Se på kortet

Piața Sfatului, Brașov, Rumænien

Læs om byen

Brașov er en by, der ligger i det centrale Rumænien tæt på bjergene i Sydkarpaterne, der har landets højeste bjergtoppe. Det er en by, der har haft mange navne; bl.a. Kronstadt, som Den Tyske Orden etablerede, og Orașul Stalin, hvis navn kom fra den sovjetiske statsleder Josef Stalin. De mange navne indikerer også, at mange forskellige kulturer og folk gennem tiden har sat præg på byens udvikling.

Der er mange ting at se i Brașov, og man kan med fordel starte fra den centrale plads, Piața Sfatului. Her har der været markeder siden 1300-tallet, og i dag er den hyggelige plads omgivet af huse fra primært 1700- og 1800-tallene. På midten af pladsen ligger rådhuset fra 1420, som i dag huser det regionale historiske museum. På pladsen kan man også se Den Sorte Kirke/Biserica Neagră fra 1300-1400-tallene.

Man kan også se en del bygningsværker fra Brașovs tid som befæstet by. Katharinaporten fra 1559 står smukt som den eneste bevarede byport. Man kan også se 1800-talsporten Poarta Șchei og bevarede fæstningstårne. Fra nyere tid er Brașovs rådhus, det regionale præfekturat nogle af de arkitektoniske højdepunkter, lige som der også er flere interessante kirker at besøge.

Når man er i Brașov, kan man ikke undgå at se bjerget Tâmpa, der rejser sig som Karpaternes bagtæppe til byen. Bogstaverne Brașov står man stort på bjergsiden, og fra Tâmpa er der en fantastisk udsigt over Brașov og byens omgivelser. Der er også andre interessante steder i nærheden af byen. Mange vil nok tage en tur til Bran Slot, der også kendes som grev Draculas slot.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev