Den Røde Hær. Allierede bombardementer ødelagde delvist den rumænske hovedstad under kampene.

    Kong Mihai I ledte den 23. august 1944 et kup mod Aksemagterne, og derved skiftede landet side under krigen til at støtte de allieredes kamp. I krigens sidste tid og efterspil var der opgør mellem kongetro og tilhængere af det rumænske kommunistparti, der bragte Petru Gorza til magten som premierminister den 6. marts 1945.

    1945 til i dag
    I 1947 overgik Rumænien officielt til kommunistisk styre, da landet blev udråbt som folkerepublik den 30. december. Genopbygningen og udviklingen af landet tog herefter fart. Der blev indført 5-årsplaner for opførelse af nye industrier, boligområder og en storstilet modernisering af landbruget.

    For Bukarests vedkommende betød det kommunistiske styre en kraftig udbygning af hovedstaden med nye bydele, der ikke mindst bestod af lejlighedskomplekser til byens stærkt voksende befolkning. I centrum blev der også opført bygning og komplekser i det sovjetisk inspirerede socialrealisme, hvilket fortsat kan ses ved fx det store Casa Presei Libere, hvor der i mange år stod en statue af Sovjetunionens statsleder Lenin.

    I 1965 blev Nicolae Ceauşescu leder i det socialistiske Rumænien, og i hans regeringstid blev store dele af det centrale Bukarest forandret i samme periode, som den rumænske hovedstad var genstand for flere andre begivenheder. Bukarest var således vært ved FN’s befolkningskonference i 1974, og tre år senere blev byen ramt af et jordskælv, hvor omkring 1500 mennesker omkom, og store områder i hovedstaden blev lagt i ruiner.

    Frem til slutningen af 1980erne blev der i Bukarest udført byggeprojekter af hidtil usete dimensioner, hvilket skete under Nicolae Ceauşescus ledelse. Den sydlige del af Bukarests gamle by blev saneret, og Boulevarden til socialismens Sejr blev anlagt som byens nye pragtgade, der sluttede ved Europas største bygning, Folkets Palads, der står som Rumæniens nuværende parlament.

    I 1989 var Bukarest centrum for folkelige protester som også flere andre østeuropæiske hovedstæder. Den 21. december holdt Ceauşescu den tale, der skulle blive hans sidste, inden han blev afsat. Den socialistiske etpartistat var forbi, og Bukarest og Rumænien udviklede sig herefter i retning mod et medlemskab af EU.

    Med et økonomisk opsving omkring år 2000 oplevede Bukarest et boom i aktivitet og byggeri, og ved den lejlighed blev der også gennemført store restaureringsprojekter af kulturarv til glæde for borgere og turister. På dette tidspunkt var byens befolkning oversteget to millioner, hvilket var en stigning fra cirka 280.000 hundrede år tidligere.

Topseværdigheder

    Patriarkatet, Bukarest

    Patriarkatet/Complexul Patriarhiei: På toppen af Filarethøjen i det centrale Bukarest ligger den rumænsk-ortodokse kirkes hovedsæde og vigtigste katedral, Patrikatets Katedral/Catedrala Patriarhală. I 1400-tallet stod her en mindre trækirke, der var omgivet af vinmarker. Den nuværende katedral blev opført i 1650erne af prins Şerban Basarab, der var Valakiets hersker i denne tid.

    Det fritstående klokketårn kom dog først til i 1698. I 1668 blev kirken metropolitankirke, og fra 1925 sæde for den rumænsk-ortodokse kirke. Inden for i katedralen kan man se en række fresker fra 1923, der blev udarbejdet af Dimitrie Belizarie. Man kan også se en af byens smukkeste ikonostaser. Læs mere

     

    Nationale Katedral, Bukarest

    Det Rumænske Folks Frelserkatedral/Catedrala Mântuirii Neamului Românesc: Dette er Rumæniens nybyggede, storslåede nationale katedral, men allerede efter den rumænske uafhængighedskrig 1877-1878 fremkom der tanker om at opføre en national katedral som minde om den ortodokse tros sejr over de tyrkiske osmanneres muslimske tro.

    I 1990 blev planerne genoptaget om en storslået national katedral i Bukarest, der også skulle også være katedral for patriarkatet i den rumænsk-ortodokse kirke. Efter at have diskuteret flere placeringer, blev området umiddelbart vest for Parlamentpaladset valgt, og den 29. november 2007 blev grundstenen lagt af patriarken Daniel. Læs mere

     

    Palatul Parlamentului, Bukarest

    Parlamentpaladset/Palatul Parlamentului: Rumæniens kolossale parlamentsbygning er Europas største bygning og en af verdens største opførelser. Det blev bygget i årene 1984-1989 efter statslederen Nicolae Ceauşescus idé til et overdådigt palads, der skulle rumme Ceauşescus magtorganer og dermed landets og folkets øverste styre.

    Det oprindelige navn var Folkets Palads/Casa Poporului, og det skulle over for hele verden vise Rumæniens kunnen og kapacitet. Alle materialer stammer fra Rumænien, og dermed var paladset toppen af landets bygningshåndværk og samtidig et stort mindesmærke om Ceauşescus sidste år ved magten. Læs mere

     

    Calea Victoriei, Bukarest

    Sejrsgaden/Calea Victoriei: Gaden Calea Victoriei er en af Bukarests hovedgader, og den følger den historiske handelsrute mellem den rumænske hovedstad og byen Braşov i Transsylvanien; tidligere hed gaden da også Drumul Braşovului. I slutningen af 1600-tallet blev vejen belagt med egetræ og blev derfor et fashionabelt sted af bo i 1700-tallet.

    Det var en tid, hvor store byhuse skød op i massevis. Calea Victoriei var centrum for det fine Bukarest, og i 1842 blev gaden brolagt. Efter krigen for rumænsk uafhængighed i årene 1877-1878 blev den navngivet Sejrsavenuen/Calea Victoriei. Siden da er der blevet opført mange statelige bygninger langs den lange gade. Læs mere

     

    Revolution Square, Bukarest

    Revolutionspladsen/Piaţa Revoluţiei: Piaţa Revoluţiei er en af de centrale pladser i Bukarest, hvor adskillige historiske begivenheder har fundet sted. En af dem var revolutionen i 1989, som pladsen blev opkaldt efter i stedet for det tidligere navn; Paladspladsen/Piața Palatului. Der ligger flere af Bukarests mest seværdige bygninger omkring pladsen.

    Der er flere monumenter på Piaţa Revoluţiei. Man kan se en statue af kong Carol I, og i 2005 blev der Genfødslens Monument/Memorialul Renaşterii rejst til minde om faldne i den rumænske revolution, der i 1989 bragte landets kommunistiske styre til fald. Monumentet består af en 25 meter høj marmorsøjle med en metalkrone på. Læs mere

     

    Flere seværdigheder og mere infoKøb pdf-bogen om Bukarest her.

Ture fra byen

    City Hall, Targoviste

    Târgoviște: Târgoviște er en historisk vigtig by i det tidligere fyrstendømme Valakiet, hvor den var hovedstad fra det tidlige 1400-tal til 1500-tallet. Târgoviște ligger ved floden Ialomița, og den har gennem århundrederne været skueplads på flere begivenheder; det var fx her, Nicolae og Elena Ceaușescu blev henrettet i 1989.

    I Târgoviște er der flere ting at se, og alt ligger inden for en behagelig gåafstand fra hinanden. Man kan således nemt nyde en spadseretur og bl.a. se Târgoviștes fine rådhus. Man kan også besøge byens kunstmuseum og historiske museum, og her er flere kirker og den gamle Bukarest-byport.

     

    Snagov: Nord for Bukarest ligger Snagov, hvor man kan besøge Snagov Sø/Lacul Snagov med det lille Snagov Kloster/Mănăstirea Snagov beliggende på en ø i søen. Klostret blev bygget i 1364, og man mener, at Vlad Țepeș blev begravet her. Det er naturligvis historisk interessant, men man kan også blot nyde områdets dejlige natur.

    Snagov Palads/Palatul Snagov ligger også i byen. Det blev opført i starten af 1930erne til prins Nicolae, der var kong Carol II's bror. Prinsens brugte dog sjældent stedet, der fra 1940 blev anvendt af Ion Antonescu som sommerresidens. De kommunistiske ledere Gheorghe Gheorghiu-Dej og Nicolae Ceauşescu brugte også paladset, som Ceauşescu ombyggede i 1980erne.

     

    Peles Castle, Romania

    Sinaia: Sinaia er er smukt beliggenhed by i Sydkarpaterne. Den har fået navn efter byens kloster, der blev grundlagt i 1695, og som var opkaldt efter det bibelske Sinaibjerg. Sinaia voksede omkring klostret, og med tiden er det blevet en af Rumæniens mest populære resorts i bjergene.

    Der er mange oplevelser i Sinaia. Den smukke natur er hele vejen rundt om byen, og med svævebane er det nemt at komme op i bjergene. Arkitektonisk er Peleș Slot/Castelul Peleș et mesterværk i tysk nyrenæssance. Slottet, der blev opført af kong Carol I af Hohenzollern i 1873-1883, er overdådigt indrettet, hvilket man tydeligt kan se på et besøg i stedets museum.

     

    Halele Centrale, Ploiești

    Ploiești: Ploiești er en by, der ligger ved den sydlige fod af Karpaterne. Det er en by, der gennem årene har været kendt for områdets store olieproduktion, men det var ikke olien, der udviklede byen i første omgang. Under fyrsten Mihai Viteazul opnåede Ploiești stadsret, der sikrede privilegier inden for handel og politik.

    Man kan se og opleve meget interessant i Ploiești som fx et besøg på byens oliemuseum (Muzeul Național al Petrolului) eller på kunstmuseet Muzeul de Artă som eksempler på byens udstillinger. Man kan også nyde koncerter med Ploiești Filharmoniske Orkester eller se nogle af de arkitektoniske højdepunkter som fx den ortodokse katedral, Catedrala Sfântul Ioan Botezătorul, og markedshallen Halele Centrale. Læs mere

     

    Bran Castle, Romania

    Bran Slot/Castelul Bran: I byen Bran i Transsylvaniens bjerge ligger det berømte slot af samme navn. Slottet blev bygget fra 1377 for at beskytte den nærliggende by Braşov, og siden 1947 har slottet været indrettet som museum. På museet kan man se kunst og indbo, der blev samlet af Maria, der var Rumæniens sidste dronning.

    Bran Slot er et smukt sted at besøge, og det et rigtigt eventyrslot med spir og tårne. Slottet er også blevet kendt som hjemsted for Bram Stokers grev Dracula, og det giver mange turister. Slottet er dog ikke nævnt af Bram Stoker, og historikere mener ikke, at den "rigtige" grev Dracula, Vlad Țepeș, boede på eller besøgte slottet.

     

    Brașov, Rumænien

    Braşov: Brașov er en by, der ligger i det centrale Rumænien tæt på bjergene i Sydkarpaterne, der har landets højeste bjergtoppe. Det er en by, der har haft mange navne; bl.a. Kronstadt, som Den Tyske Orden etablerede, og Orașul Stalin, hvis navn kom fra den sovjetiske statsleder Josef Stalin. De mange navne indikerer også, at mange forskellige kulturer og folk gennem tiden har sat præg på byens udvikling.

    Der er mange ting at se i Brașov, og man kan med fordel starte fra den centrale plads, Piața Sfatului. Her har der været markeder siden 1300-tallet, og i dag er den hyggelige plads omgivet af huse fra primært 1700- og 1800-tallene. På midten af pladsen ligger rådhuset fra 1420, som i dag huser det regionale historiske museum. På pladsen kan man også se Den Sorte Kirke/Biserica Neagră fra 1300-1400-tallene. Læs mere

     

     

    Constanta Historisk Arkæologisk Museum

    Constanța: Constanța er den ældste beboede by i Rumænien, og dens historie går tilbage til grundlæggelsen omkring år 600 f.Kr. Byen blev etableret som græske Tomis, og navnet siges at komme fra dronningen Tomyris, der var hersker over massageterne. Efter den græske start blev byen og kyststrækningen senere en del af Romerriget og derefter det byzantinske rige.

    Constanța er en kystby, hvor der er en del seværdigheder i og uden for centrum. Fra den romerske tid kan man se arkæologiske fund og fine mosaikker, og fra nyere rumænsk tid kan man se smukke bygninger omkring bl.a. pladsen Piața Ovidiu. Den mest kendte bygning er byens kasino, der ligger smukt ved Sortehavet. Læs mere

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
[INSERT_ELEMENTOR id="31542"]
Shopping
Med børn

    • Cirkus: Circul Globus Bucureşti, Aleea Circului 1
    • Zoologisk have: Gradina Zoologica, Strada Vadul Moldovei 4
    • Jernbanemuseum: Muzeul Cailor Ferate Române, Calea Grivitei 193, www.cfr.ro
    • Naturhistorie: Muzeul National de Istorie Naturala, Şoseaua Kiseleff 1, www.antipa.ro
    • Frilandsmuseum: Muzeul Satului, Şoseaua Kiseleff 28-30, www.muzeul-satului.ro
    • Teknik: Muzeul Tehnic,Strada Candiano Popescu 2

Gode links